spin

Anklage: Regeringen fordrejer fakta om håndværkerfradrag

Af | @IHoumark

Regeringen vil nedlægge den populære ordning, hvor boligejere kan få skattefradrag for at bruge blandt andre håndværkere, havemænd og babysittere. I bestræbelserne på at nedlægge ordningen fordrejer regeringen fakta, mener Dansk Byggeri. Skatteministeren forholder sig ikke til kritikken.

Det er mest de velhavende, der benytter sig af håndværkerfradraget. Eller er det?

Det er mest de velhavende, der benytter sig af håndværkerfradraget. Eller er det?

Foto: Mathias Christensen/Polfoto Grafik: Henrik Rasmussen

Regeringen er forhippet på at skrotte skattefradraget for at bruge håndværkere. Faktisk er regeringen så forhippet, at den fordrejer fakta om fradraget.

Den alvorlige anklage kommer fra Dansk Byggeri, som er fortaler for entreprenører og håndværksmestre.  Den erhvervspolitiske chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, mener, at regeringen – gennem Skatteministeriet – går langt over stregen for, hvad den kan tillade sig i bestræbelserne på at nedlægge ordningen.

Borgere, politikere og andre får ikke et fair billede af håndværkerfradraget, som de så kan tage stilling ud fra. Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri

»Skatteministeriet har ved flere lejligheder fordrejet fakta om brugen af ordningen,« siger Torben Liborius og uddyber:

»Skatteministeriet udsender meddelelser, hvor ministeriet kun sætter fokus på de faktuelle oplysninger, som taler i regeringens favør. Fakta, som peger i en anden retning, vælger ministeriet at vende det blinde øje til. Dermed får borgere, politikere og andre ikke et fair billede af ordningen, som de så kan tage stilling ud fra.«

Afgørende fase på Christiansborg

Anklagen fra Dansk Byggeri kommer netop, som de politiske forhandlinger om næste års finanslov begynder, og skæbnen for ordningen dermed bliver afgjort.

Politisk set er ordningen en brændende varm kartoffel, fordi der er mange i befolkningen, som er glade for den. Alene i 2013 fik ikke færre end 554.000 borgere fradrag under ordningen.

Torben Liborius fra Dansk Byggeri har eksempler på, hvordan Skatteministeriet – i hans øjne – er kommet med en fordrejet udlægning af ordningen.

Et eksempel er fra foråret, da regeringen i maj slog fast med syvtommersøm, at den vil droppe fradraget for håndværk og service. I den forbindelse udsendte Skatteministeriet en pressemeddelelse 23. maj med overskriften: ’BoligJob-fradrag benyttes mindre end forventet’.

Klik her for at læse pressemeddelelsen fra Skatteministeriet

Daværende skatteminister Morten Østergaard (R) udtalte:

»Det her viser, at BoligJob-fradraget ikke har været brugt så meget, som det man forventede, da man forlængede ordningen.«

Pressemeddelelsen fra maj kan stadig få Torben Liborius til at ryste på hovedet.

»Ministeren og ministeriet har kun fokus på, at deres skrivebords-forudsigelser ikke holder stik. Men det er da mærkeligt at sammenligne brugen af ordningen med, hvad man forventede, og vælge at se bort fra udviklingen i, hvor meget den rent faktisk bliver brugt,« siger Torben Liborius.

Han henviser til, at regeringens egne tal viser, at brugen af ordningen stiger støt. I 2011 fik danskerne fradrag for 3,2 milliarder kroner. I 2013 nåede de samlede fradrag op på 5,7 milliarder kroner. Udviklingen beskrev Dansk Byggeri i en pressemeddelelse i maj.

»Når der ligger to års konkret erfaring, er Skatteministeriets gamle forudsigelser jo irrelevante i forhold til virkelighedens verden, så udlægningen er direkte misvisende,« mener Torben Liborius.

