Danske værdier i skattely slår rekord

Af Anne Skjerning

På kun otte år er danske værdier i skattely firdoblet, så de nu udgør hele 275 milliarder kroner. Selvom der findes uskyldigt placerede formuer i skattely, tyder meget på omfattende og aggressiv skatteplanlægning. Uafhængige organisationer opfordrer til en international skat. De tanker får opbakning fra skatteminister Holger K. Nielsen. Men han tror ikke, at det er realistisk.

Foto: Foto: Colourbox

SKATTEFLUGT Trods et fælles mål fra både den nuværende og forrige regering om at bekæmpe skattely og skatteflugt fra Danmark, slår den samlede danske formue i skattely rekord i 2013. Summen af danske værdier huset af eksotiske småstater er steget støt op til hele 275 milliarder kroner i løbet af de otte år, hvor Nationalbanken har opgjort pengestrømmen til skattelyene.

»På ti år har vi set en meget, meget stejl stigning i de værdier, der overføres til skattely fra de fleste lande i Europa. Denne trend er fortsat trods den finansielle krise,« siger John Christensen, der er leder af den internationale organisation Tax Justice Network, der bekæmper skattelys skadelige virkninger på globalt plan. 

Især den finansielle sektor kanaliserer penge til skattely. Ifølge Nationalbanken står banker, pensionskasser og forsikringsselskaber for mere end halvdelen af de danske milliarder i skattely. Ifølge John Christensen er en af årsagerne, at den finansielle sektor hjælper rige personer med at sende deres stadigt voksende formuer i skattely.

»Rige privatpersoner rådes af deres finansielle rådgivere, revisorer og advokater til at bruge konstruktioner i skattely for at undgå indkomstskat, skat på kapitalgevinster eller arveafgift,« siger John Christensen, som selv har været økonomisk rådgiver for skattelyet Jersey.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) er også meget opmærksom på, at velhavende danskere har penge i skattely.

 »Jeg synes virkelig, man skal tænke sig om. Vi vil køre sager, hvis der er grundlag for det. Det er virkelig mange penge de her mennesker snyder samfundet for, og dem skal vi have fat på,« siger Holger K. Nielsen, som netop har søsat endnu et projekt for at opspore danskeres formuer gemt i skattely.

Ifølge Nationalbankens tal er den finansielle sektor skarpt efterfulgt af dansk erhvervsliv, som står for mere end 40 procent af Danmarks værdier i skattely.

Når danske firmaer investerer i udlandet, sender de ofte pengene på rundtur forbi et skattely på vejen ud - og samme vej retur, når firmaet begynder at tjene penge på deres investering.

Nogle firmaer tager alene den omvej for at undgå at betale skat af den samme indkomst to gange – først i det land pengene er tjent, og igen når pengene kommer tilbage til moderselskabet i Danmark. Den trafik er dog ret uskyldig, forklarer Niels Johannesen, lektor i økonomi ved Københavns Universitet.

»Men de samme slags konstruktioner kan også bruges til at udhule skattebetalingen i de lande, hvor selskabernes penge er tjent,« siger han.

Og det betyder, at der bliver færre penge til at betale for sundhed, uddannelse og anden velfærd, siger skatteeksperter.

»Hvis banker og andre store transnationale selskaber ikke betaler skat i vores lande, vil almindelige mennesker tabe på det i længden. Enten fordi de ender med at betale mere i skat, eller fordi regeringen må stifte gæld for at finansiere offentlige ydelser,« siger John Christensen.

Skatteminister Holger K. Nielsen ser også skattelylande som en del af mange store selskabers strategi for at betale så lidt i skat som muligt. Det er et problem, som han ikke mener, Danmark kan løse alene.

»I sidste ende kræver det her internationale løsninger. Flere ngo’er kræver et internationalt system for beskatning af multinationale selskaber. Og det er jeg enig i,« siger Holger K. Nielsen til Ugebrevet A4.

Aggressiv skattetænkning

Erhvervslivets investeringer og andre værdier sendes ofte på tur til et skattely, og derfra videre til endemålet - typisk et land med normal selskabsskat på 20-35 procent. Noget af denne slags skatteplanlægning betegnes som uskyldigt, mens andet betegnes som aggressiv skatteplanlægning.

