Akutjob hjælper ikke akutledige

Af | @GitteRedder

For præcis et halvt år siden kaldte finansminister Bjarne Corydon den nye akutjob-ordning for en fuldt og dækkende løsning. Nu viser nye tal, at kun hvert syvende akutjob går til en langtidsledig. Det svarer til, at kun 3.330 akutjob er gået til de arbejdsløse. 3F-formanden kalder det en katastrofe og kræver politisk handling. Eksperter mener, at ordningen er et cirkus, der gør grin med de ledige. Regeringstop er tavs.

Foto: Foto: Jens Dresling, Polfoto

JOBCIRKUS - Ikke engang hvert syvende opslåede akutjob bliver besat af en arbejdsløs, der står til at miste dagpengene. Dermed har den akutjobordning, som finansminister Bjarne Corydon (S) for præcis et halvt år siden kaldte ’en fuldt og dækkende løsning’, frem til i dag kun reddet 3.330 akutledige fra at falde ud af dagpengesystemet.

Det viser en omfattende, landsdækkende kortlægning af samtlige opslåede akutjob, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

Forbundsformand for de ufaglærte og kortuddannede i 3F, Poul Erik Skov Christensen, kalder de nye tal en katastrofe, der kalder på hurtig politisk handling fra regeringen.

»Jeg vil betegne det som utrolig trist og helt katastrofalt, at det ikke i højere grad er lykkedes at få ledige i målgruppen matchet med de akutjob, der er udbudt. Og jeg synes især, at de her tal bør lægge op til ganske alvorlige overvejelser i regeringen om, hvordan fanden man har tænkt sig at komme igennem anden halvdel af i år i forhold til de tusindvis af mennesker, der mister dagpengene og deres håndtag i arbejdsmarkedet,« siger han.

Regeringen må i tænkeboks

Regeringen er blevet kritiseret for ikke at følge op på akutjob-ordningen ved løbende at forlange indberetninger fra arbejdsgiverne om, hvem de ansætter i de opslåede akutjob. Men med svar fra arbejdsgivere bag 2.024 akutjob i A4-undersøgelsen kan effekten af ordningen nu måles.

Ifølge A4-undersøgelsen er kun 14 procent, mindre end hvert syvende, af de opslåede akutjob i dag blevet besat af en langtidsledig på vej til at falde ud af dagpengesystemet. 

Alt i alt har der ifølge Ugebrevet A4’s kortlægning været opslået 23.463 akutjob på jobnet.dk, siden ordningen blev lanceret for et halvt år siden. Og hvis kun 14 procent af samtlige opslåede akutjob er besat med en akutjob-berettiget, svarer det til, at der kun er ansat 3.330 langtidsledige i et akutjob.

I lyset af den fejlslagne akutjob-ordning opfordrer 3F-formand Poul Erik Skov Christensen regeringen til snarest at komme med nye initiativer målrettet de ledige.

»Regeringen bliver nødt til at gå i tænkeboks og finde ud af, hvordan man kan gøre det bedre end det her initiativ, der kun har virket i begrænset omfang. Regeringen kommer til at stå i den situation, at ethvert politisk initiativ fra sommerferien og resten af året vil blive klemt i det bulder af historier om folk, der falder ud af dagpengesystemet. Det er man nødt til at forholde sig til politisk,« mener Poul Erik Skov Christensen.  

Han tilføjer, at også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har et politisk ansvar for at komme de udfaldstruede til undsætning, fordi det var dem, der i sin tid sammen med Radikale var bannerførere for at stramme dagpengereglerne.

Komisk ordning

I de første tre måneder af 2013 er knap 13.000 personer faldet ud af dagpengesystemet. Og inden udgangen af april er det ifølge direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk realistisk, at 15.000 arbejdsløse vil have mistet deres forsørgelsesgrundlag. Når så mange tusinde ledige allerede har mistet deres dagpenge, viser det med al tydelighed, at akutjob-ordningen har slået fejl, mener han.

