FULDT HUS

Asylboom får kommuner til at bryde loven

Af | @GitteRedder
| @SorenJournalist

Mere end hver anden kommune tilbyder ikke flygtninge lægetjek, integrationsplan og andre rettigheder inden for den tidsfrist, som de skal ifølge integrationsloven. På et møde i dag præsenterer KL regeringen for krav om at lempe på regler og tidsfrister. Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) afviser blankt.

Det stigende antal asylansøgere i Danmark er en kæmpe udfordring for kommunerne. Mange af dem har ikke det fornødne beredskab til at tage imod de mange mennesker.

Det stigende antal asylansøgere i Danmark er en kæmpe udfordring for kommunerne. Mange af dem har ikke det fornødne beredskab til at tage imod de mange mennesker.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Mere end halvdelen af kommunerne bryder i dag integrationsloven og tilbyder ikke nyankomne flygtninge tilbud om blandt andet helbredstest og integrationsplan inden for den tidsfrist, som loven angiver.

Og bunkerne af uløste integrationsopgaver vokser dag for dag på mange rådhuse. Selvom der kommer flere flygtninge ud i kommunerne, har fire ud af ti kommuner ikke ansat flere medarbejdere til at finde boliger, tilbyde undervisning og i det hele taget byde de nyankomne flygtninge velkommen.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som analysefirmaet LG Insight har gennemført for Ugebrevet A4. Integrationsansvarlige ledere og mellemledere i 79 kommuner har deltaget i undersøgelsen, der er foretaget i slutningen af oktober, hvor presset af asylansøgere for alvor har taget fart.

I de første ni måneder af 2014 har Danmark modtaget 10.883 asylansøgere, hvilket er 44 procent mere end i hele 2013. Især borgerkrigen i Syrien får antallet af flygtninge til at stige, og forventningen er, at der også i de næste mange måneder vil være et pres på Danmarks grænser fra folk på flugt fra Islamisk Stat eller Syriens militærdiktator Assad.

Besvarelserne er anonyme for at sikre, at de kommunalt ansatte integrationskonsulenter svarer ærligt på spørgsmålene.

Undersøgelsen viser, at kommunerne halter bagud med at tilbyde den integrationsindsats, som de er forpligtede til, mener direktør Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, der har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde.

»Kommunerne er pressede på alle leder og kanter i forhold til det øgede antal asylansøgere. Undersøgelsen viser tydeligt, at kommunerne halter markant bagefter i forhold til både deres pligter i forhold til integrationsloven, men også i forhold til en bred vifte af tilbud til de nyankomne,« siger Lars Larsen.

Når en flygtning overgår til en kommune, har den ifølge integrationsloven en række opgaver, som den skal leve op til. Men undersøgelsen viser, at

  • 56 procent af kommunerne ikke tilbyder nyankomne en integrationsplan inden for de tre måneder, som loven påbyder.
  • 54 procent af kommunerne ikke tilbyder en helbredsvurdering hos en læge inden for de tre måneder måneder, som loven påbyder.
  • Knap hver tiende kommune tilbyder ikke danskundervisning inden for en måned, som loven påbyder.
  • Fire ud af ti kommuner har ikke ansat ekstra medarbejdere til at forestå modtagelsen og integrationen af de ekstra flygtninge

Mange kommuner kan ikke overholde loven omkring tilbud til flygtninge Har kommunen i modtagelsesenheden dimensioneret antal medarbejdere til at tage imod det forventede antal flygtninge i 2014, så kommunen opfylder følgende lovkrav?
Kilde: LG-Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014. Note: På grund af afrundede tal kan summen afvige fra 100 procent.

Social- og integrationsminister Manu Sareen (Rad) mener, at undersøgelsen understreger behovet for, at kommunerne bliver langt bedre til at lære af hinanden end i dag.

»I nogle kommuner går det jo rigtig godt, mens det i andre kommuner går mindre godt. Undersøgelsen bekræfter mig i, at kommunerne fremadrettet skal være langt bedre til at lære af hinanden,« fastslår Manu Mareen.

KL kræver lempelser

Tirsdag formiddag mødes regeringen med KL for at drøfte udfordringerne omkring integration af de tusindvis af nye flygtninge. Her vil KL præsentere regeringen for en række krav for at slække på flygtningenes rettigheder, således at det bliver nemmere at overholde tidsfristerne. Det fortæller chefkonsulent i KL, Birger Mortensen.

»Undersøgelsen bekræfter, at vi er nødt til at finde ud af, hvad der er gode og rimelige tilbud, når opgaven pludselig bliver så meget større,« siger han.

Men han tilføjer, at man ikke på baggrund af undersøgelsen kan udlede, at integrationsarbejdet i kommunerne halter.

