Udenlandske medier har fokus på dansk integrationspolitik

Af

Indvandring, terror og økonomi er af størst interesse, når de udenlandske journalister i Danmark skal rapportere til deres medier i hjemlandet, viser ny rundspørge. I Udenrigsministeriet er de godt tilfredse med mediedækning af Danmark, der er med til at fastholde et positivt syn på Danmark.

OMDØMME Da toilettet på Hotel Jørgensen i Rømersgade tæt på Nørreport Station i København forrige fredag sprang i luften, fik hændelsen massiv omtale af den arabiske nyhedstjeneste Al Jazeera, der bragte ikke mindre end tre fyldige historier om den etbenede bombemand og de mulige terrorforbindelser på sin engelsksprogede hjemmeside.

Nu er et potentielt terrorangreb mod Danmark selvfølgelig en begivenhed, der trækker overskrifter i både ind- og udland, men den flittige dækning er også et udtryk for, hvordan udenlandske medier i de senere år har sat fokus på Danmark.

Væk er glansbilledet af den omgængelige og hyggelig lilleput-nation med den flinke politimand, der hjælper andemor og ungerne over gaden. I dag vil de udenlandske medier fortælle om integrationsproblemer, terror og dansk økonomis udfordringer. Det viser en rundspørge foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 blandt det udenlandske journalistkorps i Danmark.

I rundspørgen er journalisterne blevet bedt om at pege på de emner, som har størst interesse for deres medie netop nu. 22 af de 41 deltagende journalister peger på indvandring, og det placerer emnet på en klar førsteplads, efterfulgt af terror og økonomi.

Forklaringen er blandt andet, at ind­vandring i øjeblikket sætter dagsorden på tværs af Europa. Som journalist Wim Verseput, der blandt andet skriver for hollandske Nederlands Dagblad og Reformatorisch Dagblad, siger:

»Indvandring er et emne, der er i centrum overalt i Europa, så selvfølgelig er der interesse for, hvad der sker i Danmark på det her område. Samtidig er det også et emne, der i dansk politik og ved hvert eneste valg spiller så vigtig en rolle, at det er umuligt at komme udenom.«

Ifølge Anne-Francoise Hivert, der dækker Danmark for den franske avis Libération, er dansk udlændinge­politik også et emne, som de franske læsere let kan forholde sig til.

»Det er som et ekko af, hvad der foregår i Frankrig,« siger hun.

Ifølge Anne-Francoise Hivert spiller det også ind, at mange franskmænd har været vant til at se Danmark som en bannerfører for menneskerettigheder. Det har derfor haft stor nyhedsværdi, at den danske udlændingedebat og lovgivning har været så hård.

»Der er blevet sagt ting, som aldrig ville blive sagt i Frankrig. Det har været ret chokerende for mange franskmænd,« siger hun.

Fra fodnotepolitik til indvandring

Med til historien hører selvfølgelig også, at Danmark har ændret sig. Da den tidligere malersvend Viggo Vagnsby i 1959 tegnede Wonderful Copenhagen plakaten med politimanden og andefamilien, var der ikke mange udlændige bosat i Danmark og endnu færre integrationsproblemer.

I mange år var det også kende­tegnende, at Danmark primært var interessant på grund af sin placering, fortæller den garvede korrespondent og formand for de udenlandske journalisters forening i Danmark Julian Isherwood, der blandt andet arbejder for amerikanske Time Magazine og BBC.

»Danmark var en form for lyttepost, hvor de udenlandske medier kunne få information om, hvad der foregik på den anden side af Berlinmuren,« siger han.

Julian Isherwood, der for mange danskere nok bedst er kendt som stemmen bag Danmarks Radios »News in English« tilføjer, at det efter murens fald i en periode nærmest var umuligt at sælge historier om Danmark. Ingen gad høre om det lille og relativt velfungerende land mod nord.

»Da interessen for Danmark kom tilbage i midten af 1990’erne var det hovedsageligt den danske udlændingepolitik og de stramninger, som forskellige danske regeringer har gennemført, der tiltrak sig opmærksomhed,« siger Julian Isherwood.

Ikke overraskende så fik interessen endnu et skud vitaminer, da først sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger begyndte at rulle. Pludselig var der endnu en grund til at skrive om danskernes forhold til flygtninge og indvandrere, fortæller flere udenlandske journalister.

