UDANNELSE

Ungdomsuddannelser: Umuligt at spare og satse på samme tid

Af

Regeringen har bedt eksperter komme med forslag til, hvordan flere unge kan hjælpes til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men besparelser betyder, at forslagene er urealistiske. Sådan lyder budskabet fra skoleforeninger, som efterlyser investeringer i uddannelse til unge.

At hjælpe flere unge gennem faglige uddannelser bliver ikke nemmere med de planlagte besparelser. Mindre klasser og øget brug af mentorer er ellers højt på listen over de indsatser, som eksperter peger på.

At hjælpe flere unge gennem faglige uddannelser bliver ikke nemmere med de planlagte besparelser. Mindre klasser og øget brug af mentorer er ellers højt på listen over de indsatser, som eksperter peger på.

Foto: Henning Bagger/Scanpix

Mentorordninger, mindre klasser og undervisning målrettet hvert enkelt elev. Tættere kontakt mellem lærere og elever samt skræddersyede uddannelsesplaner. Det er ifølge et stort forskningsprojekt fra KORA, SFI og EVA nogle af de vigtigste svar på, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det fremgår af en række rapporter, som de tre forskningsinstitutter sammen har udarbejdet for Undervisningsministeriet.

Det er lige præcis den type tiltag, eksperterne peger på, som er ved at forsvinde, fordi økonomien ikke er til det. Annette Nordstrøm Hansen, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

De skal danne grundlag for en ny politik på området, når eksperter i løbet af foråret kommer med en række anbefalinger på baggrund af rapporterne, der blev offentliggjort sidste uge.

Fagfolk siger til Ugebrevet A4, at de løsninger, som forskerne allerede nu peger på, er gode, men at de går i den stik modsatte retning af regeringens politik.

Regeringen har planlagt at skære 2 procent om året i budgettet for ungdomsuddannelser frem mod 2020. Det almene gymnasie er også blevet ramt af en besparelse på 3,7 procent for at finansiere erhvervsuddannelsesreformen, hvilket betyder, at de i alt skal spare 5,7 procent i 2017.

Det hænger ikke sammen, hvis man spørger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, som mener, at det er urealistisk at realisere tiltagene på grund af nedskæringerne.

»Det er lige præcis den type tiltag, eksperterne peger på, som er ved at forsvinde, fordi økonomien ikke er til det. Vi kan se, at der kommer endnu flere elever i klasserne i næste skoleår – især i starten af forløbene,« siger hun og tilføjer:

»Vi vil se, at tutor- og mentorordninger forsvinder, og at lærerne får mindre tid til kontakt med de enkelte elever.« 

Den holdning deler direktør hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov. 

»Vi kan ikke inden for de nuværende økonomiske rammer skrue op for brugen af redskaber som mindre klasser, mere lærerdækning og udvide brugen af mentorer,« siger han og forklarer, at mange lærere på landets erhvervsskoler har fået en fyreseddel som følge af besparelser på området.

»Det eneste sted, vi på erhvervsskolerne kan hente de omprioriteringer, som vi bliver bedt om nu, er i lærernes lønnninger. Det betyder, at der bliver færre lærere, hver gang man skærer ned, og dermed bliver der også mindre tid til den enkelte elev. Det er en logisk konsekvens. Hvis der er en million kr. mindre i budgettet, så er der to færre lærere ansat på skolen næste år,« siger Lars Kunov.

Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, peger på, at regeringen har fundet det nødvendigt at spare på uddannelses- og kulturområdet, som ellers tidligere har været fredet fra nedskæringer.  

»Der har regeringen valgt at sige, at de også skal kigges efter i sømmene, så kan de også være med til at bidrage til bedre behandling på sygehusene og andre formål. Det er en politisk prioritering, som regeringen har valgt at træffe,« siger hun og forklarer, at man vil indkalde de øvrige partier i forligskredsen til forhandlinger, når eksperternes endelige anbefalinger er klar senere på måneden.  

S og SF bakker op om kritik

Ifølge SF’s undervisningsordfører betyder nedskæringerne, at nogle eleverne må tage plads i vindueskammene, fordi der er for mange elever i klasserne. Han mener også, at fyringer af lærere i større skala resulterer i, at der bliver mindre tid til den enkelte elev, rette opgaver og mundtlig feedback.

»Der er intet, som tyder på, at uddannelsesinstitutionerne vil være i stand til at gennemføre de her forløb, som er ekstra omkostningstunge. Vores anbefaling er, at regeringen trækker omprioriteringsbidraget tilbage,« siger Jacob Mark.

