Danmark tur-retur

'Bemærkelsesværdig' tendens: Østeuropæere rejser hjem igen

Af

Tusindvis af østeuropæere rejser til Danmark hvert år for at arbejde. Ifølge Danmarks Statistik rejser 'bemærkelsesværdigt' mange af østeuropæerne dog hjem igen. Dansk Erhverv ser gerne, at østeuropæerne bliver her i længere tid.

Efter højst seks år i Danmark er 40 procent af østeuropæerne rejst hjem igen. Flere af østeuropæerne må ellers gerne bliver her noget længere, for vi kan ikke undvære dem, lyder det fra Dansk Erhverv.

Efter højst seks år i Danmark er 40 procent af østeuropæerne rejst hjem igen. Flere af østeuropæerne må ellers gerne bliver her noget længere, for vi kan ikke undvære dem, lyder det fra Dansk Erhverv. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix/Arkiv

 

Ud af de 5.500 østeuropæiske indvandrere, der kom til landet for at arbejde i 2010, var 40 procent rejst hjem igen seks år senere. Det viser en analyse fra Danmarks Statistik.

Analysen har specifikt kigget på indvandrere, der har beskæftigelse som opholdsgrundlag. 

Ifølge fuldmægtig Jesper Grunnet-Lauridsen fra Danmarks Statistik, der har været med til at forfatte analysen, er det »bemærkelsesværdigt«, at så mange rejser hjem igen.

»Den andel, der flytter tilbage til deres hjemland, er relativt høj. Det er jo personer, der kommer herop for at arbejde og bosætte sig her. Samtidig er det sket over en periode, hvor der har været stigende beskæftigelse, og hvor folk er kommet i arbejde,« siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

I perioden 2010 til 2016 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer.

I 3. kvartal 2017 var der 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark. Samtidig var der 38.000 vesteuropæiske lønmodtagere.

Ens i både øst og vest

Blandt de 2.300 vesteuropæiske indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, var hele 56 procent vendt hjem igen inden udgangen af 2016.

Ambassadører: Østeuropæere kom hjem!

»Vi er lidt overraskede over, at vesteuropæere og østeuropæere følger stort set samme udvikling taget i betragtning af, at det er to forskellige typer af job, de har,« siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Analysen viser, at østeuropæerne i høj grad er beskæftiget med manuelt arbejde. 44 procent af østeuropæerne arbejder med håndværk, montering og andet manuelt arbejde.

For vesteuropæerne arbejder størstedelen - omkring 38 procent - med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau.

Vi er lidt overraskede over, at vesteuropæere og østeuropæere følger stort set samme udvikling Jesper Grunnet-Lauridsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik

Uundværlige udlændinge

Hos Dansk Erhverv er man glade for den udenlandske arbejdskraft. Men arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Peter Halkjær fortæller, at den store udvandring fra Danmark både kan være godt og skidt.

»Set fra et arbejdsgiver-synspunkt kunne vi godt tænke os, at de blev lidt længere. Et alt for stort 'flow' i medarbejderstaben er ikke særlig godt. Omkostningerne til rekruttering stiger, og det belaster virksomheden. Omvendt betyder et manglende flow, at virksomheden ikke udvikler sig. Så en god balance er vigtig,« siger Peter Halkjær.

»Vi kan ikke undvære den udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne i høj grad er afhængig af. Selvom arbejdsudbudet vokser, kan det ikke holde trit med den efterspørgsel, der er efter arbejdskraft. Vi bliver nødt til at have fokus på at få de indlandske reserver i spil, men den indsats skal samtidig suppleres med udenlandsk arbejdskraft,« siger Peter Halkjær.

Indvandrere bidrager positivt

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) vil det koste Danmark dyrt, hvis der ikke var udenlandsk arbejdskraft. I et svar til finansudvalget skriver han, at det ville koste Danmark 21 milliarder kroner, hvis den udenlandske arbejdskraft i landet forsvandt helt. Det svarer til 1,0 procent af BNP (bruttonationalproduktet) i 2017.

