Ungarbejde

Tillykke med de 18 år - du er fyret

Af

Når unge i job fylder 18 år, får så mange som hver tredje af dem en fyreseddel i fødselsdagsgave. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden. Det bør være forbudt at fyre folk på grund af alder, mener HK. Supermarkedskæder derimod synes, de gør unge en tjeneste ved at 'oprette gode ungdomsjob'.

Unge på stribe bliver fyret lige før, de fylder 18 år. Vi har ikke råd til at beholde de unge, når de skal have voksenløn, siger arbejdsgivere. Men den køber HK ikke. (Modelfoto)

Unge på stribe bliver fyret lige før, de fylder 18 år. Vi har ikke råd til at beholde de unge, når de skal have voksenløn, siger arbejdsgivere. Men den køber HK ikke. (Modelfoto) Foto: Anne Bæk - Ritzau/Scanpix.

 

»Vi er overraskede over, at beskæftigelsen dropper så meget som 33 procent i forbindelse med, at unge fylder 18 år.«

Det siger professor Claus Thustrup Kreiner, der er leder af Center for Economic Behaviour and Inequality ved Københavns Universitet.

Han er en af forskerne bag en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. 

Undersøgelsen viser, at andelen af unge med job er på cirka 53 procent for dem, der er 17 år og 11 måneder.

Ser man derimod på de unge, der er 18 år og 1 måned, så er kun 38 procent af dem i job.

Det svarer til et fald på cirka 33 procent af de unge, der er i job.

De tal, forskerne har analyseret, er fra SKAT og Danmarks Statistik og dækker alle danskere i de relevante aldersklasser i perioden 2012-2015.

Der er ikke tidligere lavet lige så omfattende undersøgelser af området, men da HK Handel i 2012 lavede en opgørelse blandt deres medlemmer, var det hver femte, der blev sagt op, når de fyldte 18. De nye tal kommer også bag på HK.

»Det er overraskende tal. De er steget meget på kort tid - og i øjeblikket, hvor arbejdsgiverne siger, at der er mangel på arbejdskraft, hænger det jo ikke sammen med, at de samtidig systematisk fyrer deres medarbejdere,« siger formand for HK Kim Simonsen.

At få en fyreseddel kan virke demotiverende. Det er ikke en pæn velkomst til arbejdsmarkedet. Kim Simonsen, formand for HK

Han mener, at den udbredte praksis er en ærgerlig måde at introducere de unge til arbejdslivet:

»At komme ud som ungarbejder og snuse til et fag, lære nye ting og omgås kolleger, er rigtig godt og kan føre til, at man vælger at blive i faget efterfølgende. Men at få en fyreseddel kan virke demotiverende. Det er ikke en pæn velkomst til arbejdsmarkedet,« siger Kim Simonsen.

Arbejdsgivere: Vi har ikke råd

HK har ca. 35.000 medlemmer under 18 år, og heraf er godt og vel halvdelen i arbejde. Flertallet er i supermarkeder, og ifølge HK er det i dag størstedelen af dem, der får en fyreseddel, når de bliver 18.

»Man må jo ikke sige, at arbejdsgiverne er nærige, men hvis de fyrer folk for så at ansætte nye 16-17-årige, så mener de åbenbart, at det ikke kan betale sig med 18-årige,« siger Kim Simonsen og fortsætter:

»Hidtil har deres forklaring været, at det var for dyrt for dem at beholde de unge, når de blev 18. Men for vores medlemmers vedkommende er det ikke arbejdsgivere, der mangler penge: Det er virksomheder som Coop og Salling Group (tidligere Dansk Supermarked, red.), der fremviser gode overskud.  Denne her undersøgelse giver afsæt for, at vi tager en fornyet samtale med dem.«

Markant fald i beskæftigelsen ved de 18 år
Markant fald i beskæftigelsen ved de 18 år

Der sker et markant fald i andelen af unge med job, når de bliver 18 år. Andelen dykker med 33 procent. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed.

'Det et ikke realistisk med højere løn'

Ifølge de nye tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed stiger den gennemsnitlige timeløn målt i 2015-kroner fra cirka 90 kroner til 135 kroner, når en ansat bliver myndig. Den aldersbestemte lønstigning er typisk indbygget i de kollektive overenskomster, som dækker cirka 80-90 procent af de danske arbejdstagere.

