Unge bliver født til kontanthjælp

Af

Især mennesker med belastede familiebaggrunde havner på kontanthjælp. Det viser en ny, stor kortlægning af unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år. Eksperter vurderer, at indsatsen for at bryde den sociale arv i Danmark ikke længere er et spørgsmål om økonomi, men handler om at opdrage de udsatte familier.

Foto: Foto: Keld Navntoft/Scanpix

UD AF SKYGGEN Risikoen for at komme på kontanthjælp er markant forhøjet for unge, der kommer fra en belastet baggrund. Det viser en stor analyse, der kommer samtidig med regeringens udspil til en kontanthjælpsreform.

På baggrund af en kortlægning af 51.000 unge mellem 18 og 29 år, som var på kontanthjælp i efteråret, kan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udpege fire familieparametre, som øger risikoen for at komme på kontanthjælp voldsomt:  

  • En eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension.
  • Barnet boede som 15-årig ikke sammen med både mor og far.
  • Ingen af forældrene har en uddannelse ud over grundskolen.
  • Familieindkomsten er blandt de 20 procent laveste.

Jo flere af faktorerne, der er til stede under opvæksten, jo større er sandsynligheden for at komme på kontanthjælp. Således modtog 24 procent af de unge, som er vokset op i familier, hvor alle fire faktorer gør sig gældende, kontanthjælp.

Omvendt var det færre end tre procent af de unge, som ikke havde levet med et eneste af de nævnte forhold under opvæksten, som fik kontanthjælp i efteråret.

Tilbage til forældrene

På baggrund af kortlægningen konkluderer eksperter, at hvis tilgangen til kontanthjælp skal stoppes, skal samfundet gribe ind over for udsatte familier.

Carsten Bøtker leder UU-Vestegnen - et projekt, hvor fem Vestegnskommuner skubber udsatte unge i uddannelse. Han fremhæver, at 20 års arbejde med socialt udsatte børn og deres familier har lært ham to ting, der kan gøre en forskel:

  • Familieklasser, hvor familien fik undervisning et par gange om måneden, og hvor især forældrene blev oplært i forældrerollen.
  • En familiecoach, som kommer i hjemmet og støtter forældrene i at få børnene af sted om morgenen, får ungerne ind om aftenen og taler med børnene undervejs.

Eksemplet med en familiecoach har allerede givet positive erfaringer hos flere familier, oplyser han.

»Mange af de her forældre, mest enlige mødre, blev utroligt glade, fordi de fik magten tilbage over deres egne børn. De kunne bedre få deres børn i tale, og der stod mere respekt om dem, og de turde være mere konsekvente over for børnene. Det er et skridt på vejen til at opfinde nye måder at få de mest udsatte forældre i tale,« siger han.

Familien skal efteruddannes

Også en af landets førende forskere i social arv, professor i sociologi Martin D. Munk, Aalborg Universitet, anbefaler adfærdsprogrammer for særligt udsatte familier for at ændre tilgangen til kontanthjælp.

»Vi ved, at familien spiller den største rolle for det enkelte menneskes livsbane. Og vi ved, at børn af ufaglærte i højere grad gennemfører en uddannelse, hvis deres familier støtter dem, selv om de selv ingen eller meget lidt uddannelse har. Og hvis vi ikke får ændret de mest udsattes menneskers vaner, kommer vi fortsat til at se billedet fra den her undersøgelse om både fem og ti år,« vurderer han.

’Familieprogrammet’, som Martin D. Munk kalder sit forslag, skal øge familiernes forståelse af ’negative sociale, ressourcemæssige, kropslige og emotionelle strukturer’, en slags efteruddannelse, ligesom familien skal i en form for kognitiv terapi, der – som når psykologer arbejder med kriminelles adfærdsmønstre – bidrager til at ændre negative adfærds- og sociale mønstre hos det enkelte menneske for derefter at genopbygge en ny social adfærd i familien.

»Du skal ind i familierummet, og det er selvfølgelig kontroversielt med privatlivets fred og alt det der, men de her familier mangler ikke bare ressourcer, de mangler også færdigheder. Hvordan taler man til sine børn? Hvis man taler grimt eller nedgør sine børn – tror man så, man hjælper dem? Studier har vist, at hele familier skal i en form for kognitiv terapi, hvis du skal aflære nogle dårlige mønstre,« siger han og fortsætter:

»Så er der nogle, der siger, at vi ikke kan tvinge familier til at gå i kognitiv terapi. Men der er jo så mange andre ting, vi alligevel tvinger de her familier til – hvorfor så ikke det her? Det er jo for at hjælpe dem,« siger Martin D. Munk. Han vurderer, at man med et familieprogram vil kunne ændre vanerne hos 20-30 procent af de hårdest belastede familier.

Forældrene er imødekommende

Ifølge Carsten Bøtker fra UU-Vestegnen er adfærden hos uddannelsesfremmede børn så udtalt, at han hurtigt kan vurdere, om et barn kommer fra et uddannelsesfremmed hjem.

