Overraskende tal

Udlændinge holder dansk landbrug kørende

Af

Blandt ansatte i landbruget er hver tredje nu udlænding, viser ny rapport. Især østeuropæerne befolker de danske gårde, som ifølge eksperter er blevet meget afhængige af dem. De mange udlændinge giver problemer med social dumping og gør det sværere at tiltrække danskere til landbruget, mener 3F. Arbejdsgiverne og Venstre ser helt anderledes på det.

Flere og flere af de ansatte på danske gårde er udlændinge. Som her rumænske Alexandra Radu fotograferet i 2012, mens hun fodrede grise i en dansk svinestald. 

Flere og flere af de ansatte på danske gårde er udlændinge. Som her rumænske Alexandra Radu fotograferet i 2012, mens hun fodrede grise i en dansk svinestald.  Foto: Henning Bagger/Scanpix.

 

Det er i høj grad udenlandske arbejdere, som får traktorhjulene i det gamle landbrugsland til at køre rundt. Så mange som hver tredje lønmodtager i landbruget kommer nu fra udlandet.

Det viser en ny rapport udarbejdet af tænketanken Kraka og konsulentvirksomheden Deloitte.

Andelen af udlændinge blandt alle ansatte i landbruget stiger og stiger. Alene fra 22 procent i 2008 til 33 procent i 2015. 

Ifølge Krakas ledende økonom Kristine Vasiljeva vidner tallene om, at det i høj grad er udenlandske arbejdere, der holder gang i dansk landbrug.

»Udenlandsk arbejdskraft spiller en meget betydelig rolle i bevarelsen og udviklingen af vores landbrugsproduktion,« siger Kristine Vasiljeva og fortsætter:

»Derudover kan udenlandsk arbejdskraft medvirke til at forebygge overophedning af arbejdsmarkedet under den nuværende højkonjunktur, hvor der kan opstå flaskehalsproblemer på grund af mangel på lokal arbejdskraft,« siger Kristine Vasiljeva.

Læs hele rapporten fra Kraka og Deloitte.

Østeuropæere har udsigt til stor gevinst

Jonas Felbo-Kolding er enig i, at det i vid udstrækning er udenlandsk arbejdskraft, der holder hånden under landbruget i Danmark. Han er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og  forsker i udenlandske arbejdstagere og integration på det danske arbejdsmarked.

Der er ingen tvivl om, at konkurrencen blandt arbejdstagere i landbruget er blevet benhård. Jonas Felbo-Kolding, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet
 

Han forklarer, at der er klart flest østeuropæere blandt de udenlandske statsborgere, som arbejder i den danske landbrugssektor. Flest landarbejdere kommer fra Polen, Litauen og Rumænien, hvor den gennemsnitlige månedsløn for almindelige lønmodtagere er markant lavere end herhjemme.

Derfor har de ofte udsigt til en meget større løncheck ved at pakke kufferten og søge job i Danmark.

»For nogle år siden var lønnen 21 gange lavere i det bulgarske landbrug end i det danske landbrug. Rumænere kunne tjene ti gange så mange penge ved at arbejde i Danmark, mens polakker kunne gange deres månedsløn med seks,« siger Jonas Felbo-Kolding.

Læs også: Ukrainsk svinepasser: Danmark giver muligheder

Han tilføjer, at lønforskellene mellem skandinaviske lande og østeuropæiske lande er blevet noget mindre i løbet af de seneste år.

Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst inden for landbrug, skovbrug og fiskeri vokser og vokser. Omregnet til fuldtidsansatte steg antallet støt fra 8.200 i 2011 til 11.000 personer i 2016, viser tal fra Jobindsats.dk.

Landmænd laver mange krumspring

Morten Fischer-Nielsen er forhandlingschef i fagforbundet 3F's Grønne Gruppe, som blandt andre organiserer ansatte i landbruget. Han peger på, at tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft som følge af østudvidelsen og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU har haft en række negative konsekvenser for lønmodtagere i dansk landbrug.

Vi har været vidne til et decideret stormløb mod det danske system. Morten Fischer-Nielsen, forhandlingschef i 3F's Grønne Gruppe

»Vi har været vidne til et decideret stormløb mod det danske system, som har presset vores lønninger. Vi kan samtidig se, at arbejdsgiverne gør store krumspring for at undgå vores overenskomster ved at bruge entreprenører eller udenlandske firmaer, der ansætter vikarer,« siger Morten Fischer-Nielsen. 

