10 ÅR EFTER REFORMEN

Akademikerne indtager politigården

Af

Antallet af akademikere i Rigspolitiet er flerdoblet, mens antallet af politibetjente er faldet siden politireformen for ti år siden. Dansk politi er i gang med en omfattende specialisering, der bryder med traditionen om, at alle skal kunne det samme. Forskerne frygter, at det kan føre til magtkampe om ressourcerne.

Betjenten her, der legede med en flygtningepige, mens en stor gruppe flygtninge gik på motorvejen i september 2015, har fået nye kolleger, der ikke går i lyseblå skjorte og har en Heckler & Koch i bæltet.

Betjenten her, der legede med en flygtningepige, mens en stor gruppe flygtninge gik på motorvejen i september 2015, har fået nye kolleger, der ikke går i lyseblå skjorte og har en Heckler & Koch i bæltet.

Foto: Claus Fisker, Scanpix

Når politiet jagter kriminelle, skal ordensmagten i højere grad end tidligere lede efter banditter i habitter, der begår økonomisk kriminalitet, og digitale tyveknægte, der bruger en computer i stedet for brækjern.

For kriminalitetsmønstrene har ændret sig, siger statistikkerne. Ungdommen bliver mere lovlydig, og der bliver længere og længere mellem indbrud og overfald. Til gengæld er kriminaliteten på internettet i kraftig vækst, og behovet for at bekæmpe økonomisk kriminalitet er tiltagende.

Det betyder, at Rigspolitiet i stigende grad rekrutterer akademiske medarbejdere med kompetencer, der kan opklare de nye former.

Der er i dag ansat 752 på en AC-overenskomst i politikorpset. Det er en tredobling, siden Rigspolitiet begyndte at registrere den gruppe medarbejdere i 2010. Antallet af politibetjente ligger nogenlunde stabilt omkring knap 11.000, men er dog faldet to procent i perioden fra politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007 og frem til i dag.

Personaleudviklingen er i høj grad et udtryk for de nye kriminalitetsmønstre, forklarer rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

»I årtier har der været en tradition for, at politiet byggede på politifaglige kompetencer sammen med jurister og kontoruddannede. Bruddet på den tradition gennem de sidste ti år hænger sammen med, hvordan samfundet har ændret sig,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Han peger på især tre samfundsforhold, der har ændret sig: Globalisering, internationalisering og teknologi.

»Der er samtidig en stigende kompleksitet i de forskellige opgaver, vi skal løse inden for it, HR, strategi og styring, så vi har måttet rekruttere folk med helt specifikke kompetencer,« siger rigspolitichefen.

Politiformanden: Vi kan sagtens selv

Men det bekymrer formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, at alle medarbejdere på politigården ikke går rundt i blå skjorter med en en 9 mm Heckler & Koch i bæltet.

I princippet kan hans medlemmer løse opgaverne med de nye typer af kriminalitet ligeså godt som de eftertragtede akademikere, mener han.

Man bliver nødt til at specialisere sig, for det duer ikke længere, at alle kan det samme. Rygraden i politiet vil også i fremtiden være politiuddannede, men vi vil i videre omfang være specialiserede inden for eksempelvis efterforskning, ledelse og beredskab Jens Henrik Højbjerg, rigspolitichef

»Selvfølgelig kræver det meget, og at vi sørger for efter- og videreuddannelse af politiet. Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, der er. De opgaver, vi troede var vigtige i 2017, er ikke nødvendigvis vigtige i 2020. Men man skal bare passe på med at stole blindt på de analytiske evner,« siger Claus Oxfeldt.

Efterforskeren tager en tørn i patruljevognen

Det er et stort nybrud i politiet, at antallet af akademikere vokser i politiet. Det har traditionelt været meget homogent og præget af generalister, hvor efterforskeren til tider også har måttet tage en tørn i patruljevognen.

Siden politireformen fra 2007, der blev betegnet som den mest gennemgribende reform af dansk politi i nyere tid, har der været et større fokus på at koncentrere politiarbejdet omkring målrettede opgaver. Det kalder på specialister snarere end generalister, og de nye kriminalitetsmønstre er blot med til at intensivere denne udvikling, forklarer Jens Henrik Højbjerg.

»Man bliver nødt til at specialisere sig, for det duer ikke længere, at alle kan det samme. Rygraden i politiet vil også i fremtiden være politiuddannede, men vi vil i videre omfang være specialiserede inden for eksempelvis efterforskning, ledelse og beredskab. Der vil i stigende grad være efterforskningsenheder med efterforskere, anklagere og folk med alle mulige forskellige specialer, der arbejder mod specialiseret kriminalitet,« fortæller han.

Datakriminalitet er eksploderet

Kriminalitetsstatistikken viser da også, at 'gammeldags' kriminalitet som indbrud, vold, hærværk og tyveri er dalende. I 2010 modtog politiet 257.459 anmeldelser af borgervendt kriminalitet, som det hedder. Det tal var i 2016 faldet til 208.769 anmeldelser.

Omvendt er økonomisk kriminalitet steget - fra 16.262 anmeldelser i 2010 til 50.148 sidste år. Og datakriminalitet er eksploderet. For syv år siden modtog ordensmagten blot 1.340 anmeldelser. Sidste år lød tallet på  knap 20.000. 

Susanne Boch Waldorff er lektor på Institut for Organisation på CBS og forsker i styring af offentlige organisationer. Hun er aktuel med et bogkapitel, hvor hun analyserer Rigspolitiets brug af Strategisk Analyse. Det er en række indsatser, som politiet prioriterer det fremtidige arbejde på baggrund af.

