Arbejdstilsynet har været på storfangst

Af

Arbejdsgivere, der sjusker med arbejdsmiljøet, bliver oftere og oftere afsløret af Arbejdstilsynet. Flere politiske partier foreslog sidste år økonomiske pisk til de lovbrydende virksomheder, men intet er sket. I år sker det, bebuder Socialdemokraterne.

Foto: Foto: Colourbox

FANGET Arbejdstilsynet afslører dårligt og elendigt arbejdsmiljø som aldrig før. Det skyldes især, at Arbejdstilsynet er blevet bedre til at indfange arbejdsmiljøets slendrianer, men det peger også på, at arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser kan være under pres. Derfor foreslår flere politiske partier økonomiske pisk til de virksomheder, som ikke overholder arbejdsmiljøloven.

Fra 2011 til 2012 steg antallet af lovovertrædelser på arbejdsmiljøområdet, som Arbejdstilsynet opdagede, markant, og i 2013 er antallet af påbud og andre afgørelser igen steget påfaldende meget.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af nye tal fra Arbejdstilsynet.

I 2011 besøgte Arbejdstilsynet 40.355 virksomheder og fandt lovovertrædelser, der mundede ud i 16.009 forbud, påbud og andre afgørelser, hvilket svarer til 40 afgørelser for hver 100 besøg. I 2012 var det tilsvarende tal 63, og det sidste år steg det yderligere til 74. Nogen virksomheder kan have fået flere afgørelser.

På Center for Arbejdsmiljøforskning på Roskilde Universitet overrasker sjuskeboomet lektor Klaus T. Nielsen.

»Den ene forklaring kan være, at Arbejdstilsynet er blevet bedre til at finde problemerne. Det kan også skyldes, at arbejdsmiljøforholdene er blevet dårligere, og endelig kan det være fordi, Arbejdstilsynet slår hårdere ned, når de er på kontrolbesøg,« siger lektoren.

Ændret tilsynspraksis giver flere fangster

Professor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet Peter Hasle vurderer, at udviklingen afspejler Arbejdstilsynets praksis.

»Det ser ud som om, at Arbejdstilsynet er blevet bedre. De har fået det risikobaserede tilsyn til at virke,« siger han.

Siden 2012 har Arbejdstilsynet ændret praksis i den måde, de udvælger virksomheder, som skal have kontrolbesøg. Tidligere var det i højere grad tilfældigt, hvem de besøgte. Men de seneste to år er de fleste besøg blevet taget i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at der er en højere risiko for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Dansk Arbejdsgiverforening vurderer, at virksomhederne ikke sløser mere med arbejdsmiljøet, men at de mange fangster skyldes den nye tilsynspraksis.

»Det er positivt, at Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn nu indebærer, at Arbejdstilsynet i højere grad end tidligere går efter virksomheder, hvor der er problemer. Når man går efter virksomheder, hvor man forventer problemer, er det naturligt, at man finder flere problemer,« siger Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef i DA.

»Vi så gerne, at Arbejdstilsynet i endnu højere grad går efter virksomheder, hvor man forventer, der er problemer. Vi synes ikke, man skal forstyrre lovlydige virksomheder med tilsyn. Det er en forkert måde at bruge ressourcerne på,« siger hun.

Flere besøg i byggebranchen

I Arbejdstilsynet er kontorchef Anette Lerche enig i, at udviklingen fra 2011 til 2012 kan forklares med den ændrede praksis til risikobaseret tilsyn. Men det forklarer ikke, hvorfor antallet af opdagelser af lovovertrædelserne steg yderligere i 2013.

»Vi ville gerne sige, at vi er blevet endnu bedre til at risikobasere vores tilsyn, men det ville ikke være hele forklaringen. Der er forskel fra år til år, hvilke virksomheder vi besøger, derfor vil der være naturlige udsving fra år til år. Og derfor kan vi godt komme ud for, at antallet falder i fremtiden,« siger hun og peger derfor på det øgede antal besøg i bygge- og anlægsbranchen som en del af forklaring på stigningen fra 2012 til 2013.

I 2013 har Arbejdstilsynet besøgt flere bygge- og anlægsvirksomheder end året inden. Samtidig er bygge- og anlægsbranchen en branche, hvor der ofte er problemer med ulykkerisici, fortæller Anette Lerche.

»Ud over at der bliver gjort flere besøg i branchen, finder vi relativt set også flere lovovertrædelser om ulykkerisici,« siger Anette Lerche og henviser til, at der i 2012 var 78 lovovertrædelser om ulykkerisici per 100 besøg i bygge- og anlægsbranchen, mens tallet var steget til 94 sidste år.

Konjunkturerne påvirker arbejdsmiljøet

Ulykkerisici er samtidig den problemtype, der samlet for alle brancher er steget mest. I 2012 fandt Arbejdstilsynet 22 lovovertrædelser om ulykkerisici per 100 besøg, mens der sidste år blev fundet anledning til 27 afgørelser hver gang tilsynet havde haft 100 besøg.

