21 syge mister deres dagpenge – hver dag

Af | @IHoumark

Kommunerne fratager et stigende antal syge mennesker deres dagpenge, så de skal slås med både dårlig økonomi og helbred. For tiden er det cirka 21 syge hver eneste dag, der lider den skæbne. Regeringen har lovet at gribe ind, men trods hård kritik tager beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sig god tid.

Foto: Foto: Thinkstock

KÆDEN KNÆKKER En ulykke kommer sjældent alene for de mennesker, der er så uheldige at blive alvorligt syge. Efter et år med undersøgelser og behandling bliver de sygemeldte også ramt af store lommesmerter. Da kan kommunen tage sygedagpengene på cirka 16.000 kroner om måneden fra den sygemeldte, og det gør kommunerne i stigende grad. Omkring 8.000 mennesker om året – svarende til 21 hver eneste dag – ryger nu af sygedagpengene og sendes dermed økonomisk til tælling.

»Vi har set medlemmer, der er gået fra at have en årsindtægt på 400.000 kroner til at have nul kroner i indtægt. Det har store konsekvenser for den enkelte, og nogle må gå fra hus og hjem,« siger socialrådgiver Lotte Fischer, Dansk El-Forbund.

Reglen, der er fra 1989, er skruet sådan sammen, at kommunen kan tage sygedagpengene fra en borger, hvis man efter et år har udsigt til at komme delvist på arbejde igen.

Det fremgår af et notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at mens 5.900 syge i 2008 blev ramt af reglen om højst et år på sygedagpenge, er antallet nu oppe på cirka 8.000 om året. Den stigende tendens til at syge fratages sygedagpenge, mærker man tydeligt blandt elektrikerne i Dansk El-Forbund.

»Der er en tendens til, at flere af vores medlemmer mister sygedagpengene. De falder ned i et gråt hul i systemet, hvor de er for raske til at kunne få sygedagpenge, men for syge til at kunne arbejde,« fortæller Lotte Fischer.

Hun forklarer, at en typisk sag for en elektriker kan se sådan ud:

»En elektriker lidt op i årene har voldsomme smerter i knæ, ryg og skuldre. Han sygemelder sig. Derefter går tiden med undersøgelser, smertebehandling og måske træning. Snart er der gået et år, og han er stadig for syg til at arbejde. Men måske bliver han på et tidspunkt rask nok til at arbejde, og så kan kommunen tage sygedagpengene fra ham.«

I fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) oplever man en stigende tendens til, at sygedagpengene tages fra blandt andre sygemeldte social- og sundhedsassistenter. Det oplyser næstformand Mona Striib, der siger:

»Kommunerne har fået en strammere praksis i forhold til sygedagpenge, og vi oplever mindre vilje til at bruge mulighederne for at forlænge sygedagpenge ud over et år.«

De stadig flere syge uden sygedagpenge forarger socialordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten.

»Denne her stigning i syge uden sygedagpenge er alarmerende. Den går direkte imod regeringens ønsker om, at færre skal være fattige, og at vi skal fremme lighed i samfundet,« siger Finn Sørensen.

1.400 står uden indtægt

Arbejdsmarkedsstyrelsen har studeret, hvad der sker for syge, som falder for etårs-reglen. Blandt de cirka nu 8.000, som mister deres sygedagpenge om året, havner omkring 1.400 ifølge styrelsen i en situation, hvor de ingen indtægt har, da de ikke kan få kontanthjælp.

»En del af vores især ældre medlemmer har friværdi i hus eller bil, eller de har en samlever, som tjener penge. Det betyder, at de ikke kan få kontanthjælp,« forklarer socialrådgiver Lotte Fischer.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er det omkring hver femte, der går fra at få sygedagpenge til ingen indkomst at have. Langt hovedparten – syv ud af ti – fortsætter på en anden offentlig ydelse. Eksempelvis havner næsten fire ud af ti på kontanthjælp.

Finn Sørensen fra Enhedslisten er forarget over den økonomiske afklapsning af syge.