Klik her for at læse pressemeddelelsen fra Dansk Byggeri

Ny minister – samme argument

Ugebrevet A4 har bedt den nytiltrådte socialdemokratiske skatteminister Benny Engelbrecht om mundtligt at forholde sig til regeringens brug af fakta. Men det har ikke været muligt at få et interview med ministeren.

Vores holdning understøttes af tal, som blandt andet viser, at brugen af ordningen ikke har levet op til de politiske ambitioner. Benny Engelbrecht (S), skatteminister

I en kort skriftlig kommentar forholder Benny Engelbrecht sig ikke til kritikken fra Dansk Byggeri. Tværtimod bruger den nye minister også forgængerens argument om, at ordningen ikke bliver brugt som forventet. Til A4 skriver Benny Engelbrecht:

’Vores holdning understøttes af tal, som blandt andet viser, at brugen af ordningen ikke har levet op til de politiske ambitioner, der lå bag beslutningen om at forlænge ordningen’.

Klik her for at læse hele mailen fra skatteministeren

En ordning for hr. og fru boligejer

Det seneste eksempel fra regeringen, som vækker forargelse hos Torben Liborius i Dansk Byggeri, er en nyhed udsendt af Skatteministeriet 29. august. Her er overskriften: 'BoligJob-ordningen benyttes mest af de velhavende'.

Klik her for at læse nyheden fra Skatteministeriet

Med ’nyheden’ giver regeringen sig selv et argument for at droppe ordningen. Og den giver også SF og Enhedslisten et argument, når de hævder, at ordningen rammer socialt skævt. Altså at det er velstillede boligejere, ordningen gavner, og ikke lavtlønnede lejere.

I nyheden fra ministeriet lægges stor vægt på, at der blandt mennesker med en høj indkomst – over 700.000 kroner om året – er en større andel, som bruger ordningen, end der er blandt mennesker med lavere indkomster.

Blandt de meget vellønnede er der 39 procent, som brugte ordningen i 2013. I gruppen af danskere med en årsindkomst mellem 200.000 og 350.000 kroner, var der 13 procent, som fik håndværkerfradrag.

Daværende skatteminister Morten Østergaard (R) udtalte i den forbindelse:

»Vi kan se, at det er de mest velhavende danskere, der bruger ordningen.«

I Dansk Byggeri mener Torben Liborius, at der igen er tale om, at regeringen fremmaler et – i venligste udlægning – meget unuanceret billede af ordningen.

Han peger på, at måler man brugen af ordningen i absolutte tal – i stedet for som regeringen i andele – så ser indkomstprofilen på brugerne helt anderledes ud.

Af regeringens egne tal, kan man se, at 310.000 personer med en indkomst på op til 350.000 kroner om året har brugt ordningen i 2013. Til sammenligning har ’kun’ 38.000 med en indkomst på over 700.000 kroner brugt ordningen samme år.

Med andre ord er der langt flere med en lav indkomst eller en mellemindkomst, der har glæde af ordningen, end der er velhavende. Faktisk mere end otte gange så mange.

»Når ordningen alene i 2013 blev brugt af 554.000 mennesker, så illustrerer det jo i sig selv, at det er en meget bredt anvendt ordning,« siger Torben Liborius og fortsætter:

»Og når vi kan se, at det er over halvdelen af de faktiske brugere, som har lave eller ganske almindelige indkomster, viser det jo, at ordningen har et bredt tag i befolkningen og bestemt ikke er forbeholdt de vellønnede.«

For at imødegå regeringens fremstilling af en ordning mest brugt af velhavere har Dansk Byggeri udarbejdet et nyt notat.

Klik her for at læse notatet fra Dansk Byggeri

Ministerium forsvarer ministeren

Skatteminister Benny Engelbrecht forholder sig ikke til anklagen fra Dansk Byggeri om fordrejning af, hvem der bruger ordningen. Skatteministeriet derimod vil godt forsvare sig.

