MYTEDRÆBER

Danske unge: Erhvervsskoler er bedre end deres rygte

Af | @MichaelBraemer

Nu troede man lige, at det var et taber-image, der fik danske unge til i stigende grad at gå en stor bue uden om erhvervsskolerne. Men det er faktisk ikke tilfældet, viser ny undersøgelse foretaget for A4. De unge har den største respekt og forståelse for håndværksfagenes betydning, men vil alligevel selv gå andre veje.

Der skal rettes op på erhvervsskolernes image, sagde politikerne og lavede en reform. Men skolernes ry hos de unge er bedre, end politikerne troede. 

Der skal rettes op på erhvervsskolernes image, sagde politikerne og lavede en reform. Men skolernes ry hos de unge er bedre, end politikerne troede. 

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

’Jeg vil gerne være politiker, og det kræver en lang videregående uddannelse’.

Det er en af forklaringerne fra de elever i 9. og 10. klasse, som i en undersøgelse foretaget af Epinion for Ugebrevet A4 fortæller, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil starte på efter sommerferien, og hvorfor de har søgt, som de har.

Politiker-spiren har valgt gymnasiet. Og med den samfunds- og demokratiforståelse, han lægger for dagen, vil der sikkert være dem, der mener, at det ikke vil skade med tre års ekstra boglig lærdom.

Men rekordmange har gjort som ham. I år søger hele 73,9 procent af de unge, der forlader 9. eller 10. klasse, gymnasiet. Det er flere end året før, hvor 73 procent gik gymnasievejen.

Samtidig er andelen, der søger en erhvervsuddannelse, faldet fra 19,6 procent i 2014 til 18,5 procent i år, fremgår det af tal, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i begyndelsen af denne uge.

Jobmuligheder spiller en mindre rolle I øjeblikket tales der meget om, at Danmark om bare få år kommer til at mangle faglært arbejdskraft samtidig med, at arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere er historisk høj. Spørgsmål: ’I hvilken grad har de tilsyneladende bedre beskæftigelsesmuligheder i håndværksfagene end i de akademiske brancher spillet ind i dit valg mellem gymnasium og erhvervsuddannelse?’ Andel af svar i procent
Kilde: Epinion for Ugebrevet A4. Spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af 9. og 10. klasse-elever, der har søgt ungdomsuddannelse efter sommerferien.

Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det alarmerende, at ansøgningerne til gymnasiet igen var steget på bekostning af søgningen til erhvervsuddannelserne. Allerede om fem år vil vi nemlig komme til at mangle 30.000 faglærte på arbejdsmarkedet.

Den kendsgerning og at nyuddannede akademikere samtidig har svært ved at få job, er imidlertid ikke noget, der i synderlig grad påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse, fremgår det af Ugebrevet A4’s undersøgelse. Det er under en tredjedel, der har haft det med i deres overvejelser, da de skulle vælge uddannelsesretning.

Erhvervsuddannelser er ok, men irrelevante

Men nøjagtig hvorfor håndværksfagene er så upopulære, at de unge i stigende grad går en stor bue uden om dem, giver undersøgelsen ikke noget klart svar på. Faktisk afliver de unges svar en del af de teorier, som, man troede, kunne forklare unges manglende interesse for de praktiske uddannelser.

For eksempel er det langt de færreste unge, der tillægger erhvervsuddannelserne det taber-image, som politikerne har haft et billede af, og som fik dem til at gennemføre den erhvervsskolereform, der træder i kraft efter sommerferien.

Ansøgere til gymnasium er målrettede Spørgsmål: ’Er du enig i følgende udsagn?’
Kilde: Epinion for Ugebrevet A4. Spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af 9. og 10. klasse-elever, der har søgt ungdomsuddannelse efter sommerferien. Her svar fra den gruppe, der har søgt gymnasial uddannelse.

Under ti procent af dem, der søger gymnasiet, siger ja til, at de forbinder erhvervsskoler med ’tabere’. Og det finder Peter Koudahl, der forsker i erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol, bemærkelsesværdigt.