»Det er en vej til økonomisk ruin, når sygedagpengene bliver taget fra én. Enten fordi man ingenting får eller går ned på kontanthjælp. Det burde ellers være sådan, at når folk uforskyldt rammes af sygdom, så var de sikret et rimeligt forsørgelsesgrundlag,« siger Finn Sørensen.

Minister træder vande

Finn Sørensen er skuffet over, at SRSF-regeringen endnu ikke har levet op til sit eget løfte om at afskaffe reglen om, at man kun har ret til sygedagpenge i et år.

»Der er tale om et klokkeklart valgløfte og for at sige det høfligt, så er jeg ikke imponeret over regeringens indsats for at leve op til det,« siger Finn Sørensen.

I regeringsgrundlaget står der, at »regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge«.

Og så sent som i december 2009 prøvede regeringspartierne sammen med Enhedslisten i Folketinget at få afskaffet etårs-reglen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har nedsat et udvalg af embedsmænd på tværs af ministerier, der skal komme med forslag til en styrket indsats for langtids-sygemeldte. Men hun har ikke travlt med at få afskaffet etårs-reglen. Adspurgt om hvornår det sker, siger hun til Ugebrevet A4:

»Vi har et udvalgsarbejde i gang, som skal være færdigt inden udgangen af 2012. Og så må vi tage den derfra.«

Vil du love, at varighedsbegrænsningen bliver afskaffet fra og med 1. januar 2013?

»Nej, og jeg har svaret på dit spørgsmål. Vi tager stilling efter udvalgsarbejdet.« 

Pisk og gulerod

Spørger man Dansk El-forbund og FOA, kan det kun gå for langsomt med at slippe af med etårs-reglen.

»Varighedsbegrænsningen skal ophæves, så man fortsætter på sygedagpenge, indtil der er en afklaring af, hvad der videre skal ske: Skal man eksempelvis have førtidspension, i fleksjob, revalideres til nyt arbejde, eller skal der ske noget helt andet« spørger Mona Striib fra FOA.

En stik modsat holdning møder man hos Henrik Bach Mortensen, direktør for arbejdsmarkedspolitisk afdeling i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Man skal fuldstændig opgive planen om at ophæve varighedsbegrænsningen. Fjerner man begrænsningen vil flere komme væk fra arbejdsmarkedet, og det vil koste det offentlige milliarder af kroner. Det er klart imod regeringens egen politik om at øge arbejdsudbuddet og holde de offentlige udgifter i ro,« siger Henrik Bach Mortensen.

Han mener, at etårsreglen er med til at motivere den sygemeldte til at gøre noget ved sin situation. Samtidig lægger reglen et pres på kommunerne for at få afklaret de sygemeldtes situation.

»Uden varighedsbegrænsningen risikerer man at skabe et evigt varende forsørgelsessystem. Erfaringen er desværre, at den slags systemer suger nogle mennesker til sig. Og man kan også være bekymret for, at nogle vil blive kategoriseret som syge uden rigtigt at være det,« siger Henrik Bach Mortensen.

Kommunernes Landsforening (KL) ønsker også at bevare den nuværende etårs-regel. KL har udarbejdet en analyse, som viser, at mange ophører med at få sygedagpenge kort tid før, de falder for etårs-reglen. Udsigten til at gå ned i indtægt har en klar effekt, vurderer chefkonsulent Ulrik Petersen fra KL.

»Der kommer et økonomisk pres på de sygemeldte, når de nærmer sig det ene år på dagpenge. Det er fornuftigt, for det er med til at understrege hele tankesættet bag loven om sygedagpenge – at det er en tidsbegrænset ydelse,« siger Ulrik Petersen. 

Lotte Fischer fra Dansk El-Forbund har svært ved at se, hvordan det at få frataget sin indkomst kan motivere syge mennesker.

»Det er en besynderlig tankegang, at folk skulle blive raske af, at man tager sygedagpengene fra dem. ’Nu får du ikke sygedagpenge, så nu er du hokus pokus rask og frisk som en stenbuk.’ Sådan er virkeligheden jo ikke. Du ville jo heller ikke blive kureret nu og her for en slem influenza, fordi en eller anden kom og gav dig ordre til det,« siger Lotte Fischer.

