Opråb til venstrefløjen

Kære venstrefløj, forstå nu at udlændingepolitik er klassekamp

Af | @ThomasSaehl

Venstrefløjen har endnu ikke forstået, at udlændingepolitik også er en kamp mellem forskellige samfundsgrupper. Derfor har Dansk Folkeparti fået så godt fat i arbejderne. Det vurderer Kristian Thorup, der er aktuel med bogen 'Populismens klassekamp'.

Problemerne med integration mærkes i den almene boligsektor og de mindre ressourcestærke kommuner. De rigeste dele af Danmark går simpelthen fri, påpeger Kristian Thorup i ny debatbog.

Problemerne med integration mærkes i den almene boligsektor og de mindre ressourcestærke kommuner. De rigeste dele af Danmark går simpelthen fri, påpeger Kristian Thorup i ny debatbog. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

 

Ved folketingsvalget i 1990 stemte 71 procent af arbejderne på Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten. Ved det seneste valg stemte et flertal af arbejderne på blå partier - med Dansk Folkeparti som det næststørste arbejderparti.

Læs også: Arbejderklassen, der blev pist væk

Men hvordan kan det være, at et parti på højrefløjen, der har lagt stemmer til afskaffelsen af efterlønnen og forkortelse af dagpengeperioden, kan blive et populært valg blandt arbejdere?

I en ny bog, 'Populismens klassekamp', kommer Kristian Thorup med sit bud:

Fordi venstrefløjen svigtede, da den glemte, at udlændingepolitik også er klassekamp.

Indvandring er med til at presse løn- og arbejdsvilkår for mange ufaglærte og faglærte arbejdere. Det er dele af den højtuddannede venstrefløj blinde over for, lyder påstanden fra Kristian Thorup i ny debatbog om venstrefløjen og udlændingepolitikken.

Kristian Thorup er cand.soc. i filosofi og socialvidenskab og har med bogen sat sig for at undersøge, hvorfor der er opstået en kløft mellem de partier, der har deres udspring i arbejderbevægelsen, og rigtig mange arbejdere.

Regningen fordeles ikke fair

Konklusionen er klar: Den sociale blindhed i forbindelse med udlændingepolitikken på dele af venstrefløjen er hovedårsagen til, at mange arbejdere drager politiske konsekvenser, lyder analysen fra Kristian Thorup:

»Det er de klare klasseperspektiver, som store dele af venstrefløjen - særligt mange af de højtuddannede - ikke ser. Og så vælger mange arbejdere Dansk Folkeparti, fordi det parti trods alt taler åbent om problemerne. Det handler ikke om racisme, men om frygt for at miste jobbet - eller frustration over et velfærdssamfund under pres.«

Hvor opstår der integrationsproblemer? De rigeste dele af Danmark går simpelthen fri. Kristian Thorup, forfatter

Der er flere punkter, som ifølge Kristian Thorup viser, at udlændingepolitik handler om kamp mellem samfundsklasser. Det første handler om boligpolitikken og boligområderne:

»Hvor opstår der integrationsproblemer? Det er jo ikke i de velhavende områder nord for København eller på Østerbro, men i den almene boligsektor og de mindre ressourcestærke kommuner. De rigeste dele af Danmark går simpelthen fri.«

Det andet punkt handler om arbejdspladserne, hvor det først og fremmest er ufaglærte og faglærte arbejdere, som presses af indvandring.

»De konkurrerer med indvandrere om de samme job. Det presser lønnen ned, og man må finde sig i mere. Det samme gør sig ikke gældende for folk med lange uddannelser.«

Og endelig lægger indvandrere fra ikke-vestlige lande et tryk på velfærdsstaten:

»Det påvirker i høj grad folk på bunden af samfundet mest, fordi det er dem, der er mest afhængige af at kunne få hjælp. De frygter, at velfærdsstaten smuldrer.«

Modsætning til kulturel overklasse

Som led i arbejdet med bogen og på sit studie har Kristian Thorup interviewet en lang række DF-vælgere med arbejderbaggrund. Og fællestrækkene er mange.

