Barnets Reform risikerer at svigte barnet

Af

Kommunale sagsbehandlere er ved at drukne i socialsager. I hver tredje af sagerne om anbringelse af børn overholder kommunerne ikke loven om at undersøge børnene grundigt, inden man træffer en afgørelse. Regeringens håndsrækning er at lempe kravene til sagsbehandlingen – og dermed svække børnenes retssikkerhed, frygter Socialpædagogerne. Socialministeren afviser kritikken.

AFBUREAUKRATISERING En 13-årig dreng mistrives i sit hjem, hvor han bor alene med sin mor, der har massive psykiske og fysiske problemer. Efter en psykolog påpeger, at situationen ikke er holdbar, vælger kommunen at anbringe drengen – med moderens accept – uden for hjemmet. Men anbringelsen er, ifølge Ankestyrelsen, forkert, fordi kommunen ikke har undersøgt drengens problemer, før han blev fjernet fra hjemmet. Kommunen forklarer, at »på grund af arbejdspres« har den ikke haft tid til at undersøge drengens problemer til bunds med en såkaldt § 50-undersøgelse, som ellers er lovpligtig.

Eksemplet er langt fra enestående. Den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer kommunernes sagsbehandling af anbringelse af børn og unge, viser, at der i knap hver tredje sag om anbringelse af børn ikke udarbejdes en grundig undersøgelse af barnets situation. En undersøgelse, der ellers er lovpligtig, og som der ifølge Ankestyrelsen ikke bør undervurderes.

»Undersøgelserne er et fantastisk vigtigt redskab, for de kvalificerer vores viden om barnets situation, og undersøgelsen er nødvendig for at lave en god handleplan. Hvis de to ting ikke er i orden, så vil man famle i blinde i forhold til at give barnet de bedste løsninger,« siger børn- og ungechef i Ankestyrelsen, Henrik Horster.

Men nu kommer regeringen kommunerne til undsætning og foreslår, at man lemper kravet om at samtlige børn skal udredes detaljeret af kommunernes sagsbehandlere, inden man beslutter hvilket tilbud, der passer bedst til barnets problemer.

»Risikabelt,« siger Børns Vilkår. »Nødvendigt,« siger Kommunernes Lands­forening.

Større frihed til kommunerne

Under overskriften ’afbureaukratisering’ foreslår regeringen at lempe på flere af de elementer i anbringelsesreformen, der, ifølge Socialpædagogernes Landsforbund, garanterer børns rettigheder i forbindelse med sagsbehandling af for eksempel en anbringelse uden for hjemmet.

»Ministeren sætter med forslaget en fed streg hen over de forbedrende tiltag, der kom med anbringelsesreformen. En garanti for en grundig undersøgelse, er barnets retssikkerhed. Hvis vi slækker på det, så kalder vi det ikke afbureaukratisering, men derimod et tab af rettigheder for de svage grupper og børnene,« siger Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund (SL).

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), der i sidste uge indgik forlig om Barnets Reform med alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, ser ikke en modsætning mellem afbureaukratisering og barnets rettigheder.

»Med afbureaukratiseringsdelen­ fjerner vi unødigt bureaukrati, så kommunerne får større frihed til at beslutte, hvordan opgaverne skal løses. De forslag, der handler om § 50-forenklingerne, er identificeret i tæt samarbejde med kommunerne og sagsbehandlerne selv, der har fortalt, at de nuværende krav til § 50-undersøgelserne og handleplanerne på nogle områder er uhensigtsmæssige og alt for bureaukratiske. I nogle tilfælde bruger de kravene som begrundelse for en forsinket indsats over for de børn, som har allermest behov for hjælp. Derfor handler mit udspil om at tydeliggøre reglerne, så der ikke er tvivl om intentionerne – altså, at man ikke skal lave en undersøgelse, der er mere omfattende, end hvad formålet tilsiger,« siger Karen Ellemann.

Respektløst overfor børnene

Kravet om en såkaldt § 50-undersøgelse indført med anbringelsesreformen i 2006 for at garantere et barn og familien en grundig udredning, inden der træffes afgørelse om, hvilke tiltag der eventuelt skal iværksættes. Og det mener formanden for Børns Vilkår er helt centralt for en god sagsbehandling.

»Hvis man lemper meget på kravene til undersøgelserne af sårbare børn, er der en risiko for, at vi spoler tilbage til tiden for anbringelsesreformen, hvor faktum var, at et hav af de her sager, ikke blev ordentligt afdækket. Og dermed øges risikoen for, at der træffes endnu flere forkerte beslutninger,« siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår, og tilføjer:

»Måske har nogen glemt, hvordan det var, før undersøgelserne blev lovpligtige, men det var ikke noget kønt syn.«

Hos Dansk Socialrådgiverforening er man enig i, at § 50-undersøgelserne er et vigtigt redskab, men samtidig er der dyb frustration over den manglende fleksibilitet, der følger med kravet om, at alle børn skal have en omfattende udredning, før man afgør, hvilket tilbud der passer bedst til deres behov.

