Babyer lærer ABC

Af | @CarstenTerp

I hver sjette vuggestue er bogstaver en del af børnenes hverdag. Så længe bogstaverne leges ind, giver det mening, mener flere eksperter. Men andre forskere trykker på den røde alarmknap og advarer om, at evnen til at omgås andre kan gå tabt i jagten på faglighed.

Foto: Illustration: Jørgen Sperling, Polfoto.

BOGSTAVLEG En sort tavle med otte bogstaver i forskellige farver hænger på væggen i den smalle gang, der forbinder stuerne i den integrerede institution Stenurten på Nørrebro. For en voksen sidder bogstaverne i knæhøjde, men for vuggestuens 36 daglige beboere er alfabetet kommet i øjenhøjde.

»Der er jævnligt børn, som stopper og peger på det bogstav, som deres eget navn begynder med,« fortæller institutionsleder Maibritt Iversen.

Og det er ikke kun på Nørrebro, at bogstaverne sniger sig ind i de små børns hverdag. I hver sjette af landets vuggestuer begynder børn på et og to år at lære bogstaver.  Helt præcist er det 16 procent af vuggestuerne, der introducerer børnene til bogstaver, viser en ny omfattende undersøgelse blandt 487 institutionsledere, som Bureau 2000 har gennemført for Ugebrevet A4.  

Mere end hver anden institutionsleder erklærer i undersøgelsen, at de føler et pres for at lære børnene bogstaver. Og den øgede fokus på skriftsproget i de tidlige barneår splitter eksperterne.

Kineserne kommer

I modstanderlejren kalder professor Jan Kampmann fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet bogstavernes indtog i spædbørnenes verden helt forfejlet.

»Vi har så travlt. Den internationale konkurrence, PISA-undersøgelser, kineserne kommer. Alt muligt bliver kørt op hele tiden og signalerer, at vi ligger i en konkurrence. Og hvis vi skal klare os i den, kan det simpelthen ikke blive effektivt nok og ske tidligt nok. Vi skal simpelthen bare køre derudad. Og hvis børn kan læse, når de er et halvt år, ville vi være rigtig, rigtig lykkelige,« siger Jan Kampmann.

På tilhængersiden mener professor Niels Egelund fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling ved Aarhus Universitet, at der er tale om en sund udvikling.

»Jeg har ikke noget imod, at man er blevet forskrækket over kineseriet. Vi er et af de lande i verden, der senest begynder at lære børn at læse. Hvorfor skulle vi ikke gå i gang med bogstaverne noget tidligere og så lege med dem?« siger han.

Bevidsthed om bogstaver

Næsten alle børn har ifølge A4-undersøgelsen stiftet bekendtskab med alfabetet, når de begynder i skolen. Og en del er blevet så gode venner med bogstaverne, at de kan læse og skrive simple ord.

Syv ud af ti institutioner sørger ifølge A4’s undersøgelse for, at børnene får deres første møde med de små, krøllede symboler, inden de fylder fem år.

 Og hvert sjette barn bliver præsenteret for bogstaverne allerede i vuggestuen, viser undersøgelsen.

Formålet er at gøre dem bevidste om, at der findes ord og bogstaver, svarer lederne på to tredjedele af de vuggestuer, der arbejder med bogstaver.

Men flere institutioner tager begejstringen for bogstaver et skridt videre.

På hver fjerde daginstitution lærer børnene at genkende deres eget navn. På en håndfuld institutioner lærer spædbørnene alle eller de mest almindelige bogstaver. Og enkelte vuggestuer går hele vejen og lærer de små at skrive deres eget navn og sågar at læse og skrive simple ord, viser undersøgelsen.  

Børnene lærer deres eget navn

Hvert af de 36 vuggestuebørn i Stenurten på Nørrebro har sin egen garderobeplads. Den er markeret med et billede af barnet og en dymo-strimmel med barnets navn. På den måde lærer børnene at genkende deres navn. Og det er en god indføring i bogstavernes univers, mener institutionsleder Maibritt Iversen.

»Børn er jo meget orienteret mod sig selv. Hvis det ikke har noget med dem selv at gøre, er det lige meget,« siger hun.

Navne på garderoberne i stedet for en rød ballon eller en gul blomst går igen i flere af de vuggestuer, som A4 har kontaktet.

I Krudthuset i Køge har børnene deres egen garderobe, kasse til skiftetøj og stol – med navn på.

»For børnene er det sjovt at pille af. Vi bruger rigtig meget dymo,« beretter institutionsleder Bo Abrahamsson.

»Vi lærer børnene, hvordan deres navn ser ud, og vi skriver det med stort begyndelsesbogstav, så de forstår, at ’de der bogstaver betyder mig’,« siger han.

Bo Abrahamsson fortæller, at institutionen også overvejer at indføre en elektronisk tavle med en trykfølsom skærm, så børnene kan finde sig selv og krydse af, når de kommer og går. 

Krokodiller og isbjørne

I Horsens vil institutionsleder Birgit Hardorf gerne beskyldes for at holde stærkt fokus på børnenes sproglige udvikling.

