Danmark har lige så mange bankkrak som Island

Af

Med ti krakkede banker deler Danmark pladsen som nordisk mester i bankkrak med Island. De øvrige nordiske lande er kommet gennem finanskrisen med blot et enkelt bankkrak tilsammen. Økonomer udpeger boligboblen, uansvarlig lånevækst og dårlige bankdirektører som årsag til Danmarks dårlige placering.

Foto: Illustration: Reimar Juul, Scanpix

PUNKTERING Mens Vestjysk Bank nu kæmper for livet har talrige danske bankkrak allerede skrevet Danmark ind på en delt førsteplads med Island i disciplinen flest krak i Norden. Ender det med endnu et dansk bankkrak, erobrer Danmark førstepladsen med i alt 11 bankkrak siden finanskrisens begyndelse.

Selv hvis man ser bort fra bankkatastrofen Island, står de danske bankkrak i skærende kontrast til Sverige, Norge og Finland, der tilsammen blot har stået for et enkelt krak. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har udarbejdet på baggrund af henvendelser til finanstilsyn i de nordiske lande.

Professor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid finder opgørelsen slem, når danske bankkrak sammenlignes med de øvrige nabolande i Norden.

»Det er ofte blevet nævnt, at krisen kom udefra. Men vi kan jo altså konstatere, at de danske banker kom væsentligt dårligere gennem krisen end bankerne i Sverige, Norge og Finland, som jo blev ramt af det samme internationale chok. Skal man pege på en hovedårsag, må det være boligboblen og den tilhørende voldsomme udlånsvækst, som de danske banker præsterede frem til 2007. Her ser vi en stor forskel fra de øvrige nordiske lande, hvor boligboblen var mindre markant, og hvor bankerne lod udlånene vokse mindre,” påpeger han.

Jesper Rangvid mener dog ikke, at Danmark kan sammenlignes med den islandske bankkatastrofe, der beløbsmæssigt svarede til ti gange det islandske bruttonationalprodukt.

For mange lån

Cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk medgiver, at bankerne op til finanskrisen gav for mange lån.

»Set i bagklogskabens lys blev der lånt for mange penge ud - primært til virksomheder, som ikke burde havde haft et lån. Det er nok en konsekvens af, at renten var så lav, og at efterspørgslen efter bankfinansiering derfor var meget høj. Givet den lave rente kunne en højere bankindtjening desuden primært genereres via højere markedsandele. Konkurrencen på dette område var derfor meget hård.

Skattestoppet, den højere løn og en meget lav rente bidrog dog også til de stigende boligpriser,« mener han. 

 

Professor ved Copenhagen Business School Casper Rose er enig i, at boligboomet og den efterfølgende eksplosive udlånsvækst i midten af nullerne må betegnes som hovedårsag til de mange danske bankkrak. Han påpeger dog også, at de danske småbanker har været et problem.

»At drive småbank efter gode gamle andelsprincipper er helt i orden. Men så skal man altså holde sig fra spekulative ejendomsprojekter og kreative låneprodukter. Denne balancegang magtede en række banker ikke. Mens det øvrige Norden for længst har sagt farvel til de små, lokale banker, er Danmark først nu kommet i gang med denne proces. Derfor vil den danske banksektor desværre nok opleve flere krak i fremtiden,« forudser han.

Karsten Stæhr, professor ved Tallinns Tekniske Universitet i Estland, har fulgt udviklingen tæt i de nordiske lande. Han mener, at årsagerne til den dårlige placering for den danske banksektor skyldes, at de øvrige nordiske banker tyve år tilbage gennemgik en voldsom krise, mens de danske banker slap igennem uden større skrammer.

»Alle de øvrige nordiske lande havde ejendomsboom i slutningen af 80-erne, som bankerne gik med på, og de endte derfor med at tage nogle ordentlige tæsk. Det betød blandt andet en række nationaliseringer i både Norge og Sverige. Dengang blev Danmark nok især reddet af kartoffelkuren, der lagde en dæmper på enhver vækst på boligmarkedet,« vurderer han.

