COWBOYLAND

Dagplejere fortrænges af private børnepassere

Af

Private børnepassere med begrænset pædagogisk tilsyn underbyder kommunal dagpleje og er på vej til at overtage pasningen af dagplejebørn. Vi er på vej i en ureguleret gråzone, advarer professor og fagforening.

Her har en lille fyr taget elefanten med til dagplejedag i Solrød. Men mange steder er dagplejen under pres og erstattes af private børnepassere. 

Her har en lille fyr taget elefanten med til dagplejedag i Solrød. Men mange steder er dagplejen under pres og erstattes af private børnepassere.  Foto:

Et dramatisk fald i antallet af børn i dagpleje peger mod et farvel til en populær pasningsform for de mindste børn. Samtidig stiger antallet af private børnepassere.  I stedet for at aflevere børnene hos en dagplejemor overlader forældrene nu de små til privat pasning hos selvstændige med op til fem børn i hjemmet næsten uden pædagogisk tilsyn.

I dag er der knap 8.000 børn, der bliver passet privat. Det er en uafbrudt stigning siden 2007, efter at den daværende VK-regering to år forinden havde pålagt samtlige kommuner at give tilskud til forældre, der valgte en privat passer til deres barn.

Det er en uheldig tendens mod liberalisme og markedsgørelse, der er faretruende for kvaliteten af børnepasningen. Per Schultz-Jørgensen, professor emeritus, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet

Udviklingen skaber bekymring hos børneforsker Per Schultz-Jørgensen, professor emeritus fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

Mens den kommunale dagpleje er pædagogisk velfunderet og anerkendt for god kvalitet, skaber den dårlige regulering af de private passere en pædagogisk gråzone, hvor vi ikke ved, hvad der sker med vores børn, påpeger han.

»Dagplejen er udviklet over 40 år med kvalitetskrav, hvor vi varetager etiske hensyn. Jeg frygter, at der nu bliver slækket på kvaliteten. Det er en uheldig tendens mod liberalisme og markedsgørelse, der er faretruende for kvaliteten af børnepasningen«, siger Per Schultz-Jørgensen.

Bekymrende samfundseksperiment

Der er stor forskel på de to slags varme hænder. I hvert fald er der meget stor forskel på den måde, man kontrollerer temperaturen på dem.

Hos de kommunalt ansatte dagplejere er der udførlige regler for, hvordan børnene skal passes. De er understøttet af pædagogiske læreplaner, og kommunen kommer ofte på pædagogisk kontrolbesøg i dagplejerens hjem.

Det er anderledes hos de private passere, hvor der er løsere kommunale regler og ingen pædagogiske læreplaner. Et besøg fra kommunens tilsynsførende pædagog er sjældent hos private passere. Dagtilbudsloven kræver ganske vist ’løbende tilsyn’ med de private ordninger, men det er en formulering, som de fleste kommuner tager ganske let på.

Dagplejerne forsvinderPrivate børnepassere vinder frem på bekostning af kommunale dagplejere.
Kilde: Danmarks Statistik

Næsten alle kommunalt ansatte dagplejere fik i en FOA-rundspørge tilsynsbesøg hver eller hver anden måned, mens to tredjedele af de private passere kun får besøg en eller to gange om året. Det betyder i værste fald, at et barn kun bliver tilset to gange i sin tid hos en privat passer, inden det skal i børnehave.

»Et tilsyn hver tredje måned er slet ikke nok, for privat pasning er en pasningsform, der ikke hviler på samme kodeks som den kommunale dagpleje,« siger Per Schultz-Jørgensen.

Han efterlyser en sikkerhed for, at børn bliver passet i en pædagogisk stimulerende hverdag. Når så mange danske forældre afleverer deres børn til pasning hele dagen, stiller det store krav til det pædagogiske niveau, mener Per Schultz-Jørgensen.

»Vi er i gang med et stort samfundseksperiment, som inddrager en høj andel af børn, der er institutionaliseret seks eller otte timer hver dag. Så hvis vi sænker kvaliteten, vil jeg være alvorligt bekymret,« siger han.