Når du begynder at specialisere dig, så begynder du at få søjler og manglende forståelse for hinanden. Så der er en styrke i at sige, at alle skal kunne det samme Susanne Boch Waldorff, lektor på CBS

Hun opfatter den øgede akademisering af dansk politi som en udvikling, der går i to spor. Det ene handler om en effektivisering af arbejdsgangene, og det andet handler om rekrutteringen af nye, analytiske kompetencer.

Susanne Boch Waldorff kalder det interessant, at politiet ønsker at specialisere sig og dermed gøre op med den årelange tradition med, at alle skal kunne erstatte hinanden.

»Når du begynder at specialisere dig, så begynder du at få søjler og manglende forståelse for hinanden. Så der er en styrke i at sige, at alle skal kunne det samme,« forklarer hun.

»Hvis du går over i en højere grad af specialisering, får du både de folk, der internt specialiserer sig, og du får folk udefra, som kan noget særligt. Så får du en organisation, som ligner alle mulige andre organisationer, men som er et mærkbart brud med, at før skulle alle kunne alt,« siger Susanne Boch Waldorff.

Kamp om politiarbejdet

Hendes analyse af politiet viser et langt større fokus på at forebygge kriminalitet frem for at reagere på den. Her er Strategisk Analyse et afgørende værktøj til at præcisere, hvilke former for kriminalitet der skal have mest opmærksomhed. Men når andre kompetencer end de traditionelt politifaglige begynder at blive interessante for politiet, kan der opstå magtkampe om, hvilket politiarbejde der er vigtigst.

»Det kan give udfordringer i forhold til at prioritere sin indsats, for hvor mange ressourcer skal allokeres til det reaktive politiarbejde og hvor meget til det proaktive, for der er jo ikke uanede ressourcer, så hvordan jonglerer man det?« spørger Susanne Boch Waldorff.

Rigspolitichefen erkender, at politiet har en opgave i at lede fremtidens politi som en mere sammensat gruppe af medarbejdere end tidligere. Han frygter dog ikke, at en øget diversitet fører til en rangordning af politiets arbejde.

»Vi er dybt afhængige af hinanden og den opgave, der skal løses. Man er nødt til at erkende, at kompleksiteten er steget på en sådan måde, at det også kommer til at ændre nogle ting,« siger Jens Henrik Højbjerg og understreger, at der i løbet af 2017 vil blive ansat flere betjente i politistyrken, så antallet igen er oppe omkring 10.800 med udgangen af året.

Det skyldes blandt andet, at de første elever på den nye, korte kadetuddannelse mødte ind den 1. marts i år. Om et halvt år skal de være med til at frigøre betjente fra grænsekontrol til andre opgaver.

Det er vigtigt, at vi er ude og tale med befolkningen. Også i de øjeblikke hvor der intet sker, for pludselig opstår der et fortrolighedsforhold til en borger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet

Den traditionelle politiuddannelse blev i efteråret 2015 reduceret fra tre til to år, men den understøtter til gengæld ledelsens ønske om, at betjentene specialiserer sig.

Skarpere rollefordeling

Ændringerne på politiuddannelsesområdet bidrager til den tiltagende diversitet, som fremover vil tegne billedet af dansk politi. Det forklarer Susanne Boch Waldorffs kollega fra Institut for Organisation på CBS Mia Hartmann, som færdiggjorde en ph.d. om innovation i politiet i 2014.

Hun peger på, at definitionen af begrebet ’politifaglighed’ bliver udvidet med flere kompetencer.

»Hvad er det egentlig, politifagligheden indeholder? Det har været sådan noget med politinæsen og det mere intuitive. Men med de komplekse opgaver, som politiet skal udføre i dag, så er det også et komplekst professionelt persongalleri, der skal på banen,« forklarer Mia Hartmann.

Hendes ph.d. bygger på en lang række interviews og observationsstudier gennem 18 måneder. Et tilbagevendende tema i afhandlingen er diskussionen om A- og B-politi. Mia Hartmann forklarer, at Politiforbundet historisk har været meget opmærksom på udviklingen af specialenheder og taskforces, fordi det tidligere har ført til konflikt.

Da kriminalpolitiet blev etableret som følge af en stigning i mængden af efterretningsopgaver, oplevede man, at det medførte, hvad der i fagforeningsregi blev betegnet som et A- og B-politi, der skabte konflikt internt.

»Siden da har man, hver gang der har været tilløb til at lave nogle specialiserede områder, som fx taskforces, diskuteret, om man så får et A- og B-politi, hvor nogen har videre rammer end andre,« forklarer Mia Hartmann.

Statistisk skepsis

I forbindelse med etableringen af den nye kadetuddannelse hejste Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, et advarselsflag, fordi uddannelsen netop ikke må føre til et B-politi. Dansk politi bør være én enhed, understreger Claus Oxfeldt, der ikke har megen fidus til den stigende brug af analyseværktøjer som pejlemærke for politiets indsatsområder.

»Min erfaring er, at det er vigtigt, at vi er ude og tale med befolkningen. Også i de øjeblikke hvor der intet sker, for pludselig opstår der et fortrolighedsforhold til en borger. Det er for Politiforbundet vigtigere, at kriminaliteten aldrig bliver begået, end at vi kun går efter den allerede begåede kriminalitet, eller den, som vi tror, at statistikken viser,« siger han.

Politiformanden er usikker på, om tallene overhovedet viser det sande billede om en generel nedgang i den borgervendte kriminalitet, når der samtidig etableres borgerværn og investeres i private vagtværn.

Claus Oxfeldt erkender dog, at politibetjentene ikke kan løse alle opgaver. Derfor er det fornuftigt at ansætte specialister på eksempelvis it- og skatteområdet, mener han.