»I forhold til unge, som har brug for særlig støtte, er de fire familieparametre, som I omtaler i denne undersøgelse, fremtrædende,« siger han og fortsætter:

»Når unge falder fra i uddannelsessystemet, er der flere ting, som er signifikante. Det ene er deres meget beskedne boglige, skolemæssige færdigheder. De kan ikke knække koden for at forstå, hvad der foregår på en ungdomsuddannelse. Deres personlige og sociale forudsætninger er ikke udviklet tilstrækkeligt. Behøver jeg møde hver dag? Skal jeg finde mig i modstand – og ligger uddannelsen ikke også for langt væk?« fortæller Carsten Bøtker.

Hans erfaring er, at udsatte familier ikke opfatter det som kontroversielt, at kommunen stiller spørgsmålstegn ved en far eller mors forældrekompetencer.

»Mange af de her mennesker er i forvejen ’bakket godt op’. I praksis siger forældrene derfor ofte: Hvad er det, du har – hvad kommer du med, og hvad kan jeg få ud af det? Vi møder ofte en form for åbenhed og imødekommenhed,« fortæller Carsten Bøtker.

Sæt ind over for helbredet

Professor i sociologi Mads Meier Jæger, Københavns Universitet, fik sidste år 10 millioner kroner fra EU’s Forskningsråd til at forske i social arv i Europa. Han er enig i, at det er tid til at trække i nye håndtag i forhold til udsatte grupper.

»Det har traditionelt været sådan, at hvis man havde problemer, fik man bare nogle flere penge, og det har bragt os rigtigt langt med at bryde den sociale arv. Det næste, der skal til, er, at vi skal ind og hjælpe familierne,« siger han og peger på, at et øget fokus på helbredstilstanden hos udsatte familier er et sted at påbegynde adfærdsændringen.

»Hvis man kunne give sundhedsplejerskerne et øget mandat til at gå ind i familierne og sige: ’Det går altså ikke, det der’, så kunne man gøre mere for at bryde den sociale arv,« vurderer Mads Meier Jæger.

Op-ad-bakke-følelse

I AE-analysen betegnes unge, der er vokset op med tre til fire risikofaktorer, som unge med ’svag hjemmebaggrund’, mens unge, som ikke har levet med en af de fire risikofaktorer, har en ’stærk hjemmebaggrund’.

Ifølge analysen har unge med svag baggrund næsten ni gange så stor sandsynlighed som de stærke unge for at ende i matchgruppe 3 – de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere.

Og chancen for at ende som langvarig kontanthjælpsmodtager – med mere end tre år på kontanthjælp – er 11 gange større for unge med en svag hjemmebaggrund end for de, der kommer fra en stærk familie.

Lars Andersen, som er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at mennesker, der vokser op i en udsat kontanthjælpsfamilie, ofte får en ’op-ad-bakke-følelse’.

»Det er langt sværere at få en velfungerende dagligdag, hvis man ikke har så mange penge. Og hvis man ikke har tradition for at få en uddannelse, kan det være, at man ikke stimulerer sine børn så meget. Man arver på godt og ondt sine forældres normer,« siger Lars Andersen. Han peger på, at samfundet bør sørge for, at folkeskolen lykkes, og at de unge dernæst får en ungdomsuddannelse.

»Mange på kontanthjælp har ikke en uddannelse ud over folkeskolen,« siger han.

Børn stimuleres forskelligt

Mads Meier Jæger peger på, at højtuddannede simpelthen bruger tiden med deres børn anderledes end lavtuddannede, hvilket har stor betydning, når den sociale arv skal brydes.

»Når højtlønnede forældre leger med deres børn, spiller de scrabble. De taler med børnene, man køber trælegetøj, og man putter firkanter og trekanter ned i kasser – helt uden at tænke over det. På et tidspunkt satte nogle amerikanske forskere en båndoptager op hjemme hos henholdsvis højt- og lavtuddannede familier med småbørn. Og der blev talt fire gange så meget hos de højtuddannede som hos de lavtuddannede. Den sproglige stimulering starter simpelthen tidligere hos højtuddannede,« siger han og fortsætter:

»Vi ved, at den tidlige periode i et barns liv, de første tre år, er ekstremt vigtig for barnet, og i lavtuddannede hjem får man ikke så meget med i bagagen fra starten. Så bliver det nærmest en forstærkende effekt, der kører hen over hele livet. Hvis man starter dårligt, bliver det svært at følge med senere,« siger Mads Meier Jæger.

Ifølge Martin D. Munk lever børn fra udsatte familier med bevidstheden om, at de ikke er som flertallet af danskerne. Omvendt kan de også få fornemmelsen af, at den måde, familien lever sit liv på, trods alt er sådan, man bare gør – i den familie.

»For nogle bliver det det normale, efterhånden som de vokser op i de her familier. Derfor får de vanskeligt ved at rykke ud af den situation,« vurderer Martin D. Munk.

Reform skal hjælpe børnene

I regeringens optik er man allerede opmærksom på kontanthjælpsfødekæden. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forklarede i går til BT, at regeringen vil bruge 250 millioner kroner på at hjælpe enlige mødre til at få en uddannelse – og for at bryde den sociale arv. I indledningen til gårsdagens udspil til en kontanthjælpsreform står der:

»Udspillet handler ikke alene om indsatsen for den nuværende generation på kontanthjælp. Det handler også om den næste generation.«