Uigennemskuelig økonomi i den kommunale valgkamp

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Socialdemokraterne og deres borgerlige modstandere ved kommunalvalget 17. november har ikke noget at lade hinanden høre, når det handler om at få rige venner til at hjælpe med at få de politiske budskaber frem. En rundspørge hos partierne i de største kommuner tyder ikke på større pengerigelighed i den ene lejr end i den anden, men økonomien er generelt uigennemskuelig.

KAMPØKONOMI »De forgyldes af erhvervslivet og svømmer i penge til deres borgerlige valgkamp«. »De sælger deres sjæl og lader LO formulere socialdemokratisk politik«.

Kampen om borgmesterposterne i landets kommuner føres ikke kun med politiske argumenter. Der indgår også moralske angreb fra borgerlig side og protester fra socialdemokrater over, hvad de ser som en ulige kamp, der skævvrides af massive økonomiske tilskud fra virksomhederne til deres politiske venner.

En rundringning foretaget af Ugebrevet A4 til de to partier, der i hver af landets ti største kommuner er i direkte duel om borgmesterkæden op til kommunalvalget 17. november, viser imidlertid, at ingen af de to parter har noget at lade hinanden høre, når det handler om at trække på venners hjælp i kampens hede.

LO-fagbevægelsen kan kappe nok så mange bånd på landspolitisk plan – lokalt ved fagbevægelsen godt, hvor den er i godt selskab og skal have pungen frem for at fremme en politik, der tilgodeser dens interesser og synspunkter. På den anden side er det lige så selvfølgeligt, at virksomhederne går til det førende borgerlige parti i kommunen med partistøtte, hvis de vil fremme deres egne interesser.

100.000 kroner fra det lokale LO til valgkampen for Socialdemokraterne i Odense kombineret med en aftale mellem de to parter om politiske prioriteringer efter valget har således givet anledning til metervis af forarget avisdebat.

Men i det andet ringhjørne står den konservative borgmester Jan Boye, der ved sidste kommunalvalg havde held med at sætte en kæp i hjulet for årtiers uafbrudt socialdemokratisk styre. Og han savner i langt mindre grad økonomisk rygdækning i sin kamp for at bevare magten.

John Wozny, næstformand hos de konservative i Odense, regner med et konservativt valgbudget på 1,3 millioner kroner – 300.000 mere, end de lokale socialdemokrater budgetterer med. Hvor Socialdemokraterne har hovedparten af deres penge fra partiskat indbetalt af partiets valgte medlemmer, forventer John Wozny, at op mod en halv million kroner til den konservative valgkamp vil komme som støtte fra det lokale erhvervsliv.

»Egentlig forventer vi også at få mere, så vores valgbudget bliver større,« siger han.

Det skal nødig hedde sig

Den konservative næstformand vurderer, at rundt regnet 50 virksomheder støtter de konservative i den tætte kamp om at bevare borgmestersædet og holde socialdemokraten Anker Boye fra magten. Men heraf vil mindre end en håndfuld bidrage med mere end 20.000 kroner, som ifølge valgstøtteloven er grænsen for, hvornår man skal offentliggøre økonomiske tilskud til et politisk parti.

»En del vælger at sige, at vi lægger os lige under grænsen, for så skal vi ikke offentliggøre det,« fortæller John Wozny.

Men ét er at støtte økonomisk – noget andet er, om modtagerne af støtten kvitterer ved at sætte sponserede mærkesager på partiets valgprogram, som Socialdemokraterne i København, Odense og Århus beskyldes for at have gjort til gengæld for lokal LO-støtte.

De konservative i Odense kunne aldrig drømme om at lave noget-for-noget-aftaler.

»Vi har faktisk haft et enkelt tilfælde i denne valgkamp, hvor der var en virksomhed, der sagde: ’I får penge, men så skal I til gengæld sige, at I vil gøre sådan og sådan.’ Så sagde vi: ’Så kan vi ikke tage imod dine penge.’ Det holder vi meget strengt på,« siger John Wozny.

Hos Socialdemokraterne i København er kasserer Joan Jensen sjovt nok enig. Sjovt nok, fordi det netop er det, de københavnske socialdemokrater er beskyldt for: At give LO Storkøbenhavn lov til at skrive partiets valgprogram til gengæld for et betragteligt beløb til valgkampen.

»De har ikke skrevet vores valgprogram. Det har vi selv brugt flere år på. Det er jo derfor, vi er et politisk parti – fordi vi har grundværdier og holdninger. Hvis nogen vil støtte de holdninger, er det smaddergodt. Men du går jo ikke ud og ændrer et valgprogram, fordi der er nogen, der smider 50.000 kroner efter dig,« siger Joan Jensen, der i øvrigt afviser, at partiet har modtaget så meget som en krone fra LO. Hun forventer heller ikke at gøre det.

»Misforståelsen skyldes, at LO Storkøbenhavn har lavet en valgavis, hvor man anbefaler at stemme på et af arbejderpartierne og skriver om en aftale mellem S, SF og Enhedslisten, hvor vi giver hinanden håndslag på at arbejde med og for de fællesnævnere, der er i vores politiske programmer. Regner du den om til kroner og ører kan det godt være, at den har kostet 75.-80.000 kroner, men der er altså ikke kommet penge til vores valgkamp,« siger Joan Jensen.

Politisk drilleri

Hvis det er en forbrydelse at lade sponsorer sørge for udbredelsen af politiske budskaber, må den konservative formand i Frederiksberg Kommune Claus Wagenblast-Franck også erklære sig skyldig. Et sponsoreret magasin med konservative budskaber er blevet husstandsomdelt til de frederiksbergske borgere, ligesom en sponsoreret biografannonce i øjeblikket skal være med til at højne de i forvejen tårnhøje, konservative vinderchancer på Frederiksberg.

