Tal pænt til medarbejderne

Af

Ledere bør undlade at give medarbejderne skideballer, anbefaler professor og filosof Ole Thyssen i kølvandet på en 3F-undersøgelse, der viser, at chefers dårlige tone og skældud er årsag til de fleste konflikter på jobbet. Vi har spurgt ham, om dagens medarbejdere er blevet for pivede.

Hvorfor er det så galt at give en medarbejder en skideballe?

»Det kunne lederen slippe af sted med for 30-40 år siden. Men det går ikke i dag, hvor medarbejdere har vænnet sig til, at de er en vigtig ressource for virksomhed­en. Der er en forventning om at blive behandlet med respekt. Om selvledelse, motivation, dialog, anerkendelse og en ledelse, der stryger dem med hårene. Så skaber det stor forlegenhed og irritation at få en skideballe.«

Kan der ikke ligge respekt i en skideballe? Kan den ikke netop være udtryk for, at lederen respekterer medarbejderne og forventer noget af dem?

»Det afhænger af måden. Det er ikke respektfuldt, hvis man bliver skældt ud som et lille barn, der har brudt en aftale med far og mor. Uanset om medarbejderen har brudt en aftale eller ej, er der også et socialt element i det. Det er ydmygende at blive behandlet som et uansvarligt barn. Det rimer også dårligt med tidens leder-buzzwords. Og udstiller de hierarkiske forskelle meget tydeligt.«

Men hierarkiet er jo en realitet. Chefer må vel godt skælde ud?

»I gamle dage kunne en soldat med tre stjerner på skulderen overtrumfe ham med to, og det hed sig, at en kuli skulle have en skål ris og et los i røven. Men sådan virker tingene ikke på en moderne arbejdsplads, hvor selv portvagten har en uddannelse. Vidensarbejdere vil ikke finde sig i at blive behandlet på den nedværdigende facon, som ligger i en skideballe. Man kan måske tåle en mere rå tone i en skurvogn end på et advokatkontor, men ufaglærte kan heller ikke lide skideballer.«

Er en skideballe aldrig på sin plads?

»Jo. En leder har lov at blive gal, og grove brud på aftaler skal påtales. Men lederen har pligt til at gøre det på en måde, der giver mening for medarbejderen. Man kan sagtens skælde ud uden at krænke. Det er desuden uproduktivt at lade sine aggressioner få frit løb.«

Har man ikke mere respekt for en chef, der siger lige ud, når man kvajer sig frem for at tale i forblommede ledertermer?

»Lederen skal ikke bruge forblommede ledertermer, men vise respekt og lytte til medarbejderens forklaring. Og være opmærksom på, at forskellige medarbejdere har forskellige tærskler. Tåler noget forskelligt.«

Har vi efterhånden ikke fået så meget politisk korrekthed, rundkreds og nusse tæer på hinanden, at ledere ikke udfylder lederrollen?

»Lederen skal heller ikke gå i den anden grøft. Det er fejhed at gå som katten om den varme grød og ikke ytre sin utilfredshed ligeud. Lederen skal tale lige ud af posen, men uden det emotionelle raseri, der ligger i at overfuse.«

Er danske medarbejdere ikke bare overfølsomme – især hvis man sammenligner med udlandet?

»Offerrollen er blevet utroligt populær. Retten til at føle sig krænket er strakt for vidt. Også blandt medarbejdere. Det ses i stressdiskussionen. Enhver virksomhed har stresskonsulenter, selv om stress er en helt normal del af tilværelsen. Det betyder, at ledere skal være umådeligt varsomme med, hvad de siger. For det kan de jo ikke lige lave om på.«

Kan det ikke være mere intimiderende for en medarbejder, hvis konflikter med en chef absolut skal løses i dialog? Den dialog vil jo aldrig blive ligeværdig.

»Lederen skal tage sin ledelsesrolle alvorligt. Først lytte til medarbejderens forklaring. Så skære igennem, og det kan godt gøre ondt. Men det skal ske på en måde, så medarbejderen ikke kravler derfra fuld af had og bitterhed.«