Klaus T. Nielsen fra RUC forklarer, at det øgede antal fangster derfor samlet set kan hænge sammen med konjunkturenes påvirkning af bygge- og anlægsbranchen.

»Bygge- og anlægsbranchen er en af de sektorer, som er mest påvirkelige af konjunkturerne. Når det går skidt, bliver forholdene meget mere prægede af konkurrencen, og så er der nogen, der slækker mere på arbejdsmiljøet end andre, og nok også mere end man gør i andre brancher. Hvis tilsynet oven i købet har haft meget fokus på den branche, kan det være en forklaring på, at Arbejdstilsynet samlet set finder flere lovovertrædelser,« siger han.

50 initiativer skal reducere ulykker

Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlægsbranchen vurderer også den øgede konkurrence som forklaring.

»Virksomhederne bliver presset fra udlandet med løndumping, hvilket er med til at gøre, at man går på kompromis med arbejdsmiljøet. Samtidig bliver medarbejderne presset og tør ikke sige fra,« siger Freddy Hansen, næstformand i BAR Bygge og Anlæg og arbejdsmiljøkonsulent i 3F.

Arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og bygherrerne, de rådgivende ingeniører og arkitekter har netop udformet en handleplan med 50 initiativer, som skal nedsætte antallet af ulykker i byggeriet. Initiativerne har særligt fokus på at forbedre planlægningen fra bygherrens og entreprenørens side og at styrke sikkerheden under udførelsen af arbejdet. Freddy Hansen er dog skeptisk, hvorvidt handleplanen vil sænke ulykkerisici i branchen.

»Den kan få stor betydning, men den kan også få det modsatte. Det kommer an på, hvor meget vægt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne lægger i den,« siger han.

Virksomhederne skal betale

For at få flere virksomheder til at overholde arbejdsmiljøloven foreslog arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen (S) for et år siden, at man indfører økonomiske pisk mod de virksomheder, som ikke overholder reglerne. Virksomheder, som overtræder arbejdsmiljøloven, skal selv betale for eventuelle opfølgende besøg og det efterfølgende tilsyn. Derudover skal der være bedre vejledning og rådgivning til arbejdspladserne, bebudede han.

Arbejdsmarkedsordførerne fra både SF og De Radikale støttede op om forslaget, men intet er sket.

»Regeringen har været voldsomt optaget af at lave reformer, derfor har det ikke været det her, som har stået øverst på dagsordenen. Sådan som udviklingen er, kan man ikke sidde på hænderne længere. Jeg har en forventning om, at der sker noget nu,« siger Lennart Damsbo-Andersen, som vil foreslå ministeren, at problemet og betalingsforslaget bliver drøftet i forligskredsen bag arbejdsmiljøreformen.

I SF er der stadig positiv opbakning til forslaget om betaling.

»Det kan måske medvirke til, at arbejdsgiverne tager arbejdsmiljøet mere alvorligt. En arbejdsgiver er sjældent interesseret i øgede udgifter,« siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF).

Eksperter: Betaling virker

Også arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten synes, det er en god idé med betaling, mens Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted mener, at virksomhederne betaler rigeligt i skat i forvejen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre, Konservative og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Professor Peter Hasle vurderer, at betaling vil have en positiv effekt.

»Hvis man lavede sådan en ordning, ville det virke som økonomisk incitament til at have styr på arbejdsmiljøet, og det, tror jeg, ville have en positiv effekt. Man har tidligere haft en lovgivning, hvor Arbejdstilsynet kunne give straksbøder for umiddelbare lovovertrædelser. Der var også en arbejdsmiljøafgift, som virksomhederne kunne blive fritaget fra, hvis de havde en positiv smiley. Reaktionerne fra virksomhederne tydede dengang på, at de opprioriterede arbejdsmiljøindsatsen,« siger han.

Lektor Klaus T. Nielsen anser også økonomiske incitamenter som et effektivt middel. Men de tidligere forsøg blev fjernet, da VK-regeringen kom til, påpeger han.

»Hvis incitamenterne skal have nogen praktisk betydning, skal de være af en anseelig størrelse. Det gør det politisk vanskeligt at lave løsninger, der nyder bredere accept,« siger han.

I DA er de lodret imod at indføre øget gebyr til virksomhederne i form af selvbetaling på opfølgende kontrolbesøg, mens LO ser det som en del af metoden til at få virksomhederne til at overholde reglerne. Næstformand i LO, Lizette Risgaard, mener dog også, at virksomheder, der gør en ekstra indsats på arbejdsmiljøområdet, skal belønnes økonomisk.

»Der er dokumentation for, at et godt arbejdsmiljø kan ses på bundlinjen, da det modvirker nedslidning og sygefravær. Men belønning og betaling vil også være yderligere incitament for virksomhederne til at gøre noget ved arbejdsmiljøet,« siger Lizette Risgaard.