HURTIG AFTALE

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd

Der er udsigt til hurtigt at kunne lande en politisk aftale om dagpengene, vurderer eksperter. Partiformændene Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl har alle tre enorm interesse i at indgå et forlig. Nu handler det om, hvor stor regningen må blive.

Med gårsdagens udspil har kommissionen gjort det let for politikerne. Nu ligger det på den flade hånd, mener kommissionens formand Nina Smith.

Med gårsdagens udspil har kommissionen gjort det let for politikerne. Nu ligger det på den flade hånd, mener kommissionens formand Nina Smith.

Foto: Scanpix/Linda Kastrup

Dagpengekommissionen er lige kommet med sit udspil til, hvordan systemet for dagpenge kan se ud. Nu begynder de politiske forhandlinger, og her kan der efter alt at dømme opnås et forlig, hvor i hvert fald Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er med. Et forlig kan endda komme meget hurtigt.

I og med at vi har gjort et grundigt arbejde, og at vi har arbejdsmarkedets parter med, så ligger det på den flade hånd for politikerne at gå videre med. Nina Smith, professor, formand for dagpengekommissionen

Sådan lyder vurderingen fra eksperter og politikere, som Ugebrevet A4 har interviewet.

Politisk kommentator og tidligere minister Hans Engell vurderer, at alt tegner til forlig.

»Lars Løkke Rasmussen (V), Mette Frederiksen(S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) har i sjælden grad alle tre en meget stor interesse i, at det lykkes at lande et forlig. Så jeg er ikke spor bekymret for, at de nok skal finde sammen,« siger Hans Engell til Ugebrevet A4.

Han vurderer, at forhandlingerne vil komme op på topniveau i partierne.

»Jeg vil tro, at der bliver tale om forhandlinger i Finansministeriet, så partilederne kommer på banen, og man ret hurtigt kan få en aftale på plads,« siger Hans Engell.

En af landets mest erfarne arbejdsmarkedsforskere og nu professor emeritus ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, vurderer også, at en aftale om dagpengene forholdsvis nemt kan komme i hus.

»Vi har en mindretalsregering, som godt ved, at den må give sig, hvis ikke andre partier skal lave aftaler bag om ryggen på den. Regeringen vil hurtigt kunne finde de 600 millioner kroner, der skal til for at imødekomme fagbevægelsen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, som har talt for flere penge til dagpengesystemet,« vurderer Flemming Ibsen.

Der skal flere penge ind i systemet, og det er der et politisk flertal for. Så på Christiansborg burde man egentlig kunne lave et forlig, inden ugen er omme. Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF

Fagbevægelse og økonomer er med

Dagpengekommissionen har faktisk gjort det let for politikerne. Det vurderer formanden for dagpengekommissionen, professor Nina Smith.

»I og med at vi har gjort et grundigt arbejde, og at vi har arbejdsmarkedets parter med, så ligger det på den flade hånd for politikerne at gå videre med,« siger Nina Smith.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil ikke afsløre, hvad regeringens planer er for de kommende forhandlinger. Men grundlaget er ifølge ham godt.

»Vi har modtaget et godt udgangspunkt for de politiske forhandlinger,« udtaler Jørn Neergaard Larsen i en pressemeddelelse.

Kæmpe interesse i forlig

Når eksperterne vurderer, at der kommer et forlig, hænger det sammen med, at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har en kæmpe interesse i det.

For Venstres vedkommende drejer det sig ifølge Hans Engell om, at partiet har en stor interesse i at få landet et forlig. Venstre vil som det regeringsbærende parti meget nødigt have, at der dannes et flertal uden om Venstre. Det vil ifølge Hans Engell være et kæmpe nederlag.

Klik dig igennem dagpengeballaden måned for månedDet sluttede foreløbig i går med et udspil fra dagpengekommissionen, som lader til at samle bredt politisk konsensus. Men hvordan begyndte det? Klik dig igennem sagen, der er sprængfarlig for regeringer uanset farven.
Af Michael Bræmer og Iver Houmark Andersen

I den røde lejr har Socialdemokraterne også en stor interesse i at opnå en aftale.

»Dagpengene var et kæmpe mareridt for socialdemokraterne, mens de sad i regering. Så de vil gerne sikre sig, at de ikke igen risikerer at have i sådan et mareridt,« siger Hans Engell.

