FORHINDRINGSLØB

Bøvl bremser efteruddannelse

Af | @IHoumark

Det er så besværligt at få ansatte på efteruddannelse, at mange virksomheder giver op. De snubler i portalen EfterUddannelse.dk, der opleves som meget lidt brugervenlig. Arbejdsgivere og fagbevægelse kræver handling nu.

»Det kan virke fuldstændig uoverskueligt. Så jeg kan meget
nemt forestille mig, at en lille vognmand, som ikke er vant til at agere i
systemet, giver op på forhånd,« siger Lisa Pedersen, der ellers har sendt mange
ansøgninger afsted.

»Det kan virke fuldstændig uoverskueligt. Så jeg kan meget nemt forestille mig, at en lille vognmand, som ikke er vant til at agere i systemet, giver op på forhånd,« siger Lisa Pedersen, der ellers har sendt mange ansøgninger afsted.

Foto: Finn Frandsen, Polfoto

Det er så bøvlet at få de ansatte på kursus, at især mindre virksomheder dropper efteruddannelse til medarbejderne. Det sker på trods af, at politikere, fagforeninger og arbejdsgivere er enige om, at efteruddannelse af ansatte er en afgørende del af at få gang i dansk økonomi.

I vognmandsfirmaet Rømming Transport i Glostrup vest for København har man prøvet kræfter med at få tilmeldt chauffører til kurser og få offentlig støtte til det.

»Det kan virke fuldstændig uoverskueligt. Så jeg kan meget nemt forestille mig, at en lille vognmand, som ikke er vant til at agere i systemet, giver op på forhånd,« siger regnskabsmedarbejder Lisa Pedersen.

Inden for det seneste år har hun søgt om offentlig støtte (såkaldt VEU-godtgørelse) til knap ti chauffører, der skulle på lovpligtig efteruddannelse. Men selv en garvet regnskabsmedarbejder og it-bruger skal holde tungen lige i munden for at navigere gennem systemet for at få folk på efteruddannelse. Faktisk er det så vanskeligt, at Lisa Pedersen har set sig nødsaget til at lave sin egen manual.

»Der er ingen tvivl om, at det er blevet så bøvlet at få offentlig støtte, at især mange mindre virksomheder vælger at betale ved kasse et «

»Jeg har lavet min egen kørselsvejledning, der fortæller mig, hvor jeg skal klikke, og hvad jeg skal trykke på. Uden den tog det rigtig lang tid. Men det undrer mig virkelig, hvorfor der ikke er mere hjælp at hente i systemet,« siger Lisa Pedersen.

Firmaer giver op

Rømming Transport er langt fra det eneste transportfirma, der oplever bøvl med at få folk på kursus. Det oplyser Anders Christiansen, som er konsulent i firmaet Transporthuset, der gennem en årrække har rådgivet vognmænd og fragtvirksomheder. Blandt andet om at få efteruddannet medarbejdere og få offentlig støtte til det.

41 procents nedgang i efteruddannelseAktivitet på fem AMU-centre omregnet til hele elevuger
Note: Tallene er sammenlagt for AMU Nordjylland, AMU-Fyn, AMU-Vest, AMU Hoverdal og AMU SYD. De landsdækkende tal for alle AMU-centre for hele 2013 er ikke opgjort endnu, men tallene til og med 3. kvartal 2013 viser også en voldsom nedgang i antallet af kursister. Kilde: AMU-Vest.

»Der er ingen tvivl om, at det er blevet så bøvlet at få offentlig støtte, at især mange mindre virksomheder vælger at betale ved kasse et - eller helt dropper efteruddannelse og opkvalificering af deres medarbejdere,« siger Anders Christiansen.

At bureaukratiet spænder ben for efteruddannelse, kender man alt for godt til blandt især mange mindre virksomheder. Det oplyser chefkonsulent Louise Holm Sommer fra Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder.

»Mange arbejdsgivere anfægter alt det administrative bøvl, der er med efteruddannelse. De har svært ved at finde de konkrete kurser; og det er besværligt at tilmelde folk og få VEU-godtgørelse,« siger Louise Holm Sommer.

Bøvl medvirker til voldsom nedgang

Siden 2010 er kursus-aktiviteten på landets centre for arbejdsmarkeds-uddannelse (AMU-centre) faldet markant. Fra 2010 til 2013 med ikke mindre end 41 procent, viser tal fra fem AMU-centre. En del af faldet kan skyldes, at virksomheder går død i bureaukratiske krav. Det vurderer direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, hvor mange AMU-kurser foregår.

»Nedgangen i kurser på AMU-centrene har flere årsager, blandt andet at godtgørelsen er blevet sat ned, og lediges muligheder for selvvalgt uddannelse er blevet begrænset. Men en af forklaringerne er også, at især mindre virksomheder løber sur i bureaukratiet,« siger Lars Kunov.

