HALVDAGSPENGE

Dagpenge er blevet 20 procent ringere på 20 år

Af | @GitteRedder

Ny analyse viser, at forskellen mellem løn og dagpenge bliver stadig større. Hvis 2025-planen gennemføres, vil dagpengesatserne efterhånden blive så lave, at flere dropper a-kassen og tegner private forsikringer. Det truer den danske flexicuritymodel, lyder advarslen fra formændene fra både Sygeplejerskernes og 3F's A-kasser.

Det danske dagpengesystem er blevet 20 procent dårligere på tyve år. Hvis 2025-planen vedtages oveni skattereform og dagpengereform, vil arbejdsløse miste yderligere flere tusinde kroner i understøttelse, advarer A-kasserne. 

Det danske dagpengesystem er blevet 20 procent dårligere på tyve år. Hvis 2025-planen vedtages oveni skattereform og dagpengereform, vil arbejdsløse miste yderligere flere tusinde kroner i understøttelse, advarer A-kasserne. 

Foto: Francis Joseph Dean, Scanpix.

En sygeplejerske eller blikkenslager, der i dag havner i arbejdsløshed, får kun dagpenge, der svarer til halvdelen af deres månedsløn.

Og det er markant mindre end for tyve år siden. I 1995 behøvede sundhedsarbejderen og håndværkeren ikke at gå i økonomisk panik, hvis man blev arbejdsløs. Som medlem af en a-kasse fik de dagpenge, der rundt regnet svarede til to-tredjedele af deres månedsløn.

Dagpengene dækker slet ikke lønnen i samme omfang som tidligere, viser en omfattende analyse, som Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og tænketanken Cevea har gennemført.

Helt præcist er dagpengene blevet 20 procent ringere på 20 år, viser beregningerne i den nye analyse.

En jordemoder eller industritekniker med en månedsløn på 34.000 kroner inklusive pension, ryger ned på det halve, hvis de bliver ledige. Dagpengene er nemlig kun godt 17.000 kroner.

Og en rengøringsassistent eller køkkenhjælper med en månedsløn på 22.000 kroner ryger også gevaldigt ned i indkomst, hvis hun mister sit arbejde.  

I gennemsnit fik danske lønmodtagere i 1995 dækket 61 procent af deres indkomst i dagpenge, hvis de blev ledige. I 2014 var dækningen faldet med en femtedel til til 49 procent.

Det dramatiske fald i dagpengenes såkaldte kompensationsgrad får nu flere ledere af store A-kasser til at advare politikere om at forringe dagpengesystemet yderligere, sådan som der lægges op til i regeringens økonomiske 2025-plan.

Himmelråbende udvikling 

Formand for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, DSA, Anni Pilgaard, kalder udviklingen bekymrende. 

»Det er himmelråbende, at sygeplejersker, fysioterapeuter og andre store grupper af lønmodtagere, der ikke er højtlønnede, kun får en dækning på 50 procent af deres løn, hvis de er så uheldige at blive afskediget. Det er virkelig alarmerende, at dækningsgraden af dagpenge er faldet så meget, for det kan gøre systemet mindre attraktivt for mange,« siger hun.

Udover at dagpengenes faldende værdi rammer den enkelte lønmodtager hårdt, når hun mister sit job, fremhæver Anni Pilgaard, at det også skader det danske arbejdsmarked.

Det kan ikke blive ved med at gå. Vi er simpelt hen ved at være der, hvor der ikke skal være flere forringelser af dagpengesystemet. Eva Obdrup, leder af 3F's A-kasse.

»Samfundsmæssigt er vi stille og roligt på vej mod en katastrofe, hvis vi svækker et ellers trygt dagpengesystem yderligere. Så går fleksibilitet og mobilitet fløjten, og det rammer uundgåeligt vores produktivitet og konkurrenceevne,« siger Anni Pilgaard, der står i spidsen for knap 90.000 ergoterapeuter, sygeplejersker og andre sundhedsarbejdere i DSA. .

