Berøringsangst

Chefer famler over for ansatte som har svært ved at læse

Af

Mange chefer finder det udfordrende at tale med medarbejdere, der har svært ved at læse og skrive. Det er et stort problem, som virksomhederne spiller en nøglerolle i at få løst, mener chefkonsulent. Mestre og håndværkere har en særlig udfordring.

Det er svært at tale med håndværkere, der har problemer med at læse og skrive. Sådan lyder det fra mestre og andre ledere i byggebranchen i ny undersøgelse. 

Det er svært at tale med håndværkere, der har problemer med at læse og skrive. Sådan lyder det fra mestre og andre ledere i byggebranchen i ny undersøgelse.  Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

 

Mange chefer har svært ved at tale med medarbejdere, der har svært ved at læse og skrive. Det på trods af, at hver sjette dansker mellem 16 og 65 år har svage læse- og skrivefærdigheder.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Analysen viser, at hver tredje virksomhed finder det svært at tale med deres medarbejdere om kompetenceløft af basale færdigheder som at læse og skrive.

Ifølge chefkonsulent hos EVA Michael Andersen er virksomhederne en central brik i at få løftet kompetencerne hos medarbejderne.

»Mange virksomheder har ikke særlig meget fokus på medarbejdernes læsefærdigheder. Men hvis man skal gøre noget ved det her alvorlige problem, så spiller virksomhederne en nøglerolle. Derfor er det jo en udfordring, hvis for mange virksomheder ikke har fokus på, eller interesserer sig for, det,« siger han til Ugebrevet A4.

Ifølge analysen er det især brancher med mange private virksomheder, der finder det udfordrende. I bygge- og anlægsbranchen finder 41 procent af arbejdsgiverne det svært at tale med deres medarbejdere om disse kompetenceløft. 

 

Fakta om EVA's analyse

Ifølge PIAAC, der er OECD’s internationale kortlægning af voksnes kompetencer, har hver sjette dansker mellem 16 og 65 år - svarende til cirka 583.000 – svage læse- og skrivefærdigheder.

Andelen af personer med læse- og skrivevanskeligheder er størst blandt ufaglærte og faglærte, hvorfor EVA’s analyse har taget udgangspunkt i virksomheder med en vis andel af ufaglærte og faglærte ansat.

UDVID

Virksomheder skal bidrage til kompetenceløft

Ifølge EVA’s analyse er det især virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der har udfordringer med at tale med deres medarbejdere af kompetenceløftene. Det kommer ikke bag på forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

»Det undrer mig ikke, at det er byggebranchens virksomheder, der finder det sværest, for der er rigtig mange små og mellemstore virksomheder, som sjældent har det som fokuspunkt. Når det er så er sagt, så gør bygge- og anlægsbranchen noget ved problemet,« påpeger Søren Heisel i et skriftligt svar til Ugebrevet A4.

Men grunden, til at mange ledere inden for byggebranchen finder det svært at tale om manglende færdigheder, er ifølge chefkonsulent i Dansk Byggeri Jakob Krohn-Rasmussen også, at mange ledere og ejere inden for branchen selv har svært ved at læse og skrive.

Han understreger samtidig, at der i byggebranchen er fokus på netop kompetenceløft inden for at læse og skrive.

»Byggebranchen har i høj grad fokus på kompetenceløft inden for de basale færdigheder. Vi har en del virksomheder, som har taget hånd om det allerede. Her er alle, inklusiv ledere, blevet screenet for at se, om der er et problem. Herefter er der kommet frivillige tilbud om opkvalificering,« siger han til Ugebrevet A4.

Store konsekvenser for ansatte og virksomheder

Ifølge Michael Andersen kan det have alvorlige følger for medarbejderne, hvis der ikke bliver taget hånd om deres svage læse- og skrivefærdigheder. Det kan nemlig være begrænsende i hele uddannelsesindsatsen, idet det også kan være vanskeligt at tage en erhvervsuddannelse eller bare deltage i AMU-kurser.

Samtidig er det også begrænsende for virksomhederne.