Problemfyldt portal

En hel del af kritikken for bureaukratisk bøvl retter sig mod Undervisningsministeriets portal EfterUddannelse.dk. Den er henvendt til virksomheder, kursister, uddannelsessteder og a-kasser.

Selv om portalen har været obligatorisk at bruge for virksomhederne siden 2010, kniber det stadig gevaldigt med brugervenligheden.

»EfterUddannelse.dk opleves som bøvlet og besværlig at gå til. Der stilles krav om så mange oplysninger, at virksomheder, der ikke så tit skal have folk på efteruddannelse, løber sur i det,« siger Louise Holm Sommer fra Dansk Erhverv.

»Bøvl og bureaukratisk besvær må ikke forhindre, at folk kommer på kursus.«

Hun peger på en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Den viser, at en virksomhed for at sende fem medarbejdere på AMU-kursus skal igennem ikke færre end 17 skærmbilleder med underpunkter på EfterUddannelse.dk. Og så kan man ikke klare både tilmelding og ansøgning om tilskud i samme ombæring.

’Der skal ske noget nu’

EfterUddannelse.dk er også i kritisk søgelys hos Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), der rådgiver Undervisningsministeriet. I efteråret bad rådet repræsentanter for brugerne af portalen om forslag til forbedringer. Der kom ikke færre end 29 forslag.

De mange ønsker om forbedringer står i kontrast til, at portalen har været i drift siden 2010. En del medlemmer af VEU-rådet er da også ved at have mistet tålmodigheden med portalen. Det gælder blandt andre konsulent Anne Bruvik-Hansen, der repræsenterer LO-fagbevægelsen.

»Bøvl og bureaukratisk besvær må ikke forhindre, at folk kommer på kursus. Derfor er det uhyre vigtigt, at EfterUddannelse.dk bliver mere brugervenlig. Det kan kun gå for langsomt med at gøre det nemmere for virksomheder og lønmodtagere at bruge portalen,« siger Anne Bruvik-Hansen.

VEU-rådet presser på for forbedringer af EfterUddannelse.dk. Blandt andet har rådet fået nedsat en gruppe af brugere og interessenter, der arbejder for at gøre portalen mere brugervenlig. Det oplyser formand for VEU-rådet, professor Kjeld Møller Pedersen.

»Tilbagemeldingerne på EfterUddannelse.dk er, at den er svær at overskue og svær at bruge. Diplomatisk sagt gør de administrative opgaver det bestemt ikke nemmere at få virksomhederne til at sende folk på AMU-kurser,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Der arbejdes på sagen

Der bliver hele tiden arbejdet på at gøre EfterUddannelse.dk mere brugervenlig. Det forsikrer Kurt Bøge. Han er projektchef i Undervisningsministeriets styrelse for it og læring, UNI-C, der driver portalen. Om de 29 forslag fra VEU-rådet skriver han til Ugebrevet A4:

»Undervisningsministeriet og UNI-C har svaret på de 29 regelforenklingsforslag. En del af forslagene kan allerede lade sig gøre; nogle af dem arbejdes der på; og nogle kræver tekniske ændringer.«

Som nævnt har regnskabsmedarbejder Lisa Pedersen fra Rømming Transport set sig nødsaget til at lave sin egen brugermanual for at bruge portalen. Sådan skal det naturligvis helst ikke være. Projektchef Kurt Bøge fra UNI-C oplyser, at der ikke bare findes én, men en række vejledninger til portalen, og der ’arbejdes løbende med at forbedre disse.’

Regler giver bøvl

Når EfterUddannelse.dk opleves som besværlig, hænger det sammen med, at der er en fyldig lovgivning på området. Eksempelvis gør netop reglerne, at man ikke på EfterUddannelse.dk kan søge om tilskud til kost og logi, men man skal udfylde andre formularer og søge direkte til skolerne.

Samtidig er kravene til information og dokumentation blevet strammet efter en række skandalesager i 2011, hvor virksomheder og AMU-centre blev taget i at misbruge mulighederne for at få støtte til efteruddannelse.

Kravene kan dog godt løsnes, mener Anne Bruvik-Hansen fra LO.

»Kravene til dokumentation og kontrol i forbindelse med AMU-kurser er efterhånden kammet over. Det er nu vigtigt at få dem blødt op, uden at man samtidig giver frit spil til platugler, der blot er ude på at snyde,« siger Anne Bruvik-Hansen.

Kjeld Møller Pedersen fra VEU-rådet vil også gerne se på de bureaukratiske regler.

»Efter sagerne om misbrug af AMU-midler kom der en bølge af krav om kontrol og dokumentation. Det har bragt os i en situation, hvor vi nu er nødt til at se på, om det er gået for vidt med krav, og om man ikke kan slække nogle steder,« siger Kjeld Møller Pedersen.