»Der er nogle formelle proceskrav og tidsfrister omkring integrationsarbejdet, der kan være svære at overholde. Men at være forsinket er jo ikke det samme som, at integrationsindsatsen ikke er god,« siger Birger Mortensen.

Når kommunerne ser ud til at skulle modtage væsentligt flere flygtninge, er det ifølge borgmestrene nødvendigt, at der bliver ansat flere medarbejdere, men KL har også brug for en drøftelse med regeringen om, hvad det er for en indsats, der skal tilbydes.

»Der kan være brug for at nytænke indsatsen, og KL er derfor kommet med nogle foreløbige forslag, som blandt andet handler om større lokalt råderum og mulighed for en bredere tilbudsvifte end i dag,« siger Birger Mortensen.

For få kommunale tilbud til voksende antal flygtninge Har kommunen en tilstrækkelig integrationsfaglig tilbudsvifte, så antallet og indholdet modsvarer det forventede antal flygtninge i 2014 og deres behov for tilbud:
Kilde: LG-Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014. Note: På grund af afrundede tal kan summen afvige fra 100 procent.

KL lægger blandt andet op til at ændre på kravet om netop helbredstest samt at ophæve kravet om formaliserede integrationsplaner inden for få måneder. KL mener, at mindre bureaukrati vil være gavnligt.

»Det er selvfølgelig ikke godt nok, når mange kommuner overskrider fristerne, men det kan jo også være, at det er de formelle krav og tidsfrister, der lægges ned over kommunerne, der er noget i vejen med, og ikke kommunernes indsats,« siger han.

Når mere end hver anden kommune ifølge undersøgelsen ikke tilbyder de nyankomne en helbredsscreening inden for tre måneder, sådan som integrationsloven foreskriver, handler det ifølge Birger Mortensen om, at de praktiserende læger i forvejen har travlt, og at det er svært at booke tid i deres overfyldte kalendere. Samtidig pointerer han, at der er lægemangel mange steder i landet.

»Vi har jo ikke et beredskab af ansatte i kommunerne, der står klar til at modtage ekstra mange flygtninge - hvor skulle ressourcerne til det komme fra?« spørger han.

Nej til flere penge og lange tidsfrister

Men landets borgmestre skal ikke gøre sig håb om, at regeringen bevilger flere penge, understreger Manu Sareen.

»Løsningen er ikke at skrue op for pengene. Grundlæggende handler det om, at kommunerne skal løfte de opgaver, som de har ansvaret for i forhold til de nyankomne flygtninge. I forvejen følger der jo penge med fra staten, for hver gang der kommer flere flygtninge, følger der også flere penge med til kommunerne,« siger han.

Løsningen er ikke at skrue op for pengene Manu Sareen (R), integrationsminister

Social- og integrationsministeren afviser også KL’s ønsker om at slække tidsfrister for at tilbyde flygtninge danskundervisning, integrationsplaner og andre håndholdte tilbud.

»Det er ikke vejen frem at slække på tidsfristerne. Det er rigtig vigtigt, at flygtninge kommer i gang med dansk og integration så hurtigt som muligt. Mit bud vil helt klart være, at kommunerne skal prioritere den her indsats. Hvis der slækkes på danskundervisning, går det ud over integrationen, og det er jeg uforstående overfor,« siger Manu Sareen og opfordrer til, at borgmestrene prioriterer integrationen og tager ved lære af de bedste kommuner.

Kommuner halter bagefter med ansatte til at modtage flygtninge Har kommunen dimensioneret medarbejdere og tilbud efter det faktiske antal modtagne flygtninge og/eller efter forventninger om mulige familiesammenføringer?
Kilde: LG-Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014. Note: På grund af afrundede tal kan summen afvige fra 100 procent.

Assens løber helt vildt stærkt

Assens på Fyn går for at være en såkaldt mønsterkommune, når det gælder modtagelsen af flygtninge. Alligevel beretter integrationskonsulent Jacob Lundgaard, at han og kollegerne hele tiden slås med uret for at nå at overholde de mange tidsfrister og sikre en god modtagelse af flygtningene.

»Vi skal hele tiden løbe helt vildt stærkt for at nå det hele. I fredags kom der syv nye flygtninge. Når der kommer akutte ting, kan det knibe med at nå tidsfristerne, men det er ikke mange minutter og timer, som vi overskrider med at tilbyde helbredstjek og danskundervisning,« siger han.

Når der kommer en familiesammenføring, og du skal sørge for, at en mor og tre børn bliver godt modtaget, så må andre ting blive liggende i sagsbunken på skrivebordet, forklarer han.

