Bulldozer på vej mod jobcentre

Af | @IHoumark

Der er bred enighed mellem sværvægterne inden for arbejdsmarkeds-politikken om, at indsatsen for de ledige skal lægges grundlæggende om. Men så stopper enigheden. Venstre og arbejdsgiverne vil spare milliarder af kroner på blandt andet uddannelse. Beskæftigelsesministeren og LO ønsker derimod at omfordele pengene og satse meget mere på uddannelse.

Foto: Illustration: Jacob Ehrbahn, Polfoto.

OMVÆLTNING Landets 156.000 arbejdsløse får alt for ringe hjælp, når de møder op i jobcentrene. Derfor skal der laves en reform af indsatsen over for de arbejdsløse. Men enigheden om at systemet er sygt rækker ikke til enighed om behandlingen.

Repræsentanter for regeringen, Venstre, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO-fagbevægelsen giver alle udtryk for, at der nærmest skal køres en bulldozer gennem beskæftigelses-systemet. Henrik Bach Mortensen, som er direktør for arbejdsmarkedspolitisk afdeling i DA, siger ligeud:

»Det er et tosset system, hvor man bruger så mange penge og opnår så lille et resultat.«

Fra leder i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst lyder også knubbede ord:

»Systemet for de arbejdsløse fungerer dårligt i dag. Vi har i høj grad brug for en arbejdsmarkedspolitisk reform, og den kommer forhåbentlig i løbet af det næste års tid. Der skal ske noget, når Carsten Koch-udvalget (eksperter der gransker indsatsen for de ledige, red.) bliver færdig med sit arbejde senere på året.«

Som omtalt i Ugebrevet A4 onsdag mener hver anden af de ledige, at jobcentrenes indsats er dårlig. Og fra virksomhedernes side lyder der også barsk kritik, oplyser Henrik Bach Mortensen fra DA og uddyber:

»Jobcentrene kan ikke levere den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger. Det på trods af at vi nu har 156.000 ledige. Mange virksomheder oplever jobcentrene som uvæsentlige, når det gælder om at skaffe medarbejdere.«

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener dog, at det nuværende beskæftigelsessystem har mange plusser med eksempelvis jobrotation og voksne ledige, som kommer i lære.

»Man skal passe på med generaliseringer om, at alting i systemet er skidt eller dårligt. Men når det er sagt, så er der da meget store dele af beskæftigelsespolitikken, som ikke fungerer efter hensigten. Det handler blandt andet om, at man har fået opbygget et system, der satser for lidt på kompetencer og uddannelse af ledige. Og så er erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken ikke tænkt godt nok sammen,« siger Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Hun mener, at jobcentrene, og dermed de ledige, slet ikke er i nok kontakt med virksomhederne i dag.

»Opgaven nu er at bringe beskæftigelsespolitikken ind i virkeligheden. Virkeligheden foregår ikke på et kommunalt jobcenter, men ude i de virksomheder, hvor de ledige skal hen. Den manglende kontakt til virksomhedernes virkelighed er nok en af de største systemfejl,« siger Mette Frederiksen.

’Muligt at spare 4 milliarder væk’

Arbejdsgiverne i DA mener, at man kan spare penge på indsatsen for arbejdsløse. Også uden at det går ud over udbuddet af arbejdskraft.

»Der er mange muligheder for at effektivisere og spare på indsatsen. Det kan sagtens lade sig gøre,« siger Henrik Bach Mortensen.

Fra landets største parti lyder samme melding. Medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg for Venstre Ulla Tørnæs siger:

»Meget tyder på, at der er mere end rigeligt med ressourcer i beskæftigelsessystemet. Man kan helt sikkert spare penge – også uden at det går ud over mulighederne for de ledige.«

Venstres tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtalte for nyligt, at Venstre er parat til at spare tre til fire milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. I år ventes den samlede indsats at løbe op i 11,7 milliarder kroner ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Hvis man skærer 4 milliarder kroner af den samlede indsats, svarer det til en nedskæring på ikke mindre end 25 procent.

Om en besparelse på tre til fire milliarder kroner siger Ulla Tørnæs fra Venstre:

»Det lyder ikke urealistisk i mine ører. Der er rigeligt at tage af.«

Ingen spareøvelse

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen understreger, at den kommende reform af beskæftigelsessystemet ikke i udgangspunktet er nogen spareøvelse.