Over for A4 understreger ministeriet, at man faktuelt set ikke har skrevet noget forkert. Betoningen i nyheden udsendt 29. august af ministeriet forholder embedsværket sig dog ikke til. Til A4 skriver ministeriet:

'Regeringen har ikke oplyst, at der er flere velhavende personer, der benytter ordningen, end personer med lav- og mellemindkomster. Det ville alt andet lige have været overraskende, da gruppen af personer med lav- og mellemindkomster er langt større end gruppen med høje indkomster'.

Klik her for at læse hele mailen fra Skatteministeriet

Torben Liborius fra Dansk Byggeri er vant til at lave lobbyarbejde og kender ministeriers og ministres måde at agere på. Derfor ved han udmærket, at alle prøver på at fremmale deres version af virkeligheden. Men i tilfældet med håndværkerfradraget synes han, at Skatteministeriet er gået over stregen.

»I min optik skal et ministerium udtale sig som en myndighed og ikke som en politiker. Og her virker det som om, at Skatteministeriet er blevet sendt i byen for at promovere regeringens holdninger,« siger Torben Liborius.

1.000 eller 5.000 ekstra job

Politisk set er det helt afgørende, hvor mange job ordningen skaber til blandt andre tømrere, malere, havemænd og vinduespudsere. Og her siger regeringen ét og Dansk Byggeri noget andet.

Regeringen siger, at ordningen skaber 1.000 ekstra job om året, mens Dansk Byggeri siger 5.000 ekstra job.

For at få et fornuftigt skøn over ordningens jobskabelse skal der nogle beregninger til. Og her fremlægger Dansk Byggeri gerne sine forudsætninger og metoder. Men sådan er det ikke med regeringen.

»Vi har bedt Finansministeriet om at fremlægge, hvordan man her beregner effekten for beskæftigelsen af BoligJob-ordningen. Men det har ministeriet ikke gjort,« siger Torben Liborius.

Ugebrevet A4 har på baggrund af Dansk Byggeris kritik henvendt sig til Finansministeriet. Her oplyser man, at man allerede har fortalt om, hvordan ordningens jobskabelse beregnes. Ministeriet skriver:

'Beskæftigelsesvirkningerne af BoligJob-ordningen er veldokumenteret og beskrevet i Vækstplan DK'.

Klik her for at læse hele svaret fra Finansministeriet

Kongekrone står ikke for troværdighed

Ugebrevet A4 har bedt en forsker om at se på de to udsendelser fra Skatteministeriet – altså pressemeddelelsen fra maj og ’nyheden’ fra august.

De to pressemeddelelser fra Skatteministeriet er helt klart udarbejdet for at understøtte regeringens position. Frederik Hjorth, forsker, Københavns Universitet

Forskeren er ikke i tvivl om, hvad hensigten er med Skatteministeriets kommunikation i forhold til ordningen. Frederik Hjorth, som er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og forsker i politisk holdningsdannelse, siger:

»De to pressemeddelelser fra Skatteministeriet er helt klart udarbejdet for at understøtte regeringens position om, at det vil være uklogt at fortsætte ordningen.«

Efter hans personlige mening er Skatteministeriets omgang med fakta dog i orden.

»De to pressemeddelelser er i min optik helt inden for skiven af, hvad man som ministerium kan tillade sig, da der – så vidt jeg kan bedømme – ikke er noget faktuelt forkert i meddelelserne,« siger Frederik Hjorth.

Han påpeger imidlertid et overordnet problem for den offentlige debat og de politiske beslutninger.

»Vælgerne er generelt gode til at afkode eliternes positioner i den offentlige debat. Altså når Dansk Byggeri eller andre interesseorganisationer udtaler sig, ved de fleste vælgere godt, hvad der er organisationernes ærinde,« siger Frederik Hjorth, og fortsætter:

»Når ministerier derimod udsender materiale, er det for de fleste vælgere forbundet med højere troværdighed, end når interesseorganisationer ’går i byen’ med noget. Et ministerium har en uklar rolle som en mellemting mellem et politisk organ og et forvaltnings-organ.«