»De oplever et modsætningsforhold til det, du kan kalde den kulturelle overklasse - dem med gode uddannelser, som behersker det 'rigtige' sprog og stemmer på Alternativet eller Enhedslisten. Dansk Folkepartis arbejdervælgere oplever det som en arrogant klasse, som ekskluderer andre samfundsklasser og deres oplevelser af virkeligheden.«

Der er udfordringer. Og det er ikke alle, der bidrager lige meget til at løfte integrations-opgaven. Kristian Thorup, forfatter

Og igen er det spørgsmålet om indvandring, der er den tydeligste markør:

»De har næsten alle oplevet, at der er nogle diskussioner, som bliver lukket ned. Det kan være integration, som ikke fungerer i deres boligområder, eller indvandringens pres på velfærdsstaten. De mener, at det er forbudt, at diskutere de emner.«

Men vi har da i høj grad diskuteret udlændingepolitik de seneste 20 år i Danmark?

»Ja, men det skyldes i høj grad Dansk Folkeparti. Og når der bliver åbnet for de frustrationer, mange arbejdervælgere har, så bliver det ofte af Dansk Folkepartis mest indædte modstandere fejet af bordet som fremmedhad og racisme. Sådan er det stadig i visse kredse.«

Elitens selvmål

Kristian Thorups mange interviews med DF-vælgere har givet ham et godt indblik i, hvornår partiets modstandere laver selvmål. Forfatteren Carsten Jensen har ifølge Kristian Thorup leveret mange selvmål - og gjorde det igen fornylig:

»Han har netop skrevet en bog med titlen 'Kældermennesker', hvor han refererer til sin egen beskrivelse af DF'erne som 'Pia Kjærsgaards skimlede sekt af klamme kældermennesker'. Hans strategi er at angribe dem hårdest muligt ved at svine dem til. Det er direkte kontraproduktivt, fordi han netop bekræfter opfattelsen af, at der er en kulturel overklasse som ser ned på DF'erne og foragter dem,« siger Kristian Thorup.

Særligt ude på venstrefløjen hiver mange alt for hurtigt racisme-kortet og lukker en fair debat. Kristian Thorup, forfatter

Han understreger, at han ikke overser, at der findes både diskrimination og racisme i dele af det danske samfund:

»Men vi må skille det ad, så venstrefløjen også får åbnet for den helt reelle diskussion af, hvordan problemerne med integration kan fordeles rimeligt. Særligt ude på venstrefløjen hiver mange alt for hurtigt racisme-kortet og lukker en fair debat om, at der er udfordringer. Og at det ikke er alle, der bidrager lige meget til at løfte integrations-opgaven.«

Populismens svage punkt

Hvis de traditionelle arbejderpartier vil vinde de frafaldne vælgere tilbage, handler det om forstå populismen og undersøge, hvad den kommer af, og måske give den et andet politisk udtryk. Og angribe den, hvor den er svagest: På dens mangel på gennemførlige løsninger.

»Problemet med populismen er, at den ikke kommer med løsninger. Den adresserer en masse frustrationer om indvandring, men virker nærmest uinteresseret i at få tingene til at fungere. Nogle gange kan man nærmest få det indtryk, at de hellere vil skabe flere problemer end løse dem,« siger Kristian Thorup.

Han nævner udenlandsk arbejdskraft som et eksempel. Dansk Folkeparti har markeret sig meget kritisk i forhold til arbejdere fra Østeuropa, men de konkrete løsninger, der kan gennemføres på den korte bane, er der kommet få af, mener Kristian Thorup:

»Dansk Folkeparti siger ting, som folk gerne vil høre, men det er svært at sige, hvad de præcist vil gøre for at stoppe social dumping i hverdagen,« siger Kristian Thorup og peger på, at partiets forhold til fagbevægelsen er negativt eller i hvert fald uafklaret.

Og det er et svagt punkt, når man ikke bakker den fagbevægelse op, som er lønmodtagernes værn mod lønpres fra udlandet.