Vi kan ikke undvære den udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne i høj grad er afhængig af Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent, Dansk Erhverv

Ministeriets tal viser således, at en beskæftiget indvandrer fra et af de 28 EU-lande i gennemsnit bidrager med 129.000 kroner om året til den danske statskasse.

Den udlægning er Peter Halkjær fra Dansk Erhverv helt enig i.

»Den udenlandske arbejdskraft biddrager positivt til vores samfundsøkonomi. De er her for at arbejde, og derfor er tallet også et vigtigt pejlemærke i adskillelsen af debatten om flygtninge og udenlandsk arbejdskraft. De to ting bliver nemt mudret sammen i den politiske debat,« siger Peter Halkjær.

Selvom en stor del af deres landsmænd rejser hjem igen, er det ikke fordi, de ikke kan finde et arbejde. Omkring 3 ud af 4 af de tilbageværende østeuropæere var fortsat i beskæftigelse i 2016. Kun 12 procent af dem modtog offentlig forsørgelse. 

Det vidner samtidig om, at den udenlandske arbejdskraft kommer her for at arbejde og ikke for at opnå sociale ydelser og 'misbruge' systemet. Arne Grevsen, næstformand, LO

Det glæder Arne Grevsen, der er næstformand i hovedorganisationen LO, der repræsenterer 18 fagforbund.

»Når en væsentlig del af østeuropæerne rejser hjem igen efter at have arbejdet her i en periode, og når det kun er få af dem, der bliver her, der overgår til offentlig forsørgelse, vidner det samtidig om, at den udenlandske arbejdskraft kommer her for at arbejde og ikke for at opnå sociale ydelser og 'misbruge' systemet. Det tyder på, at systemet i store træk fungerer efter hensigten,« skriver Arne Grevsen til Ugebrevet A4.

LO: Udmærket at dække aktuelle behov

Arbejdsgiverne har længe skreget på arbejdskraft. Men længe har meldingen fra lønmodtager-siden været, at rygtene om generel mangel på arbejdskraft er stærkt overdrevne. En fortælling som analysen fra Danmarks Statistik ifølge LO bekræfter.

»Når 40 procent af østeuropæerne er rejst hjem igen efter seks år - på trods af snakken om mangel på arbejdskraft - viser det, at der er tale om mangel på kvalificeret arbejdskraft på specifikke områder,« skriver Arne Grevsen.

»Det er her, hvor det danske arbejdsmarked øjensynligt får et midlertidigt bidrag på specifikke områder, når der er et aktuelt behov, og det er jo udmærket, og vidner vel også om, at der langtfra er generel mangel på arbejdskraft.«

Selvom analysen specifikt har fokus på indvandrere i 2010, er mønstret stort set det samme for dem, der kom hertil i 2013, fortæller Jesper Grunnet-Lauridsen fra Danmarks Statistik. Det viser ifølge ham, at tallene ikke er afhængige af konjunkturerne.

»Man kan se, at de ikke bliver her længere, selvom det går bedre i Danmark. Man kunne godt tro, at hvis der var masser af job at få, så ville de blive, men det gør de ikke,« siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Læs mere: Analysen fra Danmarks Statistik.

Hvem er med i analysen fra Danmarks Statistik?

Beskæftigelse som opholdsgrundlag:

Det er muligt at få et EU-opholdsdokument, hvis du er statsborger i et EU/EØS-land.

Der kan søges om et opholdsdokument på en række grundlag, herunder altså grundlaget som arbejdstager. Det er de personer, som analysen fra Danmarks Statistik har kigget på.

Du kan få opholdsdokumentet, hvis du skal udføre lønnet arbejde i Danmark i minimum 10-12 timer om ugen i minimum 10-12 uger.

Kilde: Statsforvaltningen

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.