POSTTRAUMATISK

Afslag til veteraner: Du har ikke PTSD alligevel

Af

Først vurderer en eller flere psykiatere, at veteranen har posttraumatisk stressreaktion, og at det skyldes krig. Bagefter ændrer Ankestyrelsen diagnosen. Hver ottende gang, veteraner får afslag på erstatning, lyder begrundelsen, at de slet ikke har PTSD.

»Vi er opmærksomme på, at du har fået stillet diagnosen PTSD. Vi er ikke enige heri.« Sådan en besked fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring giver ikke mening, mener Soldaterlegatet, som er en fond, der hjælper hjemvendte soldater.

»Vi er opmærksomme på, at du har fået stillet diagnosen PTSD. Vi er ikke enige heri.« Sådan en besked fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring giver ikke mening, mener Soldaterlegatet, som er en fond, der hjælper hjemvendte soldater.

Foto: Scanpix - MODELFOTO

Tre psykiatere er ikke i tvivl. De vurderer, at veteranen har posttraumatisk stressreaktion (PTSD) og ændret personlighed efter katastrofeoplevelser, og at lidelsen skyldes udsendelser med militæret. Men både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afviser erstatning.

»Vi har lagt til grund, at du ikke har sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion. Vi vurderer, at du har en uspecificeret personlighedsforstyrrelse og ADHD,« skriver Ankestyrelsen i sagen, som Ugebrevet A4 har set. Sagen er ikke enestående.

I hvert ottende afslag lyder beskeden, at veteraner ikke kan få erstatning, fordi de i virkeligheden slet ikke har PTSD, som en-to eller tre psykiatere ellers er nået frem til. Det viser en gennemgang af 161 afslag fra 2015 til 2016, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

I afslagene fra Ankestyrelsen står formuleringer som:

»Vi er opmærksomme på, at du har fået stillet diagnosen PTSD. Vi er ikke enige heri.«

Eller:

»Vi har lagt til grund, at du ikke har sygdommen PTSD. Vi vurderer, at du har en uspecificeret belastningsreaktion.«

Hokus pokus ny diagnose

Det er mærkværdigt, at Ankestyrelsen jævnligt når frem til en anden konklusion end psykiatere i sundhedsvæsenet, mener advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming, der fører mange af erstatningssagerne.

»Man siger trylle-trylle-hokus-pokus, sundhedsvæsenet tager fejl. Ankestyrelsen underkender specialisterne på området, som har undersøgt veteranerne og vurderet, at de har oplevet traumatiske begivenheder i krig, som har udløst PTSD. Det er absurd,« mener han.

Når veteranerne får at vide, at de ikke har PTSD alligevel, forsvinder retten til erstatning gennem særloven.

Det er meget problematisk, mener Soldaterlegatet, der hjælper hjemvendte soldater.

»Jeg ved ikke, hvordan en lægekonsulent i Ankestyrelsen så tit kan underkende diagnoser fra psykiatere. Det er fagligt gak,« siger sekretariatschef Thore Clausen og peger på, at diagnoser kan blive ændret, uden at Ankestyrelsen selv har undersøgt veteranen, men udelukkende på baggrund af papirerne i sagen.

Ankestyrelse: Vi vurderer sagen selv

Ankestyrelsen skriver til Ugebrevet A4, at en række symptomer skal være opfyldt, før det ifølge WHO er muligt at stille diagnosen PTSD.

»Arbejdsskademyndighederne er ikke bundet af diagnoser fra en speciallæge. Det gælder også en diagnose fra en psykiatrisk speciallæge. Myndighederne vurderer selv sagen ud fra de foreliggende oplysninger,« oplyser ankechef Lone Strömgren.

Krigen var ikke farlig nok

Nogle gange skriver Ankestyrelsen, at veteranen har klare tegn på PTSD. For eksempel i denne sag:

»Vi vurderer, at du har symptomer svarende til posttraumatisk belastningsreaktion. Du har således psykiske symptomer i form af hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder, søvnproblemer, mareridt og flash backs. Du har behov for faste rammer og struktur og kan kun meget begrænset være sammen med andre.«

Alligevel når Ankestyrelsen frem til, at veteranen ikke kan have PTSD. Forklaring? Et af kravene til at stille diagnosen PTSD er, at man skal have været udsat for konkrete traumatiserende begivenheder, der er exceptionelle eller katastrofeagtige. Det vurderer Ankestyrelsen ikke er tilfældet. I seks ud af ti sager, hvor diagnosen bliver ændret, er begrundelsen netop, at veteranen populært sagt ikke har oplevet noget, der var barskt nok til at give PTSD.

Professorer: Absurd vurdering koster erstatning

Ugebrevet A4 har tidligere beskrevet, hvordan veteraner har fået afslag på erstatning, fordi de ikke kunne dokumentere at have oplevet noget tilstrækkeligt traumatiserende. Begrundelsen blev brugt for veteraner, der har færdedes i krigsområder med risiko for miner, snigskytter og angreb fra Taliban. Som har kropsvisiteret lemlæstede og sårede mennesker. Som har været i fare for at blive ramt af granater - eller som mener, at de ved et uheld at have skudt uskyldige mennesker i krigszonen.

