100.000 studenter må stå med huen i hånden

Af

Flere end syv ud af ti unge vælger i dag gymnasiet, men hvis tendensen fortsætter, vil 100.000 stå uden job om ti år, viser en ny prognose. Gymnasierektor erkender, at der er for mange unge, som ikke burde gå i gymnasiet. Dansk Metal anbefaler en national målsætning om, at 40 procent af en årgang skal gå på erhvervsskole.

Foto: Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto

OVERPRODUKTION Danmark er i gang med at overproducere studenter i en grad, så vi om få år får en stor ubrugelig arbejdsstyrke. 

I 2011 valgte flere end syv ud af ti en gymnasial uddannelse. Fortsætter de beskæftigelses- og uddannelsesmønstre, vi har kendt de seneste ti år, vil op imod 100.000 af disse studenter stå uden arbejde om ti år. For til den tid vil der ikke være brug for så mange unge, som kun har en almen gymnasial uddannelse at falde tilbage på.

Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Metal, der har krydset beskæftigelsesudviklingen de seneste ti år med forskningsinstitutionen Dreams uddannelsesfremskrivning.

På et af landets mest populære gymnasier, Ørestad Gymnasium i København, kan rektor Allan Kjær Andersen se, at udviklingen i dag er alarmerende. Gymnasiet er ganske enkelt blevet for populært, erkender han.

»Vi har en stor gruppe elever, der ikke tidligere kom i gymnasiet, og som har svært ved at klare det, og de kommer ud med nogle resultater, som de vanskeligt kan bruge til noget. Jeg skønner, at der er omkring 10 procent, der kommer ud og ikke får brugt deres studentereksamen,« siger Allan Kjær Andersen.

Ifølge de nuværende uddannelsesmålsætninger skal 95 procent af en årgang have en ungdomsuddannelse, 60 procent en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse. For at rette op på den skæve søgning foreslår Metal, at politikerne indfører et mål om, at 40 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse.

»Lige nu har vi arbejdsløshed, men for tre år siden var der alarmerende mangel på faglærte, elektrikere og blik- og rørfolk. Og hvis vi er heldige og dygtige at få Danmark bragt i en situation, hvor vi igen kommer til at mangle folk, vil vi ret hurtigt igen mangle faglærte. Det er den situation, vi gerne vil undgå,« siger formand for Dansk Metal Claus Jensen.

Stort spørgsmål for unge

I dag søger kun godt 20 procent af en årgang ind på landets erhvervsuddannelser, og forsker i uddannelsessociologi Jens Peter Thomsen fra Københavns Universitet peger på, at erhvervsuddannelserne ikke virker spændende på danske unge.

Ifølge Jens Peter Thomsen er det voldsomt for 15-16-årige at skulle svare afgørende på spørgsmålet: ’Hvad vil jeg være engang?’.

Derfor kommer gymnasiet ind som en tidsmæssig, tryg helle, unge kan søge ly ved i nogle år.

På erhvervsuddannelsen derimod skal man fra start lægge sig fast på, om man vil være frisør eller murer, og det valg opfatter mange unge som meget afgørende for resten af deres arbejdsliv, vurderer Jens Peter Thomsen.

»Når du er i den alder, er det nemmere at vælge gymnasiet, hvor du så har tre år til at tænke dig om i forhold til, hvad du vil med resten af dit liv. Du kan også altid vælge om i forhold til senere at tage en erhvervsuddannelse, mens erhvervsuddannelsen alt andet lige er mere fastlåst end gymnasiet. Her vælger du et fagområde, og så begynder du på et hovedforløb, så på den måde kan erhvervsuddannelserne virke skræmmende,« siger han.

Valg per automatik

Rektor Allan Kjær Andersen fra Ørestad Gymnasium peger på, at gymnasiet er det automatiske valg for mange unge.

»De førende, dominerende unge er på gymnasiet, og det trækker med sig, at det er her, det sner,« siger han.

Samtidig får de unge en mulighed for at udskyde deres karrierevalg.

»Man vælger jo sådan set ikke på gymnasiet. Men man kan have nogle gode år, hvor man kan forberede et valg. Hvorimod, hvis du vælger at blive snedker, træffer du et meget sikkert valg, som de færreste 16-årige er klar til at træffe,« siger Allan Kjær Andersen og uddyber:

»På en måde er det forståeligt, at mange gør det. Problemet er bare, at hvis for mange render ind i forudsigelige nederlag i gymnasiet, kan det virke afskrækkende i forhold til at videreuddanne sig senere – og så slutter lysten til at videreuddanne sig med gymnasiet.«

Allan Kjær Andersen oplever, at mange unge er uegnede til at gå i gymnasiet.

