MÅNESKINSARBEJDE

Ansatte skal gå fra dag- til nattejob uden varsel

Af | @IHoumark

Uden at få besked lang tid i forvejen skal man kunne gå fra at arbejde om dagen til at være nattevagt. Sådan vil Randers Kommune gerne have det for sine ansatte. I fagbevægelsen ryster man på hovedet af kommunens plan og kalder den ’noget pjat’.

Fra dag- til nattearbejde uden varsel. Det kan blive vilkårene for socialpædagoger og socialrådgivere, hvis Randers Kommune får lov at gennemføre et forsøg med at fravige overenskomster.

Fra dag- til nattearbejde uden varsel. Det kan blive vilkårene for socialpædagoger og socialrådgivere, hvis Randers Kommune får lov at gennemføre et forsøg med at fravige overenskomster. Foto: Helle Arensbak/Polfoto

Randers Kommune forsøger nu at gøre alvor af det, der længe har været en våd drøm hos mange arbejdsgivere: at kunne flytte medarbejdere fra eksempelvis at arbejde fast om dagen til arbejde om natten uden at skulle varsle det måneder i forvejen. Den østjyske kommune vil som et forsøg køre uden varsler.

Forsøget kan blive et startskud til et større opgør i det offentlige om varsler ved nye arbejdstider.

Klik her for at læse artiklen: Chefer vil styre udenom overenskomster

Det er socialpædagoger og -rådgivere i Randers Kommune, der skal omfattes af forsøget. De skal uden varsel kunne flyttes mellem dag-, aften- og nattearbejde. Det oplyser personalechefen i Randers Kommune, Kresten Ulrik Nielsen. Ifølge ham er kravene om varsler af ændrede arbejdstider meget usmidige, som de er nu.

»Hvis for eksempel en ansat på en døgninstitution skal have ny, fast arbejdstid, skal vedkommende have ønsket høring i tre uger. Dernæst skal der typisk gå mellem tre og seks måneder, før ændringen kan træde i kraft. Det vil sige, at der kan gå op til syv måneder, fra man har behovet for at ændre folks mødetider, til de nye tider rent faktisk kan træde i kraft,« forklarer Kresten Ulrik Nielsen.

Vi vil selvfølgelig opføre os ordentligt og behandle de ansatte anstændigt. Kresten Ulrik Nielsen, personalechef, Randers Kommune

Han oplyser, at kommunen gerne vil have det sådan, at socialpædagoger og -rådgivere kan få nye arbejdstider med to-tre ugers varsel.

»Vi vil selvfølgelig opføre os ordentligt og behandler de ansatte anstændigt. De skal have noget tid til at omstille sig til en ny døgnrytme,« siger Kresten Ulrik Nielsen.

Ikke pædagogernes kop te

Kommunens plan om ikke at have varsler er på ingen måder socialpædagogernes kop te.

Ønsket i Randers er noget pjat, for der er allerede i dag gode muligheder for at afkorte tiden for varsler. Benny Andersen, formand, Socialpædagogernes Landsforbund

Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, undrer sig højlydt.

»Ønsket i Randers er noget pjat, for der er allerede i dag gode muligheder for at afkorte tiden for varsler. Overenskomsten åbner op for, at der kan laves lokale aftaler om arbejdstiden og varsler. Og den mulighed bliver faktisk brugt flittigt rundt om i landet på døgninstitutioner til både medarbejderes og lederes tilfredshed,« siger Benny Andersen.

Kresten Ulrik Nielsen fra Randers mener, at det ikke er nok for kommunen blot at bruge mulighederne for at lave lokale aftaler om arbejdstiden og varsler.

»For at få den størst mulige smidighed er det nødvendigt, at vi får en generel ændring af varslingsreglerne,« siger Kresten Ulrik Nielsen.

Han oplyser, at kommunen har forhørt sig hos lokale ledere på socialområdet og der fået ønsket om muligheden for at afkorte varsler markant. Blandt de mellem 80 og 100 socialpædagoger og -rådgivere i kommunen vil det dog ’kun være ganske få’, der kan få ændret mødetiden markant, oplyser personalechefen.

Benny Andersen oplyser, at de lokale aftaler om kortere varsler ved nye arbejdstider normalt udløser eksempelvis et tillæg eller andre goder. Men Randers Kommune har ikke tænkt sig at belønne medarbejdere for at fravige overenskomsten.

»Vi har tænkt os, at det her skal foregå inden for den økonomiske ramme, vi i forvejen har,« siger Kresten Ulrik Nielsen fra Randers.

Markant brud med system

Det er useriøst af Randers at prøve på at lave en ændring af overenskomsten på denne måde, mener socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

»Det skal jo ikke være sådan, at kommunen som arbejdsgiver ensidigt og uden videre kan flytte rundt på ansattes arbejdstider. Den slags indgår vi jo normalt aftaler om,« siger Benny Andersen og fortsætter:

»Jeg har faktisk indtryk af, at arbejdsgiverne er glade for vores aftalesystem, for når man sætter sig ned over for hinanden, så får man holdbare løsninger, som begge parter har ejerskab til.«

I tillidsreformens navn finder jeg, at det er en uheldig fremgangsmåde. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

De generelle aftaler om løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte kommer til forhandling i begyndelsen af det nye år. Og her vil Randers Kommune sige til sin organisation, Kommunernes Landsforening (KL), at den gerne må forhandle varslingsperioderne ned.

»KL ved godt, hvad vi vil i Randers. Og vores ønske har vi da ikke umiddelbart tænkt os at opgive,« siger Kresten Ulrik Nielsen.

Benny Andersen er klar til på vegne af socialpædagogerne at bide skeer med Randers og andre kommuner, når det gælder varsler.

»De sidste mange gange ved forhandlinger om overenskomsterne har arbejdsgiverne forsøgt at komme igennem med krav i forhold til varsler, og det vil de sikkert igen. Men de skylder os nogle gode svar på, om der overhovedet er et behov,« siger Benny Andersen.

Kritik af mangel på pædagogik

KL skal nu finde ud af sammen med Randers, om man vil prøve at få sat forsøget med at fravige overenskomsterne i værk. Forsøget vil i give fald være en del af en forsøgsordning, som er aftalt mellem KL, Danske Regioner og regeringen.

En forudsætning for forsøgene er, at fagbevægelsen nikker ja til dem. Når man tænker på det, burde Randers Kommune have orienteret sine tillidsrepræsentanter, før de indsendte ansøgningen om forsøget. Det mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

»Det undrer os meget, at der er indsendt en ansøgning fra Randers Kommune, når vores tillidsrepræsentant i Randers aldrig er blevet orienteret om det af sin ledelse. I tillidsreformens navn finder jeg, at det er en uheldig fremgangsmåde,« skriver Majbrit Berlau i en kommentar.

Tillidsreformen i det offentlige – som forsøget i Randers i givet fald vil være en udløber af – har netop til hensigt at skabe mere tillid mellem ledelse og medarbejdere.