Usikker indtjening som privat børnepasser

De sjældne besøg får ikke Kommunernes Landsforening (KL) til at vakle. Her mener man, at kommunerne har stor opmærksomhed på tilsynet.

»KL har tillid til, at kommunerne er de bedste til at prioritere, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt, også i forhold til antal af tilsyn på de forskellige dagtilbudstyper. Der er individuelle behov og lokale forhold, der kan gøre sig gældende,« lyder det fra KL-konsulent Jette Kyhl.

Profilerne for de to typer børnepassere er markante.

Dagplejere er kommunalt ansatte med fast løn og overenskomst. Private passere er derimod selvstændige erhvervsdrivende, der selv skaffer ’kunder’ hos forældrene og forhandler pris med dem.

Det får nogle private passere til at presse fem børn ind i hjemmet for at skaffe sig en månedlig indtægt på 38.000 kroner, viser en gennemgang som Ugebrevet A4 har foretaget af en lang række tilbud fra private passere på nettet. Og de fem børn er helt i overensstemmelse med lovgivningen.

Set fra en privat børnepassers side er indtægten imidlertid usikker. Gitte Renard er privat børnepasser i Helsingør, efter kommunen i 2011 nedlagde de kommunale stillinger som dagplejer til fordel for privat pasning.

Efter fire år som selvstændig erhvervsdrivende mærker hun, at børnetallet og indtægten kan gå op og ned. Dette forår venter hun på endnu et barn, så hun kan få fyldt op med små kunder. Hun håber, at den tomme plads bliver fyldt ud inden sommerferien.

”Det er usikkert, hvor mange børn jeg har, for forældrene ringer og siger, de vil have en plads, men så hører man aldrig mere fra dem. Jeg ville ønske, at man vidste, hvornår der kom nogle børn,” siger Gitte Renard.

Dagplejen forsvinder

Privat pasning har vundet langsomt frem siden 1993. Dengang var det en pasningsordning, som kommunerne frivilligt kunne tilbyde forældrene med et begrænset tilskud. Ordningen er siden blevet gjort tvungen for alle kommuner, og i 2005 blev det bestemt, at alle kommuner skulle dække mindst 75 procent af udgiften til privat pasning.

Siden 2011 er udviklingen gået stærkt. Dengang var dagplejemødrene altdominerende i babyland og passede halvdelen af Danmarks 0-2-årige. Det var især jysk-fynske landkommuner, der lod dagplejemor passe de små i stedet for at samle dem i integrerede institutioner, mens kommunerne i hovedstadsområdet foretrak vuggestuer og integrerede institutioner.

I 2014 er dagplejeprocenten faldet mest i de kommuner, der har oplevet det største fald i det samlede børnetal. Det viser en gennemgang af friske tal fra Danmarks Statistik foretaget af Ugebrevet A4. Med den nuværende hastighed vil den sidste dagplejemor forsvinde i 2022.

Det hører med til udviklingen, at børnetallet er faldet markant i de senere år, så antallet af 0-2-årige nu er 20.000 færre end i 2011. Det kan mærkes på kommunernes pladsanvisning, hvor frygten for tomme vuggestuer får den kommunale ledelse til at tænke på besparelser.

Det fungerer som social dumping af passerne, hvor de arbejder uden rettigheder som overenskomst og løn under sygdom eller barsel. Børnepasserne kan kun hente de manglende penge hos sig selv. Jakob Sølvhøj, sektorformand, fagforbundet FOA

En vuggestue uden børn er et vink med en vognstang til borgerne om, at der er krise i kommunen påpeger sektorformand Jakob Sølvhøj i fagforbundet FOA, der ser en kommunal kassetænkning træde i kraft, når børnetallet falder og udsigten til tomme institutioner truer. Fordi kommunerne ikke har omkostninger til fælles legestuer og udflugter og desuden sparer penge på tilsynet med dagplejere, ender regnskabet med en samlet besparelse, fremfører han.