»Det er jo trist, at kun 14 procent af de opslåede akutjob er gået til en ledig. Vi har aldrig troet på, at det var en fuldt og dækkende løsning, men vi har dog troet på, at når man fra politikernes og arbejdsgivernes side gjorde det på den måde, var det fordi, man virkelig ville lægge sig i selen for at give de ledige en chance. Desværre er der en alt for lille effekt af ordningen, og det viser, at arbejdsgiverne ikke for alvor var indstillet på at give de ledige en chance,« siger Verner Sand Krik.

A-kassernes direktør mener, at ordningen har været helt forkert skruet sammen. Både fordi præmien til arbejdsgiverne på 25.000 kroner for at ansætte en ledig i mindst et år har været for lille til for alvor at motivere til at ansætte ledige. Men mest af alt, fordi der ikke har været nogen forpligtelser, og succeskriteriet alene har været antallet af opslåede akutjob.

»Det har været nærmest komisk at have som succes at slå mange akutjob op, men ikke samtidig måle på, hvor mange ledige, der ansættes i akutjob. Med det succesmål får akutjob-ordningen jo mere karakter af et alibi for ikke at gøre andet i forhold til at løse et stort problem for tusindvis af udfaldstruede ledige,« fastslår Verner Sand Kirk.

Ingen redningskrans for de ledige

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen, konstaterer på baggrund af A4-undersøgelsen, at ordningen slet ikke er kommet i nærheden af at opfylde sit formål.

»Regeringen har hele tiden signaleret til befolkningen, at her kommer vi med en redningskrans og nogle job til de udfaldstruede. Men langt de fleste akutjob har været på et kvalifikationsniveau, hvor det var helt urealistisk for mange ledige at søge. Lige fra begyndelsen har der været for meget signalpolitik og for lidt realpolitik i det her,« vurderer Flemming Ibsen.

Det var onsdag den 24. oktober sidste år, at en glad finansminister Bjarne Corydon sammen med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Dansk Arbejdsgiverforening præsenterede en aftale om 12.500 akutjob til de tusindvis af ledige, der stod til at miste dagpengene.

Ifølge aftalen skulle de offentlige arbejdsgivere i stat, regioner og kommuner levere 5.000 akutjob, mens de private arbejdsgivere skulle bidrage med 7.500 akutjob. Til gengæld for at ansætte en ledig kan arbejdsgiveren få et tilskud på op til 25.000 kroner ved at binde sig til et års ansættelse af en langtidsledig.

Billund i top og Vallensbæk i bund

Siden det allerførste akutjob blev opslået 31. oktober 2012 er der kommet flere og flere opslag til. Ifølge A4-undersøgelsen har de offentlige arbejdsgivere opslået 17.348 akutjob, mens de private arbejdsgivere har slået 6.115 akutjob op. Men der er store forskelle i antallet af opslag fra den ene ende af landet til den anden.

Ifølge A4-undersøgelsen er der i mere end 20 kommuner færre end 25 opslåede akutjob per 100 udfaldstruede i kommunen. Bundrekorden har Vallensbæk kommune, hvor der kun har været opslået 18 akutjob alt i alt. I Lolland har 602 udfaldstruede ledige kun haft mulighed for at søge 45 akutjob i løbet af det seneste halve år. Og i blandt andet Ishøj, Gribskov, Dragør, Slagelse og Skive ser det ikke meget bedre ud.

Til gengæld har Billund og Hillerød kommune haft mange akutjob, som de ledige i kommunen kunne søge. Og i Billund har der oven i købet været flere akutjob i den private sektor end i den offentlige sektor. Ud af 304 akutjob i LEGO-byen har de 256 været udbudt af private virksomheder. 

