Holder jeg til pensionsalderen?

To ud af tre danskere: Nedslidte skal have mere hjælp

Af

Politikerne bør hjælpe nedslidte langt mere, end de gør nu. Det mener et flertal af danskerne, afslører ny undersøgelse. Så mange som to ud af tre danskere efterspørger nye ordninger for nedslidte. Det er der god brug for, da efterlønsordningen bliver afviklet med rekordfart, advarer tænketank.

»Efter 45 år på et slagteri, så er der sateme ikke meget tilbage. Det er jeg bare nødt til at sige,« lyder det fra tillidsmand på svineslagteriet Tican i Thisted Peter Uno Andersen.

»Efter 45 år på et slagteri, så er der sateme ikke meget tilbage. Det er jeg bare nødt til at sige,« lyder det fra tillidsmand på svineslagteriet Tican i Thisted Peter Uno Andersen. Foto: Rune Evensen

 

Næsten to ud af tre mener, at politikerne har for lidt fokus på, at mange lønmodtagere bliver slidt ned, før de når alderen for folkepensionen.  

Det viser en ny undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, som Analyse Danmark har foretaget for Fødevareforbundet NNF. 

På svineslagteriet Tican i Thisted er det så godt som alle slagteriarbejdere, der mener, at politikerne vender det blinde øje til de massive problemer med nedslidning, som ansatte i produktionen oplever. 

Det fortæller 57-årige Peter Uno Andersen, der er tillidsmand på slagteriet, hvor han har været i 37 år.

Læs også: Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job 

»Mine kolleger er chokeret over, at politikerne fortsat kan sætte pensionsalderen op, mens efterlønnen bliver prioriteret lavere. Vi skal blive på arbejdsmarkedet længere og længere tid. Og den arbejdsindsats, vi skal lave, bliver ikke mindre. Den bliver faktisk næsten større,« siger Peter Uno Andersen.

Professor: Politikerne ved, den er gal

Når flere savner opmærksomhed på nedslidning, hænger det sammen med, at det generelt står sløjt til med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Det vurderer Per H. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i tilbagetrækning og efterløn. 

Han peger på, at man med ændringerne af tilbagetrækningsalderen i 2006 og efterlønsreformen i 2011 var optaget af at styrke arbejdsmiljøindsatsen. 

»Så man var udmærket klar over, at den var gal med arbejdsmiljøet, og at der skulle gøre noget ved det. Men problemet er, at der stor set ikke er sket noget som helst,« siger Per H. Jensen. 

Han oplever, at man på Christiansborg stadigvæk i høj grad lader stå til. 

»Når det politiske fokus på nedslidning er afslappet, er det nok, fordi man et langt stykke hen ad vejen overlader det til arbejdsmarkedets parter. Og der siger især medarbejderne, men også i nogen grad fagforeningerne, at det går nok det hele.« 

Lav tillid

Blandt de adspurgte  i den nye undersøgelse er der kun 10 procent, der føler sig trygge ved de eksisterende ordninger for nedslidte. Over halvdelen tror derimod ikke, at de er i gode hænder, hvis helbredet skranter eller skulderen knager.

Tilliden til de eksisterende ordninger er væk, fordi der er blevet skåret alle mulige steder, vurderer Per H. Jensen. 

Der har været en tendens til, at man mente, at når folk gik på efterløn, skulle de ud at spille golf. Men dem er der altså ikke mange af. Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
 

»Alle er enige om, at det er en god intention, at syge skal tilbage på arbejdsmarkedet. Problemet er den måde, det administreres på, hvor man pisker dem,« vurderer han.

Industriansatte er utrygge 

I Analyse Danmark-undersøgelsen er der blandt andet blevet spurgt ind til, i hvilken grad lønmodtagerne har et fysisk krævende arbejde.

Og netop blandt dem, der angiver, at de har et hårdt fysisk arbejde, er tilliden til ordningerne i forhold til nedslidning helt i bund. I den gruppe er der kun 4 procent, der har tillid til ordningerne, mens 69 procent ikke stoler på ordningerne.

Vi har ikke forslag om at ændre på den nuværende efterlønsordning Hans Andersen, beskæftigelsesordfører (V)

Hos Fødevareforbundet NNF, der organiserer bagere, slagtere og flere andre i fødevareindustrien, står mange af medlemmerne hver dag op til et fysisk tungt arbejde. 

Derfor mener forbundets formand, Ole Wehlast, at der er behov for at gøre noget særligt for dem, der risikerer deres helbred, fordi de passer deres job.

»I øjeblikket implementerer man, at man skal være længere tid på arbejdsmarkedet. Det sker samtidig med, at man har taget noget af efterlønnen, så samlet set er man ringere stillet, end før man lavede ændringerne,« siger Ole Wehlast. 

AE frygter udvikling

En af de eksisterende ordninger for nedslidte – efterlønsordningen – bliver mindre og mindre. 

I dag betaler omkring 450.000 mennesker til efterlønsordningen, viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

Et nyt lovforslag har gjort det muligt for alle i efterlønsordningen at hæve deres efterlønsbidrag skattefrit mod at træde helt ud af ordningen i perioden fra nytår og frem til juni i år.

Efter 45 år på et slagteri, så er der sateme ikke meget tilbage. Det er jeg bare nødt til at sige Peter Uno Andersen, tillidsmand, Slagteriet Tican
 

Det tiltag sætter sammen med de øvrige ændringer af efterlønsordningen turbo på afviklingen af efterlønnen, advarer direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen.