Selv ser Claus Wagenblast-Franck ingen problemer i sponsoraterne, så længe hans parti ikke giver køb på sine politiske prioriteringer, og han blander sig heller ikke i det forargelsens kor, der har været rettet mod hans politiske modstandere, Socialdemokraterne.

»Mit svar er klart nej til, at man skal kunne købe politisk indflydelse, og det er også et princip jeg mener, gælder hos alle politiske partier. Så den seneste debat omkring fagbevægelsen og især København mener jeg er helt malplaceret og alene udtryk for politisk drilleri, som vi konservative ikke ønsker at deltage i,« siger han.

Claus Wagenblast-Franck kan ikke se noget galt i, at privatpersoner, virksomheder eller organisationer støtter politiske partier, de sympatiserer med. Men han synes måske, at fagbevægelsen burde være lidt mere tilbageholdende, fordi den repræsenterer mennesker, der stemmer på en bred vifte af partier.

Det er imidlertid ikke et argument, som Hans Jørn Nielsen, formand for Socialdemokraterne i Kolding Kommune, køber:

»Jeg er da heller ikke frit stillet, når jeg køber mejeriprodukter. Så støtter jeg Venstre,« siger Hans Jørn Nielsen, der ikke vil sige mere om sit valgbudget, end at det er sekscifret, og at han modtager støtte fra fagbevægelsen i et omfang, han ikke vil nærmere ind på.

»Selvfølgelig støtter fagbevægelsen os. Vi har jo interesser og holdninger til fælles. Sådan har det været siden starten for 150 år siden.«

S – nu med erhvervstække

Århus er ifølge Ugebrevet A4’s rundspørge eksemplet på, at de vante mønstre i partistøtten kan brydes, og at der også gør sig en borgmestereffekt gældende i fordelingen af valgkampsmidler. Formanden for Socialdemokraterne i Århus, Morten Pless, fortæller, at der som noget nyt nu kommer tilskud fra virksomheder til partiets valgkamp, mens den tætte konkurrent, Venstre, omvendt melder om meget mindre tilskud fra virksomheder end tidligere.

»Vi har set en større interesse fra virksomhederne denne gang. Forklaringen er nok, at vi gennem fire år har haft en borgmester (Nicolai Wammen, red.), som har gennemført et bredt samarbejde i kommunen. Og det tror jeg også, at der er mange i erhvervslivet, der har været glade for. Det er altid nemmere, når man har haft en borgmester, der har siddet i en periode og gjort det rigtig godt,« mener Morten Pless.

Det lokale erhvervslivs skift af hest er ekstra uheldig for Venstre, fordi partiet modsat Socialdemokraterne ikke har et økonomisk tilskud på godt 80.000 kroner fra det lokale LO at trække på.

I Herning Kommune er styrkeforholdet mellem de to partier mildt sagt et andet. Der skal ske et mirakel, hvis Socialdemokraterne skal til magten i den Venstre-dominerede by, der har to ministre – skatteminister Kristian Jensen og videnskabsminister Helge Sander - blandt sine bysbørn og en populær borgmester i Lars Krarup.

Socialdemokraternes formand i Herning Knud Egon Poulsen har heller ikke midlerne til afgørende at ændre ved styrkeforholdet. Han melder om et valgbudget på 250.000 kroner – langt mindre end tidligere, efter at fagbevægelsen har skruet kraftigt ned for støtten.

Det kunne ligne en beslutning fra fagforeningernes side om ikke at kaste penge i en tabersag. Men Knud Egon Poulsen mener, det skyldes foreningernes ulyst til at skulle igennem ophidsede diskussioner på deres generalforsamlinger om, hvad kontingentkronerne bruges til.

Venstre i Herning Kommune har til gengæld sit på det tørre. Formand for Venstre i Herning Kommune Christian Aagaard taler ganske vist også om beskedne 250.000 kroner i foreningens kasse til valgkamp, men dertil kommer 19 vælgerforeninger med hver deres budget, og så er beløbet ifølge Christian Aagaard oppe over en halv million kroner. Og der er endnu flere penge i Venstre-valgmaskinen.

Risiko for studehandler

»Vi har overladt det til de enkelte kandidater at samle ind ved egenhændigt at henvende sig til virksomheder og rykke annoncer ind,« fortæller han.

Overalt i landet gør Venstre-formændene den decentrale struktur til en dyd, men bruger den samtidig som forklaring på, at de mangler overblik over partiets samlede valgbudget i deres kommuner.

Ikke alene gør det økonomien uigennemsigtig – det indebærer også en risiko for, at de enkelte kandidater render rundt og indgår de studehandler, som foreningerne centralt forsværger. For hvad nu, hvis en kandidat har fået penge – kan han så godt have lavet en fatal aftale om at gøre noget politisk for giveren?

»Ja, ja, det kan man aldrig vide,« siger Christian Aagaard.

Mere styr på tilskud og eventuelle aftaler er der nu ikke centralt hos Socialdemokraterne i Aalborg, der går mod et genvalg med nogenlunde samme sikkerhed som Venstre i Herning. Arne Stavn Sørensen, formand for Fælles­ledelsen for Socialdemokraterne i Aalborg Kommune, mener, at de enkelte kandidater i partiet har mulighed for støtte fra forbund, hvor de eventuelt er medlemmer. Det bliver så kanaliseret gennem de enkelte partiforeninger i kommunen. Men at det skulle lægge bindinger på kandidaterne­ har han svært ved at tro på.

»Vores valgprogram har kørt i en demokratisk proces inden for det sidste år. Vi har en politik, der rækker fire år frem, og den kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen, der vil give køb på, bare fordi de bliver præsenteret for en check,« siger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.