Danmarks mest normale by

Af

På normalitetens danmarkskort er København en særling, mens Køge er landets mest gennemsnitlige kommune. Det viser en ny, opsigtsvækkende undersøgelse. Men selv om hovedstaden ikke er repræsentativ, løber den med al opmærksomheden. Provinsborgmestre og forskere efterlyser lidt mere plads til det gennemsnitlige.

Foto: Foto: Rune Pedersen/Polfoto

EKSTREMER På en skala fra normal til freak hører København til i sidstnævnte kategori. Danmarks mest normale kommune er derimod Køge. Det viser en ny omfattende undersøgelse, som Ugebrevet A4 har lavet.

Målt på 15 parametre inden for blandt andet uddannelse, økonomi og sundhed er Køge uden sammenligning Danmarks mest gennemsnitlige kommune, mens Hovedstaden er nummer 93 på et indeks fra 1 til 98 over landets kommuner – med 98 som den mest afvigende.

Det får nu flere provinsborgmestre til at lange ud efter den debatkultur, der alt for tit lader Hovedstaden tale på det øvrige Danmarks vegne uden at repræsentere eller være bekendt med den virkelighed, der udspiller sig vest for Valby Bakke.

En af dem er borgmester Knud Kristensen (K), hvis kommune, Vesthimmerland, er nummer 82 på listen.

»Der er gået københavneri i den offentlige debat. Alt, hvad debatten tager udgangspunkt i, foregår i København. Men der er lysår til forskel på situationen i Vesthimmerland og situationen i hovedstaden,« siger Knud Kristensen.

Og borgmesteren fra Danmarks mest gennemsnitlige kommune, Marie Stærke (S), stemmer i.

»Den virkelighed, der bliver listet op for Københavns Kommune, er væsentligt anderledes end den virkelighed, vi oplever herude i provinsen,« siger Marie Stærke fra Køge.

Selvom landdistrikter, ø-kommuner og provinsen tæppebombes med nyheder fra København, er det de godt 57.000 køgensere – og ikke københavnerne – der udgør det mest repræsentative udsnit af den danske befolkning. Det forklarer socialgeograf og lektor Henrik Toft Jensen fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet.

»Man kan ikke under nogen omstændigheder kalde København for et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, når kommunen er så afvigende. Her er Køge langt mere repræsentativ for danskerne,« siger Henrik Toft Jensen.

Gennemsnitlige Køge

I undersøgelsen har A4 målt og rangeret samtlige danske kommuner ud fra, hvor meget de afviger fra landsgennemsnittet. Både det samlede resultat og de enkelte kommuners placering på de 15 underliggende parametre har vi plottet ind på et interaktivt danmarkskort, som du kan klikke på for at se, hvor normal – eller afvigende – din kommune er.

At en forstadskommune som Køge løber med titlen som den mest gennemsnitlige kommune, kommer ikke bag på socialgeograf og lektor Anja Jørgensen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

»Der er nogle geografiske placeringer, der både muliggør aktiviteter og adfærd, vi almindeligvis forbinder med storbyen, men også det, vi oftest forbinder med forstæder og landområder. De ligger in-between på en eller anden måde, og det er Køge et godt eksempel på,« siger Anja Jørgensen.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at se på, hvilke specifikke parametre der gør Køge til gennemsnitskommunen over dem alle.

Og det er snart sagt alle i A4’s undersøgelse. På alt lige fra gennemsnitsalder, befolkningstal og stemmefordeling til mængden af arbejdsløse, lægebesøg og økologiske indkøb placerer Køge sig på midten af vægtstangen.

I Køge er borgerne typisk 40,6 år gamle, de har en årlig disponibel indkomst på omkring 200.000 kroner, og de fylder indkøbskurven med knap syv procent økologiske varer – helt i overensstemmelse med gennemsnitsdanskeren.

Freak på godt og ondt

I skarp kontrast hertil afviger København så meget fra landsgennemsnittet, at kommuner som Lolland, Læsø og Bornholm er mere normale.

Det har lektor Anja Jørgensen fra Aalborg Universitet en forklaring på.

»Uanset hvilke variabler, man interesserer sig for, vil der altid være meget af det i en storby som København. Her er en social og kulturel forskellighed, som er fortættet og koncentreret på et forholdsvist lille område, som man kun kender i meget mindre omfang i resten af landet,« siger Anja Jørgensen.

Ud over det høje indbyggertal på over en halv million skejer København ud ved at have et højt uddannede borgere. Kun en femtedel af alle københavnere har ingen uddannelse ud over grundskolen, mens det gælder for op imod en tredjedel af alle danskere.

Det høje uddannelsesniveau i København og omegn er med til at gøre denne landsdel mere synlig i den offentlige debat.

»Hvis man ser på uddannelsesniveau, er hovedstaden den region, der har den højeste gennemsnitlige uddannelse. Det er ofte den slags mennesker, der har adgang til medierne og kan få dem til at interessere sig for noget,« siger Henrik Toft Jensen.