Læs også: Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok

Afvisningen af, at veteraner har fået PTSD, fordi de ikke har oplevet noget tilstrækkeligt traumatiserende, forarger to professorer, der i årevis har beskæftiget sig med traumer.

»Kriteriet er hul i hovedet. Det må føles meget krænkende for veteraner at få at vide, at det ikke er alvorligt nok,« siger Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Lige så skarp er udmeldingen fra professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.

»Det er fuldkommen absurd, at en psykiatrisk overlæge bag et skrivebord skal vurdere, hvad der er en truende belastning for andre,« siger han.

Læs også: Professorer: Absurd krav koster veteraner erstatningen

Ankestyrelsen holder dog fast i, at veteranerne skal leve op til kriterierne for diagnosen, som stammer fra WHO.

Soldaten skal kunne udpege konkrete situationer, der har været exceptionelt truende eller katastrofeagtige. Det er ikke tilstrækkeligt, at soldaten har befundet sig i en krigszone, skriver Ankestyrelsen til A4.

Kan veteranerne ikke bevise, at de har haft tilstrækkeligt barske oplevelser, ændres diagnosen i flere sager fra PTSD til uspecificeret belastningsreaktion. Den diagnose kan man ikke få erstatning for.

Sygdommen var for længe undervejs

En anden grund til, at veteraner får at vide, at de slet ikke har PTSD, er, at sygdommen er brudt ud for sent og derfor ikke kan være PTSD. Symptomerne skal være til stede inden for seks måneder efter udsendelsen. Samtidig skal der være fuldt PTSD, inden for maksimalt fire år som udgangspunkt, oplyser Ankestyrelsen.

Begrundelsen for tidsgrænserne er, at der skal være en sammenhæng mellem, at veteranen først oplever noget traumatisk og så bliver syg. Den årsagssammenhæng forsvinder, hvis der går for lang tid.

Også tidskravet med, at der skal være symptomer indenfor seks måneder, er omdiskuteret.

Tidsgrænsen bliver blandt andet underkendt af professor Ask Elklit.

»Det virker fuldkommen forrykt. Der er ikke belæg for at opretholde en seks måneders grænse for symptomer på PTSD. Det grænser til det kriminelle at bruge den begrundelse,« mener han og peger på, at regeringen har betalt for en redegørelse, der netop viser, at PTSD kan udvikles sent.

Læs også: Professorer dumper behandlingen af PTSD-ramte veteraner

Diagnoser er ikke altid entydige

Når Ankestyrelsen underkender psykiatere i sundhedsvæsenet, skyldes det også, at nogle symptomer er tegn på flere forskellige sygdomme. Der er ikke altid let at stille en klar diagnose, forklarer Jens Peter Bonde, der er klinisk professor på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.

»Diagnoser bygger en del på skøn. Hvis man sætter tre specialister til at vurdere, kan de komme med tre forskellige vurderinger. Hvis man ser striks på det og gennemgår kriterierne for at stille diagnose med en tættekam, kan man godt nå frem til, at der ikke er PTSD,« siger han og mener, at det gælder om at skærpe kriterierne, så afgørelserne bliver så ensartede som muligt.

Åse Lindman, konsulent og jurist i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) oplever, at det kan være sagligt helt rigtigt, når diagnoser bliver ændret. Men lægekonsulenterne i Ankestyrelsen er ikke ufejlbarlige.

»Det bliver som om, lægekonsulenterne er gud og altid taler sandt. Man kan ikke gå op imod dem – heller ikke selv om deres vurdering er forkert,« mener hun.

Sjusk giver falsk håb

Psykiatere har ofte travlt, og det kan også være en forklaring på, at den diagnose, de stiller, bliver underkendt, mener professor Poul Videbech.

»Der er psykiatere, som ikke er grundige nok, når de beskriver traumet, og så tror veteranen, at nu er den hellige grav vel forvaret. Det er frygteligt, når de så bliver underkendt, fordi psykiateren ikke har gjort arbejdet grundigt nok. Veteranen kan ikke forstå, at psykiateren siger det ene, Ankestyrelsen det andet.«

Smukke tal om anerkendelser

I november var beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) kaldt i samråd om veteransagerne. Her fortalte han, at cirka 80 procent af PTSD-sagerne bliver anerkendt. Tallet stammer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og er ikke forkert, men omvendt heller ikke helt dækkende …

Beregningen dækker nemlig kun over de sager, hvor Ankestyrelsen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mener, at veteranen har PTSD – og på den måde falder alle de sager ud af beregningen, hvor veteranen får en ny diagnose. På den måde bliver procenten højere.

Beregningen er lige lovlig kreativ, mener Thore Clausen, sekretariatschef for Soldaterlegatet.

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har lavet noget talgymnastik for at få statistikken til at se bedre ud end virkeligheden,« siger han.

Thore Clausen mener, at der er behov for at se systemet efter, så veteraner ikke får ændret diagnoser og dermed mister retten til erstatning.

»Hvis man fra statens side, beder soldater om at risikere det mest værdifulde, man har, nemlig ens liv, så skal retssikkerheden også være i top, hvis de kommer til skade. Er den ikke det, kan man ikke anbefale unge mennesker at lade sig udsende med forsvaret.«