De lykkelige danskere

Der har selvfølgelig også været plads til andre typer af nyheder om Danmark i de udenlandske aviser. Blandt andet er der i de senere år skrevet en hel del om grøn dansk energi, flexicurity på arbejdsmarkedet, Christiania og danskernes topplacering i de internationale lykkemålinger. Og så finder det danske kongehus og de danske sportsstjerner også jævnligt vej ind i de udenlandske medier.

Udfordringerne for dansk økonomi er også blevet omtalt. Eksempelvis var Danmark for en sjælden gangs skyld på forsiden af den amerikanske avis International Herald Tribune 16. august i år. Årsagen var forkortelsen af dagpengeperioden, der af avisen blev fremlagt som en konsekvens af den dårlige danske økonomi.

Ifølge studielektor ved Handelshøj­- skolen i København (CBS) Henrik Merkelsen, der har skrevet flere analyser om markedsføringen af Danmark i udlandet, er der ikke tvivl om, at det kan have stor betydning, hvad de udenlandske journalister vælger at fokusere på.

»Selvfølgelig betyder det noget. Det er ikke meget anderledes, end at de danske medier kan være med til at påvirke vores syn på de danske politikere,« siger han.

Henrik Merkelsen mener dog ikke, at de udenlandske journalisters fokusering på indvandring, terror og økonomi nødvendigvis påvirker synet på Danmark i en negativ retning. Det afhænger helt af vinklingen på den enkelte historie.

PR for 619 millioner

På Christiansborg har man også for længe siden fået øjnene op for, at det har stor betydning for Danmarks omdømme, hvad de udenlandske medier fortæller deres læsere og seere.

I 2007 besluttede et bredt flertal i Folketinget at afsætte 412 millioner kroner til markedsføringen af Danmark. Yderligere 207 millioner kroner blev pumpet i projektet i 2009.

De mange penge er blandt andet blevet brugt til at markedsføre Danmark over for de udenlandske journalister. Eksempelvis har en stor gruppe internationale medier fået deres rejse og ophold på Samsø betalt i håbet om, at de vil viderebringe historien om øens 4.000 indbyggere, der er selvforsynede med energi.

Indtil nu er det dog så som så med effekten. Ugebrevet A4 kunne i december 2009 således fortælle, at Danmark er placeret på en 16. plads på Anholt-GfK Ropers nation brand index, der måler 50 nationers omdømme. I 2008 var Danmark placeret på en 15. plads. Målet er, at Danmark inden 2015 skal være placeret i top 10.

I Udenrigsministeriets afdeling for en styrket international presseindsats er de imidlertid godt tilfredse med resultat af de senere års dækning af Danmark i de udenlandske medier.

»Vi har fået rigtig meget god pres­sedækning i de udenlandske medier for relativt få penge,« siger offentligheds­ambassør Klavs A. Holm, der er chef for afdelingen.

Han fortæller, at der i alt er afsat 15 millioner kroner til initiativer over for tilrejsende udenlandske journalister. De penge har kastet et væld af artikler af sig om alt fra dansk design og cykelkultur til historier om vores uddannelsessystem og danske kunstmalere. Artikler, der tegner et noget andet og mere positivt billede af Danmark, end artiklerne om dansk udlændinge­politik og terrortrusler.

Et lille og ligegyldigt land

Klavs A. Holm mener heller ikke, at der er grund til at frygte, at de herboende udenlandske journalisters fokus på indvandring, terror og økonomi skader det danske omdømme i udlandet.

»Erfaringen viser, at der skal rigtig meget til at ændre billedet af et land. Og generelt er det min opfattelse, at de fleste har et positivt indtryk af Danmark,« siger Klaus A. Holm.

Helt galt står det tilsyneladende heller ikke til. Ud af de 41 journalister, der har deltaget i A4’s undersøgelse, erklærer 34 sig således helt eller delvist enige i, at Danmarks omdømme generelt er godt i de lande, hvor deres historier bliver bragt. Blot fem journalister er af den modsatte holdning.

Til gengæld er de udenlandske journalister mindre positiv, når de selv skal sætte ord på deres læseres og lytteres syn på Danmark.

En journalist skriver, at hans læsere opfatter Danmark som værende »et ret restriktivt og fremmedfjendsk land kontrolleret af højreorienterede politiske grupper«, mens en anden kort og godt beskriver Danmark som »et lille ligegyldigt land med ekstremt høje skatter«.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.