Ungdomsvolden skyder i vejret

Af | @IHoumark

Dobbelt så mange unge bliver i dag sigtet for vold eller trusler som i 1990. En del af væksten kommer af, at unge i højere grad bruger våben og udplyndrer folk på gaden. Regeringens politik med hårdere straffe har slået fejl, mener ekspert.

UNG VOLD Når mange for tiden bliver overfaldet eller sågar skudt på, er der langt fra tale om enkeltstående sager. Faktisk er forbrydelserne udtryk for en foruroligende udvikling. Målt over perioden 1990 til 2007 er antallet af unge personer sigtet for voldelig kriminalitet blevet fordoblet. Og antallet af sager, hvor de unge typisk har brugt knive eller andre våben, er blevet intet mindre end tredoblet i perioden.

Det viser tal fra en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har udarbejdet for Ugebrevet A4. Analysen har fokus på unge mellem 15 og 24 år, og viften af voldelige forbrydelser består af alt fra knytnæveslag til drab.

Antallet af unge, der er sigtet for voldelige forbrydelser, er steget fra 2.700 i 1990 til 5.200 i 2007. Denne fordobling gør indtryk på en af landets førende eksperter i unges kriminalitet.

»Det er en utrolig trist udvikling, at flere unge udøver vold på den ene eller anden måde,« siger juraprofessor ved Københavns Universitet og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith.

En del af udviklingen tilskriver hun det forhold, at flere unge hænger ud på gaderne.

»Det er noget skidt, når unge er på gaden og keder sig, for så finder de på at gøre alle mulige forkerte ting. Eksempelvis er det sådan i nogle indvandrermiljøer, at der ingen kultur er for, at de unge har deres eget værelse, så de er nødt til at mødes på gaden eller i butikscentre,« siger Eva Smith.

Ifølge analysen fra AErådet er antallet af sigtelser mod unge for grov vold vokset fra rundt regnet 300 i 1990 til 1.100 i 2007. Det er en tredobling af de alvorlige sager, hvor der eksempelvis er brugt knive, knuste flasker, eller den unge forbryder har sparket et offer i skridtet eller i maven. Om udviklingen i brutal vold siger Eva Smith:

»Der er kommet flere knive, køller og skydevåben i omløb i nogle kredse af unge. Og når man først har prøvet at få bank af en baseballkølle, så begynder man selv at bevæbne sig. På den måde eskalerer det, for alle føler, at de er nødt til at give tilbage med samme mønt.«

Danske drenge mere voldelige

Hvis man zoomer ind på de forskellige grupper af unge og deres vold, viser der sig, at volden især er i stigning blandt helt almindelige unge danske mænd, der er vokset op med både mor og far i familier, der aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder. Blandt dem er andelen med en voldsigtelse steget med hele 58 procent i løbet af de seneste ti år.

Men hvordan går det til, at flere unge med forholdsvis god baggrund, udøver vold?

»Det kan virke truende på etniske, danske unge, når unge med indvandrerbaggrund går rundt sammen i grupper. Dertil kommer nogle politikeres megen snak om kriminelle med indvandrerbaggrund. Det skaber angst og utryghed. Nogle unge med dansk oprindelse føler måske på den baggrund, at de også bliver nødt til at gå sammen i grupper eller bander. Det kan få volden til at eskalere,« siger Eva Smith.

Ikke færre end 1.700 volds-sigtelser mod unge mænd med dansk oprindelse fra velfungerende hjem blev det til i 2007. Det var en tredjedel af alle volds-sigtelser det år. Med til billedet hører dog, at de relativt mest voldelige typer af unge er at finde blandt drengene; de unge, der har været omfattet af en såkaldt børnesag – eksempelvis anbragt uden for hjemmet; og unge med indvandrerbaggrund.

Regeringen lover ny voldspakke

Eva Smith mener, at man på baggrund af væksten i unges vold må konkludere, at en bærende del af regeringens retspolitik ikke virker.

»Nu har regeringen i løbet af sine otte år ved magten skærpet straffene for vold. Men kigger man på statistikkerne for volds-kriminalitet, ser de skærpede straffe ikke ud til at virke. Så bruger regeringen et argument om, at man i det mindste får de voldelig væk fra gaderne. Men dermed siger man jo også, at de voldelige nok har tænkt sig at overfalde andre igen, så snart de bliver løsladt. Det er jo sørgeligt, at man sådan nærmest opgiver nogle mennesker,« siger Eva Smith.

Venstres retsordfører Kim Andersen vil på ingen måde være med til at afskrive effekten af hårdere straffe.

»Der er en evindelig, næsten religiøs debat om effekten af hårdere straffe. Men det står fast, at når nogle bliver spærret inde i fem-ti år, så laver de ikke kriminalitet imens. De hårdere straffe virker både præventivt og har betydning for folks retsfølelse,« siger Kim Andersen.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup mener, at regeringen har en »middelalderlig« tankegang i forhold til straf, fordi den virker mere optaget af at bure unge inde end at forebygge eller afbryde deres kriminelle løbebane.