»De har et tvivlsomt forhold til fagbevægelsen, de har stemt for at forringe dagpengene og fjerne efterlønnen. Alligevel får de mange arbejderstemmer. Det er et paradoks.«

Lighed og socialisme fungerer ikke, hvis man har det som et velgørenhedsprojekt fra en elite. Kristian Thorup, forfatter

Flere arbejdere i politik

Kristian Thorup mener en del af løsningen er, at partiernes folketingsmedlemmer og kandidater i højere grad skal udgøres af ufaglærte og faglærte arbejdere.

»Hvis der stort set kun er højtuddannede på stemmesedlerne og i tv-debatterne, kan arbejdervælgerne ikke spejle sig i de partier, som har deres udspring i arbejderbevægelsen.«

Og så mener Kristian Thorup, at man internt på venstrefløjen skal holde op med at benægte, at der er et problem med social blindhed:

»Enhedslistens Pernille Skipper udtalte for eksempel, at hun ikke er en del af eliten. Det er problematisk, hvis man ikke kan se, at man som ressourcestærk akademiker med stærkt netværk og en priviligeret adgang til pressen har nogle muligheder som almindelige mennesker ikke har. Det afslører en social blindhed.«

Hvad hvis nu konflikten er blevet så dyb, at venstrefløjen ikke både kan rumme de veluddannede vælgere med høje indkomster og de almindelige arbejdervælgere?

»Sådan er det stort set allerede. Men hvis man vil tale om lighed i samfundet, så kan man ikke have så stor en social blindhed, som mange af de veluddannede på venstrefløjen har, når det kommer til udlændingepolitik. Lighed og socialisme fungerer ikke, hvis det udelukkende er et velgørenhedsprojekt fra en elite i toppen af samfundet. Det er en nødvendighed, at arbejderklassen er en del af den kamp.«

Socialdemokratiets nye linje

Socialdemokratiet har de senere år flyttet sig på udlændingepolitikken. Ifølge Kristian Thorup er det positivt, at man nu tager hånd om mange af de problemer, som man oplever i for eksempel udsatte boligområder og fuldt ud erkender, at antallet af udlændinge har en betydning for vellykket integration.

Men begejstringen er ikke udelt:

»Jeg synes, at socialdemokraterne går meget langt, når de vil stoppe for kvoteflygtninge og indføre brugerbetaling for tolke. De risikerer at gå fra én utroværdig position, hvor de nægtede at konfrontere problemerne, til en ny utroværdig position, som kun handler om at positionere sig taktisk i forhold til Dansk Folkeparti.«

Men hvad skal socialdemokraterne gøre?

»De skal præsentere fornuftige socialdemokratiske standpunkter, hvor der er fokus på at fordele indvandringens udfordringer mere retfærdigt. Og samtidig turde være blødere end Dansk Folkeparti på spørgsmål som kvoteflygtninge,« siger Kristian Thorup.

Han understreger, at det er helt fair, at venstrefløjen og de radikale har en anden tilgang til for eksempel asylpolitikken:

»Jeg har respekt for, at man siger: 'Vi vil åbne op for mange flere flygtninge af humanistiske grunde'. Men så skal man åbent indrømme, at det så samtidig har nogle konsekvenser for de dårligst stillede. Jeg har ikke respekt for, at man lader som om problemerne med indvandring og det sociale perspektiv slet ikke eksisterer.«

Mange af Dansk Folkepartis arbejdervælgere har stemt på partiet ved rigtig mange valg. Tror du på, de kan vindes tilbage?

»Det bliver super svært. Men det lykkedes Bernie Sanders og Jeremy Corbyn (i henholdsvis USA og Storbritannien, red.) at appellere til de vælgergrupper ved at fremføre helt traditionelle socialdemokratiske standpunkter. Så hvorfor ikke i Danmark?«

'Populismens klassekamp - om udlændingepolitikken og venstrefløjens tabte arbejdervælgere' udkommer på forlaget Frydenlund den 25. oktober 2018.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.