Mureren er gråhåret

Danske Regioner slår alarm: Generationskløften blandt faglærte bliver dybere og dybere

Af | @MichaelBraemer

Der mangler en kvart million i den gruppe af yngre faglærte, som skal tage over efter ældre faglærte på vej mod pensionen. Det fremgår af en analyse fra Danske Regioner. En beregning viser, at manglen på faglært arbejdskraft i 2025 vil koste os 57 milliarder kroner, hvis vi ikke får flere unge og ufaglærte til at uddanne sig til faglærte.

Seniorer på vej mod pension udgør en større og større andel af faglærte på det danske arbejdsmarked, og det får nu Danske Regioner til at råbe vagt i gevær.

Seniorer på vej mod pension udgør en større og større andel af faglærte på det danske arbejdsmarked, og det får nu Danske Regioner til at råbe vagt i gevær.

Foto: Steffen Ortmann, Scanpix

Den store gruppe af håndværkere er på vej på pension, og der er alt for få unge faglærte til at træde i deres sted. Danske Regioner har i en stor analyse kortlagt den hastigt voksende generationskløft blandt faglærte, som i løbet af få år kan føre til mangel på arbejdskraft og koste samfundet et tocifret milliardbeløb.

I løbet af de seneste 10 år er antallet af faglærte over 50 år, som har pensionsalderen inden for overskuelig rækkevidde, vokset med næsten 50.000 fra 523.000 til 582.000.

Samtidig er antallet af faglærte under 40 år faldet med 110.000 - fra 442.000 til 332.000 ifølge Danske Regioners tal.

Vi er nødt til at have en drøftelse af, om vi som samfund kan leve med, at der er så mange, som helt uimodsagt drysser over i gymnasiet. Stephanie Lose, næstformand, Danske Regioner

Det betyder alt i alt, at der er 250.000 færre faglærte i den yngre generation af faglærte under 40 år, som skal tage over efter de ældre, som er på vej mod pensionen.

Ingen bedring på vej

Og aktiviteten på erhvervsskolerne tyder langtfra på, at der er et uddannelsesboom på vej, som vil rette op på den skæve udvikling. Siden starten af nullerne af andelen af en ungdomsårgang, som søger en faglært uddannelse, faldet fra en tredjedel til nu under hver femte. Og af dem fuldfører kun halvdelen deres uddannelse.

I de seneste år er der lavet forskellige, men foreløbig forgæves forsøg på at få flere unge til at tage en faglært uddannelse i stedet for at gå på gymnasiet. Igen i år blev gymnasiet foretrukket af tre ud af fire blandt 9. og 10. klasses eleverne.

Næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose (V) mener, det er på tide at overveje mere håndfaste metoder til at ændre de unges uddannelsesvalg.

»Vi er nødt til at have en drøftelse af, om vi som samfund kan leve med, at der er så mange, som helt uimodsagt drysser over i gymnasiet, uden at man udfordrer dem på, om det er det rigtige valg,« siger hun.

Omvalg

Stephanie Lose har kig på den forholdsvis store gruppe af studenter, der aldrig kommer i gang med en videregående uddannelse. Hun er regionsformand i Region Syddanmark, og her har man i samarbejde med erhvervsskolerne startet et projekt, hvor man opsøger dem, der på den måde er strandet i uddannelsessystemet. Dem prøver man nu at motivere til at tage en erhvervsuddannelse.

Næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose vil gøre op med vanetænkningen. Der er behov for at drøfte, om vi som samfund kan leve med, at så mange helt uimodsagt drysser over i gymnasiet, mener hun. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Stephanie Lose mener, at man med tilstrækkelig vejledning i folkeskolen kunne undgå, at mange unge kommer i den situation.

»Hvis ikke noget andet begynder at rykke, kunne jeg personligt godt tænke mig, at vi begynder at se på vejledningen i folkeskolen. Vi har valgt et system, hvor det kun er de uafklarede, der vejledes. Ingen udfordrer den store gruppe, som per automatik søger gymnasiet. Men når en stor del af dem efterfølgende ikke kommer i gang med en videreuddannelse, kan det godt være, de har valgt forkert,« mener hun.

Udbredt arbejdskraftmangel

Stephanie Lose er optaget af få skabt de bedst mulige vilkår for vækst og udvikling overalt i landet og peger på, at det en hæmsko for væksten, hvis virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Allerede i dag mangler virksomheder i hele Danmark faglærte, påpeger hun.

Tal fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer viser, at 39 procent af murerfirmaerne, 32 procent af maler- og glarmestervirksomhederne, 31 procent af VVS- og blikkenslagervirksomhederne, 30 procent af el-installatørerne, 30 procent af anlægsvirksomhederne og 23 procent af tømrer- og bygningsvirksomhederne oplever, at mangel på kvalificeret arbejdskraft udgør en begrænsning på deres produktion.  

