Midt i en stress-tid

'Vi kan jo ikke være konkurrencedygtige og produktive, hvis vi alle sammen er sygemeldte med stress'

Af | @GitteRedder

Der er alt for meget brandslukning og for lidt forebyggelse af stress, mener erhvervspsykolog Pernille Rasmussen. Hun ser gerne, at det bliver obligatorisk for alle ledere at tage et kursus i håndtering af stress. 'At skabe trivsel på en arbejdsplads starter oppefra og skal forplante sig ned', siger hun.

»Vi skal turde sige det, hvis vi er udkørte og har mistet overblikket og trænger til hjælp,« siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen og taler for langt større åbenhed om stress og fokus på trivsel.

»Vi skal turde sige det, hvis vi er udkørte og har mistet overblikket og trænger til hjælp,« siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen og taler for langt større åbenhed om stress og fokus på trivsel.
Foto: Gitte Redder, Ugebrevet A4.

 

»Der er desværre meget skyld og skam omkring stress, og det skal vi væk fra. Stress er ikke ledernes skyld, og det er ikke medarbejdernes skyld. Vi skal ikke pege fingre, men samarbejde og sætte ind på alle niveauer for at løse stress-problemet.«

Det siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen. Hun ærgrer sig over stress-situationen i Danmark, hvor 17.000 danskere dagligt er sygemeldte med stress, og hver femte lønmodtager inden for de seneste måneder har haft søvnbesvær, hjertebanken eller andre stress-symptomer.

Og hun betegner det som et kollektivt svigt, at vi ikke har løst det.

»I vores nationale selvforståelse skal vi være konkurrencedygtige, innovative, globale og fremme i skoene. Men vi kan jo ikke være konkurrencedygtige og produktive, hvis vi alle sammen ligger hjemme og er sygemeldte med stress. Så er det svært at være førende i verden,« konstaterer hun med en syrlig ironi.

Ingen har lyst til at føle sig skyldige. Dem, der er stressede føler, at det er dem, den er gal med. Lederne føler sig skyldige, når de har en medarbejder, der er gået ned med stress. Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog.

Økonomer, politikere, forskere og tænketanke taler ustandseligt om gevinsterne ved høj produktivitet, høj beskæftigelsesgrad og at vi skal øge arbejdsudbuddet. Men det kræver ifølge Pernille Rasmussen, at vi er trygge og har overskud på arbejdet.  

»Ud over at der er så mange sygemeldinger på grund af stress, har tusindvis af lønmodtagere det skidt og præsterer ikke ordentligt på jobbet, fordi de er udkørte.«

»Stress koster mange penge, og der er mange gevinster samfundsøkonomisk for virksomhederne og for den enkelte ved at forebygge stress. Der er meget at vinde,« fastslår Pernille Rasmussen.

Stress er udvandet som begreb   

Hun sætter mobilen på flymode, drikker kaffe med mælk og beretter om, hvordan hun som erhvervspsykolog har arbejdet med stress hver eneste dag i femten år.

Dels med klienter, der har været i individuelle forløb i hendes eget firma Grow People. Dels med forskning og formidling, blandt andet som forfatter til fire bøger. Og endelig ved at holde kurser og foredrag om stress ude på arbejdspladser og i organisationer.

Det stigende antal stressramte handler ifølge hende om udviklingen i arbejdslivet. Konstante effektiviseringer og omorganiseringer stresser og bedre bliver det ikke af det grænseløse arbejde med blandt andet mails på mobilen døgnet rundt.

»Folk kommer ind og siger: 'Puh ha'. Ressourcer og kravene til kvaliteten og mængden af arbejdsopgaver hænger ikke sammen. Det meste stress er arbejdsrelateret, men vi skal også huske, at vi ikke kun går ned med stress på grund af arbejdet,« siger hun.

At skabe trivsel på en arbejdsplads starter oppefra og skal forplante sig ned. Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog.

Pernille Rasmussen pointerer, at vi er nødt til at have en mere nuanceret debat om stress.

