HUL IGENNEM

Arbejderidrætten får flere ind i kampen

Af | @jakkobb

128.000 danskere dyrker idræt i regi af Dansk Arbejder Idrætsforbund, der har fået knap 200 nye medlemsforeninger i de seneste år. Særligt seniorer og sindslidende får deres motion gennem det gamle arbejderforbund.

Der krolfes på livet løs i Dansk Arbejder Idrætsforbund. 

Der krolfes på livet løs i Dansk Arbejder Idrætsforbund.  Foto: Stine Bidstrup/Polfoto

Kombinér kroket og golf. Så har du idrætsgrenen krolf, en populær ny aktivitet for ældre rundt i hele landet.

Siden 2009 er der i regi af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) opstået intet mindre end 135 foreninger for krolf.

Dermed er den nye idrætsgren et godt billede på den generelle udvikling i forbundet, der ifølge egne tal er gået fra 724 til 906 medlemsforeninger fra 2009 til 2012.

»DAI har været gode til at finde nogle nicher inden for socialt orienterede former for idræt. Det gælder især senioridræt og idræt for sindslidende. Her har de været pionerer,« siger Henrik Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut.

Hver fjerde idrætsudøver under DAI er over 60 år gammel. Kun inden for golf ser man ifølge DAI en højere andel af udøvere i den aldersgruppe.

Velvoksne mænd får motion

I 2012 havde DAIs foreninger samlet set 128.000 medlemmer. Tallene for 2013 er endnu ikke klar til offentliggørelse, men ifølge DAI-forbundssekretær Palle Thomsen tyder de på 'fortsat fremgang'.

Vi går efter de områder, hvor vi kan gøre en forskel i forhold til andre idrætsforbund. Palle Thomsen, Dansk Arbejder Idrætsforbund

Udover krolf og senioraktiviteter står DAI blandt andet for idræt for sindslidende, der foregår i samarbejde med landets kommuner. Siden 2003 er tilbuddet blevet stablet på benene i 43 af landets 98 kommuner.

»Vi går efter de områder, hvor vi kan gøre en forskel i forhold til andre idrætsforbund. Det gør vi ved at tage fat i de målgrupper, som de andre ikke falder over,« fortæller Palle Thomsen fra DAI.

Den største idrætsgren i forbundet er fortsat fodbold, hvor DAI med forbundssekretærens egne ord sørger for, at 'rundt regnet 10.000 velvoksne mænd kommer ud at røre sig en gang om ugen og skal træne lidt til det'.

Fra arbejdere til seniorer og sindslidende

DAI blev stiftet i 1929 i et forsøg på at give arbejderklassen mulighed for at dyrke idræt, forklarer Jørn Hansen, professor i idrætshistorie ved Syddansk Universitet. Det kunne for eksempel være medarbejderne på B&W-skibsværftet i København, fortæller han.

Dengang var der tætte forbindelser til både LO-fagbevægelsen og Socialdemokraterne, som begge plejede at være repræsenteret i bestyrelsen for DAI.

DAI har været DIF-idrættens 'gode samvittighed' i og med, at de tager sig af de grupper, der ellers ikke vælter ind i idrætslivet helt af sig selv. Henrik Brandt, Idrættens Analyseinstitut

Siden da – og i takt med, at idrætten er blevet tilgængelig for en bredere del af samfundet – er forbindelserne blevet mindre markante. I dag er det således kun fagforeningen Serviceforbundet, der giver et økonomisk tilskud til DAI, mens Arbejdernes Landsbank er sponsor.

»Der er nogle historiske forbindelseslinjer til fagbevægelsen og Socialdemokratiet, men det spiller ikke den store rolle i dag,« siger Jørn Hansen.

Idrættens gode samvittighed

Selv forklarer DAI-forbundssekretæren udviklingen således:

»Dengang vi blev stiftet, var det arbejderne, der ikke dyrkede idræt. Gennem tiden er det skiftet, hvilke grupper der har været idrætssvage. I løbet af 1980'erne arrangerede vi idræt for arbejdsledige. I dag er det så især seniorer og sindslidende,« siger Palle Thomsen.

Mens de øvrige forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) hver især fokuserer på en eller nogle få sportsgrene, går DAI på tværs med alt fra krolf til bowling og dart på repertoiret, pointerer Henrik Brandt fra Idrættens Analyseinstitut.

»DAI er ikke sat i verden for at fremme en bestemt idrætsgren. De har snarere en social profil, der giver sig udtryk i de aktiviteter, de laver. De har været DIF-idrættens 'gode samvittighed' i og med, at de tager sig af de grupper, der ellers ikke vælter ind i idrætslivet helt af sig selv,« siger han.