Aggressiv skatteplanlægning går ud på at bogføre så mange udgifter som muligt hos datterselskaber i lande, hvor skatten er høj. På den måde kan selskaberne flytte overskuddet til lande med lav eller ingen skat og underskuddet til lande, hvor skatten er høj. Da pengetransporten medfører, at underskuddet havner i det højst beskattede land, slipper selskabet for skat, da der ikke betales skat af underskud. På den måde får koncernen en mindre skattebillet på globalt plan.

»Firmaer kan lave fiksfakserier og flytte overskud rundt på papiret, ved at handle med sig selv på kryds og tværs af landegrænserne indenfor koncernen. De papir-profitter siger ikke ret meget om, hvor pengene er tjent og hvor værdierne egentlig er skabt,« forklarer Niels Johannesen fra Københavns Universitet.

En modelberegning fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at den slags øvelser kan reducere et selskabs samlede beskatning fra 30 procent helt ned til en halv procent.

Global selskabsskat efterlyses

Skatteeksperter i Danmark og udlandet siger i kor, at der skal ændres grundlæggende på den måde, internationale koncerner beskattes på, for at komme firmaers aggressive skatteplanlægning til livs.

»Så længe vi internationalt har en beskatning af koncerner, hvor alle selskaber ses som uafhængige juridiske enheder, der handler med hinanden, så kan man ikke gøre ret meget mere, end Danmark allerede gør,« siger Niels Johannesen fra Københavns Universitet.

Han mener, det er nødvendigt at gå en anden vej, hvis man vil gøre noget reelt ved problemet. F.eks. kan man dele en global koncerns samlede profit ud på alle de lande, hvor et firma har tjent sine penge, med fokus på rigtige aktiviteter i stedet for papir-profitter.

Skatteminister Holger K. er principielt enig i, at der er behov for et nyt skattesystem for multinationale selskaber.

»Det kan bare ikke lade sig gøre i den praktiske politiske virkelighed, fordi alle nationalstater værner om deres kompetence til at opkræve skatter til finansiering af deres samfund,« siger skatteministeren.

Danmark tager i stedet nogle få – men mulige – skridt på vejen, forklarer han.

»Det er uhyre, uhyre svært at få nogle forpligtende aftaler på plads, men vi gør det alligevel,« siger Holger K. Nielsen.

John Christensen, leder af Tax Justice Network, mener, at Danmark og de nordiske lande har mulighed for at påvirke både EU og OECD mere, og at Danmark bør være mere ambitiøse i forhold til at bidrage til internationale løsninger.

»Danmark skal lægge større pres på EU og OECD, for at få dem til at sikre en bedre beskatning af koncerner,« siger han.

Pensionspenge i skattely

Det er dog ikke kun store firmaer, der har penge i skattely. Også helt almindelige danskere sender pensionsformuer til skattelyene.

John Christensen fra Tax Justice Network siger, at det er ufrivilligt, når almindelige menneskers opsparinger ender i skattely.

»Du bliver ikke spurgt, modsat velhavende privatpersoner, de rådes til og træffer en bevidst beslutning om at flytte deres penge i skattely. «

Blandt andet har de to store offentlige pensionskasser, ATP og LD, milliardinvesteringer i kapitalfonde på blandt Cayman Islands og Jersey.

ATP har over en milliard kroner i en kapitalfond på Cayman Islands, som investerer i ejendomme i USA. Og LD har 260 millioner kroner (beløbet er korrigeret kl. 13.00 d. 25/9-2013) fordelt på tre fonde i Mauritius og Jersey, som investerer i afrikanske og europæiske firmaer.

Ifølge ATP og LD har fondenes eksotiske adresser blandt andet det sigte at undgå beskatning i tre led. En kapitalfond består ofte af en række fonde, som hver fungerer som bindeled mellem en gruppe investorer, på den ene side, og en række investeringer, på den anden side – såsom firmaer, ejendomme eller noget tredje, forklarer pensionskasserne.

Skattemæssigt er den enkelte kapitalfond blot et bindeled, som ikke skal beskattes i sig selv. Det skal derimod de selskaber, kapitalfonden køber, såvel som investorerne i hver kapitalfond. Ifølge LD og ATP er det altså ikke aggressiv skatteplanlægning, når de sætter penge i en kapitalfond, fordi de selv beskattes efter danske regler.

»Danske pensionsselskaber betaler den samme skat i Danmark, uanset hvor de investerer,« siger Dorrit Vanglo, direktør i LD. 