Hos Socialdemokraterne efterlyser man en forklaring fra ministeren på, hvordan regeringen vil lykkes med at få flere unge i uddannelse, mens de sparer på området. 

»Vi står med en gruppe af unge mennesker, som har svært ved at komme videre. Dem bliver vi selvfølgelig nødt til at tage hånd om, men det er selvfølgelig svært i en tid, hvor regeringen har valgt at spare,« siger undervisningsordfører, Anette Lind, og forklarer, at partiet vil rulle en del af besparelserne på ungdomsuddannelserne tilbage, hvis de får magten ved næste folketingsvalg.  

Skoleforeninger ønsker investeringer

Lars Kunov lægger vægt på, at der er behov for en tættere kontakt mellem lærere og elever i undervisningen. Derfor mener han, at der skal satses på at forøge digitaliseringen på uddannelserne, der vil give mulighed for at lave digitale elevplaner og anvende programmer, som tilpasser undervisningen efter den enkelte elevs behov.

Det betyder ifølge direktøren, at eleverne kan arbejde selvstændigt, mens lærerne i højere grad frigøres, så de kan tage sig af de elever, som har de største behov. 

»Men hvis vi skal øge brugen af de digitale redskaber, der findes, så kræver det også, at vi investerer i, at lærerne bliver klædt på til at mestre den opgave. Og så går det ikke at spare samtidigt,« siger han og tilføjer:

»Hvis man vil rationalisere og effektivisere en privat virksomhed, så kræver det også investeringer.«  

Gymnasieskolernes Lærerforening er helt enige i den vurdering. Ifølge Annette Nordstrøm Hansen skal lærerne have mere tid til de enkelte elever, hvis flere unge fremover skal tage plads på skolebænken.

Men hun ser det som en klar forudsætning, at besparelserne trækkes tilbage.

»Regeringen bør få øjnene op for, at uddannelse ikke kun er en udgift, men også er en investering. Jeg er sikker på, at det samfundsøkonomisk kan betale sig,« siger hun. 

Hvis man investerer i en ledig eller et ungt menneske for at hjælpe dem i job eller uddannelse, så bliver det alene betragtet som en udgift. Det er dybt paradoksalt. Jacob Mark, uddannelsesordfører, SF

SF: Regeringen er blinde for gavnlige effekter

Jacob Mark fra SF bakker op om kritikken fra skoleforeningerne. Han hæfter sig ved, at regeringen som regel lægger stor vægt på gavnlige afledte dynamiske effekter, når det eksempelvis handler om skattelettelser eller kontanthjælpsloftet, som betyder, at gevinsten ved at trække i arbejdstøjet bliver større.   

»Men hvis man investerer i en ledig eller et ungt menneske for at hjælpe dem i job eller uddannelse, så bliver det alene betragtet som en udgift. Det er dybt paradoksalt, at man på den måde er blind over for de positive dynamiske effekter ved uddannelse og investeringer i velfærd,« siger han.  

På spørgsmålet om, hvorvidt det hænger sammen at gennemføre besparelser på 2 procent om året, når regeringen samtidig har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, svarer Venstre.

»Det kan man jo være nødt til. Undskyld mig, men jeg tror da egentlig, at vi alle sammen som mennesker er klar over, at det er rarest at være fri for at lave besparelser. Men nogle gange er man, selv i en privatøkonomi, også nødt til at omprioritere, hvis man for eksempel ønsker at tage på ferie, siger Anni Matthiesen og tilføjer:

»Så er der andre ting, man måske ikke får råd til i månederne op til ferien.«

DF åbner pengekassen på klem

Hos Dansk Folkeparti erkender undervisningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, at der kan være behov for at droppe planlagte besparelser for ungdomsuddannelser. DF har været med til at gennemføre nedskæringerne på uddannelsesområdet, men nu erklærer partiet sig muligvis klar til at tage skeen i den anden hånd.     

»Det er et incitamentsbidrag, som vi har lagt ned over alle offentlige områder. Det er ikke, fordi vi synes, at det er en supergod idé, når vi også vil lave nogle ekstra tiltag,« siger han og tilføjer:

»Derfor siger vi også, at vi er nødt til at se på, om der er mulighed for at skabe noget rum til at få det til at ske.«

Jens Henrik Thulesen Dahl forklarer, at det ikke giver mening, når man fra politisk hold beder uddannelsesinstitutionerne om at tage sig af flere opgaver, hvis man ikke samtidig tilfører flere ressourcer til området eller har konkrete forslag til oplagte effektiviseringer. Derfor overvejer DF, om man fremover skal friholde udvalgte områder i det offentlige fra det årlige sparekrav – herunder ungdomsuddannelser.