FJEL OG MNAGLER

Afsløring: Se byggevirksomhedernes dumpekarakterer

Af

Et byggeri til 100 millioner kroner har i gennemsnit over 400 fejl og mangler. Det koster dyrt, advarer Bygherreforeningen. Ugebrevet A4 kan her vise, hvilke entreprenører der skraber bunden i evalueringerne af deres arbejde

Næsten 1.000 fejl og mangler er der i gennemsnit i et byggeri til 100 millioner kroner, viser en ny analyse.

Næsten 1.000 fejl og mangler er der i gennemsnit i et byggeri til 100 millioner kroner, viser en ny analyse.

Foto: Colourbox

Tallene først i artiklen samt en grafik er rettet mandag den 27. oktober klokken 10.37.

Bygger en kommune en skole til 100 millioner kroner, vil der i gennemsnit være 324 kosmetiske mangler, 84 mindre alvorlige mangler og 7 kritiske ting galt, når byggeriet afleveres.

Så meget byggesjusk vil entreprenører i gennemsnit præstere. Det viser Ugebrevet A4's analyse af virksomheder, der bliver evalueret af Byggeriets Evalueringscenter, som er landets største leverandør af byggenøgletal.

Her er entreprenørernes byggekarakterer
Kilde: Byggeriets Evaluerings Center og BNKI, Byggeriets Nøgletals- og Kundeindeks. Note: Oplysninger om entreprenører er fordelt på ti forskellige nøgletal. De ti procent af virksomhederne, der klarer sig værst er lig med den niende decil. Disse oplysninger stammer udelukkende fra Byggeriets Evaluerings Center.

Bygherreforeningen er ærgerlig over fejlene.

»Der er stadig for mange mangler i byggeriet. Det betyder, at håndværkere fortsætter med at arbejde, når byggeriet er taget i brug. Produktiviteten bliver forringet, og i for eksempel en folkeskole vil larmen fra håndværkere give forstyrrelse, så indlæringen går ned,« siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

Han peger på, at det også kan give ekstra udgifter, når byggeriet ikke står klart til aftalt tid, og man må leje sig ind andre steder.

Virksomheder gør sig altid umage med at undgå fejl, uanset om de bliver evalueret eller ej. Elly Kjems Hove, branchedirektør, DI Byg

Det er dog svært at bedømme, om antallet af fejl og mangler er alarmerende, mener Dansk Industri.

»Virksomheder gør sig altid umage med at undgå fejl, uanset om de bliver evalueret eller ej. Det handler om at få tilfredse kunder. Det er vigtigt i en benhård konkurrence,« fastslår Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg.

Virksomheder der fejler

Det er især det offentlige, der ved større projekter stiller krav om byggeevalueringer. Men derudover kan entreprenører også selv vælge, hvis de gerne vil have bestemte byggerier evalueret, fordi de gerne vil have nye karakterer ført ind i karakterbogen.

Langt de fleste byggerier, der bliver evalueret af Byggeriets Evalueringscenter, sker uden, at der bliver registreret fejl på fejl.

Hvis du spørger mig, er bedømmelsen en fis i en hornlygte. Mogens V. Zeltner, tømrer og snedkermester

Til gengæld får 10 procent af virksomhederne så dårlige bedømmelser, når det drejer sig om mangler, ulykker og overskridelse af tidsrammen, at de farver gennemsnittet mere rødt.

Ugebrevet A4 har analyseret, hvilke virksomheder der samlet set klarer sig bedst og værst, når det gælder mangler, ulykker, tidsoverskridelser og kundetilfredshed.

Se byggeriets topscorere og bundskrabereSådan klarer entreprenørvirksomhederne sig i evalueringerne.
Kilde: Byggeriets Evaluerings Center Note: På baggrund af evalueringerne fra Byggeriets Evaluerings Center har Ugebrevet A4 beregnet, hvilke entreprenører der samlet set har fået de bedste og dårligste byggekarakterer. A4 har kun medtaget virksomheder, der har fået mindst tre byggesager evalueret.

Flere virksomheder med dårlige karakterer skjuler dem for offentligheden. Men en af de virksomheder, hvis offentlige karakterbog rummer flest minusser, er tømrer og snedkermester Mogens V. Zeltner A/S.

»Hvis du spørger mig, er bedømmelsen en fis i en hornlygte. Man kan i bund og grund selv bestemme, hvilke sager man som virksomhed gerne vil have evalueret. Vi kunne have valgt af få evalueret smertefri sager. I stedet har vi to uheldige sager og en rosenrød,« udbryder han og ønsker ikke at udtale sig yderligere.