»Hele diskussionen om erhvervsuddannelsernes image hviler på en formodning, men er ikke desto noget, man har handlet meget på. Det er der intet belæg for, viser denne undersøgelse, hvor stort set ingen forbinder skolerne med svage unge,« siger han.

Fantastiske uddannelser, men ikke lige mig!

Theis Harbers Rix på 16 år går i 10. klasse på musikefterskole på Langeland og er en af dem, der afviser, at der skulle være et negativt syn på erhvervsuddannelserne blandt de unge.

Erhvervsuddannelser er fantastiske – og vigtige. Men selv vil jeg uddanne mig til enten civilingeniør eller læge. Theis Harbers Rix, 16 -årig 10. klasseelev

»Hvis det var det, jeg brændte for, ville jeg gå efter det. Min far er chef i et rejsebureau, men har altid drømt om at blive tømrer, og det forstår jeg godt. Erhvervsuddannelser er fantastiske – og vigtige. Men selv vil jeg uddanne mig til enten civilingeniør eller læge,« siger han.

Peter Koudahl fra Professionshøjskolen Metropol er overrasket over, at så mange som 62 procent af dem, der søger gymnasiet, har en klar plan om at tage en uddannelse senere, som kræver en studentereksamen.

»Gymnasiet fremstår som et tilvalg for mange, som ser ud til at have en idé om, hvad de vil. Det er lidt overraskende. Vi har været tilbøjelige til at se gymnasiet som et naturligt, ureflekteret valg for mange af dem, der ikke ved, hvad de ellers skulle lave,« siger forskeren.

Han pointerer samtidig, at man i undersøgelser af denne art har mulighed for at få sine beslutninger til at se mere velovervejede og målrettede ud, end de i virkeligheden er.

Udsigten til ’tre gode år i gymnasiet’

I undersøgelsen er der dog flere, der indrømmer, at de har brug for nogle ekstra år på skolebænken i gymnasiet, før de kan tage et mere målrettet uddannelsesvalg.

’Jeg havde i starten ingen anelse om, hvad jeg ville efter 9. klasse, men jeg var jo nødt til at tage noget. Så jeg tog det, som gav mig flest muligheder’, lyder én forklaring. Og en anden sådan her: ’Jeg ved, at jeg ikke skal bruge stx (alment gymnasium, red.) til noget, men vil alligevel godt have det som en værktøjskasse. Og selvfølgelig have tre gode år på gymnasiet’.

Jeg kan jo se, at muligheden for at videreuddanne sig er vigtig for de unge. Og det er i høj grad muligt på grundlag af erhvervsuddannelser. Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler

Det er kommentarer fra et par af de unge, som Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, gerne ville have haft fingre i. Han ser først og fremmest undersøgelsens resultater som en understregning af, at erhvervsskolerne har en stor opgave foran sig, når det handler om at ’sælge’ de muligheder, som reformen af erhvervsuddannelserne har givet de unge.

»Jeg kan jo se, at muligheden for at videreuddanne sig er vigtig for de unge. Og det er i høj grad muligt på grundlag af erhvervsuddannelser,« pointerer han.

Der er langt fra de nuværende 18 procent af en ungdomsårgang, som søger en erhvervsuddannelse, til de 25 procent, som er målsætningen med reformen af erhvervsuddannelserne. Men Lars Kunov tror på, at målet kan nås, når der er kommet unge gennem de reformerede uddannelser, og de går ud og fortæller de gode historier.

De unge bestemmer selv uddannelsesvalgSpørgsmål: ’I hvor høj grad har dine forældre været med til at bestemme dit valg af ungdomsuddannelse?’
Kilde: Epinion for Ugebrevet A4. Spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af 9. og 10. klasse-elever, der har søgt ungdomsuddannelse efter sommerferien.

Som noget meget vigtigt i Ugebrevet A4’s undersøgelse peger han nemlig på, at det er under en fjerdedel af de unge i dag, der lader forældrene have indflydelse på deres valg af ungdomsuddannelse.

»Unge i dag gør ikke, hvad lærerne eller mor og far siger, men lytter til hinanden,« siger Lars Kunov.

