Det akademiske kvarter

Akademikere vil løfte fagligheden i folkeskolen

Af

Folkeskolelærere underviser i stort omfang i fag, de ikke selv er uddannet i. Samtidig går ledige akademikere rundt med speciale i fagene. Byd flere akademikere velkomne i folkeskolen og løft fagligheden, anbefaler akademikernes organisation. Danmarks Lærerforening er skeptisk.

Folkeskolerne mangler lærere med linjefagskompetencer. Det har Akademikerne en løsning på: Ansæt akademikere. 

Folkeskolerne mangler lærere med linjefagskompetencer. Det har Akademikerne en løsning på: Ansæt akademikere.  Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Titusindvis af skoleelever bliver undervist af lærere, som ikke er uddannet i fagene. Værst ser det ud i fag som natur-teknik, kristendom, historie og idræt. Her underviser sammenlagt over 4.000 lærere i fagene uden at have linjefag eller tilsvarende kompetencer, viser tal fra UNI-C under Undervisningsministeriet.

Her kan akademikerne træde tilAntal folkeskolelærere, som underviser uden at have linjefag eller tilsvarende kompetencer, og ledige akademikere i samme fagområde. Skoleår 2013/2014 (udvalgte fag)
Kilde: UNI-C og Akademikerne (ledighedstal for maj for Akademikernes medlemmer)

Men man kunne hurtigt højne fagligheden i folkeskolen og få mere kvalificerede undervisere, mener organisationen Akademikerne. For:

  • Kun 51 procent af undervisningen i naturfag foretages af faglærere i folkeskolen. Imens går 428 magistre med en naturvidenskabelig uddannelse ledige.
  • Kun 58 procent af historieundervisningen foretages af uddannede faglærere bag katederet, men 171 arbejdsløse magistre har historie som hovedfag.
  • I samfundsfag foretages 66 procent af undervisningen af linjefagsuddannede lærere, mens 185 magistre i samfundsfag er arbejdsløse.

Også i geografi og kristendomskundskab ville ledige magistre hurtigt kunne forbedre fagligheden i folkeskolen, mener Akademikerne, der står bag ledighedstallene fra i år.

Klik her for at læse artiklen: Folkeskoler mangler uddannede lærere

»Det er grotesk, at folkeskoler, som let kan tiltrække faglærere, vælger, at undervisningen foretages af lærere, som ikke er linjefagsuddannede. Skolerne kigger for lidt på faglighed.  Vi må fordomsfrit se på, hvordan børnene får den bedste undervisning,« siger Jacob Brandt, vicedirektør hos Akademikerne.

I disse fag halter lærernes kompetencerBrug menuen til at se, hvilke fag skolerne har svært ved at få dækket af lærere, der har linjefagskompetence.
Sådan læses grafikken: Hver søjle viser, hvor stor en andel af undervisningstiden der står en lærer med linjefagskompetence bag katederet. Tallet over søjlen angiver, hvor mange skoler det drejer sig om.

Selv forstår han dårligt skolernes prioritering og peger på datterens skole som et eksempel.

»Hvorfor skal min datter nu på andet år undervises i musik af en lærer, der ikke kan noder, spille et instrument eller har indsigt i faget, når skolen med garanti kunne rekruttere en musikuddannet fra universitetet eller konservatoriet?«

Skoleledere vil hellere efteruddanne lærere

Søndervangskolen i Aarhus er en af de skoler, som har store huller, når det drejer sig om faglærere i natur-teknik. Men skoleleder Rani Hørlyck tøver med at invitere akademikere indenfor.

Udgangspunktet for mig er at ansætte lærere og efteruddanne dem. Rani Hørlyck, skoleleder, Søndervangsskolen, Aarhus

»Udgangspunktet for mig er at ansætte lærere og efteruddanne dem. Det er helt almindeligt i Aarhus Kommune, at lærerstillinger besættes af lærere, hvor det kan lade sig gøre,« siger skolelederen, som godt tror, at skolen kan nå målsætningen om, at en større del af undervisningen skal foretages af linjefagslærere uden at ansætte akademikere.

Rani Hørlyck forklarer, at den overordnede strategi i Aarhus Kommune er at efteruddanne lærere, så skoleledere kan dårligt selv vælge at ansætte andre faggrupper.

Faglighed er ikke alt

Danmarks Lærerforening peger på, at en god underviser også bør kende til psykologi, pædagogik, og hvordan børn bedst tilegner sig viden. Derfor er det ikke nødvendigvis bedre, at akademikere står for undervisningen end lærere, som mangler uddannelse gennem linjefag.

»Lærere kan trække på deres viden om, hvordan børn lærer, når de underviser. De kan også undervise i fag med støtte fra materialer,« mener næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

Hun peger på, at der allerede arbejdes på højtryk for at efteruddanne lærere, så de får de kompetencer, skolerne mangler.

Lærerværelset er lukket land

Akademikerne ærgrer sig over, at lærere og skoleledere ikke er mere villige til at byde andre faggrupper velkomne. Organisationen oplever, at især unge ledige dimittender er interesseret i skolejob.

Akademikere er begavede mennesker, som godt kan lære pædagogik. Jacob Brandt, vicedirektør, Akademikerne

»Akademikere er begavede mennesker, som godt kan lære pædagogik. Når akademikere kan undervise på gymnasiet, hvorfor så ikke i 9. klasse? Akademikerne bliver chikaneret, fordi de ikke passer ind i folkeskolens monokultur,« siger Jacob Brandt, vicedirektør hos Akademikerne.

Han efterlyser, at akademikere hurtigere får adgang til folkeskolen gennem en ny målrettet efteruddannelse, hvor de lærer pædagogik og didaktik. I dag skal akademikerne gå på meritlæreruddannelsen, men den vej er for lang, når man i forvejen har gennemført fem års universitetsstudie, mener organisationen.

Danmarks Lærerforening ser dog ingen grund til at ændre ved merituddannelsen.

DF: Ingen eksperimenter med skolebørn tak

Socialdemokraterne mener, at målet om mere faglig undervisning først og fremmest skal ske ved at opkvalificere lærerne. Undervisningsordfører Anette Lind vil dog gerne undersøge, om akademikerne skal have lettere adgang til folkeskolen.

»Jeg lytter til, hvad akademikerne siger og vil gerne tage handsken op,« fortæller Anette Lind, men peger på, at sagen ikke endnu har været diskuteret i folketingsgruppen.

Børn skal ikke være eksperimenter for akademiske griller. Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører, DF

Dansk Folkeparti er til gengæld helt afvisende over for, at akademikere lettere skal kunne undervise skoleelever.

»Børn skal ikke være eksperimenter for akademiske griller. Det er ikke nok at have en faglig viden. En lærer skal også kende til inklusion, undervisningsdifferentiering, klasseledelse og forældresamarbejde. Når man har gået på universitetet, er det sjældent rettet mod undervisning af børn. Akademikerne har godt af at få de redskaber, som man får på meritlæreruddannelsen, så de ikke kastes for løverne,« lyder det fra undervisningsordfører Alex Ahrendtsen.