Vækmedbøvletinger

Af | @JanBirkemose

Beskæftigelsesministerens nye korstog mod de regler, hun selv har indført, virker mest af alt som en charmeoffensiv, der skal forbedre hendes muligheder for genvalg.

Hvis det var en imam, ville vedkommende omgående blive beskyldt for at tale med to tunger. Men eftersom det er landets beskæftigelsesminister, der i fuld offentlighed udstiller, at hun gerne gør et og siger noget andet, udløser hendes politiske dobbeltspil ikke andet end positive avisoverskrifter.

Sagen er nemlig, at Inger Støjberg (V) nu vil tage et oprør med de mange bureaukratiske regler, der har bredt sig som et vildnis i beskæftigelsesverdenen. Derfor har hun oprettet en ny hjemmeside, hvor alene navnet sender klare signaler om, at Støjberg har trukket det snusfornuftige kort: www.vækmedbøvletinger.dk. Her kan alle skrive direkte til Inger, som så vil se, om hun kan få luget ud i al bøvlet.

Det er jo alt sammen meget smukt og sympatisk. Og hvis ikke det var, fordi hovedparten af de mange regler, som Støjberg nu betegner som bøvl – men som de ledige snarere omtaler som pisseirriterende tidsspild og kontrol – var opfundet af Støjberg og hendes forgænger Claus Hjort selv, skulle der ikke lyde et eneste kritisk ord herfra. Tværtimod.

Men det er kun en uge siden, at Inger Støjberg varslede, at de langtidsledige skal have tredoblet antallet af samtaler på jobcentret. Med den forventede stigning i gruppen af langtidsledige vil alene det bøvl betyde 720.000 samtaler næste år.

Det er dog næppe den regel, som de ledige skal sætte næsen op efter at få fjernet, eftersom Inger Støjberg ikke engang har nået at indføre den. Spørgsmålet er, om de ledige overhovedet kan overbevise ministeren om, at der er bøvlede regler, der kan undværes. I så fald vil det koste spandevis af ministerhjerteblod, idet stort set al bureaukratiet er indført med flammende begejstring for enten at kontrollere de ledige eller for at motivere dem til at holde op med at gå rundt og være så ledige.

Ganske vist er beskæftigelsesministeren forbløffende ærlig og indrømmer til Berlingske Tidende, at en stor del af de regler, der trænger til en tur i kompostkværnen, er indført af den borgerlige regering: »Der skal man ikke være bange for at sige, at vi måske har indført nogle regler, som har været hæmmende for, at ledige er kommet tilbage i arbejde«. Hvis Støjberg dermed mener, at bureaukratiet har forhindret de ledige i at fokusere på at søge job, fordi de brugte tiden på meningsløse jobansøgninger for at opfylde kravet om fire ansøgninger om ugen, eller at jobkonsulenterne ikke har haft tid til at hjælpe de ledige med at finde arbejde, fordi de har brugt tiden på at udfylde blanketter og formularer, har hun fuldstændig ret.

Men det virker en smule mystisk, at hun – efter hendes parti har haft regeringsmagten i snart ni år – kommer og beder om hjælp og gode råd fra de ledige til, hvordan hun skal rydde op i sit eget bøvl. I den tid har tusindvis af debatindlæg, høringssvar, avisartikler, politiske taler og nødråb fra både de ledige og de ansatte i jobcentrene haft et fuldstændig entydigt budskab til regeringen om, at det voksende bureaukrati ikke skaber nye job.

Hvis signalet nu også er trængt ind bag regeringens panser, er det da positivt. Men med vækmedbøvletinger-titlen ser initiativet i lige så høj grad ud som en charmeoffensiv for Støjberg selv. I hvert fald kan hun være helt sikker på, at en efterfølger på hendes post næppe kører hjemmesiden videre i det navn, hvis vælgerne eller statsministeren skulle finde på at sige vækmedinger.dk