Højtuddannede med faglig baggrund er populære

Dansk Industri (DI) forudser store problemer med at få dækket virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft inden for bare få år. Derfor har organisationen sammen med en række fagforbund gennemført forskellige kampagneaktiviteter for at få flere unge til at søge relevante erhvervsuddannelser.

Trods faldet i ansøgningen til erhvervsuddannelserne blandt de helt uge har Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI, endnu ikke opgivet håbet om at få flere til at gå erhvervsuddannelsesvejen.

»Vi er positivt overrasket over, at det ikke er faldet mere, når man tænker på de nye adgangskrav. Men vi kender jo endnu ikke resultatet af de unges afgangsprøver,« siger hun.

Hvis der er noget, vores virksomheder elsker, så er det en ingeniør, arkitekt eller maskinmester med faglig baggrund. Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, DI

DI’s aktiviteter er målrettet både de unge, vejledere, forældre og virksomheder og drejer sig om de gode uddannelses- og jobmuligheder inden for industrien.

Herudover er det tydeligt for Lone Folmer Berthelsen, at der er behov for viden om, hvordan en erhvervsuddannelse også er et rigtig godt trinbræt til videreuddannelse. Den viden skal udbredes ikke bare af hensyn til de unge, men også til virksomhederne.

»Hvis der er noget, vores virksomheder tillægger stor værdi, så er det en ingeniør, arkitekt eller maskinmester med en faglært baggrund,« siger DI’s erhvervsuddannelseschef.

En faglig uddannelse må være nok

Ugebrevet A4’s undersøgelse kunne godt tyde på, at mulighederne for at udvide ansøgerfeltet til erhvervsuddannelser ligger i at sælge dem som grundlag for en videre uddannelse. I dag tiltrækker de hovedsageligt de unge, der er interesserede i de faglige uddannelser i sig selv.

Ansøgere til erhvervsuddannelserne har ikke planer om at læse videreSpørgsmål: ’Er du enig i følgende udsagn?’
Kilde: Epinion for Ugebrevet A4. Spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af 9. og 10. klasse-elever, der har søgt ungdomsuddannelse efter sommerferien. Her svar fra den gruppe, der har søgt erhvervsuddannelse.

Blandt dem, der har søgt erhvervsuddannelser, er det således kun 22 procent, der angiver, at de er interesserede i at læse videre på en videregående uddannelse, hvor man med fordel kan have en erhvervsuddannelse.

59 procent giver udtryk for, at de har valgt en erhvervsuddannelse, fordi de er stærkest praktisk og har sværere ved det boglige.

En lidt mindre andel – 44 procent – angiver, at de har valgt en erhvervsuddannelse, fordi der er gode jobudsigter bagefter.

Folkeskolen skal udvide paletten

Men skal ansøgerfeltet til erhvervsuddannelserne for alvor udvides, er det nødvendigt, at lærerne i folkeskolen i langt højere grad præsenterer deres elever for de muligheder, der er på den del af arbejdsmarkedet.

Det mener i hvert fald 16-årigeTheis Harbers Rix. Han oplevede erhvervsuddannelsessystemet som en velbevaret hemmelighed, da han og klassekammeraterne i 9. klasse blev præsenteret for uddannelsesmuligheder.

»Jeg tror kun, der var én, der valgte erhvervsuddannelse. Resten af os tog enten gymnasium eller efterskole. Men vi blev heller ikke oplyst om de muligheder, der var, hvilket jeg også tog en diskussion med min dansklærer om. Det er som om, man kun reklamerer for akademiske uddannelser. Det, synes jeg, er sørgeligt,« siger han.

Den erfaring deler han med formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), Mie Hovmark.

»Jeg er ked af at sige det, for jeg har i dag en god dialog med uu-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.), men min egen vejledning i Folkeskolen drejede sig stort set kun om de forskellige gymnasiale uddannelser,« siger hun.

Håb forude

A4’s undersøgelse gør hende dog fortrøstningsfuld med hensyn til den fremtidige søgning.

