Dagpenge

Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast

Af

Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer mod arbejdsløshed fordoblet i løbet af fire år. Et utrygt dagpengesystem med lav dækningsgrad har fået flere fagforeninger til at tegne lønforsikringer for samtlige medlemmer. Men det kan være en glidebane mod privatisering, mener 3F, som har takket nej.

Private forsikringer mod arbejdsløshed er vokset eksplosivt i i kriseårene. Men selvom ledigheden falder, er antallet af forsikringer stabilt.

Private forsikringer mod arbejdsløshed er vokset eksplosivt i i kriseårene. Men selvom ledigheden falder, er antallet af forsikringer stabilt.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Samfundets hjul er så småt i gang igen. Ledigheden falder, og der er flere jobåbninger. Men trods den øgede aktivitet er antallet af private forsikringer mod arbejdsløshed fordoblet siden 2011. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

I 2011 var 95.552 danskere omfattet af en privat forsikring mod arbejdsløshed, mens tallet i 2014 var steget til 188.261 forsikrede.

Tallet dækker både over private forsikringer, som er et alternativ til dagpenge, og over forsikringer, som giver ekstra penge på kontoen oveni dagpengene. Forsikring & Pension har ikke mulighed for at adskille de to tal men vurderer, at langt størstedelen er lønforsikringer som supplement til dagpengene.

Betingelserne for lønforsikringerne varierer fra selskab til selskab, men fælles er, at de kan sikre en indtægt, der svarer til op til 80 procent af ens hidtidige indtægt, hvis man bliver uforskyldt ledig.

Successen for de private forsikringer har særlig taget fart, efter at store fagforeninger som HK Stat, HK Kommunal og Socialpædagogerne har valgt at tegne kollektive forsikringer for alle deres medlemmer. Ifølge fagforeningerne skyldes det både utryghed på arbejdsmarkedet og et lavt dagpengeniveau.

På mandag kommer dagpengekommissionen med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Kommissionen har blandt meget andet skullet overveje, hvilken rolle private forsikringer skal spille fremover.

Antal private forsikringer mod arbejdsløshed
Tallet viser både individuelt og kollektivt indgåede lønforsikringer, som giver et tilskud til dagpengene, samt forsikringer som er et alternativ til dagpenge.

Efterdønninger fra krisen

Det fagforeningsejede forsikringsselskab Alka er den største spiller på markedet. Alka er lige nu med til at forsikre over 100.000 danskere, som ved ledighed kan supplere dagpengene med penge fra forsikringsselskabet.

Godt 10.000 af kunderne har tegnet en individuel forsikring, mens omkring 90.000 er omfattet af en kollektiv forsikring, som deres fagforening har tegnet.

I Alka peger man på finanskrisen som den primære årsag til, at antallet lønforsikringer har vokset.

»Efterspørgslen på lønforsikringer har været stignede omkring finanskrisen. Det er jo klart, for det optager jo folk meget, når arbejdsløshed pludselig kommer tæt ind på livet for rigtig mange mennesker,« forklarer Lise Agerley, kommunikationsdirketør i Alka.

Men selvom arbejdsmarkedet er i bedring, har det ikke fået flere til at droppe lønsforsikringen.

»Vi oplever stadig efterdønninger fra finanskrisen. Jeg tror, at det dybest set er noget psykologisk. Selvom beskæftigelsen stiger, sidder det i rigtig mange mennesker, at man kan risikere at miste sit job. Derfor har vi ikke set en faldende efterspørgsel på lønsikring,« siger Lise Agerley fra Alka.

 

Jeg tror, at folk er blevet opmærksomme på, at med dagpengereformen er den økonomiske sikkerhed og tryghed blevet ringere. Stine Rasmussen, adjunkt, Center for Arbejdsmarkedsforsking, Aalborg Universitet

Flest ufaglærte vil forsikre sig

På Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet har adjunkt Stine Rasmussen være med til at undersøge lønforsikringerne som en del af et større forskningsprojekt.