Ifølge Hans Engell er Dansk Folkeparti også selvskrevet i et kommende forlig om dagpengene.

»Dansk Folkeparti lovede under valgkampen at arbejde for et mere rummeligt dagpengesystem. Så hvis de ikke skal beskyldes for løftebrud, så er de nødt til at levere forbedringer,« siger Hans Engell.

Jeg håber, at vi nu kan få et system, hvor de overordnede rammer kan holde de næste 20-30 år Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, Dansk Folkeparti

V, S, DF vil gerne være med

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) forholder sig ikke til, hvad der kan drive Venstre til et forlig. Men han lægger ikke skjul på, at det gerne må komme:

»Vi ønsker en bred politisk aftale, så der kan komme ro og stabilitet omkring dagpengesystemet,« udtaler Jørn Neergaard Larsen i en pressemeddelelse.

I Dansk Folkeparti lægger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted ikke skjul på, at han brænder for at få et forlig.  Det er nemlig vigtigt, at der efter år med »den ene lappeløsning efter den anden« kommer en holdbar løsning på dagpengespørgsmålet.

»Lønmodtagerne fortjener at få et system, som er langtidsholdbart. De kan ikke gå og føle sig usikre på, hvad der gælder og ikke gælder. Jeg håber, at vi nu kan få et system, hvor de overordnede rammer kan holde de næste 20-30 år,« siger Bent Bøgsted.

Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, er på samme linje.

»Det er supervigtigt for os at få lavet et dagpengesystem, hvor lønmodtagerne oplever at have økonomisk tryghed ved ledighed. Og at vi får en aftale, som folk kan regne med længere end til næste gang, vi skifter regering,« siger Leif Lahn Jensen.

Han tror på en hurtig aftale med regeringen.

»Vi går efter, at færre skal falde ud af systemet – altså en nemmere genoptjening end nu. Hvis det kan komme på plads, så kan vi for vores skyld godt lave en hurtig aftale,« siger Leif Lahn Jensen, og fortsætter:

»Nu ved vi jo ikke, hvor meget af kommissionens udspil, regeringen vil bruge. Men med min nuværende viden, så er jeg optimist med hensyn til at nå et forlig.«

Med det udspil, der er præsenteret i dag og med den modtagelse, det har fået, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at vi ikke er med i en dagpengeaftale. Morten Østergaard, politisk leder, Radikale Venstre

R vil meget gerne være med

Radikale melder sig også som stærkt interesserede i at komme med i en dagpengeaftale med regeringen.

»Med det udspil, der er præsenteret i dag og med den modtagelse, det har fået, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at vi ikke er med i en dagpengeaftale. Det er helt fornuftige og gennemtænkte moderniseringsforslag inden for rammerne af den reform, vi i sin tid stemte for: To-årig dagpengeperiode og et års gennemoptjening,« sige Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

Det er vigtigt for ham at være med i en dagpengeaftale, fordi der senere – når aftalen skal omformes til lovgivning – vil opstå spørgsmål, som Radikale gerne vil have indflydelse på.

Selv om det egentlig er Morten Østergaard meget imod, er han parat til at bruge flere penge på dagpengesystemet, hvis det er det, der skal til for at være med i et dagpengeforlig.

»Hvis det er kravet, finder vi ud af det. Jeg siger bare, at det er et prioriteringsspørgsmål, om der skal findes penge uden for dagpengesystemet til at finansiere det nye dagpengesystem. Vores prioritering ville være at tage forslaget, som det ligger med karensdage og dimittend-satser,« siger Morten Østergaard, og uddyber:

»Hvis vi kunne finde hele eller halve milliarder, ville vi hellere bruge dem til at øge normeringen i daginstitutioner, undgå besparelser på uddannelser eller til grøn omstilling.«

Der er en regning, der skal betales. Men det bliver alt sammen noget, som nu er op til de politiske forhandlinger. Jørn Neergaard Larsen, beskæftigelsesminister (V)

Nu handler det om penge

De kommende politiske forhandlinger om dagpenge kommer ifølge Hans Engell netop til at handle om penge.

»Den politiske debat fra nu af handler ganske enkelt om, hvor mange nye penge man er parat til at putte i systemet. Eller sagt på en anden måde: Hvor ondt må det gøre på de ledige, at man vil lave nogle forbedringer?,« siger Hans Engell.

