EKSPERIMENTELT

Chefer vil styre uden om overenskomster

Af | @IHoumark

Den offentlige sektor kan blive mere effektiv, hvis den får lov at blæse på dele af overenskomsterne. Det vurderer arbejdsgivere, som gerne vil med i nyt forsøg. Men fagbevægelsen frygter, at blandt andre rengøringsassistenter, jobkonsulenter og skoleledere vil få ringere løn- og arbejdsvilkår.

Offentlige arbejdsgivere vil eksperimentere med at fravige overenskomster for blandt andre de kommunale rengøringsassistenter. 

Offentlige arbejdsgivere vil eksperimentere med at fravige overenskomster for blandt andre de kommunale rengøringsassistenter. 

Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix

Overenskomster står i vejen for en mere effektiv offentlig sektor. Den tese har arbejdsgiverne i otte kommuner, én region og tre statslige arbejdspladser. De har søgt om at lave 26 forsøg med at fravige overenskomsterne. Men de ansattes fagforeninger er stærkt skeptiske og frygter forringede løn- og arbejdsvilkår.

Forsøgene drejer sig om alt muligt lige fra genetillæg for rengøringsassistenter til fælles overenskomster for jobkonsulenter og servicemedarbejdere.

Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt Økonomi- og Indenrigsministeriet står bag forsøgene, hvis formål er at undersøge, om dele af de nuværende aftaler om løn- og arbejdsvilkår står i vejen for, at vi får en mere effektiv offentlig sektor.

12 arbejdspladser vil fravige overenskomster
12 arbejdspladser vil fravige overenskomster

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Fagforbundene FOA og Danmarks Lærerforening er så skeptiske over for forsøgene, at de på forhånd har meldt ud, at de ikke vil være med. Også formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, er skeptisk.

»Vi synes ikke, der er noget behov for at ændre på overenskomsterne. Men kommer der nogle forslag, så kigger vi da på dem, og jeg skal ikke på forhånd helt afvise, at der kan komme gode ideer på bordet,« siger Bodil Otto.

Slagsmål i Slagelse

Der er kommet ansøgninger ind fra otte kommuner, heriblandt en ansøgning fra Slagelse. Den vestsjællandske kommune vil gerne fritages for en del af den overenskomst, der gælder for rengøringsmedarbejdere. Omkring 50 ansatte i kommunens eget selskab ’Rengøring og Kantine’ skal ikke længere have genetillæg for at arbejde tidligt om morgenen fra klokken 5 til 6 – og sent om eftermiddagen fra klokken 17 til 18.

Det handler om at stille kommunens eget selskab bedre, når det skal konkurrere med private rengøringsfirmaer. Det forklarer lederen af Rengøring og Kantine, Jane Veggerby.

»Vi skal være mere konkurrencedygtige i forhold til de private udbydere. Derfor dur det ikke, at vi skal betale genetillæg, mens de ikke skal. Slet ikke når man tænker på, at vi i forvejen gør mere end de private udbydere ud af at uddanne vores personale og holde møder med dem,« siger Jane Veggerby.

Hvis der under et forsøg skal ske en undtagelse fra overenskomsten, skal fagforbundet 3F nikke ja til det. Og indstillingen fra den lokale 3F-afdeling i Slagelse er et klart nej, fortæller afdelingsformand Jane Møller.

»Der er ingen grund til at lave om på den eksisterende overenskomst. Det er helt rimeligt, at rengøringsassistenter får et tillæg for den gene, det er at skulle arbejde meget tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen. Der er jo tale om en lavtlønsgruppe, som har kæmpet for at opnå de her rettigheder,« siger Jane Møller.

Lur mig, om kommunerne ikke også prøver på at spare nogle penge, når de stiller forslag om fælles overenskomster. Bodil Otto, formand, HK Kommunal

’Rengøring og Kantine’ ønsker også, at rengøringspersonalet skal kunne arbejde nogle timer om morgenen – holde fri nogle timer – og så tage nogle timer igen om eftermiddagen. Også her vender Jane Møller fra 3F tommelfingeren nedad.

»Vi er godt klar over, at skolereformen med undervisning i længere tid gør, at det kan være sværere at gøre rent i løbet af dagen. Men det må vi så se at finde en løsning på,« siger Jane Møller og fortsætter:

»Vores udgangspunkt er, at så få medarbejdere som muligt skal møde ind flere gange i løbet af en dag. Vi vil helst have rengøring i løbet af dagen, så den bliver synlig. Det får nok også flere elever og lærere til at ramme skraldespanden.«

Jobkonsulenter på ens vilkår

En anden ansøgning i forsøget kommer fra østjyske Horsens Kommune, hvor man ønsker at lave en fælles overenskomst for cirka 350 ledere og en anden fælles overenskomst for konsulenterne i jobcentret. I begge tilfælde oplever kommunens personaleafdeling det som et problem, at ansatte aflønnes efter deres uddannelsesbaggrund og ikke efter deres funktion og ansvar.