Forsker Jonas Felbo-Kolding gør opmærksom på, at en større undersøgelse af virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft har vist, at mange østeuropæiske landbrugsarbejdere fik en løn, som var væsentligt lavere end almindelige lønninger i landbruget.

»Der opstår en gruppe af mennesker på arbejdsmarkedet, som får en løn, der er væsentligt lavere, end hvad vi ellers er vant til i Danmark. Der er ingen tvivl om, at konkurrencen blandt arbejdstagere i landbruget er blevet benhård, fordi der er kommet flere om buddet,« siger Jonas Felbo-Kolding.

3F: Danskere har svært ved at få job

Hos 3F oplever man et pres på lønnen hos de ansatte i landbruget, som arbejder uden overenskomstdækning. Men det er også blevet sværere for danskere at få job i sektoren, fordi de på nogle parametre har vanskeligt ved at konkurrere med de udenlandske arbejdere.   

»Udlændingene er billige og villige. De skal ofte ikke hjem til fyraften, fordi de er rejst hertil for at tjene så mange penge som muligt i en periode. De skal ikke hente børn eller lignende efter arbejde,« siger Morten Fischer-Nielsen og tilføjer, at de udenlandske arbejdere heller ikke stiller de samme krav til arbejdsforhold, arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Den vurdering deler Jonas Felbo-Kolding. Han forklarer, at danske landbrugsarbejdere derfor oftere og oftere bliver tabere i konkurrencen med arbejdere fra de østeuropæiske lande.   

»Arbejdsgiverne stiller Peter op mod Pjotr, som udelukkende kommer til Danmark for at arbejde. Peter har som regel en masse forpligtigelser, hvor han skal passe børn, eller hvad det ellers måtte være,« siger han og tilføjer:  

»Pjotr er ofte villig til at arbejde benhårdt, fordi han er i udlandet for at tjene så mange penge som muligt. Det er en svær konkurrence at være i som dansker. På den måde, er det klart, at der bliver skabt en konkurrence, som også presser lønnen i landbruget.«

Arbejdsgivere omgår overenskomster

Jonas Felbo-Kolding forklarer, at udlændinge, som kommer til landet for at arbejde i en begrænset periode, i nogle tilfælde kan være mere medgørlige end danske arbejdere. Det skyldes ikke mindst, at de kan tjene langt mere ved at arbejde i Danmark end i deres hjemlande.

»De har nogle incitamenter til at acceptere vilkår, som andre ikke vil acceptere. På den måde øges risikoen for social dumping,« siger han og forklarer, at undersøgelser også har vist, at østeuropæere i eksempelvis England har et lavere sygefravær end deres engelske kolleger i de første to år på deres arbejdsplads.

Hvis udlændingene ikke var her, så kunne man ikke opretholde produktionen på det nuværende niveau. Jens Bjørn Poulsen, direktør for Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

3F’s Morten Fischer-Nielsen peger på, at arbejdsgiverne helt bevidst opretter systemer, som er skabt med henblik på at omgå forbundets overenskomster. På den måde kan de ansætte udenlandsk arbejdskraft til en lavere løn.

»Når vi ser eksempler på lønninger fra 60 til 80 kroner i timen, så er der ingen tvivl om, at der er tale om social dumping,« siger Morten Fischer-Nielsen.

Udlændinge spiller en afgørende rolle

Direktør for Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Jens Bjørn Poulsen lægger vægt på, at der er en generel mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Som følge af den udvikling er der ifølge arbejdsgiverne opstået et relativt stort behov for udenlandsk arbejdskraft i landbruget.

»Alene deres høje andel fortæller, at de spiller en helt afgørende rolle. Det er jo en nødvendig del af arbejdsstyrken. Hvis udlændingene ikke var her, så kunne man ikke opretholde produktionen på det nuværende niveau,« siger Jens Bjørn Poulsen.  

På spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden, at arbejdsgivere i landbruget i visse tilfælde betaler udenlandske landbrugsarbejdere et sted mellem 60 og 80 kroner i timen, svarer Jens Bjørn Poulsen: 

»Det er ikke hos vores medlemsvirksomheder. Vi har generelt den holdning, at lønningerne på det danske arbejdsmarked skal afspejle et dansk lønniveau.«

Han afviser også, at det skulle være blevet sværere for danskere at få et job i landbruget. 

»Det er ikke et billede, vi kan genkende. Hvis man som lønmodtager har de rette kompetencer og den rette motivation for at tage et job, så er det rigtig let at få et job i landbruget. Dansk landbrug ansætter meget gerne dansk arbejdskraft, når den er til rådighed og har de rigtige kompetencer,« siger Jens Bjørn Poulsen.

DF efterlyser nye tiltag på området

På Christiansborg er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om, at det er et problem, at den høje andel af udenlandske arbejdere presser løn- og arbejdsvilkår i landbrugssektoren.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fremhæver, at partiet i mange år har advaret om konsekvenserne af østudvidelsen og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.

Vi vil ikke hindre østeuropæere i at søge job i Danmark. Vi siger bare, at de kan gøre det fra deres hjemlande. Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører

Han mener, at der er brug for at tage nye midler i brug for at forhindre social dumping.  

»I Dansk Folkeparti har vi et stærkt ønske om, at man ikke skal komme til Danmark, hvis man ikke har en ansættelsesaftale, hvor løn- og arbejdsvilkår fremgår,« siger Bent Bøgsted og tilføjer:

»Vi vil ikke hindre østeuropæere i at søge job i Danmark. Vi siger bare, at de kan gøre det fra deres hjemlande og få en ansættelseskontrakt på forhånd.«

S: 3F’ere har betalt prisen for udvidelsen

Socialdemokratiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye, erkender, at integrationen af de østeuropæiske lande i den Europæiske Union på nogle områder er sket på bekostning af almindelige lønmodtagere i landbruget, byggeriet og servicesektoren. 

Taberne er dem, som skal konkurrere med østarbejderne om de samme job. Mattias Tesfaye (S), ordfører i forhold til social dumping

»Der er nogle brancher, som har vist sig mindre modstandsdygtige over for indvandring, end vi troede. Det sker ikke af sig selv, at virksomheder indgår en overenskomst. Og selvom overenskomsten bliver underskrevet, så er det ikke sikkert, at den bliver overholdt,« siger Mattias Tesfaye.

Han mener, at det vil kræve langt flere ressourcer, hvis udviklingen med flere udenlandske lønmodtagere i Danmark ikke skal gå ud over danskerne med de laveste indtægter og de korteste uddannelser. Mattias Tesfaye kritiserer, at den borgerlige regering i årene fra 2004 til 2012 »ikke løftede en finger« for at løse problemerne.   

»Man skal huske på, at taberne er dem, som skal konkurrere med østarbejderne om de samme job. Hvis der ikke er en aktiv politik for at beskytte dem, så er det dem, der taber. Det vil blandt andet sige 3F’s medlemmer, som i forvejen har betalt dyrt for østudvidelsen,« siger han.

V: Udlændinge et stor gevinst for væksten

Hos regeringspartiet Venstre er beskæftigelsesordfører Hans Andersen ikke bekymret over, at udlændinge presser løn- og arbejdsvilkår i landbruget.

Hvis det ikke var for udlændinge i Danmark... havde vi langt færre ansatte i fødevaresektoren og på vores slagterier. Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører

»Det mener jeg ikke er et problem. Hele forudsætningen for, at vi kan fastholde vores rigtig store fødevaresektor i Danmark og den milliardeksport, som det fører med sig, er, at vi har tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft,« siger han og tilføjer:

»Hvis det ikke var for udlændinge, der arbejdede i landbruget i Danmark, så havde vi langt færre ansatte i fødevaresektoren og på vores slagterier. Det tror jeg, at 3F synes ville være rigtig ærgerligt.«

Det er ikke kun inden for landbruget, at udenlandske lønmodtagere fylder mere og mere i billedet.

Samlet set er udlændinges andel blandt beskæftigede i Danmark steget fra 4 procent i 2004 til 10 procent i 2015, viser den nye rapport fra Kraka og Deloitte. I starten af 1990'erne udgjorde gruppen kun et par procent af arbejdsstyrken. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.