Det er ikke realistisk for os at betale en højere løn, end vi gør nu. Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop


Coop, der driver blandt andet Irma, SuperBrugsen og Fakta,  medgiver, at det er af økonomiske hensyn, at koncernen har en praksis med at skille sig af med de unge ansatte, når de bliver 18. Medmindre virksomheden kan finde et andet job til dem, oplyser Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen og siger:

»Vi vil gerne beholde folk, hvis vi kan finde et arbejde til dem, som kræver et højere kvalifikationsniveau end de funktioner, som ungarbejderne udfylder, og det gør vi i vidt omfang. Men det er ikke realistisk for os at betale en højere løn, end vi gør nu, til de medarbejdere, der sidder i funktioner, som ikke kræver særlige kvalifikationer.«

»Når HK siger, at vi har overskud, så vil jeg sige, at vi er i en branche med meget små marginaler, hvor lønnen er en afgørende faktor for, om vi har overskud eller underskud.«

Hos Salling Group, der blandt andet driver Føtex, Netto og Bilka, er der ingen, der er tilgængelige for et interview. I et mailsvar til kritikken fra HK skriver Media Relations Manager Kasper Reggelsen dog på virksomhedens vegne:

»Vi anser det – ligesom branchen som helhed – som positivt, at vi er blandt de virksomheder, der netop bidrager med at oprette gode ungdomsjob under ordnede forhold, introducerer mange unge til arbejdsmarkedet og giver dem deres første, gode erfaringer, hvilket er værdifuldt for hele samfundet.«

Arbejdsgivere: God intro til arbejdsmarkedet

Resultaterne i den nye undersøgelse rokker ikke ved Dansk Erhvervs tilfredshed med de aftaler, der ligger på området. Ansættelsesretschef Thomas Meyer Stage siger:

»Tallene kommer ikke bag på os, for der er jo regler for aflønning og adgang til opsigelse, og alle ved, at det er sådan, det fungerer. Det er klart, at arbejdsgivere vælger medarbejdere med den type kvalifikationer, de har brug for, og på de vilkår, der findes. Vi synes, at ordningen fungerer som en god introduktion til arbejdsmarkedet for de unge.«

- Er det ikke paradoksalt, at arbejdsgiverne skriger på hænder, men samtidig fyrer folk så systematisk som her?

»Jeg synes ikke, at det er et paradoks. Det kommer jo an på, hvad det er for et stykke arbejde, man vil have udført, og hvad det kræver af kvalifikationer. De unge, der er tale om, har ikke kvalifikationer, som der er særlig mangel på,« siger Thomas Meyer Stage.

HK: Det skal være forbudt at fyre på grund af alder

At de aldersbestemte fyringer er lovlige, blev stadfæstet af Højesteret i 2013, da HK tabte en sag om en 17-årig, der blev fyret af Irma.
Som argument brugte fagforeningen blandt andet loven om Forskelsbehandling, men retten afgjorde, at fyringen var »objektivt og rimeligt begrundet i legitime formål« i henhold til en særregel  i
Beskæftigelsesdirektivet i EU.

Ifølge Højesteret var fyringen legitim, dels fordi den var i overensstemmelse med mangeårig praksis på butiksområdet, dels fordi retten mente, at parterne havde fælles interesse i det formål »at fremme integrationen af unge under 18 år på arbejdsmarkedet«. 

Retten fandt også fyringen »hensigtsmæssig«, fordi  »afskedigelsesadgangen giver plads til nye unge, således at formålet løbende kan blive opfyldt. Uden denne mulighed for afskedigelse ville arbejdsgivere være mindre tilbøjelige til at ansætte medarbejdere under 18 år«.

»Vi overvejede at klage til EU-Kommissionen, efter at vi tabte sagen ved Højesteret. Vi er på vej til at samle sammen til en klage på baggrund af en række sager, vi har haft over årene,« siger Kim Simonsen.

Han mener, at aftalerne og lovgivningen er ude af trit med tiden og udnyttes af arbejdsgiverne til at lukrere på billig arbejdskraft.

»Alle skal selvfølgelig kunne siges op, men der skal være en fair begrundelse.«

»Tidligere havde man direktørkontrakter, hvor der stod, at de skulle stoppe, når de blev 60 eller 65 år, men det er afskaffet, fordi det var aldersdiskriminerende, selvom direktører bestemt heller ikke bliver billigere med årene. Det samme burde gælde for alle aldersklasser,« siger Kim Simonsen.

Forsker: Risiko for at job forsvinder

Ifølge professor Claus Thustrup Kreiner ville man dog risikere andre problemer, hvis loven på området blev lavet om:

»Formentlig ville det blive sværere for unge under 18 at finde et job, hvis man forbød adgangen til at fyre dem på grund af deres alder. Vores data viser, at virksomheder er langt mindre tilbøjelige til at ansætte medarbejdere, der nærmer sig de 18: Fra de unge er 17,6 år gamle, falder andelen af ansættelser frem mod de 18 år,« siger Claus Thustrup Kreiner.

