Ung muslimsk vækkelse

Af | @MichaelBraemer

Religionen styrkes i alle muslimske grupper i Danmark. Mest markant er udviklingen blandt yngre, velintegrerede kvinder født i Danmark, viser den første undersøgelse af religionens betydning for indvandrere. Naser Khader efterlyser teologer, der kan nytænke islam.

ISLAM OG INTEGRATION De er unge, moderne, selvstændige og veluddannede, og de lever i et velfærdssamfund. Ifølge alle teorier skulle deres religiøsitet være på retur, men unge med indvandrerbaggrund i Danmark lader sig ikke styre af sociologiske modeller. De tager i stigende antal islam til sig og dyrker religionen på en langt mere opsøgende og selvstændig måde end deres forældre. Samtidig er der flere unge end ældre indvandrere, der lader religionen præge deres livsførelse.

Det fremgår af Integrationsstatus 1. Halvår 2004 foretaget af Catinét Research. Catinét undersøger regelmæssigt, hvor religiøse flygtninge og indvandrere betragter sig selv. Men den nye undersøgelse udfylder et hul ved for første gang at undersøge religionens betydning for indvandrerne, og hvordan de dyrker den.

Undersøgelsen offentliggøres først på en pressekonference på torsdag, men Ugebrevet A4 kan i dag løfte sløret for hovedresultaterne:

  • Efter nogle år med vigende religiøsitet blandt indvandrere er den gennemsnitlige grad af religiøsitet nu i vækst. Det er alle aldersgrupper, der gennemsnitligt bliver mere religiøse, men udviklingen er særlig udpræget for de under 30-årige og over 50-årige.
  • Der er ikke hold i antagelsen om, at det er de svage og marginaliserede, der først og fremmest søger et holdepunkt i religionen. Især yngre, veluddannede og velintegrerede kvinder siger, at de er blevet mere religiøse gennem de seneste fem år.
  • De unge investerer langt flere ressourcer i at tilegne sig viden om islam end deres forældre, og de lader i højere grad end forældrene religionen præge deres synspunkter og livsførelse.
  • Indvandrerne er ved at udvikle en global religiøs identitet. 31 procent føler solidaritet med andre af samme religiøse overbevisning i udlandet, og 13 procent har via deres religion forbindelse til andre med samme overbevisning i andre lande.

Unge med indvandrerbaggrund er som andre unge søgende, eksperimenterende og bevægelige, og det er i det lys, man skal se deres aktive og opsøgende religionsdyrkelse, mener lektor ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark på Aalborg Universitet Flemming Mikkelsen, der har deltaget i arbejdet med Catinéts undersøgelse.

Politik og religion hænger sammen

Han ser således ikke religionen som en direkte arv fra forældrene, for hvem religionen i højere grad har været et middel til at skabe fællesskab og vedligeholde kontakter til familie og slægtninge i hjemlandet.

»Over for forældrene benytter de unge religionen til at skabe en identitet, der sætter dem i stand til at agere frit og selvstændigt. Over for omverdenen bruges den som politisk manifestation og til at signalere, at man kan være både andengenerationsindvandrer, dansker og muslim,« mener Flemming Mikkelsen.

Internationale forhold og begivenheder er også med til at skubbe til den voksende religiøsitet, mener Flemming Mikkelsen. Han hæfter sig ved et markant fald i religiøsiteten i den første måling af indvandrernes religiøsitet efter terror-angrebet på World Trade Center 11. september 2001.

»Terrorangrebet blev fulgt op af en voldsom international og national kritik af islam som religion og som livsgrundlag. Det kan have fået mange muslimer til at tage deres religion op til overvejelse og kritik,« mener han.

Efterfølgende har det vedvarende pres på islam og en række internationale konflikter som intifadaen i Israel, invasionen af Afghanistan og sidst besættelsen af Irak imidlertid ført til en modreaktion blandt muslimer ikke bare i Danmark, men også internationalt. Den har fået næring af et voksende netværk af muslimske organisationer, der er blevet mere aktive i den offentlige debat, påpeger Flemming Mikkelsen.

»Meget tyder på, at religion og politik hænger tæt sammen, og at de religiøse organisationer spiller en formidlende rolle,« siger han.

Da professor Viggo Mortensen, leder af Center for Multireligiøse Studier på Århus Universitet, i 2002 bidrog til rapporten »Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002« for regeringen, gik det op for ham, hvor utrolig lidt man egentlig vidste om den rolle, religion spiller for indvandrere. Derfor er han glad for Catinéts undersøgelse.

»To ting slår mig: For det første, at modernisering af samfundet ikke nødvendigvis fører til svækkelse af religionen, som teorien ellers tilsiger. For det andet, at den voksende religiøsitet ikke er udtryk for marginalisering. Det drejer sig om folk, der er velintegrerede i samfundet, men som vil have deres religion med sig,« siger han.

Behov for globalt etisk fællesskab

At helt op mod en tredjedel af indvandrerne føler solidaritet med trosfæller i udlandet og altså ser sig selv som led i et islamisk fællesskab, finder han også bemærkelsesværdigt.

Om den voksende religiøsitet er skadelig for integrationen, kommer helt an på, hvad man forstår ved integration, påpeger Viggo Mortensen.