Han finder udviklingen »stærkt bekymrende«, da han oplever, at der stadigvæk er behov for solide tilbagetrækningsordninger. 

»Der har været en tendens til, at man mente, at når folk gik på efterløn, skulle de ud at spille golf. Men dem er der altså ikke mange af. I stedet er der mange, har et hårdt arbejdsmiljø og vil have meget vanskeligt ved at kæmpe sig frem til pensionsalderen,« siger Lars Andersen.  

Frem mod 2035 vil der årligt være mere end 5.000 færre efterlønsmodtagere, viser beregninger fra Finansministeriet ifølge et nyt notat fra AE. 

Men selv uden effekterne af det nye lovforslag vil antallet af efterlønsmodtagere skrumpe fra cirka 60.000 i dag til omkring 12.000 i 2037.

77 procent efterlyser nyt

Knap fire ud af fem i undersøgelsen fra Analyse Danmark synes, at »politikerne skal vedtage nye ordninger for nedslidte på arbejdsmarkedet, når efterlønnen bliver udfaset«. Kun 4 procent mener det modsatte.

Men efterlønsordningen er ikke på vej ud, lyder det fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.  

»Vi har ikke forslag om at ændre på den nuværende efterlønsordning. Det er en mulighed, som mennesker kan benytte sig af, hvis man opfylder kriterierne,« påpeger Hans Andersen. 

Han fremhæver, at der derudover er en række tilbud til nedslidte som fleksjob, seniorførtidspension og førtidspension, og at der netop er indgået en trepartsaftale, hvor der er afsat 400 millioner kroner til en omstillingsfond, der støtter opkvalificering og brancheskift for ufaglærte og faglærte.      

Læs mere om omstillingsfonden her.

Men fysisk og psykisk nedslidning er bestemt en udfordring, der skal tages alvorligt, erkender Venstres beskæftigelsesordfører. 

For min skyld må folk arbejde til de dør. Det er helt deres egen afgørelse, men vi bliver nødt til at tage os af dem, der ikke kan Ole Wehlast, forbundsformand, NNF

»Vores arbejdsmiljøindsats skal forbedres. Derfor har vi også nedsat et ekspertudvalg, så vi kan sikre et sundt arbejdsmiljø i Danmark og gribe de mennesker, der rammes af nedslidning.«

Det er især arbejdsmarkedets parter og særligt arbejdsgiverne, der skal være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, pointerer Hans Andersen.

Flest vil have individuelt vurdering

Kun omkring hver fjerde af de adspurgte i undersøgelsen synes, at ens alder skal diktere, hvornår man kan tjekke ud af arbejdsmarkedet.

Flest – lidt under halvdelen – foretrækker, at der indføres en individuel helbredsmæssig vurdering. 

Ole Wehlast synes, det er en dårlig idé, at tilbagetrækningsalderen skal være hægtet op på en vurdering af den enkeltes helbred. 

»Men vi slipper nok ikke udenom, at der bliver en eller anden form for visitering. Men jeg så helst, at det var en solidariskhæftende ordning lidt a la vores efterløn. Det bør være en kollektiv model,« siger han.

De fleste behovsprøvningsordninger er forbundet med stigmatisering. For eksempel føler dem, der får førtidspension, sig mere stigmatiseret end dem, der får efterløn Per H. Jensen, professor, Aalborg Universitet
 

Det vigtigste for forbundsformanden er, at de nedslidte får adgang til en ydelse, der gør, at de kan trække stikket fra deres job, hvis helbreddet ikke tillader andet. 

»For min skyld må folk arbejde til de dør. Det er helt deres egen afgørelse, men vi bliver nødt til at tage os af dem, der ikke kan.«  

'Se mod vores naboer'

Per H. Jensen er også skeptisk over for en model baseret på en individuel vurdering, da det medfører såkaldt behovsprøvning.

»Og de fleste behovsprøvnings-ordninger er forbundet med stigmatisering. For eksempel føler dem, der får førtidspension, sig mere stigmatiseret end dem, der får efterløn,« forklarer han.  

Derfor ser han mere perspektiv i at indføre en fleksibel tilbagetrækningsalder, hvor antallet af år på arbejdsmarkedet bestemmer, hvornår man kan trække sig.

Modellen har tidligere været diskuteret i Folketinget, men blev aldrig til noget. Flertallet mente, at det ikke kunne administreres, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, fortæller professoren.  

»Men det lyder helt absurd, for det kan man godt administrere i de fleste andre europæiske lande for eksempel i Tyskland og Norge.«

Blandt befolkningen er der dog en noget mere lunken holdning til, om antallet af år på arbejdsmarkedet kan være afgørende  for pensionsalderen. Det er kun hver femte dansker, der er med på at lade antallet af år på arbejdsmarkedet - i stedet for som nu alderen - være afgørende i forhold til at kunne gå på folkepension. 

Slagter ønsker forskelsbehandling 

På slagteriet i Nordjylland mener tillidsmand Peter Uno Andersen, at man bør differentiere mellem brancher, hvad angår tilbagetrækning. 

»Nogle brancher er i den grad hårdere ramt af fysiske belastninger, hvor det er betydeligt meget sværere at holde til så langt et arbejdsliv,« siger Peter Uno Andersen. 

I forlængelse af det skal der indføres en aldersgrænse for, hvor lang tid, man må være i et fysisk nedslidende job, mener han. 

»Efter 45 år på et slagteri, så er der sateme ikke meget tilbage. Det er jeg bare nødt til at sige.«