»Som det er i dag, kan man ikke sætte noget i gang uden en § 50-undersøgelse, og det er sommetider et problem, at man ikke kan handle her og nu, alene fordi der er alt mulig formalia, der skal ordnes først,« siger Bettina Post, formand i Dansk Socialrådgiverforening, og tilføjer:

»Derfor foreslår vi, at der ikke altid skal laves en fuld § 50 for at bevillige eksempelvis et efterskoleophold eller andre mindre bevillinger til børn, der har brug for det. Vi er nødt til at tro på, at de sagsbehandlere, der laver undersøgelserne, har en faglighed, der gør, at de kan tænke selv, uden alt er skrevet ned i mindste detalje i regelsæt.«

Logisk at udrede børnene

Hos både Børns Vilkår og SL er der da også fuld tillid til, at medarbejdere i kommunerne gør, hvad de kan. Men de to organisationer bliver bekymrede, når de samtidig observerer, at de kommunale forvaltninger er pressede på tid og ressourcer. Derfor mener de, at der skal være fælles regelsæt, der garanterer barn og forældre en detaljeret og grundig udredning, inden der træffes valg om tiltag.

»Hvordan kan man vide om undersøgelserne er relevante eller ej, før de har lavet dem? Det er respektløst over for de allersvageste i det her samfund. Man er da nødt til at undersøge, hvad der er problemet, før man kan lave et ordentligt, forebyggende arbejde og hjælpe familien,« siger Kirsten Nissen, formand i SL.

»Vi svigter nogle børn, hvis ikke vi laver de undersøgelser grundigt, og konsekvensen kan være, at vi taber nogle børn på gulvet. Det her har intet med afbureaukratisering at gøre, det handler om retssikkerhed,« fortsætter hun.

At børnene skal undersøges grundigt, er socialrådgiverne enige i. Men de mener, at det i højere grad bør være en faglig vurdering hos rådgiverne, der afgør om undersøgelserne sættes i værk, end en automatpilot, der sættes i gang ved hver eneste sag om børn med særlige behov i kommunen.

»Der er slet ingen, der er uenige i, at det er godt, de undersøgelser er der. Men vi taler om, at redskabet kan blive bedre. Som det er i dag, er det rigidt, fordi de skal foretages, uanset hvilken sag man har med at gøre. Også sager som eksempelvis en familie med et handikappet barn, hvor familien er velkendt af kommunen, og alle er enige om, der er brug for en aflastningsfamilie. Der er det vanvid, at vi skal lave en § 50 af hele familien med alle seks parametre, fordi reglerne er sådan,« siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, der hilser regeringens forslag til afbureaukratisering i Barnets Reform hjerteligt velkommen.

På Videnscenter for Socialt Arbejde, som er en del af Den Sociale Højskole, Metropol, mener forskningschef Frank Ebsen ligesom Socialpædagogerne, at politikerne bør holde fast i kravet til kommunerne om konsekvent at gennemføre § 50-undersøgelser.

»Da man indførte § 50-undersøgelserne, var det egentlig en udstilling af kommunernes mangel på serviceniveau. Det er jo logisk, at man skal udrede børn ordentligt, når man får en henvendelse om, at et barn mistrives,« siger Frank Ebsen.

Men udredningen mente Folketingets politikere ikke skete i tilstrækkeligt omfang, og derfor blev der med Anbringelsesreformen i 2006 indført en lovpligtig undersøgelse af barnets situation, der blandt andet dækker udredning af barnets relation til skole, familie, venskaber og sundhedstilstand. En undersøgelse, der nu lempes med det forlig, som regeringen har indgået med resten af Folketingets partier undtagen Enhedslisten, om Barnets Reform.

Lad rådgiverne vurdere behov

Både Børns Vilkår og Socialpædagogernes Landsforbund anerkender, at socialrådgiverne langt hen af vejen vil udrede børnene – også uden det formelle krav er nedfældet i lovgivning. Men lemper man på de nuværende krav, kan det blive en glidebane for barnets rettigheder, mener formand i SL, Kirsten Nissen.

»Hver eneste gang vi ændrer noget, så har jeg den grundholdning, at det er bedre at udvikle end at afvikle reglerne, fordi de beskytter nogle grupper i samfundet, der ellers har svært ved at tilkæmpe sig rettigheder,« siger Kirsten Nissen.

I Kommunernes Landsforening mener man, at det er nødvendigt at lempe lidt på reglerne, da man her er mere bekymret for, at sagsbehandlerne ikke får mulighed for at prioritere mellem sagerne, så længe alle børn har krav på en tilbundsgående § 50-undersøgelse.

»Vi synes, det er lige firkantet nok med § 50-undersøgelserne. Som det er i dag, er det mere systemet end sagen, man tager hensyn til. Derfor vil vi gerne have, at det beror på en vurdering fra socialrådgiverne, i hvilke tilfælde der skal være § 50-undersøgelser. Det er jo en individuel vurdering i hver sag,« siger Jørn Sørensen, der udover at være borgmester for de radikale i Holbæk Kommune også er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) Børne- og Kulturudvalg.

Han håber, ligesom Socialrådgiverne, at lempelsen af kravene om § 50-undersøgelser til alle børn, vil føre til en prioritering af, hvilke sager der har behov for de grundige undersøgelser, og hvilke der ikke har behov. På sigt vil det, ifølge KL, give mulighed for en langt hurtigere indsats til børn med særlige problemer og behov. Og netop det mål ligger helt i trådt med regeringens forventninger:

»Målet med de her forslag har været, at sagsbehandleren kan bruge tiden på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til at få en kvalificeret indsats over for de udsatte børn og unge. Det betyder, at der bliver frigjort ressourcer, når netop overflødige krav om for eksempel indberetninger til statistikker, bliver fjernet. Og de ressourcer kan bruges på en forstærket indsats over for de børn og familier, som har allerstørst behov for hjælp,« siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).