En farlig udvikling

Også forretningsfører for Danmarks største a-kasse, 3F’s a-kasse med en kvart million medlemmer, Eva Obdrup råber vagt i gevær.

»Det kan ikke blive ved med at gå. Vi er simpelt hen ved at være der, hvor der ikke skal være flere forringelser af dagpengesystemet,« fastslår hun.

Udover en dagpengereform, der har forkortet dagpengeperioden, henviser hun til skattereformen fra 2012. Her besluttede et flertal i Folketinget, at ydelsen skal reguleres med en lavere sats end lønudviklingen frem til 2023.

Allerede nu ses et betragteligt gab mellem dagpengesatsen og lønudviklingen, og gabet vil vokse i fremtiden på grund af mindre-reguleringen af dagpengeydelsen, pointeres det i CEVEA-notatet.

»Så allerede nu ved vi, at dækningsgraden af dagpengene vil være endnu ringere i 2023 end nu. Det er en farlig udvikling, men med det som Venstre-regeringen lægger op til i 2025-planen, bliver det endnu værre,« fastslår hun.

Man napper hele tiden noget fra de arbejdsløse, og konsekvensen kan blive, at folk ikke længere vil forsikre sig. Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

Eva Obdrup henviser til, at 2025-planen lægger op til den lavere regulering af overførselsindkomsterne, inklusive dagpengesatsen, videreføres i 2024 og 2025. Det betyder, at en arbejdsløs murer eller laborant på dagpenge vil halte yderligere to procent efter lønudviklingen til den tid.

Oveni foreslås det i Løkkes plan, at a-kassemedlemmerne skal betale 250 millioner kroner årligt i a-kassekontingent til staten. Samt at alle nyuddannede får en måneds karens, og derfor ikke er berettiget til dagpenge fra første dag, hvor de står med svendebrevet og ikke kan få job.

Trist og ulogisk at skære mere

29-årige sygeplejerske Malene Aagesen går for øjeblikket mange ture med barnevognen. Hun er nemlig ledig og på dagpenge. Og det er surt, at dagpengene brutto kun er godt 17.000 kroner, når der skal betales husleje og daginstitution.

»Jeg synes jo grundlæggende, at det er dejligt, at man kan få dagpenge som ledig, så ens liv hænger sammen. Men det er trist og heller ikke særlig logisk, at man nu vil forringe systemet, for færre vil få lyst til at være med,« siger hun.

Blandt andet vil mange unge lige tælle på knapper, inden de melder sig i en a-kasse, hvis de ikke kan få dagpenge, når de har fået deres eksamensbevis, mener Malene Aagesen, der også har en kandidatgrad. 

 »Unge nyuddannede skal lige have fodfæste på arbejdsmarkedet, så derfor er det en forkert vej at gå at lave en måneds karens for dem. Lagt sammen med at det er et rigidt system med faldende satser, kan det godt afholde nogle fra at være med i a-kassen,« siger hun. 

Bid for bid tager man fra de arbejdsløse

Direktør for AK-Samvirke Verner Sand Kirk ser med stor alvor på udhulingen af dagpengenes værdi. Udover at satsreguleringen er blevet mindre, peger han på, at dagpengereformen fra sidste år betyder, at ledige får flere karensdage om året, hvis de ikke har haft lønarbejde i et bestemt antal timer.

»Skattereformen fra 2012, dagpengereformen og nu 2025-planen betyder, at man bid for bid for bid tager noget fra dagpengemodtagerne. Man napper hele tiden noget fra de arbejdsløse, og konsekvensen kan blive, at folk ikke længere vil forsikre sig,« siger han. 

Vi er simpelt hen vidner til en langsom privatisering af systemet for arbejdsløshedsforsikring. Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea.

Verner Sand Kirk peger på, at forringelserne af dagpengesystemet kan tilskynde stadig flere til at tegne private forsikringer. Og det synes han er en rigtig dårlig privat forsikringsvej at bevæge sig nedad.