»Regeringens primære mål med en reform af beskæftigelses-systemet er at fremme kvaliteten ved at flytte rundt på midlerne. Hvis vi kan gøre det mere effektivt for færre penge, er det selvfølgelig fint, men udgangspunktet er ikke besparelser,« siger Mette Frederiksen.

I LO-fagbevægelsen ser man heller ikke en reform af jobcentrene og deres indsats som en spareøvelse.

»Det nuværende udgiftsniveau er i orden. Vi er langt mere optaget af, hvordan vi kan få mere for pengene,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Krig om uddannelseskroner

Allerede nu tegner der sig et billede af, at især et område inden for indsatsen bliver skueplads for kampe mellem Venstre og DA på den ene side og regeringen samt LO på den anden. Det drejer sig om de cirka seks milliarder kroner, der hvert år bruges på uddannelse af ledige. Eksempelvis AMU-kurser og ordinære uddannelser.

Venstre og DA vil have langt mere målrettede undervisningsforløb for ledige og ser store potentialer for besparelser.

»Det er på sin plads at bruge penge på uddannelse af ledige, men i dag bliver midlerne slet ikke brugt målrettet nok,« siger Ulla Tørnæs (V) og fortsætter:

»Du kan for eksempel som dagpengemodtager gøre krav på at få seks ugers selvvalgt uddannelse og bruge tiden på et kursus, som ikke øger din chancer for at få job. Det skal vi have ændret på, så uddannelse i langt højere grad bliver målrettet specifikke job. Det kan eksempelvis ske ved at forlange en arbejdsgivererklæring om så godt som sikker ansættelse efter bestået uddannelse.«

Ejner K. Holst fra LO mener, at Venstre ser for snævert på uddannelse.

»Det kan godt være, at uddannelse trækker de ledige ud af arbejdsmarkedet for en periode, men vi kan se, at uddannelse giver dem langt bedre mulighed for varig beskæftigelse. Eksempelvis er beskæftigelsen højere blandt faglærte end blandt ufaglærte,« siger Ejner K. Holst.

LO ønsker mere uddannelse

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at personer med en uddannelse i gennemsnit har 10 års længere fuldtidsbeskæftigelse end ufaglærte.

Ejner K. Holst vil have mere gang i uddannelse af ledige og give jobcentrene bedre økonomisk mulighed for, at »at ledige får den fornødne uddannelse.

»Uddannelse må ikke være et fyord på jobcentrene, men skal derimod være noget jobcentrene satser meget mere på,« siger Ejner K. Holst.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker også markant fokus på uddannelse af arbejdsløse.

»Det skal gerne være sådan, at man som ledig opnår kompetencer, så man er bedre rustet den dag, man får arbejde. Jeg er blandt andet optaget af, at ledige med mangel på grundlæggende kundskaber inden for læsning og matematik kommer på uddannelse, og at ufaglærte bliver løftet op til at være faglærte,« siger Mette Frederiksen og fortstætter:

»Den tidligere regering havde ensidigt fokus på at få ledige hurtigst muligt i beskæftigelse. Jeg har fokus på at få ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Der er for mange mennesker, der er gidsler af konjunkturerne på den måde, at de på grund af manglende kompetencer mister deres arbejde, når økonomien er i krise.«

Reform af jobcentres økonomi

Direktør Henrik Bach Mortensen fra DA mener, at kommunerne i dag har for lidt økonomisk tilskyndelse til at drive jobcentrene så effektivt og fornuftigt som muligt. Det nuværende system, hvor staten efter kringlede regler refunderer en del af kommunernes udgifter, har ifølge DA-direktøren spillet fallit.

»Der skal laves en reform, så kommunerne kommer til at dække alle udgifter til kontanthjælp, dagpenge, førtidspension og så videre. Det kunne man gøre ved at tildele kommunerne et samlet tilskud fra staten. Herefter skal der ske en udjævning mellem kommunerne efter objektive kriterier, sådan at kommuner, der er svagt stillet på grund af eksempelvis mange ufaglærte borgere får et større beløb end andre,« forklarer Henrik Bach Mortensen.

For ham at se vil sådan et system give langt større incitament for kommunerne til at hjælpe de ledige i arbejde.