Diskussionen om penge kommer efter alt at dømme til at kredse om karensdage. Det vil sige dage, hvor den ledige ikke får dagpenge. Her lægger flertallet i kommissionen op til at indføre otte karensdage om året, mens fagbevægelsen i form af hovedorganisationerne LO og FTF kun vil være med på tre dage.

Hvis fagbevægelsen skal have sin vilje, skal dagpengesystemet have tilført rundt regnet 600 millioner kroner om året i nye penge, for at man kan gennemføre de forbedringer for de ledige, som kommissionen anbefaler.

Hvorvidt Venstre kan gå med til at pumpe nye penge i systemet står hen i det uvisse. Partiformand Lars Løkke Rasmussen har hidtil talt imod. Men Jørn Neergaard Larsen (V) er ikke fuldstændig afvisende.

»Der er en regning, der skal betales. Men det bliver alt sammen noget, som nu er op til de politiske forhandlinger,« siger Jørn Neergaard Larsen til ritzau.

Dansk Folkeparti er klar til at finde penge til kommissionens forslag om blandt andet at gøre genoptjening til dagpenge nemmere.

»Vi meldte ud i valgkampen, at vi er parat til at bruge 600-700 millioner kroner mere på at gøre det nemmere at genoptjene retten til dagpenge. Så ja, vi er klar til at bruge flere penge, men nu må vi se, hvor meget der bliver behov,« siger Bent Bøgsted til Ugebrevet A4.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har også meldt ud, at de gerne bruger flere penge på de ledige. Selv Radikale er som nævnt efter lang tids modstand parat til at finde nye penge.

Enhedslisten kommer ikke med, for de mener jo groft sagt, at man skal kunne tilbringe hele livet på dagpenge. Og Liberal Alliance kommer sikkert heller ikke med, for de vil gøre kravene til dagpenge meget skrappere. Hans Engell, politisk kommentator, Ekstra Bladet

Fagbevægelsen ønsker fokus på penge

I fagbevægelsen håber formanden for hovedorganisationen LO, Harald Børsting, at politikerne vil holde sig til at slås om penge og ikke begynde at botanisere i kommissionens forslag.

»Jeg vil kraftigt opfordre politikerne til at tage kommissionens anbefalinger samlet og så ellers skændes lidt om pengene. Det giver ikke mening, hvis politikerne vil til at diskutere referenceperioder og andre detaljer,« siger Harald Børsting.

Formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, håber på et lynforlig.

»Der skal flere penge ind i systemet, og det er der et politisk flertal for. Så på Christiansborg burde man egentlig kunne lave et forlig, inden ugen er omme,« siger Bente Sorgenfrey.

Du får ikke venstrefløjen med på den mindste forringelse. De opvejer aldrig plusser mod minusser og skal heller ikke stå til regnskab for noget. De lever af utilfredshed. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, professor emeritus, Aalborg Universitet

Enhedslisten er ude

Ifølge Hans Engell ender det efter alt at dømme med et politisk forlig, hvor i hvert fald Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er med.

»V, S og DF har i høj grad bundet hinanden op på at lave en aftale, og de bliver grundstammen i et forlig. Om SF, R, K så vil være med betyder ikke så meget,« siger Hans Engell.

Der er to partier, som han ikke tror kommer med i et forlig.

»Enhedslisten kommer ikke med, for de mener jo groft sagt, at man skal kunne tilbringe hele livet på dagpenge. Og Liberal Alliance kommer sikkert heller ikke med, for de vil gøre kravene til dagpenge meget skrappere,« vurderer Hans Engell.

Enhedslisten gør det helt klart, at partiet ikke vil være med i politiske studehandler, der medfører forringelser for ledige.

»Vi lægger gerne stemmer til de mindre forbedringer, som kommissionen lægger op til. Men forbedringerne skal ikke ske på bekostning af de ledige. Så vi kan ikke være med til hverken karensdage eller andre forringelser. De ledige har allerede betalt rigeligt, som dagpengesystemet er nu,« siger Finn Sørensen, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.

Den udmelding er ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen helt forventelig og uden betydning for det videre forhandlingsforløb.

»Du får ikke venstrefløjen med på den mindste forringelse. De opvejer aldrig plusser mod minusser og skal heller ikke stå til regnskab for noget. De lever af utilfredshed,« siger han.