VISIONER ELLER VALGFLÆSK?

Tre ting, som virkelig bliver op ad bakke for de nyvalgte

Af | @andreasbay

EU-valget er overstået, og for de nyvalgte EU-parlamentarikere venter den politiske virkelighed.

Visse mærkesager fra valgkampen har lange udsigter - hvis de overhovedet kan gennemføres.

Visse mærkesager fra valgkampen har lange udsigter - hvis de overhovedet kan gennemføres. Foto: Thinkstock

Der er forskel på at fortælle danskerne, hvad man vil arbejde for før et valg, og hvad der reelt kan lade sig gøre efter valget.

Naturligvis også når det gælder EU-Parlamentet.

Når det nye hold af danske EU-parlamentarikere drager til Bruxelles, er det med en række sager i tasken, hvoraf nogle kan blive meget svære at få gennemført.

Dels fordi det er emner, som EU-Parlamentet kun har begrænset indflydelse på, og dels fordi danskerne både i parlamentet og ministerrådet vil møde stor modstand fra andre lande.

Det tærer på den politiske kapital at bruge for meget energi på nationale ønsker, som måske slet ikke kan gennemføres.

A4 har taget fat i tre ting, der er blevet bragt på bane i valgkampen – og som virkelig bliver op ad bakke.

1. Prop i skattekonkurrencen

Skat er et emne, der sjældent mangler opmærksomhed. Heller ikke i valgkampen til EU-Parlamentet.

Socialdemokraterne var sidste år var med til at sænke selskabsskatten i Danmark, hvilket blev mødt med kritik fra egne rækker.

Helle Thorning-Schmidt svarede, at Danmark er nødt til at følge med andre lande i EU, hvis det fortsat skal være attraktivt at drive virksomhed i landet.

I et forsøg på undgå et kapløb mod bunden har Socialdemokraterne derfor i den aktuelle valgkamp talt for, at der skal fastsættes et fælles minimum for selskabsskat i EU.

Men er det muligt?

Det siger professoren:

»Det bliver svært at få igennem. Et land som Irland vil sige, at det vil de ikke være med til,« siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Irland har i mange år lukreret på at have en særdeles lav skattesats for selskaber - 12,5 procent. Kombineret med en lovgivning, der generelt gør skattesystemet særdeles ’fleksibelt’, er Irland blevet en attraktiv destination for virksomheder verden over.

Ikke mindst for dem, der gerne vil i skattely.

Skat er desuden traditionelt et område, hvor EU har meget lidt at skulle have sagt. Og det er et område, hvor medlemslandene ikke vil være meget for at lade EU-institutionerne bestemme mere.

Andre lande end Irland vil formentlig være imod af mere ideologiske grunde, og det kræver kun ét land for at blokere for den socialdemokratiske ide.

»Når det drejer sig om skattepolitik, skal alle lande være enige om det. Det står i Lissabontraktaten, at skattepolitik skal vedtages med enstemmighed,« siger Peter Nedergaard.

Det svarer politikeren:

»Jeg siger ikke, det bliver nemt,« lyder det fra Christel Schaldemose, netop genvalgt EU-parlamentariker for Socialdemokraterne.

»Det er en meget rød/blå-orienteret diskussion, og sådan som parlamentet ser ud til at blive sammensat, kan det godt være op ad bakke med det,« siger hun.

»Men vi kan konstatere, at der er slagsmål mellem landene omkring det her med skatten. I Danmark har vi været hårdt ramt af det og har været nødt til at sætte selskabsskatten ned,« siger hun og peger på, at det ikke kun er Danmark, der er presset af andre landes lave selskabssatser.

»Socialdemokraterne i EU-Parlamentet er meget bekymrede for, hvad der sker med skattepolitikken i Europa, fordi der sker et ræs mod bunden,« siger Christel Schaldemose.

»Det er noget, der ligger noget arbejde og nogle kampe i, men det er noget, vi vil presse få for. Og jeg tror, at hvis vi får en stærk EU-kommission med mange socialdemokrater, så vil vi se en proces hen mod et minimum for selskabsskat,« siger hun.

2. Det femte forbehold

Dansk velfærd og ikke mindst andre EU-borgeres adgang til den har været det måske mest omtalt emne i valgkampen.

Det skyldes en række nyere EU-domme, der blandt andet har givet udenlandske EU-borgere nemmere adgang til dansk SU og dansk børnecheck.

Frygten for, at den danske velfærdsmodel vil blive undermineret af tilrejsende udefra, har fået de EU-kritiske partier på banen.

Både Enhedslisten - som i EU-parlamentet repræsenteres af Folkebevægelsen mod EU - og Dansk Folkeparti har i valgkampen talt for, at Danmark skal have et velfærdsforbehold, der sætter grænser for udlændinges adgang til danske ydelser.

Men er det muligt?

Det siger professoren:

»Det har ingen gang på jord. De andre lande skal først acceptere det,« siger Peter Nedergaard.

»De forbehold, vi har, var nogle, vi fik, da vi skulle godkende og gå med ind i Maastrichttraktaten. Men det er noget andet, når du er i det og så vil rulle det tilbage,« siger han.

Problemet er, at adgangen til velfærdsystemerne i andre EU-lande hænger grundlæggende sammen med den frie bevægelighed for arbejdskraft, som er en af grundstenene i EU-samarbejdet.