»Med en sådan model kommer byrådene til at udvise meget mere politisk ledelse, for eksempelvis vil effektiviseringer på beskæftigelsesområdet gøre, at der bliver flere penge til skoler, ældrepleje og så videre,« siger Henrik Bach Mortensen og fortsætter:

»Når ansvar og økonomi følges ad, vil byrådene uden tvivl give jobcentercheferne langt mere råderum til at udøve den ledelse, som i mange tilfælde er for ringe i dag. Og jobcenterchefen vil kunne kræve af medarbejderne, at de udviser engagement. På den måde vil virksomheder og ledige komme til at opleve jobcentrene som et sted, man får service, og ikke som et sted, hvor man oplever ligegyldighed.«

KL er lydhør for ny model

Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), er umiddelbar positivt stemt over for, at kommunerne får en pose penge i stedet for det nuværende cirkus med refusioner.

»Jeg kan bakke sådan en finansieringsmodel op et stykke ad veje. Men det kræver, at man får incitamenterne skruet sammen på en god måde. Og så vil jeg lige gøre opmærksom på, at ændringer af refusionssystemet bestemt ikke er noget, man klarer på en eftermiddag,« siger Jacob Bundsgaard.

Regeringen har bebudet, at statens refusion til jobcentrene skal gennemgås og eventuelt ændres. Forhandlingerne om - det for kommunerne så følsomme område - ventes at begynde i efteråret. Mette Frederiksen vil ikke løfte sløret for, hvad regeringen vil på området. Hun siger kun, at der skal være fokus på, at »kommunerne har de rigtige økonomiske incitamenter.«

Ringe opsamling af viden

Henrik Bach Mortensen tror på, at kommunerne vil blive meget bedre til at lade sig inspirere af hinanden og af erfaringer fra udlandet, hvis deres økonomi er bundet meget op på, om de har succes med at få ledige i arbejde.

»Tidligere på året blev der i Beskæftigelsesrådet (rådgivende organ for ministeren, red.) præsenteret nogle studier, som viste, hvordan man bedst muligt får lønmodtagere med psykiske lidelser – for eksempel maniodepressive – tilbage i arbejde. Men de studier havde kommunerne overhovedet ikke sat sig ind i. Og sådan er det i øvrigt med mange af de gode metoder, der er kendt fra ind- og udland: Kommunerne opsøger sjældent ny viden,« mener Henrik Bach Mortensen.

Borgmester og udvalgsformand Jacob Bundsgaard (S) fra KL erkender, at kommunerne kan blive bedre til at lære af hinanden og bygge indsatserne på videnskabelig viden.

»Jeg anerkender, at vi kan blive dygtigere til at bruge viden fra andre. Når det ikke sker, handler det om, at beskæftigelsesområdet i dag er så gennemreguleret, at man lokalpolitisk oplever, at man kun kan få meget lidt indflydelse på, hvad der sættes i værk,« siger Jacob Bundsgaard.

V: A-kasser er for bløde

Venstre mener, at der kan spares på både kontanthjælp og dagpenge, hvis jobcentrene og a-kasserne bliver bedre til at kontrollere, om ledige er parate til at arbejde. Øget kontrol vil ifølge Venstre gøre, at man økonomisk kan straffe flere ledige for ikke at stå til rådighed.

»Det er mig til stadighed en gåde, hvordan vi fortsat kan have 156.000 ledige og så samtidig høre fra gartnerier, restauranter, hoteller og så videre, at de ikke kan få nogle danskere til at arbejde for sig,« siger Ulla Tørnæs (V), og fortsætter:

»Derfor skal jobcentre og a-kasser i langt højere grad end i dag tilbyde ledige job og på den måde afprøve, om de rent faktisk står til rådighed. Jeg har en klar fornemmelse af, at især a-kasserne er for bløde, når det gælder om at stille krav til de ledige. Måske fordi a-kasserne er bange for at miste medlemmer.« 

Ejner K. Holst fra LO lægger også stor vægt på, at man for at få ydelser fra det offentlige, selvfølgelig også skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Jeg er dog af den overbevisning, at langt hovedparten af ledige hellere end gerne vil have arbejde. Og derfor er der ingen grund til at stramme kontrollen med dem. Der er i forvejen for meget kontrol for kontrollens skyld,« siger Ejner K. Holst.