Blandt jobkonsulenterne kan der for eksempel være tidligere kontorassistenter, lærere, socialpædagoger og akademikere. Det betyder, at deres lønniveauer ifølge Horsens Kommune i udgangspunktet er meget forskellige. Forskellene giver ’i nogle situationer store udfordringer og er svære at rette op på lokalt’, skriver kommunen til A4.

Der kan faktisk være god fornuft i at lave fælles overenskomster for folk med samme arbejde og ansvar. Det vurderer Nana Wesley Hansen, som er arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Københavns Universitet.

»Når man som i et jobcenter har ansatte siddende i et kontorlandskab og udføre ensartede opgaver, kan der være klare fordele ved, at de arbejder på samme løn- og arbejdsvilkår – uanset deres uddannelse. På den måde undgår man, at ansatte kigger skævt til kolleger med højere løn. Og det er nemmere for kommunen at administrere,« siger Nana Wesley Hansen.

Der er nok ikke et stort og brændende ønske om at ændre på overenskomsterne. Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

Bodil Otto fra HK Kommunal medgiver, at der kan være plusser ved fælles overenskomster.

»Det er svært for en kommune at have mange forskellige personalegrupper og overenskomster at administrere. Men lur mig, om de ikke også prøver på at spare nogle penge, når de stiller forslag om fælles overenskomster,« siger Bodil Otto og fortsætter:

»Men på forhånd kan jeg lige så godt sige til kommunerne, at intet er gratis i denne verden. Hvis de vil forringe noget, må de give os noget andet i stedet.«

Forsøg med fælles overenskomster

Nogle af de samme tanker om en fælles overenskomst uanset baggrund gør man sig på den statslige arbejdsplads University College Nordjylland (UCN). Her har man uddannelser til pædagog, lærer, sygeplejerske og datamatiker.

UCN har planer om at lave et serviceteam, der skal få det praktiske i bygningerne til at fungere med alt fra it-udstyr over opstilling af stole til bemanding af reception. De 15-20 ansatte i den nye afdeling vil på forhånd være organiseret i forbundene HK Stat, Prosa og 3F.

Da de ansatte med tiden ifølge UCN kommer til at varetage mange af de samme funktioner, vil UCN gerne have en fælles overenskomst for dem. Eksempelvis for at undgå bizarre situationer, hvor nogle ansatte skal arbejde, mens andre har krav på en pause.

I HK Stat ser faglig chef Tina Green ikke det store behov for fælles overenskomster.

»Hvis man indgår fælles overenskomster, skal de deltagende forbund gennem en større mølle med at blive enige med hinanden, og herefter er der ofte en kolossal binding på, at man næsten skal være enige til evig tid,« siger Tina Green og tilføjer:

»Der er udmærket mulighed for i de eksisterende overenskomster, at man kan samle forskellige medarbejdergrupper under samme hat og give dem samme basisløn.«

Minister vil trykprøve aftaler

Af Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside fremgår, at ansøgningerne om 26 forsøg vidner om ’stor interesse for forsøgsordningen’.

Set fra forsker Nana Wesley Hansens stol er 26 forsøg ikke særligt mange, når man tager i betragtning, at alle offentlige arbejdspladser har haft mulighed for at ansøge om fritagelse fra overenskomster.

»Ansøgninger om 26 forsøg lyder ikke af ret mange i mine ører, så der er nok ikke et stort og brændende ønske om at ændre på overenskomsterne,« siger Nana Wesley Hansen.

Det er et åbent spørgsmål, om overenskomsterne står i vejen for udvikling af det offentlige. Margrethe Vestager (R), økonomi- og indenrigsminister

Nogenlunde samme indtryk har Bodil Otto fra HK Kommunal.

»26 ansøgninger fra en håndfuld arbejdspladser lyder ikke som om, at overenskomsterne ses som et overvældende stort problem i virkelighedens verden. Men Margrethe Vestager (økonomi- og indenrigsminister, red.) og Kommunernes Landsforening har åbenbart behov for en gang imellem at hævde, at overenskomsterne står i vejen for udviklingen af den offentlige sektor,« siger Bodil Otto.

Margrethe Vestager (RV) siger til Ugebrevet A4, ’at det er et åbent spørgsmål, om overenskomsterne står i vejen for udvikling af det offentlige’.

»Der er ganske få arbejdspladser, der har bedt om fritagelser fra overenskomster. Det peger på, at det ikke er i det lokale arbejde, man synes, at overenskomster står i vejen,« siger Margrethe Vestager og fortsætter:

»Men jeg har hele tiden tænkt, at denne her mulighed for forsøg er en god måde at prøve overenskomsterne af på uden at gå i fuld skala som ved overenskomstforhandlingerne.«

I foråret konkluderede Produktivitetskommissionen nedsat af regeringen, at der kunne opnås store forbedringer i den offentlige sektor ved at gøre overenskomsterne mere fleksible. Blandt andet bør der ifølge kommissionen aftales mere lokalt, og der skal være større sammenhæng mellem løn og præstation.

Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at før nogle af forsøgene kan gå i gang, skal arbejdsgiverne fra kommuner, region eller stat samt de relevante fagforbund godkende dem. De første forhandlinger mellem parterne ventes at begynde i september. De forsøg, der opnås enighed om, vil formodentlig begynde med virkning fra det nye år.