»Hvis man forstår det på den måde, at alle skal gå fuldt og helt ind for danske værdier, så er religionen hæmmende. Hvis man derimod er tilfreds med en velintegreret borger i et multikulturelt samfund, så er den det ikke,« siger han.

Viggo Mortensen mener, at religion er vigtig for den menneskelige identitet, og har det udgangspunkt, at den ikke er farlig. Omvendt er han ikke blind for, at islam kan stille sig i modsætning til det grundlag, vores samfund er bygget på. Hvis det sker, er der sat en urofaktor i spil, som vil udfordre de vestlige lande.

»Vi kommer ikke uden om at diskutere værdier og formulere et globalt, etisk fællesskab, der kan inkludere både kristne og muslimer,« mener professoren.

Han er spændt på at se, om der i muslimske kredse i Danmark kommer et udspil til en rød-hvid islam. Internt i islam er der i Sverige allerede diskussioner om en blå-gul tilpasning af religionen.

Andenrangs imamer

Behovet for en mere dansk udgave af islam er i høj grad til stede, mener Naser Khader, radikalt folketingsmedlem med arabisk baggrund. Hans kritik er især rettet mod de nuværende religiøse ledere, imamerne, som han beskylder for at være ude af trit med det samfund, de opererer i.

Naser Khader efterlyser muslimske teologer, der kan nytænke islam i forhold til det moderne, demokratiske danske samfund. Han vil have en kildekritisk holdning ind i islam.

»Vi mangler teologiske fyrtårne. Og det er både synd og skam for islam, at vi skal tage til takke med 2. rangs imamer, der kommer fra og er forankret i et helt andet kulturmønster,« siger han.

Naser Khader har været i til tider voldsomme konfrontationer med grupper af indvandrere, der ser ham som overløber og gudsfornægter. Selv opfatter han sig som muslim på samme måde, som mange danskere betragter sig som kristne.

Han skriver i øjeblikket på en bog om kristen og muslimsk religiøsitet sammen med en dansk præst, og i den forbindelse blev han opmærksom på sit behov for at tale om Gud med en teolog, han er på bølgelængde med. Så med udgangspunkt i sig selv forstår han godt, at unge med indvandrerbaggrund spørger sig selv, hvem de er, og hvordan de kan leve med den baggrund i et nyt land.

»Det er også naturligt, at de unge i Vesten fordyber sig og læser om deres religion, hvor de gamle bare har den med i bagagen uden at kende begrundelserne. Men når danskfødte unge går til fredagsbøn og hører imamen udsprede had og fordømmelse, kan de ikke undgå at blive påvirket af det, og det er dybt problematisk,« mener Khader.

Religion som politisk våben

Naser Khaders kritik af imamerne får fuld opbakning fra Ayse Deveci, der kom til Danmark fra Tyrkiet som 11-årig og er kendt som forkæmper for indvandrerkvinders vilkår.

Det bekymrende i den nuværende udvikling er for hende at se ikke, at de unge bliver religiøse, hvis de bare holdt sig til islams sæt af leveregler.

»Det bekymrende er, at de gør religion til et politisk våben, og heri støttes de af imamer, der kommer fra fjerne landsbyer uden akademisk uddannelse. Imamerne ser vores samfund som et fjendebillede, de skal kæmpe imod,« siger hun.

Ayse Deveci har været folkeskolelærer indtil forrige år og oplevede den religiøse vækkelse på Tingbjerg Skole i yderkanten af Brønshøj, hvor en stor del af de mange indvandrerpiger begyndte at dække sig til med lange gevandter.

Hun mener, at krigen i Irak har tvunget de unge til at tage stilling, og den stillingtagen har været givet på forhånd i et samfund, der med Ayse Devecis diplomatiske beskrivelse »ikke er verdensmester i at opsluge minoriteter« og hjælpe dem på vej med lærepladser og arbejde.

citationstegnTo ting slår mig: For det første, at modernisering af samfundet ikke nødvendigvis fører til svækkelse af religionen, som teorien ellers tilsiger. For det andet, at den voksende religiøsitet ikke er udtryk for marginalisering. Det drejer sig om folk, der er velintegrerede i samfundet, men som vil have deres religion med sig. Viggo Mortensen, leder af Center for Multireligiøse Studier på Århus Universitet.

Samtidig har de unge fået et religiøst grundlag med hjemmefra, som de let kan bygge videre på.

»Men udviklingen hæmmer integrationen. Jeg har set i skolegården, hvordan der dannes kliker, og hvordan kernegrupper udøver pres for at få andre til at bære tørklæde. Resultatet er, at der sættes en mere og mere massiv jernring omkring indvandrerbørn i forhold til etniske danskere.«

Hvis vi mener det alvorligt med integrationen, er der derfor ingen vej uden om at gå i Frankrigs fodspor og forbyde religiøse symboler i skolen, hvad enten det er kors eller tørklæder, mener Ayse Deveci.

Hun er også af den overbevisning, at det vil fremme en mere fordragelig sameksistens, hvis undervisningsministeren ændrer kristendoms-undervisningen til religionsundervisning og gør det klart for forældrene, at der ikke ligger nogen indoktrinering i undervisningen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.