TÆNK PÅ ET TAL

Borgerlige vil skærpe adgangskrav til gymnasiet

Af | @GitteRedder

I fremtiden skal unge have 4 eller 7 i karakter for at komme på gymnasiet. Sådan lyder kravet fra samtlige borgerlige partier under forhandlingerne om reform af erhvervsuddannelserne.

Ssshh, her arbejdes. Alt under 4 er for lidt. 

Ssshh, her arbejdes. Alt under 4 er for lidt. 

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Kun hvis regeringen indfører markant højere adgangskrav til landets populære gymnasier, bliver der et forlig om en reform af erhvervsuddannelserne. Sådan lyder den klare besked fra både Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Dermed har en samlet borgerlig opposition sat undervisningsminister Christine Antorini (S) stolen for døren og forvandlet forhandlingerne om fremtidens ungdomsuddannelser til et storpolitisk drama.

Også store knaster som fleksuddannelse, vejledning, længden af grundforløbene på landets erhvervsskoler samt økonomien truer med at forsinke regeringens stort anlagte reform af erhvervsuddannelserne, erfarer Ugebrevet A4.

Den konservative uddannelsesordfører Lene Espersen understreger, at regeringen meget hurtigt skal bevæge sig i deres retning, hvis ambitionen fortsat er, at en reform af erhvervsuddannelserne skal vedtages inden sommerferien, så den kan træde i kraft ved årsskiftet.

»Der kommer slet ikke nogen aftale, hvis ikke regeringen giver os noget på gymnasie-området. Der skal være et karakterkrav på minimum 4 eller 7 eller noget derimellem for at få adgang til gymnasiet. Når man vil indføre adgangskrav til erhvervsskolerne på 2 i dansk og matematik, må man også hæve kravene til gymnasiet, « siger Lene Espersen.

Stop for gymnasiernes udbygning

Også Dansk Folkepartis ordfører på erhvervsuddannelserne, Alex Ahrendtsen, fremhæver, at der ikke er nogen vej uden om, at regeringen kæder adgangskrav til erhvervsskolerne sammen med adgangskrav til gymnasierne.

»Vi vil gerne have markant øgede adgangskrav til gymnasierne. Hvis vi stiller øgede adgangskrav til erhvervsskolerne, skal vi selvfølgelig også gøre det til gymnasierne. I dag suger gymnasierne midler ud af hele ungdomsuddannelsespuljen, og gymnasierne har bare fået lov at opsuge unge og har udvidet og bygget til. Det går simpelt hen ikke længere,« siger Alex Ahrendtsen.

Enten har man 7, eller man skal op til en prøve, der viser, at man har det niveau.

Så længe partierne forhandler, vil Dansk Folkeparti ikke offentligt sige, om partiet vil kræve, at folkeskoleelever fremover skal have et 4-tal eller et 7-tal for at få adgang til gymnasiet. Det vil Liberal Alliances ordfører, Merete Riisager, til gengæld gerne.

»Der skal selvfølgelig være et højere bogligt krav til at komme ind på et gymnasium, og vi mener, at det skal ligge oppe omkring et 7-tal. Enten har man 7, eller man skal op til en prøve, der viser, at man har det niveau, « siger Merete Riisager.

Venstre leger ikke med tal

Venstres uddannelsesordfører Peter Juel Jensen er også en varm tilhænger af væsentligt højere adgangskrav til gymnasierne, men i modsætning til de andre borgerlige partier har Venstre ikke låst sig fast på et bestemt tal.

»Vi skal se, hvad sammenhængen er mellem det karaktergennemsnit, som unge forlader grundskolen med, og chancen for at bestå en studentereksamen. Det skal være evidensbaseret. Vi leger ikke ’tænk på et tal’, men vil gerne have, at det tal, vi forlanger unge skal præstere for at begynde i gymnasiet, har rod i virkeligheden,« siger han.

Den lange og snoede vej til en reform af erhvervsuddannelserRegeringens reform af erhvervsuddannelserne har efterhånden været to et halvt år undervejs.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Undervisningsministeriets hjemmeside, diverse medier og kilder.

I dag er der en åben dør til gymnasiet for alle unge, der bliver erklæret uddannelsesparate og har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen. Det ønsker Enhedslisten ikke at ændre på.

»Vi er modstandere af adgangskrav til både erhvervsskoler og gymnasiet, og det er en helt forkert måde kun at måle på karakterer i boglige fag,« siger partiets ordfører på området, Rosa Lund.

Studenterhuer kradser kontanthjælp ind

Sidste år søgte kun 18,8 procent af 9. og 10. klasses eleverne en erhvervsskole, mens tre ud af fire valgte gymnasiet. Og det søgemønster vil ikke ændre sig, hvis ikke karakterkravene til gymnasiet sættes markant i vejret, mener samtlige borgerlige ordførere.

Lene Espersen peger på, at en studentereksamen er en ufaglært ungdomsuddannelse, som ikke kan bruges til en døjt, hvis den står alene.

»En studentereksamen kan sådan set kun bruges, hvis du læser videre. Derfor er det meningsløst at lade unge, der ikke er fagligt stærke, begynde på gymnasiet. Det eneste, de ender med at bruge deres studenterhue til, er at kradse kontanthjælp ind. Og det er spild af samfundets ressourcer – ikke mindst fordi gymnasiet faktisk er den dyreste af ungdomsuddannelserne,« siger hun.

Og Merete Riisager fra Liberal Alliance bakker op.

»Det er direkte tåbeligt, hvis man har samme adgangskrav til gymnasiet som til erhvervsskolerne. Det nærmest devaluerer gymnasierne og sender det helt forkerte signal til de unge. Du skal være knaldhamrende dygtig til det praktiske for at gennemføre en faglig uddannelse, og tilsvarende skal du være bogligt stærk for at gennemføre en gymnasial uddannelse,« siger hun.