Forskerne har ikke direkte kunnet måle på, om nogle job ville forsvinde, hvis man enten hævede lønnen eller indførte et forbud mod aldersbestemte fyringer, men Claus Thustrup Kreiner ser det som et muligt scenarie:

»Jeg vurderer det som sandsynligt, at nogle typer job ville forsvinde. Det kan ske, hvis funktionen for eksempel kan erstattes af en flaskeautomat, eller hvis supermarkeder hæver priserne, fordi de skal betale højere lønninger, og folk så begynder at købe flere dagligvarer på nettet, siger han.

»Vi har desuden lavet beregninger, der viser, at, hvis man udskyder overgangen til den højere løn med et år, ville det øge beskæftigelsen for de 19-årige fra cirka 44 procent til cirka 59 procent, mens det omvendt ville føre til et fald i beskæftigelsen på 33 procent, hvis man hævede lønnen for de 16-17-årige til det generelle niveau.

Kim Simonsen fra HK er ikke nervøs for, at nogle job ville forsvinde, hvis det blev ulovligt at fyre unge, når de bliver 18:

»Sætter man lønnen op, forsvinder der så 33 procent af jobbene? Det er en teoretisk øvelse. Jeg er villig til at løbe risikoen, for jeg tror ikke, at nogen arbejdsgivere i dag har for mange ansatte eller for meget service. Jeg tror heller ikke, at nogen vil blive sat til at løbe hurtigere, end de allerede gør,« siger Kim Simonsen.

Venstre og Dansk Folkeparti: Bevar status quo

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen mener dog, at det er reelt at være nervøs for konsekvenserne ved en lovændring.

Jeg tror, en eventuel ny lovgivning ville skabe barrierer for, at unge kan komme ind og blive en del af arbejdsmarkedet. Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører

»Man kan forestille sig, at der vil være opgaver, som ikke bliver løst, fordi virksomhederne vil frygte at skulle betale løn til ansatte over 18 for at varetage funktioner, som passer til 16-17-årige,« siger Hans Andersen og fortsætter:

»Jeg tror, en eventuel ny lovgivning ville skabe barrierer for, at unge kan komme ind og blive en del af arbejdsmarkedet og give dem en erhvervserfaring, som er guld værd.«

- Men er fyringerne af de unge ikke udtryk for aldersdiskrimination?

»Jeg synes ikke, at begrebet er relevant i denne sammenhæng, hvor ordningen er med til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked.  

Også i Dansk Folkeparti afviser beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted aldersdiskrimination som et relevant begreb, når det handler om ungarbejdere:

»De er jo ansat som ungarbejdere på nogle særlige vilkår, og det er givet fra starten. Så kan man ikke sige til arbejdsgiverne, at de skal ansætte dem på nogle andre vilkår, når de er blevet 18,« siger Bent Bøgsted, der også anbefaler, at utilfredse fagforeninger tager en dialog med arbejdsgiverne.  

I Socialdemokratiet vil man ikke direkte tage stilling til spørgsmålet om aldersdiskrimination. Stedfortrædende beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen siger:

»Jeg synes, at HK skal tale med arbejdsgiverne om, hvordan det kan hænge sammen på en bedre måde. Måske er der for stor forskel på lønnen for personer under og over 18. Jeg synes også, at de skal prøve det ved retten igen, inden vi begynder at tale om lovændringer.«

Markant langtidseffekt af fyringer

Hverken køn, etnicitet, forældrenes indkomst eller gennemsnittet på folkeskolens afgangsbevis har nævneværdig indflydelse på, om jobbet ryger, når man bliver myndig. Forskerne har målt på alle parametrene i den nye undersøgelse.

»Vi havde en idé om, at for eksempel karakterer i folkeskolen spillede ind, men dem med de højeste karakterer er kun en ganske lille smule mere heldige med at beholde deres job.«

»Den største forskel er mellem piger og drenge, hvor 31 procent af pigerne mister jobbet, når de bliver 18, mod 35 procent af drengene. Men alt i alt er jobtabene jævnt fordelt,« siger Claus Thustrup Kreiner.

Svært at finde nyt job igen

Den nye undersøgelse viser også, at det er svært for de fyrede unge at finde et nyt job.

Kun halvt så mange af dem, der mistede deres arbejde, da de blev 18, har fundet et nyt som 19-årige, i forhold til deres jævnaldrende, som ikke mistede jobbet ved de 18 år.

Når de unge fylder 20, er effekten stadig markant:

55 procent procent af de fyrede er beskæftigede igen, mens 75 procent af de ikke-fyrede stadig har et job. Heller ikke her spiller forhold som familiens økonomi eller den unges karaktergennemsnit ind.

»Vi kan kun forklare langtidseffekten med, at det simpelthen er svært at gå ud og finde et nyt job,« siger Claus Thustrup Kreiner. 

Læs rapporten fra Rockwool Fonden her