Finanskriseudvalg er tiltrængt

Med Finansloven for 2012 afsatte regeringen midler til at nedsætte et udvalg, som skal afklare finanskrisens årsager.  Ifølge Økonomi- og Erhvervsminister Ole Sohn (SF) forventes udvalget inden for få dage at blive sat i gang med at undersøge både de internationale og særlige danske forhold, der udløste krisen. Blandt de økonomer, som Ugebrevet A4 har talt med, er der stor tilfredshed med finanskriseudvalget. Flere økonomer står endog klar med en række ønsker om temaer, som udvalget bør tage fat på. 

Siden 2008 er mellem to og fire banker krakket årligt. De tilbagevendende bankkrak tyder for Jesper Rangvid på, at det kommende finanskriseudvalg er helt på sin plads.

»Hvorfor klarede de finske og svenske banker sig så godt, mens de danske banker blev fanget i en mangeårig, negativ spiral? Vi har ganske enkelt aldrig fået svar på, hvilken del af den danske finanskrise, der kom udefra, og hvilken del bankerne herhjemme selv havde ansvaret for,« siger han.

Vigtige erfaringer fra nabolande

Ole Sohn skriver i en mail, at finanskriseudvalget med fordel kan høste erfaringer fra nabolandene:

»Danmark har i lighed med mange andre lande været ramt af den internationale finanskrise. Vi skal lære af vores erfaringer, så vi hele tiden bliver bedre til at håndtere finansielle og økonomiske ubalancer. Jeg er derfor glad for, at udvalget om finanskrisens årsager snart kan påbegynde sit arbejde. Udvalget vil komme bredt omkring en række centrale emner og kan i den forbindelse også trække på erfaringerne fra eksempelvis de andre nordiske lande.«

Hos Venstre afviser erhvervsordfører Kim Andersen imidlertid, at der er yderligere behov for at se tilbage på krisen.

»Da vi sad i regering, indførte vi jo en række stramninger af eksempelvis tilsynsregler for banker, ligesom Finanstilsynet fik tilført flere midler. Så jeg ville foretrække, at den økonomiske sagkundskab, vi har til rådighed i landet, anvendes til at tænke fremadrettet,« siger han.

Oprydning i bankerne udeblev

For Caspar Rose er det alfa og omega, at finanskriseudvalget tager fat på den dårlige ledelse af bankerne.

»Med krisen så vi, at en række bestyrelser dumpede i helt grundlæggende bankdrift. Bestyrelserne manglede simpelthen den grundlæggende forståelse af, hvilke typer lån de udbød, samt hvilken urealistisk eksponering det førte til. Fire år senere må vi så konstatere, at bankerne selv ikke har gennemført den oprydning af både bestyrelse og direktioner, som var absolut påkrævet. Dette problem rækker helt afgjort ud over de ti banker, der allerede er krakket,« mener han.

Karsten Stæhr er enig med Caspar Rose i, at bankledelserne fortjener deres eget kapitel i finanskriseudvalgets udredning. For også her adskiller Danmarks kriseerfaring sig fra nabolandenes.

»Statens indgreb i bankerne i Danmark har ikke ført til et generelt opgør mod dårlige bankledelser. Det er et problem, at reaktionen fra bankledelserne er udeblevet, for dermed signalerer bankerne, at statens indgreb ikke tages alvorligt,« påpeger han.

97 procent er velfungerende

Niels Storm Stenbæk fra Finansrådet afviser imidlertid, at der er tale om generelle problemer med ledelsen af den danske banksektor. Han understreger, at bankerne har Finanstilsynets ord for, at langt hovedparten af sektoren ledes fornuftigt.

»Det er evident, at vi har set eksempler på dårligt ledede institutter, men det har vi også set konsekvensen af. Finanstilsynet taler om, at banker, der samlet udgør under tre procent af markedet, er under skærpet tilsyn. Det betyder, at 97 procent af markedet er velfungerende, så der er altså på ingen måde tale om, at danske banker generelt ikke er veldrevne,« mener han.