 A4-undersøgelsen viser også, at

  • Næsten hver tredje opslåede akutjob findes inden for sundhed, omsorg og personlig pleje i den offentlige sektor.
  • Kun knap hver tiende opslåede akutjob er inden for bygge- og anlæg, transport, jern og metal samt industriel produktion. Det er ellers inden for de brancher, at der er flest udfaldstruede ledige.
  • De private arbejdsgivere har slået færre akutjob op end de offentlige arbejdsgivere, men til gengæld er de private bedre til at ansætte langtidsledige.
  • Seks ud af ti arbejdsgivere erklærer, at årsagen til, at de ikke ansatte en ledig, var, at de ledige manglede kvalifikationerne til at kunne klare jobbet.

Det rene cirkus

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at de store erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv har gjort et stort stykke arbejde for at få deres medlemmer til at stampe job op af jorden til de ledige. Til gengæld mener han, at stat, regioner og kommuner har svigtet totalt.

»I den offentlige sektor har man slået job op på et kvalifikationsniveau, der har været helt ude i hampen. Det har været det rene cirkus og ikke kønt at se på. Det er nærmest at gøre grin med de langtidsledige, når der slås akutjob op som blandt andet specialkirurger og psykiatere,« siger han.

Også 3F-formanden Poul Erik Skov Christensen mener, at arbejdsgiverne har et stort medansvar for at akutjob-ordningen er faldet til jorden.

»Det er i alt for beskedent omfang, at arbejdsgiverorganisationer har levet op til det som de har lovet regeringen i forbindelse med indgåelse af den her aftale. Det er også helt grotesk, at arbejdsgiverne i stedet for at ansætte nogle af de ledige i målgruppen ofte ansætter folk, der kommer hertil fra udlandet, i stedet for at give til de ledige herhjemme en chance,« fastslår Poul Erik Skov Christensen.

DTU tæt på Danmarksrekord 

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har man noget nær rekord i ansættelse af langtidsledige i akutjob, viser A4-undersøgelsen. I 39 opslåede akutstillinger er der ansat 29 langtidsledige berettiget til akutjob-tilskud, oplyser personalekonsulent på DTU Jesper Berg. Både blikkenslagere, laboranter, administrative medarbejdere og kommunikationskonsulenter har fået akutjob på universitetet.

»Vores rektor har meldt ud, at vi skal støtte op om ordningen, og det har alle afdelinger bidraget til. Jeg fornemmer ikke, at der er nogen, der føler, at de har fået stoppet de akutledige ned i halsen. Tværtimod hører vi fra nogle ledere, at de er rigtig glade for de nye ansættelser, og det skinner igennem, at der er kommet nogle nye, spændende personer ind på vores arbejdsplads,« siger Jesper Berg og tilføjer, at DTU forventer at ansætte yderligere et par akutjobbere, inden ordningen udløber.

Det samme kan man ikke sige om blandt andet Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, der ifølge A4-undersøgelsen har haft 38 akutjob annonceret på jobnet.dk. Ud af dem er foreløbig 35 job besat, men ikke en eneste af dem er besat med en ledig omfattet af akutjob-ordningen.

Meget bedre ser det ikke ud på for eksempel Herlev Hospital. Her er kun 5 ud af 56 besatte akutstillinger besat med en akutjob-berettiget person.

De værste prognoser ramte plet  

Hvis regeringen havde håbet på, at akutjob-ordningen kunne lukke munden på kritikerne af de nye stramninger på dagpengeområdet, er de gået helt galt i byen, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

»Regeringen stillede i udsigt, at man ville forhindre en masse mennesker i at dumpe ud af dagpengesystemet. Men det projekt er på ingen måde lykkedes, så regeringen står stadig med et kæmpestort problem,« siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen og henviser via sin presseafdeling til finansministeren.  

Men heller ikke finansminister Bjarne Corydon har ønsket at kommentere de nye tal og henviser via sin presseafdeling til beskæftigelsesministeren.  

Sammen med andre af fagbevægelsens topfolk overvejer 3F for øjeblikket, hvordan man kan presse regeringen til yderligere initiativer over for de udfaldstruede ledige, men før initiativet er færdigt, vil Poul Erik Skov Christensen ikke være præcis omkring indholdet.