»Det gør jo også, at der er grænser for, hvilke opgaver virksomhederne kan sætte medarbejderne til. Og på sigt kan det også blive et problem for de medarbejdere, der måske får svært ved at beholde et job, fordi de mangler basale færdigheder,« siger Michael Andersen.

Ifølge EVA’s analyse er det samtidig inden for brancher, hvor virksomhederne finder det svært at tale med deres medarbejdere og kompetenceløft af basale færdigheder, at der er mest tilbøjelighed til at mene, at det er medarbejdernes eget ansvar at opkvalificere sig.

Det ser Jakob Krohn-Rasmussen ikke som et problem, da man i bund og grund godt kan kræve et vist niveau af kompetencer hos sine medarbejdere.

»En masse virksomheder har taget ansvar. Grundlæggende kan man godt forvente, at man har lært at læse og skrive efter at have gået i skole i 9-10 år. Det er ikke noget, hvor vi mener, at man kan placere ansvaret hos virksomhederne, men det er selvfølgelig dem, der står med problemet, og derfor har man lokalt fundet løsninger på det. Det er jo i alles interesse,« siger han.

Det er et fælles ansvar

Ansvaret og løsningen for at få opkvalificeret medarbejderne er dog ifølge Jakob Krohn-Rasmussen og også Søren Heisel fælles.

»Det er en fælles opgave, hvor staten skal på banen, hvor virksomhederne også gør deres for at opkvalificere medarbejderne, og hvor medarbejderne også er motiverede for at gøre noget ved det,« siger Jakob Krohn-Rasmussen.

En af de virksomheder, der har haft succes med at sende deres medarbejdere på læse- og skrivekurser, er Danske Fragtmænd. HR-chef Frederik Madsbjerg understreger vigtigheden af at italesætte problemet, bryde tabuet og vise, at virksomheden støtter medarbejderne.

»Når man laver sådan et projekt her, handler det om at identificere fakkelbærerne, altså tillidsrepræsentanterne eller de uformelle ledere. Man skal have et par stykker af dem om bord til at italesætte det og sige, at man kan få meget ud af det. Så er det nemlig ikke tabubelagt,« siger Frederik Madsbjerg.

Virksomheden havde forud for det første informationsmøde om det kommende projekt med opkvalificering sendt videomateriale ud med den administrerende direktør, der fortalte om det. Derudover var der videointerviews med en række medarbejdere, der enten var ordblinde eller havde læse- og skrivevanskeligheder, som også havde højere stillinger i virksomheden.

Derudover er der ifølge Frederik Madsbjerg stor gevinst ved, at medarbejderne bliver undervist på arbejdspladsen i arbejdstiden.

»De sidder med deres kolleger, og det giver tryghed, og det tror jeg er vigtigt, for at det kan blive en succes,« siger han.

Løsningen rækker ud over arbejdsgiverne

Hos 3F ser man gerne, at der sættes endnu mere ind over for børn og unge, der har læse- og skrivevanskeligheder eller tilmed er ordblinde.

»Der skal mere fokus på det her både på arbejdspladserne og ude i samfundet. Vi må blive bedre til at spotte personer med læse- og stavevanskeligheder, og så skal hjælpen sættes ind allerede i børnehaven og folkeskolen.«

»Der skal sikres smidigere ordninger, så der hele tiden følges op, når personer med læse- og stavevanskeligheder fortsætter i uddannelsessystemet, for eksempel ved start på en lærlingeuddannelse,« skriver Søren Heisel.

Samtidig er det ifølge 3F fortsat vigtigt at inddrage virksomhederne, så de mennesker, der allerede er ude over grundskolen, fortsat kan hjælpes videre og ikke bliver tabt i globaliseringens digitale greb.

»En del af løsningen er også at sætte problematikken med hensyn til mangelfulde grundlæggende færdigheder i relation til virksomhedernes fortsatte udvikling, herunder digitalisering.«

»Sagen er, at en gennemgribende digitalisering ikke kan lykkes, hvis ikke alle medarbejdere inddrages. Det kræver også, at grundlæggende færdigheder får en langt mere central placering i ledighedsindsatsen. Ledige med mangelfulde grundlæggende færdigheder skal straks i gang med at gøre noget ved det,« skriver Søren Heisel.