»Udviklingen i unges vold er skræmmende og viser, at den borgerlige retspolitik ikke virker. Det er en ren tilståelses-sag for regeringen. Selv om regeringen siger alt muligt andet, så er der blevet skåret ned på den forebyggende indsats. De ’skæve’ unge - der har haft en dårlig opvækst, dropper ud af skolerne eller ikke får sig et job - får alt for lidt opmærksomhed og hjælp fra kommunerne og andre myndigheder,« siger Karen Hækkerup.

Kim Andersen (V) finder Karen Hækkerups udmelding »forkert og plat«.

»Væksten i unges vold hænger sammen med, at vi i højere grad er blevet en del af det internationale samfund, så den grove vold og kriminalitet, vi før mest har set i verden omkring os, nu også dukker op i Danmark. Samfundet er blevet mere forrået. Den udvikling kan man ikke tillægge nogen politisk farve,« siger Kim Andersen.

Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet - der er udpeget af regeringen, og som professor Eva Smith sidder med i - kommer til september med en række forslag til, hvordan man nedbringer ungdomskriminaliteten. Og forslagene vil blive fulgt op, lover Kim Andersen, og siger:

»I efteråret kommer regeringen med en stor pakke, der har til formål at forebygge unges vold. Vi skal have en tidligere og mere koordineret indsats i kommunerne.«

Han vil ikke afsløre indholdet af pakken, men ifølge forskellige kilder bliver det sandsynligvis en blanding af pisk og gulerod til kommunerne. Pisk eksempelvis i form af at kommunerne skal betale en del af unge borgeres fængselsophold, og gulerod i form af flere ressourcer til samarbejdet mellem skoler, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet).

Provinsen er mest voldelig

Nogle kommuners arbejde for at bremse vold blandt unge halter. Ifølge analysen fra AErådet er der nemlig meget stor forskel på, hvor stor en andel af de unge i landets kommuner, der overfalder eller truer andre.

På en liste, hvor man måler på andelen af unge personer sigtet for vold, ligger nogle landkommuner og provinsbyer som Esbjerg og Slagelse i top. Storbyerne Århus og København ligger derimod helt i bund. Øverst på listen over kommuner med en stor andel af voldelige unge ligger Gribskov i Nordsjælland. Her blev ikke færre end 62 unge sigtet for voldelige forbrydelser i 2007. Faktisk er det hele 30 flere, end man skulle forvente i forhold til antallet af unge i kommunen og deres sociale baggrund, viser en sofistikeret beregning foretaget af AErådet.

Eksperterne har svært ved at finde en forklaring på, hvorfor nogle kommuner skiller sig ud. Lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Anette Storgaard, mener dog, at tallene kan være en god anledning for kommunerne til at se nærmere på egen indsats.

»Hvis jeg boede i en kommune med relativt mange unge sigtet for vold, ville jeg interessere mig for, hvad kommunen gør i forhold til dem, der dropper ud af en uddannelse eller ikke har et job. Hvis ikke ’systemet’ i tilstrækkelig grad tager hånd om udsatte unge, så viser statistikkerne, at relativt mange af dem havner på den forkerte side af loven,« siger Anette Storgaard.

Syg ungdomskultur

Anette Storgaard fortæller, at hun ikke er blevet »bange for at gå ud af døren« på trods af den voldsomme vækst i unges vold.

»En del af stigningen i den registrerede vold skyldes, at grænserne - for hvad folk opfatter som vold - har rykket sig. Eksempelvis er det sådan, at hvor unge for år tilbage langt fra i alle tilfælde ville anmelde et knytnæveslag tildelt på et diskotek, så er de mere tilbøjelige til at gøre det i dag,« siger Anette Storgaard, og fortsætter:

»Generelt synes tærsklen for, hvad vi anmelder som vold, at have rykket sig. Jeg har hørt politifolk joke med, at hvis to mænd har været oppe at slås, så løber de bagefter om kap ned til politistationen for at anmelde det.«

En række eksperter, inklusive Anette Storgaard, er enige om, at flere anmeldelser ikke er hele forklaringen på den voldsomme stigning i vold udøvet af unge. Ud over øget udbredelse af våben peger lederen af Justitsministeriets forskningskontor, Britta Kyvsgaard, også på nogle andre forhold.

»Den slags gaderøverier, hvor unge går efter folks mobiler eller kontanter, ser ud til at være i vækst,« siger Britta Kyvsgaard.

Hun fremhæver også, at det i drengebander og nogle miljøer giver point at opføre sig som en gangster.

»Det lader til, at det i nogle subkulturer blandt de unge giver status at udvise magt og dominans i gademiljøet, hvilket kan resultere i overfald på andre unge. Eksempelvis var det jo ikke for at berige sig, at to unge mænd overfaldt og dræbte den 19-årige Anton Njie Hansen i januar 2008. Den hue, de forlangte, havde jo kun symbolsk værdi,« siger Britta Kyvsgaard.