»Der kan være en spekulation i at afskaffe dagplejerne for at mindske udgifterne. Mange steder er det en drivkraft, at når man har bygget en institution med en anlægsudgift på 15 millioner kroner, så vil man fastholde driften,« siger Jakob Sølvhøj.

Han kritiserer den private pasning som en måde at presse arbejdstagere ud af det etablerede arbejdsmarked og i stedet lade dem stå alene udsat for prispres fra forældre og andre private passere.

»Det fungerer som social dumping af passerne, hvor de arbejder uden rettigheder som overenskomst og løn under sygdom eller barsel. Børnepasserne kan kun hente de manglende penge hos sig selv,« påpeger Jakob Sølvhøj.

Dengang dagplejen vandt

I Ballerup Kommune var der i 2012 fare for, at et faldende børnetal enten ville tømme daginstitutionerne eller gøre dagplejerne arbejdsløse. En spareplan blæste som en storm over kommunen, der reelt ville nedlægge dagplejen. Det fik dagplejerne forpurret. På et borgermøde mødte de op med over 100 forældre, der alle ville bevare dagplejen.

»Vi fik en god opbakning fra forældrene. Vores forældrebestyrelse var helt oppe på dupperne, så politikerne blev overvældet, da de så, hvor mange forældre vi havde med på mødet,« fortæller dagplejer Heidi Gosvig.

Hun har været dagplejer i 22 år og værdsætter det pædagogiske tilsyn, der hver fjerde uge ser til hende og hendes fire dagplejebørn. De kommunale kostplaner og pædagogiske læreplaner er hendes rettesnor, så hun ved, hvordan hun skal stimulere børnene, så de bliver udviklet.

»Tilsynet er en sparringspartner, hvor jeg med sikkerhed kan få hjælp. Læreplanerne er vigtige, fordi der skal være et formål med det, vi gør, så der sker en udvikling med børnene,« siger Heidi Gosvig.

Vi sagde til politikerne, at for ressourcestærke familier kan dagpleje være med til at bestemme, hvor de bosætter sig. I den sammenhæng var det borgerne, der vandt over kommunen, for vi fik forpurret dens plan. Karina Bækby Rasmussen, forælder, Ballerup Kommune

Med i kampen mod kommunen var forælder Karina Bækby Rasmussen med to børn, der begge har gået i dagpleje. Hun har altid vidst, at hendes børn skulle passes i en lille og tryg dagpleje. Derfor var det vigtigt for hende, at kommunen havde dagplejere, da hun valgte at flytte til Ballerup.

»Vi sagde til politikerne, at for ressourcestærke familier kan dagpleje være med til at bestemme, hvor de bosætter sig. I den sammenhæng var det borgerne, der vandt over kommunen, for vi fik forpurret dens plan,« fortæller hun.

Proletarpasser

Fordi de private passere står uden for den kommunale visitation, skal de selv skaffe kunder til deres forretning.

Populære passere med god markedsføring har mange børn, mens andre passere, især i børnefattige områder, må køre på nedsat indtjening. Især i sommermånederne.

Det er de frie markedskræfter, der afgør størrelsen af forældrebetalingen. Den aftales indbyrdes mellem den private børnepasser og forældrene, så nogle børnepassere underbyder hinanden i søgen efter kunder.

Ugebrevet A4 ’s gennemgang af tilbud på nettet viser, at flere private passere tager en forældrebetaling ned til 1.700 kroner om måneden for at passe et barn. Den ligger godt 700 kroner under landsgennemsnittet.

I Ballerup er Heidi Gosvig taknemlig for, at hun reddede sit job som kommunalt ansat dagplejer efter den bebudede sparerunde i 2012.

»Det må være ubehageligt at være privat passer. For hvis man ikke får fyldt sine pladser, har man jo nedlagt sit eget job. Som dagplejer er jeg sikker på at få min fulde løn af kommunen,« siger Heidi Gosvig.