Chefjurist i ATP Kenneth Joensen skriver i en mail til A4, at det ikke ville give et attraktivt afkast til danske pensionister, hvis selve kapitalfonden også blev beskattet.

Pensionspenge er usikre

John Christensen fra Tax Justice Network mener principielt, at det er en dårlig idé at investere pensionspenge via skattely. Han påpeger, at det også er risikabelt for danskerne, når deres pensioner investeres i skattely.

»Pensionsselskaber drives i skattely af et ønske om at investere i hedgefonde og andre produkter med høj risiko. I de fleste tilfælde gælder aftaleretten fra England og Wales for fonde i skattely. Og udbyderne af de fonde har tendens til at bruge det til at stille investorerne – og dermed almindelige mennesker – ringere,« siger han.

Niels Johannesen fra Københavns Universitet påpeger, at det kan være nødvendigt at investere i skattely, hvis man vil være med i det globale marked for fonde. Det bekræftes af Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet. Han siger, at mange skattely har en meget veludviklet bank- og investeringssektor, som er en del af det internationale bankvæsen på godt og ondt.

»Hvis man vil være med i den internationale konkurrence og begå sig globalt og servicere sine kunder, så er man også nødt til at være til stede i skattelylande,« siger Jan Pedersen og påpeger, at flere danske banker har afdelinger i skattely.

John Christensen fra Tax Justice Network medgiver, at det er præmisserne i den finansielle branche. Han siger dog samtidig, at den finansielle sektor – og især bankerne – er blandt de vigtigste drivkræfter bag udvikling af hele skattelyøkonomien.

»Den finansielle sektor giver alle mulige grunde til at være i skattely. De siger, det er dér pengene er. Men pengene er netop der, fordi de selv vil have det sådan. Det er yderst profitabelt for dem,« siger John Christensen.

Danske skibe registreret i skattely

Ud over den finansielle sektor har den danske shippingbranche også store værdier i skattely, fordi deres skibe ofte registreres i skattelylande. Den branche alene står for halvdelen af danske firmaers investeringer i skattely.

Det undrer Niels Johannesen fra Københavns Universitet, at netop rederier investerer så meget i skattely, fordi den branche har en særlig lav beskatning herhjemme.

»De burde ikke have motiv til skatteplanlægning,« siger han.

Ifølge en britisk revisor og skatteekspert, Richard Murphy, prøver rederier at undslippe både beskatning og andre slags regler ved at registrere deres skibe i skattely.

»De forsøger reelt at undgå andre reguleringer samtidig, fx regler om beskyttelse af ansatte og miljø. Det har været et historisk problem med den branche,« siger han.

Ifølge Jacob K. Clasen, afdelingschef i Danmarks Rederiforening, er der dog andre grunde til, at dansk shipping er massivt tilstede i fx Singapore, som er med på Nationalbankens liste over skattely.

»Hvis man ser ud over verdenskortet, er der en række lande, hvor det er konkurrencedygtigt at eje og drive skibe. Det gælder for hele EU, og i Asien er det fx Singapore. De tilbyder de samme vilkår som Danmark – et system med lav beskatning, også af søfolk. Derudover er Singapore ikke kun et center for søfart, men også for handel i det hele taget,« forklarer han.

Ud over Singapore er Liberia også et af de skattelylande, hvor danske skibe registreres. Men ifølge Jacob K. Clasen skyldes det ikke, at Liberia har lempelige regler for skat, sikkerhed eller arbejdsmiljø.

»Det kan hænge sammen med, at de har en god og nem administration, at samarbejdspartnere har erfaring med det register, eller at man har overtaget skibe i det register,« vurderer han som de væsentlige årsager.

Han påpeger, at der findes internationale regler for sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø, som både håndhæves af lande, hvor skibe registreres, såvel som lande, hvor skibe går i havn. Så det er kun nuancer, der adskiller lande som Danmark og Liberia, siger han.

Danmark er da også det land, hvor danske rederier har flest skibe registeret. Jan Pedersen fra Aarhus Universitet siger, at det dog ikke altid har været sådan.

»Engang havde vi stort set ingen skibe registreret herhjemme. Så fik vi Dansk Internationalt Skibsregister, for at tilbyde samme vilkår som skattelylandene,« forklarer han.