»I gamle dage holdt jeg fast i, at det var skolen, der skulle lære børnene bogstaver. Men jeg synes ikke, at vi har råd til at lade et eneste barn miste sine muligheder for at lære at læse,« siger hun.

Birgit Hardorf står i spidsen for en håndfuld institutioner i Horsens Midtby. Her har børnene deres første stævnemøde med alfabetet, når de er et år gamle. Og som halvandet-årige kan de genkende deres egne navne.

»Det kan dog godt knibe lidt, hvis vi har både en Ella og en Emma,« siger Birgit Hardorf.

Institutionerne bruger også sprogkufferter, der hver indeholder en eventyrbog og nogle rekvisitter. Herudover ligger der fem ordkort i kufferten. Og når en pædagog fortæller historien om ’Lille krokodille og det flyvende tæppe’, tager hun undervejs en tøjkrokodille, en isbjørn eller et flyvende tæppe op af kufferten. Ved siden af lægger hun et lille skilt med ordet ’krokodille’ eller ’isbjørn’.

»På den måde får de hele tiden de ord med, som har betydning i bogen,« fortæller Birgit Hardorf.

En del børn har også deres egen samling af laminerede kort med ord, der har betydning for dem.

»Hvis et barn savner sin mor, er det oplagt at have et kort med ordet ’mor’. En anden har måske et kort med ’mariehøne’, fordi han har fundet en mariehøne, som han var meget optaget af,« siger Birgit Hardorf.

Børnene har kortene i en lille krukke. Og når pædagogerne læser historier højt under samlingen, kan et barn pludselig blive inspireret til at gå ud og hente et af sine ordkort, fortæller Birgit Hardorf.

Børnene skal ikke presses

Lederne af samtlige de institutioner, som A4 har kontaktet, fremhæver, at bogstaverne bliver leget ind i vuggestuebørnene, og at det er vigtigt at møde børnene, hvor de er.

Det vækker genklang hos formanden for pædagogernes fagforening BUPL, Henning Pedersen.

»Man lærer jo, lige fra man bliver født. Børn har en naturlig nysgerrighed, og det er fint at imødekomme den, så længe det er lystbetonet. Det er vigtigt, at det foregår som en leg,« siger han. Henning Pedersen understreger, at interessen for bogstaver ikke skal presses frem, men han ser intet problem i at gøre børn opmærksom på muligheder.

»Vi leder dem hen imod bogstaverne, og det, synes børnene selv, er spændende. Og bogstaver er jo væsentlige at kunne. Det er en del af fundamentet for det, der kommer senere i livet. Det er jo enormt vigtigt at kunne tale, læse og skrive. Det skal bare ikke overtones i en tidlig alder,« siger Henning Pedersen.

Sproglege og fjollerier

Han får opbakning fra tre forskere, A4 har talt med. De mener alle, at børnene kan have meget glæde af mødet med bogstaverne – så længe det foregår på en legende måde.

»Man skal ikke begynde at terpe bogstaver, men man skal lege og understøtte børnenes naturlige nysgerrighed. Børn i to-tre-årsalderen kan vældig godt lide symboler. De fleste af dem kender jo godt McDonald’s logo og Fætter BR,« siger professor Niels Egelund fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling ved Aarhus Universitet.

Professor Charlotte Ringsmose fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet er enig i, at legen er central.

»Det er vigtigt, man laver sprogfjollerier med børnene. Man kan lave sproglege med bogstaverne. ’Hvad begynder med A? Abe!’ Børn elsker sproglege og fjollerier. De griner og synes, det er herligt. Og det er det, der bliver grundlaget, så vi afleverer et barn til skolen, som er toptunet til den egentlige læseindlæring,« siger Charlotte Ringsmose og fortsætter:

»Børn er tidligt bevidste om, at der findes ord og bogstaver. ’Se, der er kommet en sms fra farmor.’ Sproget er en måde at være social på, og det er skriftsproget også. Så det her slår mig slet ikke ud. Der er intet overgreb over det,« siger hun.

Anne Kjær Olsen er chef for daginstitutionsområdet under Danmarks Evalueringsinstitut. Også hun lægger vægt på, at læringen skal hænge sammen med leg – i modsætning til at etablere en skolesituation, hvor en lærer underviser en gruppe børn i et meget bestemt indhold.  

»I en ungarsk børnehave findes der katedre og små borde. Det ville man aldrig se i et dansk dagtilbud. I Danmark integrerer man læringen i den almindelige leg. Det er ikke en slags skole fra klokken 10 til 12 og så ren pasning udenom. I en dansk daginstitution skal børnene møde pædagogik, fra de kommer om morgenen, til de går hjem,« fastslår hun.

Bogstaver presser vigtigere ting ud

Anderledes kritisk er professor Jan Kampmann fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet. Han mener, at det er helt misforstået at udsætte småbørn for bogstaver.

»Grundlæggende må vi tænke på, hvor børnene selv er henne, og hvad de er optaget af. Og bogstaver er symboler, som dækker over noget andet, og som først giver mening, når vi sætter dem sammen til ord. Det er langt fra børnenes verden og skudt helt over målet,« siger Jan Kampmann.