Hos Venstre afviser også erhvervsordfører Kim Andersen, at danske bankbestyrelser generelt kan beskyldes for at have handlet uforsvarligt under krisen.

»Det er rigtigt at Danmark har haft mange mindre banker, og at enkelte af disse har haft dårlige bankledelser. Men det betyder jo ikke, at man generelt kan skyde skylden på de danske bankbestyrelser,« siger han.

Økonomi- og Erhvervsminister Ole Sohn (SF) vil ikke kommentere konkrete forhold for udvalgets arbejde.

»Udvalget skal blandt andet se på, om der var særlige nationale forhold, som medvirkede til at forstærke finanskrisens virkninger for pengeinstitutter. Det kan eksempelvis være udviklingen på boligmarkedet og rammebetingelserne for bankerne. Men også bankernes forretningsmodeller og aflønningsstrukturen skal belyses,« påpeger han.

Staten bør feje for egen dør

Caspar Rose gør opmærksom på, at staten også selv har praktiseret manglende dømmekraft i udpegningen til ledende hverv. Han betegner udnævnelsen af Henrik Bjerre Nielsen til direktør i statens skraldespandsbank, Finansiel Stabilitet, som problematisk. Henrik Bjerre Nielsen sad nemlig for bordenden af Finanstilsynet i de afgørende år frem til 2008, hvor Roskilde Bank og flere andre banker med Finanstilsynets tilladelse fik lov til at uddele lån til overdrevne ejendomsprojekter.

»Når staten selv udpeger en direktør, der er belastet af finanskrisen, så sender det desværre et klart signal til bankerne. Nemlig, at staten ikke tager bankernes fejlslagne dømmekraft under krisen alvorligt. Så mener staten noget med ønskerne om sundere bankledelser i fremtiden, kan staten med fordel starte med at feje for egen dør og rydde op i statens udnævnelser,« mener han.

Den melding er erhvervsordfører Andreas Steenberg fra de Radikale åben over for.

»Hvis udvalget ønsker at kigge nærmere på driften af statens egne finansielle institutioner, herunder udnævnelser, skal de være velkomne. Et uafhængigt arbejdende udvalg er det helt rigtige til at påtage sig den opgave,« siger han.   

Låneliberalisering bør udredes

Karsten Stæhr ønsker sig, at de mange liberaliseringer af forskellige lånetyper udredes af udvalget.

»I løbet af de seneste ti år har Folketinget vedtaget en række liberaliseringer af lovgivningen om lån for både ejer- og andelsboliger. Det vil være interessant at undersøge, hvilket samspil der har været mellem politikere og den finansielle sektor i den beslutningsproces, som foregik uden nogen som helst offentlig debat,« mener han.

Andreas Steenberg (R) er enig og fremhæver, at en udredning af ejendomsmarkedets udvikling netop udgør en del af finanskriseudvalgets opgave:

»Det vil være helt på sin plads at få undersøgt hvordan VKO’s politik de seneste ti år har påvirket boligmarkedet. Det gælder både liberaliseringen af de mange lånetyper samt i særdeleshed de skattelettelser for 47 milliarder kroner, der gik til boligejerne. Vi bør få overblik over hvilke konsekvenser denne politik har haft for den massive krise vi i dag ser hos bankerne.«

Ifølge Kim Andersen (V) kan der godt være noget om snakken om boligprisernes udvikling i nullerne, men han foretrækker, at den økonomiske sagkundskab vender blikket fremad.

»Når vi kigger på de voksende ejendomspriser, tror jeg da, at vi har noget, som vi må karakterisere som en boligboble. Det ændrer dog ikke ved, at det væsentlige er at se fremad. Men det tyder ikke på, at regeringen ønsker, at det bliver dagsordenen for udvalget,« siger han.