»Kommunalbestyrelsen har netop bevilget en ekstra ansat, så integrationsteamet fra nytår tæller seks mennesker. Det var også nødvendigt. Før det her kæmpeboom af flygtninge, havde vi bedre tid til at introducere dem til Danmark og tage den vigtige samtale med dem om, hvordan vi lever og hvilke rettigheder og pligter vi har,« fortæller Jacob Lundgaard.

Også i Viborg fortæller teamleder for integrationen, Bettina Lundum Sørensen, at de har fået tilført to ekstra sagsbehandlere for at overholde 'skal-opgaver' som helbredstjek og integrationsplaner i forhold til de mange nye flygtninge. Men ligesom i Assens understreger hun, at det kniber med den håndholdte indsats og omsorgen i Viborg.

»Jeg er slet ikke bekymret for, at vi lever op til de lovgivningsmæssige ting, men det sker på bekostning af den sociale kontakt med borgerne, hvor vi tidligere havde bedre tid til at besøge dem i deres hjem. Det piner vores medarbejdere, at de ikke er i stand til at opretholde den service, de normalt yder. Det har de ikke tid til, selvom det er meget vigtigt,« siger Bettina Lundum Sørensen.

Konsekvensen kan være en dårligere integration, mener hun.

»Det er skidt, for det skulle jo gerne være sådan, at de føler sig velkomne, og at man er nærværende, når man er sammen med dem,« siger Viborgs teamleder, der ligesom Jacob Lundgaard peger på, at samtaler omkring dansk livsstil, rettigheder og pligter er kolossalt vigtigt i den første tid som flygtning i Danmark.

Kommuner skal tænke mere ud af boksen

Integrationschef i Dansk Flygtningehjælp, Anette Christoffersen, udtrykker bekymring over, at mere end hver anden kommune ikke tilbyder helbredstjek og integrationsplaner inden for de første tre måneder. I betragtning af asylpresset er det dog forståeligt nok, fordi det kan være svært at opnormere personale i takt med at flere flygtninge kommer til, pointerer hun.

Kommuner frygter langsigtede integrationsproblemer Vil antallet af flygtninge i 2014 have betydning for de nyankomne flygtninges integration?
Kilde: LG-Insight for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er sendt ud til de integrationsansvarlige ledere i samtlige 98 kommuner. Ud af dem har 79 kommuner besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. – 30. oktober 2014.

Men et stort pres retfærdiggør ikke at drosle ned på indsatsen for at integrere de nyankomne, understreger Dansk Flygtningehjælps chef.

»Vi synes naturligvis ikke, at man skal slække på rettighederne, sådan som KL lægger op til. Men det er oplagt at drøfte, om man kan gøre det på en anden måde,« siger Anette Christoffersen.

Integrationschefen pointerer, at der er stordriftsfordele at hente for mange kommuner, samt at man kan inddrage flygtningene langt mere i at løse integrationsopgaverne.

»Kommunerne kan sagtens tænke lidt mere ud af boksen og gå mere kreativt til værks for at håndtere den her situation, uden at man af den grund behøver at slække på flygtningenes rettigheder,« fastslår hun og henviser til, at en stor gruppe af flygtningene har samme nationalitet.

På grund af asylboomet er der ikke tid til den håndholdte indsats, og det risikerer at gå ud over integrationen på længere sigt, mener et flertal af de integrationsansvarlige i kommunerne.

Mere end seks ud af ti ledere af integrationsarbejdet i kommunerne erklærer ifølge A4-undersøgelsen, at det kan skabe langsigtede udfordringer for integrationen, at den tidlige indsats lige nu er mangelfuld. Det er netop for at minimere risikoen for massive integrationsproblemer på lang sigt, at socialminister Manu Sareen afviser KL’s krav om længere tidsfrister.

Vi skal undgå tidligere tiders fejl

»Lad mig sige det rent ud: Vi skal undgå tidligere tiders fejl. Vi fik ikke taget ordentlig hånd om integrationen af de mange udlændinge, der kom hertil, og det har faktisk været et svigt, som vi stadig mærker i dag,« konstaterer ministeren.

Når regeringen mødes med KL i dag, vil tilgangen derfor være at finde løsninger på de akutte problemer omkring boligplacering og modtagelse af flygtninge ude i kommunerne men uden at rokke ved flygtninges rettigheder i forhold til en lang række tilbud.

»Vi skal udvise rettidig omhu og sørge for ikke at gentage de samme fejl som tidligere, når der er kommet mange flygtninge og udlændinge. Derfor er det fuldstændig afgørende, at de børn og voksne, der kommer hertil, lærer dansk fra start, og at de voksne guides ind på arbejdsmarkedet. Hvis vi løfter den opgave, er der ingen grund til bekymring,« fastslår Manu Sareen.