Og manglen på faglært arbejdskraft ser kun ud til at blive værre. Prognoser fra Center for Regional og Turismeforskning (CRT) viser, at der i 2025 vil mangle op mod 63.000 faglærte.

»Mange af de initiativer, som er blevet taget over de seneste år for at få flere unge ind i erhvervsuddannelser, virker ikke fra den ene dag til den anden. Jeg tror heller ikke, man skal bilde sig selv ind, at man kan lave en kampagne, og så virker den. Vi er nødt til at tænke helhedsorienteret, og jeg tror, der skal mange ting til. Men vi har brug for, at det går stærkt, for ellers får vi et kæmpe problem, siger Stephanie Lose.

57 milliarder kroner på spil

Hvor stort et problem har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) regnet på. AE forventer en mangel på faglært arbejdskraft på 72.000 personer i 2025, hvilket vil bremse vækst og beskæftigelse.

Vi gjorde os selv en bjørnetjeneste, da vi får 15 år siden talte om, at Danmark skulle leve af vidensintensivt arbejde. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men hvis manglen dækkes ved, at flere unge får en faglært uddannelse, og flere ufaglærte bliver opkvalificeret til en faglært uddannelse, vil det løfte bruttonationalproduktet med 57 milliarder kroner ifølge AE’s beregninger.

Forskellen på lige 57 milliarder kroner mellem den bedst og den værst tænkelige situation er baseret på et skøn, understreger chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl. Men at der er meget store beløb, på spil er der ingen tvivl om.

»Vi gjorde os selv en bjørnetjeneste, da vi får 15 år siden talte om, at Danmark skulle leve af vidensintensivt arbejde. Vi glemte produktionsdanmark i den fortælling, og at der også var brug for dygtige plastoperatører, elektrikere og tømrere, som ud over hænderne også har hovedet skruet godt på. Det gav et forkert billede af, hvad vi skal leve af, og hvad der er prestige i,« siger hun.

Far og mor bestemmer

Den helt store udfordring ligger for Mie Dalskov Pihl derfor i at få de unges forældre i tale til en fordomsfri snak om, hvor den gode fremtid ligger for deres børn.

»Gang på gang viser undersøgelser, at dét, der betyder noget for unges uddannelsesvalg, er hvad mor og far siger. Men deres nedvurdering af erhvervsuddannelser er jo fuldstændig forfejlet. Når jeg ser på mine undersøgelser af livsindkomster, som jeg er ved at opdatere, kan jeg se, at der er masser af faglærte retninger, som til fulde klarer sig lige så godt som en mellemlang, videregående uddannelse. Det er et spørgsmål om, hvad man vil,« mener hun. 

Vi skal ned i indskolingen og vise, hvad man kan med robotter, og at det både er ingeniører og procesoperatører, der arbejder med sådan nogle. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Fordelene ved en faglært uddannelse er ifølge Mie Dalskov Pihl, at de unge kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet og får forbrugsmuligheder. Samtidig har de med erhvervsskolereformen for et par år siden fået rigtig gode muligheder for at videreuddanne sig, hvis de skulle få lyst til det senere, påpeger hun.

»Vi må også nuancere den akademikertilværelse, som mange forældre desværre har som en drøm. Vi er jo ved at være der, hvor vi skal være opmærksomme på, om vi uddanner for mange akademikere. Det kan godt være, at man som forælder synes, det er fint, hvis éns barn læser fem-seks år på universitetet efter gymnasiet, men man vil vel også gerne have, at det klarer sig godt på arbejdsmarkedet,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hvad laver en tømrer egentlig?

Et kæmpe problem består ifølge Mie Dalskov Pihl i, at størstedelen af den opvoksende generation ikke kender nogen faglærte og derfor heller ikke ved, hvad de laver.

»En undersøgelse har vist, at mange faglærte kommer fra familier, hvor forældrene også var faglærte. Og når vi samtidig ved, at vi bosætter os med ligestillede, er der altså mange børn, der vokser op uden at møde en tømrer eller elektriker. De har måske nok en idé om, hvad en sosu eller frisør laver, men kendskabet bliver mindre, fordi de ikke møder dem,« forklarer hun.

Den mangel vil chefanalytikeren udbedre ved at åbne folkeskolen for det arbejde, faglærte udfører, og fra et meget tidligt tidspunkt i deres skolegang klæde børnene på til at tage et kvalificeret uddannelsesvalg senere. Som et godt eksempel peger hun på Hedensted, hvor børnene allerede i indskolingen var været ude på en erhvervsskole og bygge huse - og i øvrigt syntes, det var smaddersjovt.