»Hvis du betaler skat, skal du have de samme velfærdsydelser som danske statsborgere. Det handler om, at borgere, der tager arbejde i et andet land, får samme behandling som landets egne borgere,« siger Peter Nedergaard.

Han henviser til, at det bliver svært at overbevise f.eks. Spanien om, at landet skal gå med til at begrænse sine borgeres adgang til danske velfærdsydelser, når mange danskere modtager velfærdsydelser i Spanien.

»Efter min mening er det helt urealistisk med et velfærdsforbehold. Dels fordi de andre ikke vil give os det, og dels fordi det griber ind i den frie bevægelighed for arbejdskraft,« siger Peter Nedergaard.

Det svarer politikeren:

»Vi taler netop om at lave velfærdsforbehold i forbindelse med, at en traktat skal genforhandles,« siger den nyvalgte EU-parlamentariker Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti.

Han henviser til, at Storbritannien i øjeblikket arbejder for at få lavet en traktatændring, så de kan få en med britiske øjne mere favorabel aftale med de øvrige EU-lande.

I forvejen har der været snak om traktatændringer efter eurokrisen.

»I sådan en forbindelse har Danmark vetoret, og der kan vi ligesom med Maastrichttraktaten bruge den vetoret til at opnå en forhandlingsfordel,« siger han.

Hvis Danmark står fast på sagen, kan man tvinge et forbehold igennem, selvom vi er et lille land, mener Vistisen.

»Hvis man lader være med at være den pæne dreng i klassen, som Danmark normalt bliver set i de her forhandlinger,  så kan man få noget ud af sin vetoret,« siger Anders Vistisen.

Så skal andre være velkomne til at gøre det samme.

»De andre lande må da for min skyld også gerne få et velfærdsforbehold, så Spanien beslutter, hvornår danske pensionister i Spanien kan få velfærdsydelser,« siger Anders Vistisen.

3. Den gamle traver

Afskaffelsen af EU’s landbrugsstøtte har længe været en mærkesag for de fleste danske kandidater til EU-Parlamentet.

Den er dyr, konkurrenceforvridende og holder udviklingslande i fattigdom, fordi de ikke har samme vilkår, når de vil sælge fødevarer til EU.

Ved valget til EU-parlamentet i 2009 var det meldingen fra blandt andre Bendt Bendtsen (K), Dan Jørgensen (S)Mogens Camre (DF) og flere Venstre-kandidater.

I den netop overståede valgkamp har særligt Socialdemokraterne og Radikale samlet stafetten op.

Der er derfor bred enighed om, at man gerne vil af med landbrugsstøtten.

Men er det muligt?

Det siger Professoren:

»Det har ingen gang på jord. Det kan ikke bare vedtages i EU-parlamentet, men kommissionen skal fremsætte et forslag om det,« siger Peter Nedergaard.

»Og kom der endelig sådan et forslag, ville der være lande i ministerrådet, som ville synes, det var en rigtig dårlig ide. Der er nogle lande, som har fordel af det i dag, og de udgør en stor del af ministerrådet. Det er en række østeuropæiske lande, men også lande som Frankrig og Italien,« siger han.

Det betyder dog ikke, at den ikke kan ændres.

»Landbrugsstøtten reformeres løbende. Reformer har været på tapetet i mange år og også store reformer,« siger Peter Nedergaard.

Faktisk skrumper støtten i øjeblikket.

»I realiteten sker der det, at støtten er fastfrosset i forhold til prisudviklingen, så der sker en ’nedslidning’, hvor den med tiden optager mindre plads i budgettet. Så den kan godt blive reformeret eller nedtonet, men afskaffet bliver den ikke,« siger Peter Nedergaard.

Det svarer politikeren:

»Selvfølgelig skal vi have en fælles landbrugspolitik, men støtten vil vi gerne af med,« siger Karen Melchior (R), som med 10.412 personlige stemmer er 1. Suppleant for Morten Helveg Petersen i EU-parlamentet.

»Man kan ikke få afskaffet landbrugsstøtten lige nu, da den er fastsat i en rammeaftale for de næste syv år. Måske kan vi heller ikke fjerne støtten på længere sigt, men i Radikale vil vi gerne omlægge den, så vi får mere støtte til innovation og økologi i landbruget,« siger hun.

»Vi skal undersøge den påvirkning, landbruget har - også globalt - og så sørge for, at vi støtter noget, der gør, at vi bevæger os i en mere bæredygtig retning. I Europa f.eks. at begrænse madspild i form af nedpløjning af potentielle fødevarer ude på markerne,« siger Karen Melchior.

Hun mener også, at EU bør se på landbrugets rolle i forhold til f.eks. biobrændsel, som i høj grad importeres fra resten af verden.

Det importerede brændsel kommer i nogle tilfælde fra områder, hvor produktionen skader miljøet og klimaet, fordi man rydder skovområder.

»Vi vil gerne støtte investeringer i produktion af biobrændsel i Europa, så vi kan rykke over til anden generations biobrændsel. Det er lidt mere perifært i forhold til landbrugsstøtten, men vi mener, at man kunne flytte nogle midler i den retning,« siger Karen Melchior.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.