»Stress-begrebet bliver brugt for bredt i dag, så det bliver upræcist og forkert, og vi kommer til at tale forbi hinanden. Mistrivsel kaldes stress. Hvis man føler sig træt og udkørt, hedder det stress. Jeg har stress, siger folk, men det kan også være en livskrise, sorg eller depression, uden at det er stress,« noterer hun.

Væk fra individualiseringen  

»Lige nu er der desværre en tendens til, at stress bliver individualiseret og udlagt, som at det er den enkeltes problem. Lederne kobler nogle gange årsagen til stress på medarbejderens personlighed eller på private årsager. Hvis en ansat får stress, kæder en leder det måske sammen med vedkommendes skilsmisse eller perfektionistiske personlighed,« forklarer hun.

Men vi skal væk fra individualiseringen og erkende, at stress er et fælles anliggende og et fælles ansvar, betoner Pernille Rasmussen. 

»Ingen har lyst til at føle sig skyldige. Dem, der er stressede, føler, at det er dem, den er gal med. Lederne føler sig skyldige, når de har en medarbejder, der er gået ned med stress,« siger hun.

I stedet for at gøre det til tabu, når en ansat bliver sygemeldt med stress, skal man straks gå i gang med at finde årsagerne og forhindre, at det sker igen. Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog.

Akkurat som der er klare regler og lovgivning omkring det fysiske arbejdsmiljø, bør der også være det mere konkret for stress, mener erhvervspsykologen.

»Hvis en ansat brækker benet ude på gangen, kommer der hurtigt ny belægning på gulvet for at forhindre, at kollegerne risikerer at falde og brække benet. Man lærer af sine fejl og forbedrer hele tiden det fysiske arbejdsmiljø. Akkurat det samme skal vi gøre med det psykiske arbejdsmiljø,« mener hun.  

Obligatorisk lederkursus 

»I stedet for at gøre det til tabu, når en ansat bliver sygemeldt med stress, skal man straks gå i gang med at finde årsagerne og forhindre, at det sker igen,« siger hun.

Men det halter med forebyggelse, når det handler om stress, beklager Pernille Rasmussen.

»Mange arbejdspladser og ledere ved ikke, hvad de skal gøre for at forebygge stress. Men forebyggelse kræver viden og værktøjer. Et godt tiltag er at få lederne på kurser i stress-håndtering. I forvejen er de på lederkurser om innovation, kommunikation, lean og ny teknologi.«

»Ofte har de ikke tid til at deltage i kurser om stress og trivsel, men det bør være obligatorisk for ledere i dag at få viden om det emne,« fastslår hun.

Ledere risikerer at forværre stress 

Pernille Rasmussen oplever, at lederne generelt gerne vil gøre det godt og have deres medarbejdere til at trives.

»Men de har brug for at blive klædt på i forhold til stress, da de ellers ofte risikerer at forværre situationen, fordi de ikke får handlet i tide,« fastslår hun.

Ifølge Pernille Rasmussens manual til stress-bekæmpelse skal både topledere og mellemledere på store og små, private og offentlige arbejdspladser på kurser i, hvad trivsel er, og hvordan man forebygger stress. De skal også have viden om, at deres holdning til stress og trivsel samt deres egen adfærd som rollemodeller er afgørende for, hvordan medarbejderne trives og dermed også præsterer.

»At skabe trivsel på en arbejdsplads starter oppefra og skal forplante sig ned,« siger hun.

Endelig er det vigtigt at acceptere, at forebyggelse tager tid.

»Det er ikke nok med et foredrag på to timer og så tro, at man ikke behøver gøre mere. Det er det samme med sundhed. Du kan ikke spise et æble og løbe en tur og så forvente, at du er sund i et par år. Du bliver nødt til jævnligt at bruge tid og penge på sundhed,« fastslår hun.

Machokultur 

Lederne skal også gå foran i at skabe en kultur, hvor det er okay at tale om, hvordan man har det – og også turde tale om stress.

»Mange arbejder i en machokultur, hvor vi ikke taler om, hvordan vi har det. Vi skal ikke tale stress op og hele tiden sige: 'Åh, hvor er det hårdt og træls.'«

»Men vi skal turde sige det, hvis vi er udkørte og har mistet overblikket og trænger til hjælp. Så skal man som en naturlig ting kunne gå til sin leder og sige, at man simpelt hen ikke kan nå sine opgaver. Åbenhed, og at det er legitimt at sige fra, er et af grundtrinene i forebyggelse af stress,« noterer hun.