Regn af klager

Det går ikke stille af, at omkring 21 mennesker hver dag mister deres sygedagpenge. Det kan man se af en voksende bunke af klager over kommunerne til de regionale beskæftigelsesankenævn. Antallet af klager over brugen af etårs-reglen er mere end fordoblet på få år. Ifølge Ankestyrelsen fra 1.085 klager i 2007 til 2.847 klager i 2011.

Der er sikkert mange grunde til det stigende antal klager, vurderer Anette Skals, som er lektor ved socialrådgiveruddannelserne på professionshøjskolen Metropol.

»Generelt tror jeg, at der ofte er et gab mellem sygemeldtes forventninger til hjælp og ydelser og så det, de reelt har krav på. Mange klager altså i håb om at blive bedre stillet,« siger Anette Skals.

De færreste borgere får noget ud af deres klage. Det er ifølge Ankestyrelsen i gennemsnit kun hver syvende (15 procent i 2011), der får helt eller delvis medhold i deres klage.

Forud for de mange klager ligger en sagsbehandling i kommunerne, som ofte er for langsom og for lidt. Det mener socialrådgiver Lotte Fischer fra Dansk El-Forbund.

»Selv om al erfaring viser, at det er en rigtig god idé med en tidlig indsats over for sygemeldte, så virker det som om i en hel del kommuner, at man længe sidder med hænderne i skødet. Der bliver ikke gjort nok for at få den rigtige hjælp sat i værk og få klarlagt, hvad mulighederne er for de sygemeldte,« siger Lotte Fischer.

Ud af starthullerne

I Dansk Arbejdsgiverforening er man heller ikke imponeret over kommunernes indsats.

»Kommunerne skal gå tidligere i gang med at afklare, hvad der skal ske med sygemeldte. Det er i forvejen alt for længe at skulle gå et år og vente på en afklaring,« siger direktør i DA Henrik Bach Mortensen.

Kritikken af kommunal langsommelighed må tages fra sag til sag. Det mener chefkonsulent Ulrik Petersen fra KL.

»Nogle borgere synes, kommunens sagsbehandlere farer alt for hurtigt frem, mens andre synes, det går for langsomt. Der er meget stor mangfoldighed i de her sager, og man kan ikke bedømme forvaltningen af sagerne under ét,« siger Ulrik Petersen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker en mere aktiv indsats for de sygemeldte og fremhæver, at regeringen i indeværende år har sat 50 millioner kroner af en til en ekstra håndholdt indsats for de mennesker, som er ved at ryge af sygedagpenge.

»Indsatsen for langtidssygemeldte skal ske tidligere end i dag. Den skal ske mere på tværs af de forskellige faggrupper som sagsbehandlere og læger, og den skal være mere helhedsorienteret i forhold til borgeren,« siger Mette Frederiksen.

Frygt for spareøvelse

Da de tre nuværende regeringspartier og Enhedslisten i 2009 foreslog varighedsbegrænsningen afskaffet, blev det anslået af Beskæftigelsesministeriet, at det ville koste de offentlige kasser 340 millioner kroner mere om året. Hvad det vil komme til at koste nu, vil Mette Frederiksen ikke komme med et bud på.

»Jeg går ikke til politiske forhandlinger om indsatsen over for sygemeldte med en forudsætning om, at det skal koste mere. Faktisk tror jeg, at det i høj grad handler om at organisere arbejdet på en bedre måde, sådan som vi også lægger op til med reformerne af førtidspension og fleksjob,« siger Mette Frederiksen.

Den manglende lyst hos ministeren til at tale økonomi bekymrer Finn Sørensen fra Enhedslisten.

»Jeg frygter, at man fra regeringens side er ude på at give kommunerne kortere tidsfrister til sagsbehandling af sager med langtidssygemeldte, uden at kommunerne får ekstra midler til det, og uden at sundhedssystemet kommer op i gear. Så risikerer vi at få flere af de her vanvittige historier for eksempel om kræftsyge, der sendes i aktivering,« siger Finn Sørensen.