Han mener, at fokuseringen på bogstaver i værste fald kan være skadelig for børnene.

»Bogstaver er en fuldstændig ligegyldig, voksenopfundet interesse, som fjerner opmærksomhed fra det, der ligger ligefor for et barn: nemlig de basale ting med at lære at stå i relation til andre børn og voksne,« siger Jan Kampmann.

»Hvis bogstaverne kommer til at fylde så meget tidsmæssigt og ressourcemæssigt, at der i sidste ende ikke er tid til det, børnene selv er optagede af, er det skadeligt. For så er der nogle meget mere relevante ting, som børnene ikke får lejlighed til at prøve af og gøre erfaringer om,« siger Jan Kampmann.

Samme bekymring har Lars Klingenberg, som er formand for Forældrenes Landsforening, FOLA.

»Hvis man begynder at skrue op for læringen af bogstaver, er der måske andre ting, der skrues ned for. Jeg kan godt frygte, at vi får nogle børn, som er topdygtige til at genkende bogstaver, men som mangler sociale kompetencer. Vi skal passe på med ikke at gøre børn til nogle små, faglige projekter,« siger Lars Klingenberg.

Det er Niels Egelund fra Aarhus Universitet ikke bekymret for.

»Jeg er ikke spor bange for, at der er noget, der bliver glemt,« siger han. Niels Egelund pointerer, at fokuseringen på bogstaver er et udtryk for en mere målrettet pædagogik i daginstitutionerne – en udvikling, der startede med indførelse af læreplaner i 2004.

»Tidligere har det, man kalder den frie leg fyldt alt for meget. Og man har undladt at udnytte, at man også kan lære noget uden bare at sidde og lege,« siger han.

Daginstitutionerne er under pres

I A4’s undersøgelse siger mere end halvdelen af institutionslederne, at de oplever et pres – primært fra politikere – for at lære børnene bogstaver.

Jan Kampmann fra Roskilde Universitet mener, at daginstitutionerne er blevet mast ind i en diskurs, hvor alt handler om at lære mere og mere fra et tidligere og tidligere tidspunkt.

»Det er hele tiden så vigtigt at forberede det, der kommer senere, at det næsten er blevet illegitimt for pædagogerne at være optagede af, hvad børnene er interesserede i her og nu, og hvordan man kan støtte dem i det. I stedet skal de hele tiden tænke i, at børnene om tre år kan få brug for at kunne bogstaverne – ’så vi må hellere gå i gang med det samme’,« siger han.

Jan Kampmann mener, at presset også kommer fra forældre.

»Jeg tror, mange forældre er blevet påvirket så meget af den dagsorden, at de bærer den med sig ind i daginstitutionerne. Målet for, om deres barn har det godt, bliver, om det har lært tilpas meget i dag,« siger Jan Kampmann.

»Forældrene tænker: ’Gud, kan mit barn komme bagud? Jeg må hellere høre pædagogerne, om mit barn er helt fremme i skoene, og om det måske kan lære bogstaver eller tal inden for det næste halve år’,« siger han.

Forældre advarer mod ’skolificering’

I Forældrenes Landsforening, FOLA, medgiver formand Lars Klingenberg, at der er forældre, som presser på for at få mere læring ind i daginstitutionerne. Men det er ikke foreningens agenda, siger han.

»Vi kan godt mærke en tendens til øget ’skolificering’ af børnenes tid, og det er vi ikke begejstrede for,« siger han.

»Daginstitutioner skal være steder, hvor børnene kommer og får den omsorg, de ikke kan få, mens deres forældre er på arbejde,« fastslår Lars Klingenberg og føjer til, at den skolefaglige indlæring efter hans opfattelse skal ske i skolen.

»Selvfølgelig kan man lære børn at genkende bogstaver, ligesom børn kan lære rød, gul, grøn og trekanter og firkanter. Man kan få børn til at gøre mange ting, ligesom man kan få dyr til at gøre ting. Men daginstitutioner skal ikke være skoleforberedende. De skal gøre børnene livsduelige – og dermed parate til at fange læring, når de begynder i skolen,« siger han.

Læring frem for hygge

I Stenurten på Nørrebro finder institutionsleder Maibritt Iversen en bog i kæmpeformat frem. Tekstmængden i Jørn Jensens bog om ’Min sorte kat’ er minimal. Og bogstaverne er på størrelse med sukkerknalder.

»Børnene elsker de her bøger. De kan dem udenad,« fortæller hun.

Kæmpebøgerne bliver brugt nærmest dagligt og skaber altid begejstring. Men hyggen er ikke det primære formål, understreger Maibritt Iversen.

»Vi vil hellere have læring end hygge. Hvis læringen foregår på en ordentlig måde, så hygger man sig også. Men vi er her ikke for at hygge os,« siger hun.

I Horsens sætter institutionsleder Birgit Hardorf også en tyk streg under betydningen af at lære.

»Kan man lære for meget? Nej!« siger hun.

»Kan man blive for klog? Nej!«