Sidste år nedsatte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) et ekspertudvalg om det psykiske arbejdsmiljø. Efter et års arbejde er udvalget med ex-minister Pia Gjellerup (S) i spidsen lige på trapperne med deres anbefalinger til, hvordan vi skaber et bedre psykisk arbejdsmiljø i fremtiden.

Bekymret for at udvalgsarbejde skrottes

Pernille Rasmussen er bekymret for, at ekspertudvalget om det psykiske arbejdsmiljø ikke for alvor vil rykke. Hun henviser til, at der tidligere har været nedsat blandt andet en ekspertkommission, der kom med en stribe konkrete forslag til, hvordan man skaber en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

»Anbefalingerne blev aldrig brugt, så deres arbejde var spild af tid. Jeg er derfor bekymret for, at det samme sker igen. Det er ikke til at bære i betragtning af, at stress-problemerne er så voldsomme, at det kræver ambitioner og handlinger fra både politisk side og fra arbejdsmarkedets parter,« siger hun.

Desværre er mange stresspolitikker for ukonkrete og bliver derved en hensigtserklæring, som ikke gør en forskel. Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog.

Selvom stress er en kompleks størrelse, der ofte har mange årsager, er der ifølge Pernille Rasmussen ingen vej udenom lovgivning for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Lovgivning nødvendig

»Der bør være mere konkret lovgivning. Når man har love, regler og bekendtgørelser for det fysiske arbejdsmiljø, kan man også have det for det psykiske arbejdsmiljø.«

»Alle arbejdspladser bør for eksempel have en stresspolitik, hvor det er helt konkret, hvordan man forebygger stress, håndterer det og har et beredskab, hvis der er stress-ramte. Desværre er mange stress-politikker for ukonkrete og bliver derved en hensigtserklæring, som ikke gør en forskel,« beklager hun.

Hver anden virksomhed har en stresspolitik

Ifølge Pernille Rasmussen er det vigtigt, at en stresspolitik  følges op, ligesom alle skal kende den, og man skal arbejde med den løbende for at sikre, at den virker. 

Tillidsfolkene kunne med fordel være mere indpiskere ude på arbejdspladserne og være med til at sikre, at fokus går fra brandslukning til forebyggelse. Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog.

Virksomhederne sætter ikke konkrete mål for stress-bekæmpelse, og det vil en obligatorisk stress-plan kunne afhjælpe, anfører hun.

Og så savner hun, at flere virksomheder laver aftaler internt. Man kunne for eksempel lade sig inspirere af tidligere uddannelsesminister Søren Pind (V), der forbød de ansatte i departementet at maile til hinanden om søndagen.

»Man behøver ikke at have en stor forkromet plan, men man kan helt lavpraktisk få en mailkultur og en kultur om ikke at forstyrre hinanden i ferien men have autoreply på sin mail. Mit råd er: Gør noget! Sæt noget i gang, prøv jer frem og evaluer på det, men vend ikke ryggen til problemerne og nøjes med brandslukning,« siger hun.

Tillidsfolk skal være indpiskere  

Ifølge Pernille Rasmussen har fagbevægelsen også en vigtig rolle i bekæmpelse af stress.

»Fagbevægelsen er også gode til at sætte fokus på problemets omfang. Jeg tænker, at det vil være værdifuldt, hvis de forskellige fagforbund kommer med konkrete løsningsforslag i den her debat,« siger hun.

Blandt andet efterlyser hun, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i langt højere grad hugger bremsen i overfor arbejdsgiverne, når deres kolleger rammes af stress og overbelastning.

»Generelt synes jeg, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter med fordel kan blive brugt mere i kampen mod stress. De har jo en central rolle at spille,« fastslår hun.

»Men de er ofte ikke klædt nok på og er heller ikke aktive nok på arbejdspladserne. Tillidsfolkene kunne med fordel være mere indpiskere ude på arbejdspladserne og være med til at sikre, at fokus går fra brandslukning til forebyggelse,« mener Pernille Rasmussen.