Kommunernes afvigelser fra landsgennemsnittet kan både være positiv og negativ. Derfor kommer det heller ikke bag på Henrik Toft Jensen fra RUC, at hovedstaden er lige så unormal som flere ø-kommuner og landdistrikter.

»Det er ikke spor mærkeligt. Der er udkantskommuner, der er afvigende, og så er der de store vækstkommuner, der er afvigende. De ligger bare i hver deres ende af spektret,« siger Henrik Toft Jensen og fortsætter:

»Midt imellem er der alle de andre kommuner, som har en gedigen dansk udvikling. De forsvinder i den nationale offentlige debat.«

Derovre i Jylland

Det kender borgmester i Frederikshavn Lars Mejlvang Møller (V) alt til.

»Når vi slår op i avisen eller tænder for fjernsynet, sidder der tit en fra København og udtaler sig om, hvad vi skal leve af i fremtiden. De er del af en verden, som vi slet ikke kan genkende,« siger Lars Mejlvang Møller.

Med en midterplacering som nummer 41 fra landsgennemsnittet er hans kommune hverken synderligt sær eller ordinær. Den hører derimod til alle de kommuner, der hverken passer under betegnelsen hovedstad eller udkant og derfor ofte bliver overset.

For lektor Henrik Toft Jensen er der ingen tvivl om, hvem der sidder med skylden.

»Medierne bidrager i høj grad til den polariserede debat. Der lever mange mennesker i København, og derfor er der mange, der interesserer sig for nyheder herfra. Samtidig bor mange af nyhedsformidlerne i København, og derfor får de også lettere øje på det, der sker i hovedstaden, end i resten af landet,« siger Henrik Toft Jensen.

Og det er ikke ufarligt, når debatten stigmatiserer flere ellers gennemsnitlige provinskommuner som ’udkanter’, fremhæver lektor Anja Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Folk kan måske leve med, at de uretmæssigt får et prædikat som udkant, men problemerne opstår, hvis det begynder at få virkninger, og eksempelvis investorer begynder at holde sig væk. Det kan sætte dårlige spiraler i gang,« siger Anja Jørgensen.    

Mentale volde

Selvom de københavnske volde faldt for mere end halvandet århundrede siden, eksisterer de stadig mentalt. Og det har for længst bredt sig fra medierne til landspolitisk niveau, mener borgmesteren i Vesthimmerland, Knud Kristensen.

»Politikerne på Christiansborg er egentlig bare en forlængelse af den københavnske borgerrepræsentation. De fleste af dem er meget langt fra os og vores virkelighed,« siger Knud Kristensen.   

Han bakkes op af sin borgmesterkollega fra Køge, Marie Stærke. Hun mener, at politikere, meningsdannere, forskere og medier i langt højere grad bør strække halsen og se over hækken til landets øvrige kommuner.

»Man burde generelt lytte mere til os, der er lidt mere gennemsnitlige og repræsenterer den almindelige dansker i højere grad. Det handler om at få en fornemmelse af, hvad det er for en hverdag, den helt almindelig gennemsnitlige dansker går og tumler med. Her er det bare noget andet at bo i storbyen end ude i provinsen,« siger Marie Stærke.

Men ærkekøbenhavneren Hans Engell har en anden opfattelse. Provinsborgmestrene kan bare råbe højere, hvis de vil høres uden for deres egne kommunegrænser, mener han.

»Jeg mener overhovedet ikke, det er svært for dem at overdøve København. Det er simpelthen fordi, de ikke har nok at byde på. København får langt hen ad vejen sin synlighed foræret, fordi politikerne i landets øvrige kommuner er alt for sløve og usynlige,« siger Hans Engell. 

I verdens navle

Den tidligere konservative minister og nuværende politiske kommentator ser ikke noget galt i, at København løber med al opmærksomheden i den offentlige debat. Det er kun naturligt, påpeger han.

»Landets hovedstad vil til hver en tid fylde meget i mediebilledet og i den politiske opfattelse. Folketinget ligger i København, alle kender den københavnske overborgmester, og alle kan på en eller anden måde relatere sig til København,« siger Hans Engell.

Selv bor han seks minutters gang fra Rådhuspladsen og kunne ikke forestille sig at flytte længere væk – og da slet ikke til provinsen.

»Hvis man er ægte københavner som mig, kan man ikke rigtig bo andre steder. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at flytte til provinsen,« siger Hans Engell.

Punkterede myter

For lektor Anja Jørgensen er det vigtigt med undersøgelser, der gør op med den efterhånden fasttømrede forestilling om København som den eneste by i udvikling.

»Det er den eneste måde at punktere myter og de prædikater af udkantskommuner, som nogle steder uretmæssigt får hæftet på sig,« siger Anja Jørgensen.

For som hun siger:

»Vi trænger til flere nuancer. Man har i diskussionen glemt, at langt størstedelen af Danmark hverken er København eller udkant, men derimod alt det, der er midt imellem,« siger Anja Jørgensen.