»Vi har tidligere spurgt a-kassemedlemmer, om de har tegnet eller overvejer at tegne en lønforsikring. De tal har vi krydset for at se, om det også var de mennesker, der er mest utrygge på arbejdsmarkedet. Men vores tal viste, at der ikke var nogen sigifikant sammenhæng. Der er bestemt nogle, der føler sig utrygge, men der er ikke en tydelig tendens i vores tal,« siger Stine Rasmussen.

Men selvom de lønforsikrede ikke umiddelbart er mere i risiko for at blive ledige, kan stigningen i lønforsikringer afspejle en stigende utryghed på et mere generelt niveau.

»Jeg tror, at folk er blevet opmærksomme på, at med dagpengereformen er den økonomiske sikkerhed og tryghed blevet ringere. Derfor kan det jo godt være, at man tænker, at man bør have en tillægsforsikring oveni,« mener Stine Rasmussen.

Hun forklarer samtidig, at undersøgelsen viser, at personer uden anden uddannelse en grundskole er mest tilbøjelige til at lade sig forsikre. Samtidig viser undersøgelsen, at man er mere tilbøjelige til at tegne en lønforsikring, hvis man tror, at det vil være meget svært at finde et arbejde, der er lige så godt som ens nuværende.

Når vi forhandler overenskomster og alle mulige andre ting, forholder vi os til medlemmernes tryghed. Hvis man bliver arbejdsløs, så er det også en fagforeningsopgave at sikre medlemmernes vilkår bedst muligt Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne

Forbund: Naturligt at sikre ledige

Den stigende efterspørgsel på lønforsikringer har betydet, at LO-fagforeningerne HK Stat, HK Kommunal og Socialpædagogerne har valgt at tegne kollektive forsikringer hos Alka. Forsikringerne er obligatoriske og dækker samtlige medlemmer, som er medlem af både forbundet og de dertil hørende a-kasser. Derved er omkring 90.000 medlemmer dækket af kollektive lønforsikringer.

I Socialpædagogerne er man glad for ordningen. Den betyder for eksempel, at en socialpædagog fra Næstved med 6 års erfaring kan få 2.185 kroner om måneden til at supplere dagpengene. Det har ifølge forbundsformand Benny Andersen været med til at tiltrække nye medlemmer.

»Når vi forhandler overenskomster og alle mulige andre ting, forholder vi os til medlemmernes tryghed. Hvis man bliver arbejdsløs, så er det også en fagforeningsopgave at sikre medlemmernes vilkår bedst muligt. Derfor ser vi det som en naturlig forlængelse af det, vi allerede gør for vores medlemmer, når de bliver arbejdsløse,« siger Benny Andersen.

Han mener dog, at efterspørgslen på lønsikring skyldes et dagpengesystem, som ikke dækker nok.

»Det er klart, at havde vi haft et dagpengesystem, som allerede var dækkende, havde vi jo ikke valgt den måde. Men det er en løsning på situationen, som den er nu, selvom vi mener, at det fortsat er nødvendigt at arbejde for et mere attraktivt dagpengesystem,« siger Benny Andersen.

Det kan man få oveni dagpengene
Lønsikringen må - sammen med dagpenge - maksimalt dække 80 procent af den tidligere indtægt. Da dagpengesatsen er ens for alle, vil man modtage flere penge fra lønsikringen, desto højere ens indtægt er.

I HK Stat er man også glad for lønsikringen, som især giver ekstra kroner på kontoen til vellønnede grupper som IT-medarbejdere.

Fordi man har valgt en kollektiv løsning, er det langt billigere, end hvis medlemmerne skulle tegne forsikringerne hver for sig. HK Stats medlemmer betaler 50 kroner om måneden for den obligatoriske ordning. Efter skat koster ordningen cirka 35 kroner.

»Ønsket om lønsikring opstod, da der for nogle år siden var ret omfattende besparelser i staten. Det var med til at skabe en del usikkerhed blandt mange af vores medlemmer, som efterspurgte mere tryghed,« forklarer Thomas Lynge Madsen, økonomisk konsulent i HK Stat.

Også i HK Stat valgte man løsningen i erkendelse af, at et forbedret dagpengesystem ikke lå ligefor.