Som hun læser tallene, har de seneste års fokus på vigtigheden af faglært arbejdskraft i Danmark fjernet taber-imaget fra erhvervsuddannelserne. Og den selvstændighed i uddannelsesvalg, som de unge giver udtryk for, mener hun giver gode muligheder for at markedsføre uddannelser over for de unge, hvis indsatsen gribes rigtigt an.

»Der er i den grad brug for et forstærket samarbejde mellem folkeskole, erhvervsskoler og erhvervsliv. Den nuværende brobygning på enten gymnasium eller erhvervsskole er rigtig god, men bare noget andet, der ikke giver et helhedsindtryk af, hvad erhvervsuddannelser er. Det oplever man kun, hvis man kommer ud i praktik,« siger hun.

Det bliver dog næppe 15-årige Camilla Kaysen fra Grønbækskolen i Favrskov, som lader sig påvirke af en sådan indsats. Hun vil i gymnasiet og have en videreuddannelse for enhver pris.

»Jeg vil gerne være ejendomsadministrator. Det er en af min mors veninder, og det lyder mega spændende. Så skal man læse økonomi, og for at gøre det skal man først have en studentereksamen,« siger hun.

Når jeg har læst ’erhverv’, læser jeg ikke videre. Tu Huynh, 15-årig 9. klasseelev

Helt upåvirkelig over for den fremtidige beskæftigelsessituation er Camilla Kaysen dog ikke. Oprindelig havde hun planer om at blive jurist, men blev frarådet det på grund af jobsituationen i faget.

Gider ikke noget med ’erhverv’

Heller ikke 15-årige Tu Huynh fra Tårnhøjskolen i Aalborg Øst er til fals for fremstød fra erhvervsskolernes side.

Hun sidder i skolens alrum, da Ugebrevet A4 ringer til hende. Og adspurgt, om hun har bidt mærke i de kampagner, der er ført fra Undervisningsministeriets og industriens side for at få de unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne, bliver hun opmærksom på, at hele rummet er plastret til med plakater om netop de uddannelsestilbud.

»Når jeg har læst ’erhverv’, læser jeg ikke videre,« siger Tu Huynh imidlertid. Hun skal i teknisk gymnasium og planlægger at blive læge. Alternativt, hvis snittet ikke rækker, vil hun være sygeplejerske eller radiograf.

»Mine forældre har præget mig meget. De vil gerne have, at jeg får en høj uddannelse, og at jeg tager på alment gymnasium, for det har alle mine fætre og kusiner gjort. Det er også det almindelige. Men der har jeg ikke føjet dem helt,« siger Tu Huynh.

De unge gør, som de har fået besked på gennem mange år – at de skal uddanne sig så meget som muligt på så højt niveau som muligt. Kort sagt forvalte deres guld på den bedst mulige måde. Peter Koudahl, forsker, Professionshøjskolen Metropol

To i hendes klasse har valgt erhvervsuddannelser – henholdsvis noget med mekanik og smykker – og det, synes hun, er spændende, men bare ikke noget for hende.

Jamen, vi afblæste jo selv produktionssamfundet

Vi ligger, som vi har redt, mener Peter Koudahl fra Professionsskolen Metropol. For år tilbage blev Danmark aflyst som produktionsland, og det blev proklameret, at vi i fremtiden skulle leve af viden, minder han om.

»De unge gør, som de har fået besked på gennem mange år – at de skal uddanne sig så meget som muligt på så højt niveau som muligt. Kort sagt forvalte deres guld på den bedst mulige måde. Det er det, de gør,« påpeger Peter Koudahl.

Hvis erhvervsuddannelserne for alvor skal kunne appellere til de uddannelsesivrige unge, tror han mest på den forholdsvis nye eux, hvor man over fem år kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Andelen af unge, som har søgt erhvervsuddannelse med eux, er da også steget fra 10,5 procent i 2014 til 21,1 procent i år ifølge ministeriets tal.

»Det spændende er, hvordan den udvikler sig, for det er jo to uddannelser af sammenlagt syv års varighed, der skal klares på fem. Afgørende er også, hvad arbejdsgiverne siger til de lange skoleforløb, hvor eleverne jo skal have elevløn,« påpeger Peter Koudahl.