Whiskybæltet valfarter til speciallæge – vestjyder bider skavankerne i sig

Af

Beboerne langs Strandvejen får næsten fire gange så ofte behandling som øboerne på Samsø og store dele af Vestjylland. Den ulige behandling bekymrer både Danske Regioner, patientforeninger og eksperter, der frygter, at store dele af befolkningen kommer for sent i behandling. Danske Regioner overvejer at lokke flere speciallæger til provinsen med en pose penge.

SKÆV BEHANDLING Danmarkskortet er splittet i to dele. Beboerne i den ene del – dem, der bor i whiskybæltet og omegn - frekventerer langt oftere en speciallæge end de, der bor under landets vestlige himmelstrøg.

En ny analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, viser, at omkring hver tredje indbygger i Storkøbenhavn gik til speciallæge sidste år. Anderledes så det ud i Nord-, Vest og Sønderjylland, hvor kun hver femte borger konsulterede en speciallæge i 2008.

Formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), kalder den skæve brug af speciallæger »uholdbar.«

»Jeg er bange for, at mennesker i yderområderne af Danmark går længere tid med en sygdom, inden de bliver behandlet. Der er behov for, at regionerne kigger kraftigt på kvaliteten i behandlingen og sørger for, at den er ensartet og ikke afhængig af, hvor du bor.«

Kun 12 procent af indbyggerne på Samsø var til konsultation hos en speciallæge sidste år. Hjørring får også en bundplacering, fordi kun 18 procent af befolkningen fik tid ved speciallægen. Til gengæld kan whiskybæltet skåle for en højt kvalificeret behandling af borgerne: 42 procent af borgerne i Hørsholm Kommune var sidste år til konsultation hos speciallægen, og i Helsingør drog 41 procent af borgerne af sted til en speciallægepraksis.

Også den geografiske placering af speciallægernes praksisser er forskellig, alt efter om man ser mod øst eller vest på danmarkskortet. Beliggenheden er nemlig nogenlunde identisk med, hvor meget borgene i de forskellige landsdele besøger speciallæger; langt de fleste praksisser er således placeret i Region Hovedstaden, der rummer 45 procent af landets i alt 1.739 speciallægepraksisser.

Sygdomme bliver overset

Ikke nok med at folk i yderområderne går næsten halvt så meget til speciallæge som københavnerne. Det er også meget forskelligt, hvor mange konsultationer, man får ved speciallægen, når man først er blevet henvist.

Storkøbenhavnerne bliver i gennemsnit tilset af speciallæger 3,5 gange, mens borgerne i Sønder-, Vest- og Nordjylland nøjes med 2,5 besøg om året. Det viser opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Flere patientforeninger vurderer, at danskerne får en ringere behandling, hvis de bor i en egn med dårlig adgang til speciallæger.

»Det er måske ikke et problem for den store gruppe, der kan klare sig med den praktiserende læge. Men desværre rammer det patienter med komplekse hjertelidelser. Hvis man bliver udskrevet fra hospitalet med hjerteklapsygdom eller hjertesvigt, er det afgørende at sætte den rigtige behandling ind. Men der mangler mange steder speciallæger til at udføre behandlingen,« siger Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen.

Seniorforsker i folkesundhed på Aarhus Universitet Peter Vedsted mener også, at den skæve adgang til speciallæger har betydning for for eksempelvis diagnostik af strubekræft.

»Når der er lange ventetider til øre-næse-halslægen i et område, skal borgeren råbe ’jeg tror, det er strubekræft’ rigtig højt for at komme frem i køen. Vi kan ikke forlange, at alle borgere gør det,« siger han.

Hos øjenforeningen Værn om Synet er man enig i, at dem, der venter pænt på, at det bliver deres tur til at komme til speciallæge og bider smerten i sig, også ender som taberne.

»Man skal selv være opmærksom på synsændringer og reagere prompte og insistere på at komme i behandling. Hvis man har symptomer på for eksempel alderspletter på nethinden og venter på behandling hos øjenlægen, kan man miste læsesynet i løbet af to-tre måneder. En del ’seje’ vestjyske mænd ignorerer symptomerne og bliver derfor svagsynede. For ældre, gangbesværede og folk uden kørekort, er det et problem, hvis der er lang ventetid til øjenlægen,« konstaterer sekretariatschef Erik Lohmann fra Værn om Synet.

Der er for langt til speciallægen

Når der bor mange speciallæger i et område, vil patienterne også gerne bruge dem. Det ser man i København, Odense og Århus, hvor speciallægerne i årevis har slået sig ned. Derimod er der langt mellem de specialiserede læger i yderområderne af Danmark.

Alene i Rudersdal Kommune i Region Hovedstaden er der 59 arbejdssteder for speciallæger. Noget anderledes ser det ud i Region Nordjylland, der kun kan bryste sig af at huse seks procent af det samlede speciallægekorps. 20 procent af speciallægepraksisserne er i Region Midtjylland, og i Ikast-Brande Kommune må man tage til takke med kun to praksisser med speciallæger.