»For kortuddannede og ufaglærte i 3F, der ofte er udsat for  arbejdsløshed, bliver det urimeligt dyrt at forsikre sig, mens det kan lade sig gøre for grupper med mindre risiko for ledighed. Det vil simpelt hen blive et mere ulige og usolidarisk system,« mener Verner Sand Kirk.

 Private forsikringer vil vinde frem

Også direktør i CEVEA Kristian Weise kalder det dybt problematisk, hvis det nuværende dagpengesystem forringes så meget, at flere fravælger det og i stedet tegner private forsikringer eller tillægsforsikringer som i for eksempel HK-Kommunal.     

»I takt med at sikkerheden i systemet er blevet dårligere, fravælger de stærkeste grupper på arbejdsmarkedet, og især de veletablerede 30 – 49 årige, i stigende grad systemet.  Og flere og flere tegner private lønsikringer.  Vi er simpelt hen vidner til en langsom privatisering af systemet for arbejdsløshedsforsikring,« konstaterer Kristian Weise. 

Faggrupper som ingeniører og læger, der har sikre ansættelser, kan nemmere og billigere lave en lønforsikring end håndværkere og servicemedarbejdere, der har størst risiko for arbejdsløshed, forklarer han og påpeger, at det bidrager til ulighed og unfair muligheder for dansker lønmodtagere.  

»Når dagpengene bliver mindre værd, vil nogle grupper forsøge at sikre sig gennem overenskomstsystemet ved at forhandle sig frem til længere opsigelsesvarsler og attraktive fratrædelsesgodtgørelser. Det kan man ikke fortænke dem i, men på bundlinjen er det med til at ødelægge vores nuværende system,« siger han.

Har Løkke slet ikke forstået, at både lønmodtagere og arbejdsgivere bakker op omkring vores dagpengesystem, men at den opbakning kan smuldre, hvis han bliver ved med at udsulte systemet. Anni Pilgaard, leder af DSA og næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Kristian Weise noterer, at forringelserne af dagpengene også ødelægger fleksibiliteten, så danske lønmodtagere ikke længere vil flytte sig fra job til job, og det vil blive dyrere for arbejdsgiverne at skille sig af med folk.

»Selv da Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister i nullerne rejste han Europa tyndt og fortalte om den helt særlige trylleformular, som vi havde på det danske arbejdsmarked, nemlig flexicurity-modellen. Men den model tager regeringen livtag med nu, når dagpengene gradvist forringes så meget, at flere lønmodtagere vil spørge sig selv, om det kan betale sig at være med,« siger han.   

»Det voksende gab mellem løn og dagpenge kan få fatale konsekvenser for det fælles universelle sikkerhedsnet, hvor alle bidrager med det samme, og staten spiller en rolle,« fastslår Kristian Weise. 

Uforståeligt at Løkke udsulter systemet    

Formændene for de to store a-kasser DSA og 3F er enige om, at de vil rende både Venstre-regeringen og de andre partier på dørene de næste uger i håb om at få dem til at fjerne de foreslåede forringelser af dagpengene i 2025-planen.

»For mig at se er det fuldstændig uforståeligt, at vi har en statsminister, der vil forringe dagpengesystemet fra nu af og frem til 2025. Har Løkke slet ikke forstået, at både lønmodtagere og arbejdsgivere bakker op omkring vores dagpengesystem, men at den opbakning kan smuldre, hvis han bliver ved med at udsulte systemet,« spørger lederen af DSA, Anni Pilgaard.

Leder af 3F’s A-kasse Eva Obdrup skal fra lørdag og de næste dage til 3F kongres, og her har hun tænkt sig at tordne løs mod 2025-planen.

»Der er kun en ting at sige, og det er regeringen skal droppe svækkelsen af dagpengesystemet i 2025-planen. Mit budskab til Lars Løkke er, at han skal lade være med at gøre livet værre for dagpengemodtagere end det er i forvejen,« fastslår Eva Obdrup.