»I mange klasser sidder der nogle meget lidt motiverede elever, samtidig med at der sidder en elite. Og det er en kæmpeudfordring for lærerne at ramme dem alle sammen. Gymnasiet er indrettet som en meget teoretisk og meget lidt praktisk orienteret uddannelse, så der er nogle grundlæggende motivationsproblemer, som i nogle klasser smitter af på læringsmiljøet,« siger han.

Mestre vil have modne lærlinge

Direktøren i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov kalder unges valg af gymnasiet ’at blive i kuvøsen’.

»20 uger efter at en ung har forladt folkeskolen, skal han være klar til at møde mester og passe et fuldtidsarbejde på 37 timer i en profession, som unge opfatter som et endegyldigt valg. Den profession skal de også blive i, til de er 73 år. Der kan man godt forstå, at en på 14 år kan blive enig med sin mor om, at det trygge valg – som samtidig har en høj status – er gymnasiet,« siger Lars Kunov.

Samtidig erkender han, at den måde, erhvervsuddannelserne henvender sig til unge på, ikke er hensigtsmæssig i dag.

»Vi må også erkende, at den forudsætning, som en stor del af erhvervsuddannelserne er bygget efter – at unge og virksomheder meget hurtigt skal mødes – den holder ikke længere. I dag tager mester lærlinge i en senere og senere alder. Hvis mestrene kan få lærlingene på et tidspunkt, hvor de er blevet mere modne, så gør de jo for fa’en det,« siger Lars Kunov.

Erhvervsskolernes status falder

Formand for Dansk Metal Claus Jensen vil ikke afvise, at Lars Kunov har ret. Der kan godt være noget strukturelt forkert i den måde, erhvervsuddannelserne er opbygget på i dag.

»Der ligger i hvert fald noget strukturelt, hvis erhvervsskolerne skal tage de unge, som ikke er uddannelsesparate i dag. Så skal der sættes noget imellem niende klasse og erhvervsskolen, for det er ikke de tekniske skolers opgave at lære eleverne at læse, skrive og regne. Så ødelægger vi oplevelsen for de unge, som trods alt kommer ind på en erhvervsuddannelse,« siger han.

Overordnet vurderer Metal-formanden dog, at det er kommunikation, der skal til for at få unge til at droppe gymnasiet og søge ind på en erhvervsuddannelse.

»Som situationen er i dag, er der meget lidt rådgivning i forhold til erhvervsuddannelserne. Både de muligheder, der er for at komme videre i uddannelsessystemet, og at man kan have et godt liv med en rigtig fornuftig livsindtægt. Jeg tror, det er vigtigt, at de unge får sådan nogle ting at vide, når de vælger uddannelsesretning,« siger Claus Jensen. Han kritiserer også, at folkeskolerne fokuserer på at få så mange som muligt ind på et gymnasium.

»Jeg har selv en søn på 17 år, og skolens succeskriterium er i stort omfang, hvor mange procentdele man kan få videre på et gymnasium. Og jeg kan da godt forstå, at man som lærer opfatter det som et succeskriterium. For hvad skal man ellers måle på?« siger han og fortsætter:

»Det er klart, at ambitionen fra Folketingets side om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, gør, at de tekniske skoler har fået en stor del unge ind, der ikke er uddannelsesparate. Det gør, at status i at komme ind på en erhvervsskole har været faldende,« siger Claus Jensen.

Brug for en reform

Jens Peter Thomsen, Københavns Universitet, tror ikke, at en 40 procents-målsætning får flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

»Det er nok et langt sejt træk, der skal til. Erhvervsuddannelserne er i vid udstrækning blevet etableret hos de unge som en plan B,« siger han og nævner, at de gymnasiale og tekniske uddannelser i Sverige er samlet i den samme hat, som hedder ungdomsuddannelser.

»Man kan sige, at sådan et system ville give muligheden for at anspore de unge, som sådan lidt per automatik ville vælge gymnasiet, til at vælge en erhvervsuddannelsesretning. I princippet ville der være større mulighed for at skifte spor, når det er den samme uddannelsesinstitution,« siger han uden dog at ville gisne om, hvorvidt samme system kunne gøres til virkelighed i Danmark.

I følge rektor på Ørestad Gymnasium Allan Kjær Andersen skal der snart ske noget på området. Den nuværende tendens er ikke god.

»Det nytter ikke bare at sige, at der skal være færre i gymnasiet. For hvor skal de gå hen? Derfor tror jeg, en samlet uddannelsesreform snart bliver nødvendig. Hvor vi får et sammenhængende system, men også bevarer styrkerne ved, at der er forskellige spor – herunder nogle meget praktisk orienterede spor. Men det skal ligge i luften, at alle skal have en ungdomsuddannelse. Alle skal have 12 års skolegang. Overgangen skal ikke blive noget med at vælge,« siger han.