Tak for tilskud, men brug pengene på skoler

Af Peer Olander

Næsten 6 ud af 10, der modtager støtte fra renoveringspuljen til at forbedre deres private bolig, så hellere, at tilskudspengene gik til renovering af skoler og andre offentlige bygninger.

FEJLSKUD Selv om de i gennemsnit har modtaget 15.000 kroner til boligforbedringer fra renoveringspuljen, mener 6 ud af 10, at det havde været bedre, hvis pengene var gået til at renovere offentlige bygninger. Det fremgår af Ugebrevet A4’s undersøgelse blandt 525 danskere, der har modtaget tilskud fra renoveringspuljen.

Selv blandt de tilskudsmodtagere, der stemmer på de partier, der vedtog renoveringspuljen, er opbakningen til puljen ikke imponerende. Således mener hele 82 procent af de tilskudsmodtagere, der stemmer på SF, at pengene burde være gået til offentlige renoveringer. Og blandt regeringens vælgere deler vandene sig i to nøjagtig lige store grupper, der er for og imod ideen om at forære boligejerne 1,5 milliard kroner i stedet for at bruge dem på forbedringer af samfundet bygninger.

Det eneste parti, der ikke stemte for renoveringspuljen, var de radikale, og partiets finansordfører Morten Østergaard konstaterer derfor med tilfredshed, at 85 procent af de radikale vælgere bakker op om partiets synspunkt. Til gengæld mener han, at undersøgelsen dokumenterer, at de øvrige partier er helt ude af trit med vælgerne.

»Befolkningen siger entydigt, at ’det er altså lidt at tage pis på os at hente vores skattekroner og så sende dem retur som tilskud til byggeprojekter, vi alligevel ville have lavet.’ Jeg kan godt forstå, at almindelige mennesker siger: ’Hvad er det, der foregår inde på Christiansborg’,« siger Morten Østergaard.

De øvrige partier er dog helt uenige med de radikale og afviser, at de er ude af takt med deres vælgere. Tværtimod mener Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, at det er spørgsmålet i undersøgelsen, der opstiller en kunstig modsætning mellem om pengene skulle gå til offentlige bygninger eller private boliger.

»Det ene udelukker jo ikke det andet. Men det er positivt, at der er nogen, der gider tage stilling til det her. Dem vil jeg da gerne lytte til,« siger Jacob Jensen, der er erhvervsordfører i Venstre.

Og fra Socialdemokraterne lyder nogenlunde samme toner:

»Jeg kan ikke lide spørgsmålet. Det er lidt kunstigt. Man kan sagtens gøre begge dele,« siger boligordfører Thomas Jensen, som får følgeskab af Dansk Folkeparti, der understreger, at der er penge til det hele.

»Det er en kunstig modsætning. Vi har gjort begge dele. Kommunerne er blevet spurgt og har svaret, at de kunne fremrykke investeringer i eksempelvis bygninger for to milliarder kroner i år. Så har staten og kommunerne fundet ud af finansieringen. Og jeg har ikke hørt nogen kritik fra kommunerne om den løsning,« siger DF’s finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Ingen milliarder til kommunerne

Der er dog ikke bevilget nye milliarder til de offentlige bygninger, som der er til renoveringspuljen. Kommunerne fik i stedet lov til at bruge deres egne midler, da anlægsloftet blev hævet. Og de kommuner, der ikke har råd, kan låne fra en ekstra lånepulje, som staten har oprettet. Men uanset om kommunerne har fået lov til at bygge eller ej, påpeger SF’s finansordfører, at kommunerne kunne have haft 1,5 milliard kroner ekstra at sætte skoler og børnehaver i stand for, hvis politikerne havde fulgt synspunkterne fra deres vælgere.

»Samlet set må man sige, at pengene ikke været brugt med rettidig omhu. Kommunerne står nu og mangler 1,5 milliard, som de gerne ville have brugt,« siger Ole Sohn.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.