ÆBLER OG PÆRER

Arbejdsgivere og Venstre beskyldes for beskidt trick

Af | @IHoumark

Regeringen vil løfte tusindvis af ufaglærte ledige op til at blive faglærte. Men Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre skyder på forslaget og henviser til erfaringer fra Sverige. Sammenligningen med Sverige holder dog ikke og er ’et beskidt trick i debatten’, siger direktør fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er et beskidt trick, når Venstre og arbejdsgiverne læner sig op af svenske erfaringer, når de kritiserer regeringens uddannelsesplan. Det mener AE.

Det er et beskidt trick, når Venstre og arbejdsgiverne læner sig op af svenske erfaringer, når de kritiserer regeringens uddannelsesplan. Det mener AE.

Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto

Regeringen ønsker, at tusinder af arbejdsløse ufaglærte uddanner sig til faglærte. Men regeringens ønske møder hård modstand fra Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre, som argumenterer med erfaringer fra Sverige. Sammenligningen med nabolandet er imidlertid forkert, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I sit udspil til reform af indsatsen for ledige foreslår regeringen, at ufaglærte ledige over 30 år får mulighed for i op til to år på dagpenge at erhverve sig et svendebrev. Men tilbuddet dur ikke, mener direktør og afdelingsleder i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Henrik Bach Mortensen.

»Når jeg ser på erfaringerne fra Sverige og forskningen fra Danmark, frygter jeg, at vi kommer til at spilde en masse penge, hvis regeringen kommer videre med sit forslag om uddannelse af ufaglærte ledige,« siger Henrik Bach Mortensen.

Han peger på, at der i Sverige fra 1997 til 2002 var et storstilet ’Kundskabsløft’, hvor ledige ufaglærte kom i længere forløb med uddannelse. For nogle af deltagerne betød det, at de kom til at gå endnu længere tid arbejdsløse.

Det er et beskidt trick, når DA og Venstre bruger fortidige erfaringer til at skyde noget nyt og uprøvet ned

Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen argumenterer også med erfaringer fra Sverige.

»Jeg kan henvise til DA’s nyhedsbrev Agenda, som beskriver erfaringerne med Kundskabsløftet i Sverige, hvor konklusionen var, at det ikke havde en positiv effekt at sende ledige i længere uddannelsesforløb,« siger Hans Andersen og understreger, at han også støtter sig til konklusioner fra et ekspertudvalg under ledelse af Carsten Koch.

Miniput og mammut

Men det er ikke rimeligt at bruge Kundskabsløftet som argument imod det aktuelle forslag om at gøre ufaglærte til faglærte. Det mener direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen.

»Det er et beskidt trick, når DA og Venstre bruger fortidige erfaringer til at skyde noget nyt og uprøvet ned,« siger Lars Andersen.

Han synes, at DA og Venstre blander æbler og pærer sammen, når de sammenligner Kundskabsløftet og regeringens satsning på at gøre ufaglærte til faglærte.

»Størrelsen af satsningerne er meget forskellige. Og så er der pokker til forskel på, om man som i Sverige satser på at løfte ufaglærtes generelle kompetencer, eller om man som i Danmark vil gøre ufaglærte til faglærte og dermed give dem jobrettede erhvervskompetencer,« siger Lars Andersen.

Fakta om Kundskabsløftet og regeringens forslag er:

  • Kundskabsløftet var et meget stort og ambitiøst uddannelsesløft, som over 100.000 svenskere deltog i, og som der årligt var afsat 3,5 milliarder svenske kroner til. Den danske regerings satsning er en ren miniput-ordning ved siden af. Her regner man med en udgift på højst 150 millioner danske kroner årligt, og med deltagelse af højst 2.250 ledige hvert år.
  • Kundskabsløftet var møntet på at give ufaglærte svenskere generelle kompetencer op til niveauet for ungdomsuddannelser inden for blandt andet matematik, svensk, engelsk og brug af it. Den danske satsning går målrettet på, at ufaglærte får et svendebrev i løbet af højst to år.

Det er trist, hvis AE synes, at viden og evidens er beskidt

Henrik Bach Mortensen fra DA forsvarer gerne sin brug af Kundskabsløftet i debatten om reformen af beskæftigelsesindsatsen.

»Vi skal bruge de erfaringer og den viden, der findes, og vi kan godt drage nyttig viden af Kundskabsløftet. Det var et spektakulært forsøg på at uddanne ledige, som faldt til jorden. Det er trist, hvis AE synes, at viden og evidens er beskidt,« siger Henrik Bach Mortensen.

Erfaringerne med Kundskabsløftet var blandede fortæller professor Gerard J. van den Berg fra Universitetet i tyske Mannheim. Han har sammen med andre forskere været med til at analysere Kundskabsløftet.