»Når der vejledes, tror jeg, der ofte sættes ind for sent. Hvis du møder unge i 8. klasse, ved de da godt, hvad de vil. Vi skal ned i indskolingen og vise, hvad man kan med robotter, og at det både er ingeniører og procesoperatører, der arbejder med sådan nogle,« mener Mie Dalskov Pihl.  

Væksten hæmmes

Thomas Rohde, global produktionsdirektør i virksomheden Niebuhr Gears i Ikast, er en af de virksomhedsledere, der oplever voksende problemer med at tiltrække faglært arbejdskraft.

Derfor inviterer han også gerne folkeskoler ind til en rundvisning, hvor virksomheden fortæller om sit arbejde, der omfatter masser af teknik og computere. Man fortæller også om, hvad det kræver af uddannelse, og hvad der er af muligheder for videreuddannelse senere.

Lige nu er det hæmmende for vores vækst, at vi ikke kan få de nødvendige folk ind. Thomas Rohde, global produktionsdirektør, Niebuhr Gears

Virksomheden oplever, at den er oppe mod den fordom, at fabriksarbejde består i at ’stå ved en maskine’.   

Niebuhr Gears producerer tandhjul i forskellige størrelser til en lang række virksomheder som Vestas, Siemens og Rolls Royce. Den har 125 ansatte i Ikast og derudover 55 i Kina til at servicere de asiatiske kunder.

Sidste år havde virksomheden en vækst på 30 procent, men det kunststykke kan blive svært at gentage, selvom direktøren vurderer vækstpotentialet som enormt. Der er, som han påpeger, tandhjul i mange ting.  

»Lige nu er det hæmmende for vores vækst, at vi ikke kan få de nødvendige folk ind. Det sidste, vi ønsker, et at vi skal ud og konkurrere med andre virksomheder om den samme arbejdskraft. Det kan give et lønpres, som ikke er med til at gøre os mere konkurrencedygtige i Danmark,« siger Thomas Rohde.

Leveringstid på kvalificerede medarbejdere

I øjeblikket er der i virksomhedens område en nærmest ikke eksisterende arbejdsløshed på 1-2 procent blandt de industriteknikere, som Niebuhr Gears beskæftiger. Det betyder, at virksomheden skal beregne leveringstid på både maskiner og de industriteknikere, som har kvalifikationerne til at betjene dem.

»Det er problematisk, at det skal tage så lang tid at øge kapaciteten og foretage det teknologiløft, som vi er nødt til af hensyn til konkurrenceevnen,« mener produktionsdirektøren.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft ser ifølge Thomas Rohde kun ud til at vokse i fremtiden, og derfor mener han, det er bydende nødvendigt at få flere unge til at interessere sig for erhvervsuddannelser.

Niebuhr Gears har i flere år satset målrettet på rekruttering og opkvalificering. Et lærlingeprogram, Niebuhr Academy, omfatter både unge og voksenlærlinge.

»Programmet skal tilpasse kvalifikationerne til det, vi har brug for, og de krav ændrer sig hele tiden på grund af udviklingen,« forklarer produktionsdirektøren.  

Jeg mener, at andre virksomheder skulle hoppe med på vognen og uddanne nogle flere lærlinge. Thomas Rohde, global produktionsdirektør, Niebuhr Gears

Lærlingene udgør mellem 12 og 14 procent af den samlede stab af faglærte medarbejdere. Mere kan virksomheden ikke påtage sig, hvis der også skal være udlærte til at tage sig ordentligt af oplæringen, mener han.  

Til gengæld kunne Thomas Rohde godt tænke sig, at andre virksomheder var lige så ambitiøse i deres uddannelsespraksis.

»I de sidste to år har vi fået mange henvendelser om lærepladser. Vi kan godt få de lærlinge, vi kan og skal have, men det er ikke nok til at dække behovet for arbejdskraft. Det er det, der er problemet. Jeg mener, at andre virksomheder skulle hoppe med på vognen og uddanne nogle flere lærlinge,« mener han.

11.000 mangler praktikplads

Det er ofte blevet brugt som begrundelse for unges fravalg af erhvervsuddannelser, at der har manglet praktikpladser, så mange af dem ikke har kunnet tage deres uddannelse på en rigtig arbejdsplads.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik sidste års en trepartsaftale, som skulle skabe flere praktikpladser, men en AE-opgørelse fra april i år viser, at aftalen foreløbig ikke har haft effekt.

Ifølge opgørelsen stod godt 11.000 unge uden praktikplads i april – samme antal som sidste år i april. Antallet af unge i skolepraktik, som erstatter virksomhedspraktikken for dem, der ikke kan finde en praktikplads, var også uændret: 7.000.