Analyse

Forsker: EU kan være på vej til at vinde noget af krigen mod social dumping

Gang på gang er udstationering af blandt andre østeuropæere blevet forbundet med social dumping. Men et nyt EU-direktiv for udstationering - og kraftigt stigende lønninger i Østeuropa - bremser nu social dumping, vurderer forsker.

Af Bela Galgoczi

Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

[email protected]

 

Det er et særligt træk ved beskæftigelse på tværs af grænser i EU, at forskellige måder at arbejde på kan være underlagt forskellig lovgivning, regulering og normer.

EU-borgere, der er direkte beskæftiget i et andet medlemsland er berettiget til samme forhold på arbejdsmarkedet som det lands statsborgere. Anderledes har det hidtil set ud for udstationerede arbejdere, der af deres arbejdsgiver sendes til et andet EU-land for midlertidigt at udføre en opgave. De har været genstand for en ringere grad af beskyttelse.

Udstationering har ofte været set som en kilde til social dumping Bela Galgoczi, seniorforsker ved ETUI

Udstationering har ofte været set som en kontroversiel form for grænseoverskridende beskæftigelse og som en kilde til social dumping. Mange smuthuller har også bidraget til dets negative omdømme og har derved kastet en skygge over hele problemet med mobilisering af arbejdskraft i EU (Cremers 2014 - se noter nedenfor).

Revisionen af direktivet om udstationering af arbejdstagere var derfor et kærkomment tiltag, der havde været længe ventet. Den vedtagede revidering (EUR-Lex 2018) er baseret på en forespørgsel fra Europa-Kommissionen og tager de nødvendige skridt mod lige løn for lige arbejde på samme sted.

Reglerne, lavet af parter fra forskellige brancher og sektorer, bliver obligatoriske for udstationerede arbejdere i alle økonomiske sektorer og ikke blot for byggesektoren, som tilfældet har været hidtil. De nye regler vil også omfatte løsansatte og arbejdere i kæde-udstationeringer. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) tog godt i mod de nye regler med udtalelser om, at retfærdigheden endelig sker fyldest for udstationerede arbejdere (ETUC 2018). 

Selvom udstationering af medarbejdere er et kontroversielt problem, repræsenterer det kun en tiendedel af al vandrende arbejdskraft i EU.

I 2016, var der 2,3 millioner registrerede udstationeringer i EU. Hvis man har den gennemsnitlige udstationeringstid på 101 dage in mente, så svarer det til 0,4 procent af den totale beskæftigelse i EU. Det er godt og vel en tiendedel af den almene grænseoverskridende beskæftigelse.

Derudover er udstationering ikke en ensrettet vej fra Øst- til Vesteuropa. I 2016 var 38,2 procent af udstationeringer fra et medlemsland med et generelt højt lønniveau til et andet land med lignende forhold. Alt imens 32,8% af udstationeringerne var fra et medlemsland med lavt lønniveau til et land med højt lønniveau; og 17,7% fra middel niveau til et land med højt lønniveau.

Polen sender allerflest folk ud Bela Galgoczi, seniorforsker ved ETUI
 

Ud fra de seneste absolutte tal, som grafikken viser, så sender Polen allerflest folk ud i resten af EU - over en halv million i 2017 - og Tyskland modtager flest med 440.000 arbejdere.

Polen indtager en midterplacering i forhold til andelen af udstationerede fra arbejdsstyrken, og Tyskland har den laveste relative del, der bliver udstationeret til og fra landet. 

I forhold til andelen af udstationering ud af landet så topper Slovenien og Luxembourg listen med henholdsvis 17,9 procent og 16,4 procent efterfulgt af Slovakiet med 4,5 procent og Belgien med 3,9 procent.

Detaljerede data fra medlemsstaterne viser klart og tydeligt, at udstationerede arbejdere er en normaliseret del af en virksomheds grænseoverskridende aktiviteter på Det Indre Marked.

Fra Danmark bliver der udstationeret flere (oftest til Tyskland og Sverige), end der bliver udstationeret i Danmark.

Tyskland og Østrig modtager flest udstationeringer fra Central- og Østeuropa, og andelen af disse er også høj i Belgien - selvom Belgien dog modtager flest fra Frankrig. 

Lysere fremtid for udstationering? 

Udstationering af medarbejdere er meget mere end blot en anden kanal for en øst-vest-bevægelse for billig arbejdskraft.

Social dumping har aldrig været målet, og med det reviderede direktiv er den god chance for, at der i fremtiden vil herske mere rimelige forhold for de udstationerede ansatte.

Der er også en anden grund til, at spændingen omkring udstationeringen vil mindskes i fremtiden. For mens konvergensen i lønniveau - i de fleste af central- og østeuropæiske medlemslande over for resten af de 15 stater mindskes eller helt standses efter krisen - så har vi siden 2016 været vidne til et nyt kapitel med lønstigninger drevet af det stramme arbejdsmarked og de dynamiske stigninger i nationale mindstelønninger.

Mens en række lande i Centraløsteuropa (Polen og de baltiske lande) har haft lange perioder med høj arbejdsløshed, så har de i de sidste par år haft meget stramme markeder, og arbejdsløsheden er herefter på et rekordlavt niveau, hvilket skaber en større efterspørgsel på arbejdskraft.

Tjekkiet har for tiden de laveste tal for arbejdsløshed i EU på 2,5 procent, og Ungarn, Polen, Rumænien  og Estland har alle en arbejdsløshed under 5 procent. 

Store lønstigninger i Østeuropa

I 2018 steg minimumslønnen med 7 procent i Polen, 8 procent i Slovakiet og Ungarn og med 9 procent i Tjekkiet og 9,5 procent i Rumænien. I januar 2019 var den månedlige nationale brutto mindsteløn 520 euro. Forskellene mellem Øst- og Vesteuropa er stadig store og substantielle, men efter en periode med stagnation i kølvandet på krisen er forskellen atter blevet mindre. 

I stedet for at være en motor for social dumping kan udstationering blive en normal del af Det Indre Marked Bela Galgoczi, seniorforsker ved ETUI

Med revisionen af direktivet om udstationering af arbejdstagere, stramme arbejdsmarkeder i Østeuropa og en fornyet øst-vest lønkonvergens er der et håb om, at i stedet for at være en motor for social dumping, kan udstationering blive et normalt element i Det Indre Marked i fremtiden. 

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for A4 Mediers holdning. 

Analysen er oversat af Emil Fogh Mikkelsen. 

Noter

Cremers J (2014): Letter-box companies and abuse of the posting rules, ETUI working paper, Brussels

European Commission (2017): Posting of workers: Report on A1 Portable Documents issued in 2016

European Commission (2018 ):Posted workers in EU factsheets

Eur-Lex (2018): Amending Directive 96/71/EC concerning the posting of workers in the framework of the provision of services

ETUC (2018): Justice at last: equal pay for posted workers

Galgoczi B (2017): Central-Eastern Europe needs a pay rise, ETUI working paper, Brussels, ETUI.

WSI (2019): Minimum Wage Database