»Kundskabsløftet virkede fint for yngre ufaglærte mænd, der for manges vedkommende fik bedre muligheder for at få job. Der var imidlertid mange andre mennesker, som fik kurser, der ikke havde positiv effekt på deres beskæftigelse,« oplyser Gerard J. van den Berg til A4.

Læs også: Regeringen splitter kort- og langtuddannede

Uprøvet model

Henrik Bach Mortensen fra DA anfører, at der hverken i erfaringerne fra Sverige eller i dansk forskning findes videnskabelige beviser for, at længere uddannelsesforløb for ledige giver gevinst.

Lars Andersen fra AE påpeger imidlertid, at regeringens model for at løfte ufaglærte ledige ikke er afprøvet før. Og derfor er der selvfølgelig ikke håndfast viden at støtte sig op ad.

Men netop den manglende viden om mulige effekter af at løfte ufaglærte ledige til faglærte er foruroligende, mener Hans Andersen (V).

»Det gør ikke min bekymring mindre, for vi har jo desværre haft mange projekter på beskæftigelsesområdet, som er blevet sat i værk i bedste mening, men som har haft ingen eller sågar negativ effekt. Regeringen er med sit forslag ude i tro og håb,« siger Hans Andersen.

Stop generaliseringer

Hele debatten om uddannelse af ledige lider under, at der bliver foretaget grove generaliseringer. Det vurderer adjunkt og arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt fra Aalborg Universitet.

»Når nogle taler om, at uddannelse af ledige ikke betaler sig, er det ud fra en gennemsnits-betragtning, som vi må se at komme væk fra. Fakta er, at jobrettet uddannelse til bestemte typer af ledige kan betale sig både for den enkelte og for samfundet,« siger Mads Peter Klindt.

Læs også: For kun 45.000 kr. kan ufaglærte blive faglærte

Han har forsket i uddannelse af ledige til arbejde i offshore-industrien eksempelvis på boreplatforme eller ved opsætning af havvindmøller. Den form for uddannelse er ofte win-win for både den enkelte ledige og for samfundet.

»Ledige metalarbejdere, som har fået de diplomer, der kræves for at kunne arbejde offshore, er hurtigere kommet i arbejde end sammenlignelige ledige metalarbejdere,« siger Mads Peter Klindt.

Nyrups politik i 90’erne

I debatten om uddannelse til ledige har Venstre – ud over erfaringer fra Sverige – også argumenteret med, at effekterne var alt for ringe, da titusindvis af arbejdsløse blev sendt i uddannelse i 1990’erne, mens Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister. Risikoen for at spilde penge på uddannelse, er imidlertid ikke nær så store i dag, som den gang i 1990’erne, vurderer Mads Peter Klindt.

»I 1990’erne under Nyrup førte man en arbejdsmarkedspolitik, hvor ledige i høj grad havde frit valg på alle hylder i forhold til uddannelse, og uddannelse blev set som et gode i sig selv. Det betød, at en del uddannelseskroner ikke bragte ledige nærmere et job,« siger Mads Peter Klindt, og fortsætter:

»I dag skal der spares på ressourcerne, så nu er mantraet jobrettet uddannelse, og uddannelse af ledige skal kunne betale sig ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Faren for at spilde uddannelseskroner er blevet kraftigt reduceret i forhold til 1990’erne.«

DA ser flaskehalse forude

Udover at længere uddannelse af ledige kan være spild af penge, frygter DA, at det også kan medvirke til mangel på arbejdskraft.

»Det er meget risikabelt at sende tusindvis af ledige på skolebænken, når vi står foran et muligt opsving. De risikerer at sidde på bænken, mens opsvinget kører forbi uden for vinduet, og arbejdsgiverne må importere arbejdskraft for at holde produktionen kørende,« siger Henrik Bach Mortensen fra DA.

Argumentationen hænger dog ikke sammen, mener Lars Andersen fra AE.

»Med samme logik kan DA argumentere for, at unge ikke skal tage en uddannelse, men bare se at komme i job. Men det holder jo ikke. Slet ikke i et samfund hvor der i stigende grad stilles krav om uddannelse,« siger Lars Andersen.

Forsker undrer sig

Forsker Mads Peter Klindt undrer sig også over DA’s hårde modstand mod uddannelse af arbejdsløse.

»Det virker mærkværdigt, at DA taler så kraftigt imod uddannelse af arbejdsløse,« siger Mads Peter Klindt, og fortsætter:

»DA’s bagland i form af virksomhederne er meget afhængige af kvalificeret arbejdskraft. Og hvis ikke der sættes ind med uddannelse nu af for eksempel flere elektrikere og metalarbejdere, kan industrien og byggeriet meget vel komme til at skrige efter kvalificeret arbejdskraft om få år.«

Hvordan det går satsningen på uddannelse af ufaglærte, vil måske vise sig i løbet af denne måned. Inden så længe ventes regeringen og oppositionen at indlede egentlige forhandlinger om en reform af indsatsen for arbejdsløse.