»Der var bestemt ikke politisk stemning i Folketinget for at hæve dagpengesatsen eller sikre længere opsigelsesvarsel, så løsningen blev en kollektiv lønsikring, besluttede medlemmerne ved en urafstemning. Det hænger også sammen med, at dagpengene dækker en mindre og mindre del af folks indtægt, jo højere løn man får,« siger Thomas Lynge Madsen fra HK Stat.

Som så meget andet kan det blive en glidebane. Det er jo en form for privatisering af den statslige arbejdsløshedsforsikring, og holdningen er, at vi ikke ønsker en privatisering af området. Ulla Sørensen, hovedkasserer i 3F

3F frygter glidebane

I Danmarks største fagforbund, 3F, har medlemmerne mulighed for individuelt at købe en lønforsikring gennem Alka. Men en kollektiv løsning er ikke på tale, selvom mange 3F'ere arbejder i brancher, hvor risikoen for at miste jobbet er ganske høj.

At 3F har valgt at takke nej til den kollektive løsning, skyldes især prisen, fortæller Ulla Sørensen, hovedkasserer i 3F.

»Vi har nogle grupper, som har en forholdsvis høj løn, mens vi har andre grupper, som har relativt stor risiko for at blive ledige. Kombinationen af de to parametre gør, at det ville blive en dyr ordning for medlemmerne,« siger hun.

En del 3F'erne arbejder inden for eksempelvis byggeri og transport, hvor lange arbejdsdage kan give en relativt høj løn i perioder. Men samtidig er risikoen for at blive ledig også stor for mange 3F'ere, som ofte arbejder i meget konjunkturfølsomme områder på det private arbejdsmarked. Det betyder, at forsikringsselskaberne løber en større risiko ved at forsikre en 3F'er end eksempelvis en kommunalt ansat HK'er med større jobsikkerhed.

Det er således især prisen, der har afholdt 3F fra at undersøge lønforsikringnerne nærmere. Men forbundet er samtidig nervøs for, at lønsikringerne på sigt kan være med til at udhule dagpengesystemet.

»Som så meget andet kan det blive en glidebane. Det er jo en form for privatisering af den statslige arbejdsløshedsforsikring, og holdningen er, at vi ikke ønsker en privatisering af området. Samtidig har vi nogle kongresbeslutninger, som gør, at vi skal arbejde for højest mulig dækning i den statslige arbejdsløshedsforsikring,« betoner Ulla Sørensen, hovedkasserer i 3F.

I den bedste af alle verdener, var det politikerne, der skulle lappe hullerne. Det er bare ikke det, der sker. Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne

Fortsat opbakning til dagpengesystemet

På Aalborg Universitet mener adjunkt Stine Rasmussen dog ikke, at der er grund til at frygte, at selve dagpengemodellen er under pres. Det er fortsat relativt få, der er omfattet af lønforsikringer, og samtidig vælger stort set alle de lønsikringer, som supplerer dagpengene i stedet for at erstatte dem.

»Hvis vi så en tendens til, at folk meldte sig ud af a-kasserne og ind i de helt private lønforsikringer, som står uden for dagpengesystemet, så kunne man godt tale om, at der var et problem for dagpengesystemet. Men tallene viser, at langt de fleste lønforsikringer bygger ovenpå den kollektive, solidariske forsikring, vi har. Der er ikke noget nu, der peger i retning på, at det eroderer modellen,« siger Stine Rasmussen.

I Socialpædagogerne så man helst, at politikerne laver en dagpengeløsning, der løser de problemer, forbundet oplever i det nuværende system. Men når det ikke er sket endnu, er den kollektive lønsikring en fin løsning, pointerer formanden.

»I den bedste af alle verdener, var det politikerne, der skulle lappe hullerne. Det er bare ikke det, der sker. Via overenskomsterne kan vi forhandle for eksempel sundhedsordninger og indsatser for bedre psykisk arbejdsmiljø for vores medlemmer. På samme måde ser jeg lønsikringen som en mulighed for at hjælpe vores medlemmer, når de bliver arbejdsløse. Det synes jeg, er vores opgave,« siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.