Nej tak til forskelsbehandling

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har ikke ønsket at udtale sig, fordi hun sidder midt i forhandlingerne. Men Socialdemokraternes erhvervsskole-ordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, erklærer, at adgangskravene til ungdomsuddannelserne skal være ens.

»Det har været en idé hos nogle af dem rundt om bordet, at adgangskravene til gymnasiet ikke skulle være det samme som til erhvervsskolerne, og det er regeringen ikke enig i. Vi ønsker ikke forskel mellem de adgangskrav, der stilles til erhvervsskoler og gymnasier, « siger hun.

Ane Halsboe-Jørgensen pointerer, at det er uambitiøst at forsøge at omdirigere de unge til erhvervsskolerne ved at hæve adgangskravet til gymnasierne.

»Ambitionen må da være, at vi laver en så grundlæggende reform, at vi får erhvervsuddannelser i verdensklasse, som de unge har lyst til at læse,« siger hun.

Målet må ifølge Ane Halsboe-Jørgensen være at løfte de faglige uddannelser, så de kan tiltrække unge, der ellers måske kun ville overveje gymnasiet.

»Hvis argumentet er, at man aldrig får de unge til at søge erhvervsskolerne, med mindre man lukker døren til gymnasiet, så synes jeg, at man bidrager til det syn, at erhvervsskolerne ikke er værd at læse på. Og det er jeg meget uenig i,« siger hun.

Flere store knaster

Ikke kun adgangskravene skiller regeringspartierne fra oppositionen. Efter måneders forhandlinger er der ifølge Ugebrevet A4’s kilder stadig knaster omkring blandt andet:

  • Fleksuddannelsen. Mens Enhedslisten og LA er begejstrede, slår både V, K og DF sig i tøjret i forhold til at bruge flere hundrede millioner kroner på en ny uddannelse, når man i forvejen har produktionsskoler og andre tilbud til udsatte unge.
  • Grundforløbene. Regeringen lægger op til, at unge elever på erhvervsskolerne fremover får 30 ugers introforløb og 10 ugers fagspecifikt forløb. Oppositionen kræver i lighed med flere fagforbund, at der bliver en model med 20 ugers introforløb og 20 ugers fagspecifikt forløb. Det koster flere penge.
  • Vejledningen. Regeringen vil spare mere end 100 millioner kroner på vejledningen, men både Enhedslisten og DF modsætter sig. De unge skal udfordres på deres valg af uddannelse, mener de.
  • Økonomien. Især K og DF står stejlt på, at taxametrene til gymnasierne er for høje. Hvis der skal være løft af kvaliteten på erhvervsskolerne, skal pengene følge med. Hvis der ikke skal spares på vejledning og indføres ny model for grundforløb, skal der bevilges flere penge.

Men på trods af den udtalte borgerlige modvilje mod fleksuddannelsen understreger Socialdemokraternes ordfører, at netop den uddannelse er et flagskib for regeringen.

»Der er brug for en alternativ uddannelsesvej. Det ligger os meget på sinde, at når vi med den ene hånd kommer med et uddannelsespålæg i kontanthjælpsreformen og med den anden hånd sætter et adgangskrav til erhvervsskolerne, så skylder vi også et svar til de unge om et alternativ,« siger Ane Halsboe-Jørgensen. Hun vil dog hverken kommentere økonomi, vejledning eller grundforløbenes længde.

Nu skal det gå stærkt

Ambitionen er, at den nye lov skal træde i kraft i begyndelsen af 2015. Derfor håbede regeringen oprindelig at få en aftale på plads inden jul, så embedsmændene kunne forberede lovgivningen i så god tid, at Folketinget kunne få den behandlet tre gange og stemt igennem inden sommerferien.

Men i sidste uge aflyste undervisningsministeren tre møder i forligskredsen, og nu skal ministeren have fornyet mandat i både regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg for at kunne få et gennembrud i forhandlingerne, lyder vurderingen.

Men Christine Antorini har inviteret til et nyt møde mandag 17. februar, og kaffen brygger også til flere andre indbudte møder i de næste uger. Enhedslisten påpeger da også, at processen skal speedes op.

»Det er både ærgerligt og lidt mærkeligt, at vi er forsinkede. Alle partier har jo en interesse i, at vi bliver færdige med den her reform. Og det bliver noget hastværk ude på erhvervsskolerne, hvis vi ikke meget snart er klar med en reform,« siger Rosa Lund.

Venstre er derimod knap så utålmodige for at få en aftale i hus, erklærer Peter Juel Jensen.

»Vi har stadig en del knaster tilbage, og man skal ikke lave en aftale bare for at lave en aftale. Indhold og økonomi skal hænge sammen, og i Venstre har vi tid til at vente. Det haster ikke mere, end det jager,« konstaterer han.

Uden for Christiansborg understreger både LO-sekretær Ejner K. Holst og leder af Erhvervsskolernes ledere, Peter Amstrup, at det haster.

»Der er et stort stykke arbejde ude på skolerne og i de faglige udvalg, og det haster, hvis vi skal i gang i august 2015. Vi står på en smeltende isflage, hvor ikke en gang hver femte elev fra grundskolen søger ind på en erhvervsuddannelse. Og når vi får søgetallene her til foråret, går de formodentlig en tak længere ned. Så det haster ad helvede til med at vende udviklingen,« siger Ejner K. Holst.

Peter Amstrup ser også gerne, at Christine Antorini meget snart får et forlig i hus, så skolerne får noget at arbejde med.

»Men vi skal nok blive klar til sommeren 2015. Det bliver ikke skolerne, der forsinker gennemførelsen af det her,« bedyrer han.