»I en storby er patientgrundlaget i orden, og speciallægen har mulighed for at tjene mere. Derfor har lægerne en tendens til at fylde storbyerne op først. Hvis man skal trække speciallægerne til udkantsområderne, må man bruge guleroden,« mener Peter Vedsted, læge og seniorforsker på Aarhus Universitet.

En anden forklaring på at patienterne strømmer til speciallæger i storbyerne er, at her bor mange højtuddannede, og de presser på for at komme til speciallæge. Nu.

»De højtuddannede er vant til at skaffe sig information. De ved ofte, hvad de har ret til, og det er nærliggende at tænke sig, at de derfor vil til speciallægen med det samme,« forklarer Tine Curtis, forskningsleder i sundhedsfremme og forebyggelse på Statens Institut for Folkesundhed.

Selv om folk i de tyndt befolkede egne må undvære speciallægen, får de stadigvæk behandling. Flere steder foregår undersøgelserne i stedet hos den praktiserede læge eller på hospitalet. Hjerteforeningen er dog bekymret over, at hospitalerne i de tyndere befolkede områder også mangler specialister. Det er derfor svært at få den bedst kvalificerede behandling i yderområderne.

Der mangler dog undersøgelser herhjemme, der viser, om speciallægerne virkeligt forbedrer folkesundheden i storbyerne, eller om det er lige så godt, at blive behandlet af den praktiserede læge og på hospitalet. Lige som mange andre forskere, efterlyser seniorforsker Peter Vedsted bedre undersøgelser.

»Vi ved ikke, om speciallægerne er en effektiv måde at indrette sundhedssystemet på. Måske går sønderjyderne for lidt til speciallæge, men det kan også være, at der er et overforbrug af speciallæger i København. Hvis vi vidste, hvor effektive speciallæger var, ville vi vide, om det er værd at satse på flere speciallæger - eller spild af ressourcer,« siger Peter Vedsted.

Også Frede Olesen, professor i almen medicin på Aarhus Universitet, savner en diskussion af, hvordan Danmark bruger speciallægerne bedst.

»Speciallæger er dyre, og vi ved for lidt om, i hvilket omfang de flytter sundhed. Nogle gange erstatter et besøg hos speciallægen en undersøgelse på hospitalet, men andre gange gør den ikke. Der er behov for at gennemtænke, hvilke speciallæger, der er behov for, og hvor de skal bo i landet. Indtil videre har planlægningen af speciallæger været for tilfældig,« konkluderer professoren.

Flyt speciallægerne

Stod det til formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), skal speciallægerne fremover fordeles meget mere ligeligt mellem landsdelene.

»Det nytter ikke noget, at hver gang, der er en ledig praksis, så slår speciallægen sig ned i hovedstaden. Det er uheldigt i forhold til resten af landet, der mangler speciallæger. I regionerne bliver vi nødt til at aftale, hvor speciallægerne skal bo fremover. Jeg er godt klar over, at københavnerne vil opfatte det som en forringelse, men jeg tror godt, at de kan se, at der er store forskelle på Øst- og Vestdanmark. Hvis regionerne ikke griber ind, vil mange patienter fra resten af landet skulle eksporteres til København.«

Ulla Astman foreslår derfor, at der skal gøres en bred indsats for at lokke flere speciallæger til at slå sig ned i provinsen.

»Vi skal gøre yderområderne mere interessante, og speciallægerne skal have en ekstra pose penge for at gøre en ekstra indsats. Aalborg Universitet bør få en speciallægeuddannelse, så lægerne vænner sig til at bo i området. Når speciallægerne først har stiftet familie og fået børn, er det svært at få dem til at flytte,« siger hun.

Næstformanden i Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Mikkel Holmelund, ser gerne, at speciallægerne bliver spredt mere ud i landet. Så længe det sker frivilligt.

»Regionerne skulle oprette flere ydernumre, så speciallægerne har mulighed for at slå sig ned i yderområderne. Hvis vilkårene for at bosætte sig i for eksempel Vestjylland er i orden, vil speciallægerne også være der. Men man kan ikke uden videre nedlægge speciallægepraksisser i København for at sprede speciallægerne. Når der er en praksis, skal regionen ifølge overenskomsten betale erstatning, hvis man lukker den,« understreger han.

For øjeblikket arbejder Danske Regioner med en plan, der skal fordele speciallægerne bedre geografisk. Om planen vil lykkes, afhænger af overenskomstforhandlingerne næste år mellem regionerne og speciallægerne.

Indtil da er Mikkel Holmelund ikke i tvivl om, hvad det betyder for de danskere, der må undvære speciallægen:

»Hvis man ikke har adgang til en speciallæge, får man ikke en speciallægebehandling. Man kan sagtens forestille sig tilfælde, hvor den alment praktiserende læge ikke spotter en alvorlig tilstand. For patienterne kan det betyde, at sygdommen ikke bliver behandlet så effektivt, flere sygedage og større ubehag.«