El-installationsfirmaet Caverion får også en af bundplaceringerne blandt de 795 entreprenører, der er evalueret af Byggeriets Evalueringscenter.

Det skyldes især en del mangler, men kunderne er ikke vrisne, forsikrer forretningsudviklingschef Erik Lind Olsen.

»Vi oplever, at kunderne er godt tilfredse, og det vægter højere end karakterbogen. Vi gør helt sikkert noget for at forhindre fejl og mangler. Det forbandede med karakterbogen er, at man kan have et godt samarbejde og være enige med kunden hele vejen igennem også om mangler, og så bonner det alligevel negativt ud.«

Caverion overtog for nogle år siden en virksomhed, der havde flere nødlidende projekter, og det spiller også ind på vurderingen. Det tager lang tid og flere evalueringer at forbedre sine karakterer. En enkelt arbejdsulykke spiller ind på bedømmelsen længe, også selv når der har været mange fejlfri projekter efterfølgende.

»Vi arbejder på at få bedre karakterer. Karakterbogen er vigtig i forhold til ordrer,« siger Erik Lind Olsen.

Få evalueringer skaber omdømmet

Det er dog vanskeligt at udpege præcist de virksomheder, som har de største problemer med byggesjusk. Opgørelserne til Byggeriets Evalueringscenter dækker kun større projekter og typisk offentligt byggeri, hvor der er krav om evaluering. Langt størstedelen af byggeriet bliver ikke systematisk evalueret, oplyser DI Byg. Samtidig kan det tage lang tid, før karaktererne bliver givet, så de viser heller ikke virksomhedens dagsform.

Antallet af svigt og mangler stiger, når der er meget at lave. Det tyder på, at travlhed spiller ind på kvaliteten af det udførte arbejde. Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut

Billedet bliver endnu mere diffust af, at virksomhederne i vid udstrækning selv vælger, hvilke projekter, de gerne vil have evalueret, forklarer Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.

»Når man bliver evalueret, gør man sig ekstra umage. Derfor er tallene biased og viser mest noget om de virksomheder, der gør sig umage – ikke hvordan det ser ud i hele branchen,« konkluderer han.

Dyrt at forhindre byggesjusk

Der er flere årsager til, at der stadig sker mange fejl i byggeriet, fortæller seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen fra SBi, Statens Byggeforskningsinstitut.

»Antallet af svigt og mangler stiger, når der er meget at lave. Det tyder på, at travlhed spiller ind på kvaliteten af det udførte arbejde,« siger han og peger på, at mange ting kikser i planlægningsfasen. Fejl kan skyldes materialer, der ikke er produceret ordentligt eller bliver opbevaret forkert. Eller også er tegninger og arbejdsbeskrivelser uklare. Det kan også gå galt under selve udførelsen.

»Det er svært at opgøre, hvor i processen det går galt, for det bliver ikke altid registreret,« siger han.

Byggeriets karakterbøger giver et billede af, hvordan enkelte virksomheder i byggeriet klarer sig, men seniorforskeren så gerne, at man fik mere information om hele branchen, og hvor i byggeprocessen det går galt.

»Omvendt skal man holde det op imod, hvor meget det koster. Det kan kræve meget kvalitetsstyring at undgå de sidste fejl og mangler i byggeriet,« siger Ernst Jan de Place Hansen.

DI har skarpt fokus på, om evalueringerne giver nok værdi.

»Vi jagter den dagsorden, at byggeriet skal vækste og øge produktiviteten. Det her evalueringssystem er en ekstra ting, der koster penge. Men det er ikke sikkert, at systemet giver en klar værdi. Mange virksomheder bruger kun evalueringssystemet, fordi det er et lovkrav,« siger Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg.

Ingen fejl at komme efter

En af de virksomheder, der til gengæld kan glæde sig over evalueringssystemet, er murerfirmaet Børge Larsen i Grindsted. Mindst seks gange er virksomheden evalueret af Byggeriets Evalueringscenter. Alle gange uden fejl og mangler, men med høj kundetilfredshed.

»Vi har altid haft en målsætning om at aflevere med så få fejl som muligt. Medarbejderne er med til at sælge næste projekt. Det er den måde, vi reklamerer på. Vi bruger ingen reklamekroner,« fortæller leder Jens Johannessen, som tror, at de gode resultater skyldes en fast rutineret personalestab, der er bevidste om kvalitet.