Svage indvandrerkvinder kan sagtens få job

Af | @MichaelBraemer

Kommunerne gør ikke nok for at få kvinder med udenlandsk baggrund i arbejde, konkluderer ny rapport. Beskæftigelsesministeren mener, at rapporten sender et vigtigt budskab om, at vi ikke skal pakke flygtninge og indvandrere ind, men integrere dem via rigtige arbejdspladser. Kommuner afviser kritikken.

SPILDTE KRÆFTER Kommunerne bruger kræfterne i beskæftigelsesindsatsen forkert. Selv om de svageste ledige i matchgrupperne fire og fem udgør tre fjerdedele af de ledige, der er tilbage i kontanthjælpssystemet, så er det kun 40 procent af personalet, der arbejder med at få beskæftiget denne gruppe. Det er ellers dem, som har det største behov for vejledning og står med de mest komplekse problemer.

Kritikken kommer fra konsulentfirmaet LG Insight, som har lavet en ny, stor undersøgelse for Integrationsministeriet af kommunernes beskæftigelsesindsats for flygtninge/indvandrer-kvinder landet over. Forsømmelsen af de mindst arbejdsmarkedsparate i kontanthjælpssystemet går især ud over flygtninge/indvandrer-kvinderne, som ifølge Integrationsministeriet nu udgør mellem 60 og 70 procent af personerne i de to matchgrupper.

Dermed går samfundet glip af vigtig arbejdskraft i en tid, hvor virksomhederne skriger på ledige hænder. Det påpeger konsulent Lars Larsen, der er hovedforfatter til rapporten »Eksemplariske kontakt- og aktiveringstilbud«, som er skrevet på baggrund af undersøgelsen. For flygtninge/indvandrer-kvinderne har mere at byde på end almindelig antaget:

»De såkaldte svage flygtninge/indvandrer-kvinder er ikke nær så svage som svage ledige med dansk baggrund. Chancen for at komme i beskæftigelse er næsten seks gange større for flygtninge/indvandrer-kvinder, der aktiveres, end for aktiverede ledige med dansk baggrund. Samtidig er de næsten lige så gode til at fastholde et job som danske kvinder, når de først er kommet i beskæftigelse,« siger Lars Larsen.

Han mener, at for mange kommuner har en forfejlet opfattelse af flygtninge/indvandrer-kvinder som meget besværlige, og de tror, at kvinderne kræver en helt særlig indsats. De kommunale sagsbehandlere lægger for meget vægt på de særlige etniske forholds betydning for flygtninge/indvandrernes jobmuligheder. Derfor placeres mange af dem fejlagtigt i for lav en matchgruppe og får ikke relevante jobtilbud, mener Lars Larsen.

»Desværre har mange kommuner en tendens til at lave nogle meget lange, indledende afklaringsforløb på halve, hele eller flere år, uden at kvinderne overhovedet kommer ud og stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet. Og det er en helt forkert strategi. Erfaringen viser, at sprog, arbejdserfaring, kultur og religion ikke spiller nogen rolle for kvindernes beskæftigelsesmuligheder inden for produktion og service,« siger Lars Larsen.

»Hurtigst muligt ud på arbejdspladserne« er det gennemgående princip for indsatserne i de kommuner, der har været gode til at skaffe flygtninge/indvandrer-kvinder arbejde. Aktivering på virksomheder styrker hurtigt kvindernes kompetencer og motivation, mens der ikke er tilsvarende gode erfaringer med mere »kursus-agtige« tilbud, hvor formålet og arbejdsmarkedsperspektivet er mere uklart, viser undersøgelsen.

Højkonjunkturen har hjulpet

En af de kommuner, som fremhæves som eksemplarisk i undersøgelsen, er Greve. Kommunen var i forvejen fremme i skoene, men har i løbet af det seneste halvandet år yderligere udviklet metoder og redskaber til at beskæftige flygtninge/indvandrer-kvinder.

Kvinder med udenlandsk baggrund udgør godt 40 procent af samtlige ledige i matchgrupperne fire og fem i kommunen. Og da næsten 80 procent af Greves kvinder med dansk baggrund i forvejen er i beskæftigelse, men under 50 procent af kvinderne med udenlandsk baggrund, har det været oplagt at opdyrke arbejdskraftreserven blandt flygtninge/indvandrer-kvinderne.

Men det er ikke kun højkonjunkturen, der har banet vejen for en forstærket indsats for at beskæftige kvinder med udenlandsk baggrund i Greve, forsikrer udviklingschef i kommunens jobcenter Johnny Tvarnø. Den gunstige beskæftigelsessituation har bare gjort det lettere at føre indsatsen ud i livet.

»Vi har aldrig villet opgive de kvinder. For de er også mødre til nogle børn, og hvis vi opgav dem, så ville vi også sende et signal til familien om, at det sagtens lade sig gøre at give op, og at der bliver sørget for én alligevel. Men mulighederne for at opnå de store succeser er klart forbedret i takt med konjunkturerne,« siger Johnny Tvarnø.

I modsætning til mange svage ledige med dansk baggrund har flygtninge/indvandrer-kvinder kun få misbrugsproblemer. Til gengæld har de ofte en kompleks sammensætning af andre problemer. Den største barriere for flygtninge/indvandrer-kvinderne ser Johnny Tvarnø i, at de mangler arbejdsidentitet, fordi de hverken har erfaringer fra arbejdsmarkedet i hjemlandet eller Danmark. Samt i et familiemønster, hvor manden ofte modarbejder kvindens indtog på arbejdsmarkedet.

Motivationen skal skabes

Manglende motivation hos kvinderne til at arbejde er også en alvorlig hurdle at overvinde, viser undersøgelsen. Mellem 60 og 70 procent af flygtninge/indvandrer-kvinderne har som udgangspunkt ingen interesse for et arbejde, vurderer kommunale sagsbehandlere.

Det kommer ikke bag på LG Insight, som for et par år siden lavede en undersøgelse af interesser og holdninger til arbejde blandt indvandrerkvinder. Her var en af konklusionerne, at der eksisterede en uhellig alliance mellem det sociale system og mænd i indvandrermiljøet, som vil opretholde det traditionelle kønsrollemønster.

Det er imidlertid ikke en særlig vanskelig barriere at nedbryde, hvis man vil, siger Lars Larsen fra LG Insight:

»Man skal ikke anerkende mænds ret til at påvirke, om kvinderne skal være på arbejde eller ej. Vi hører også fra nogle af kvinderne, at det er en hjælp, hvis de kan komme hjem og sige til manden, at det ikke er deres valg, men at kommunen lægger pres på, og de skal arbejde, for ellers ryger kontanthjælpen. Så er det argumenter, de kan dække sig ind under, og så fremstår det ikke som deres eget karrierevalg.«

Derudover skal man hjælpe med vejledning i, hvordan man indretter sig og får et liv til at fungere med både familie og arbejdsliv, mener Lars Larsen.

»Når det sker, klarer indvandrerkvinder opgaven lige så godt som kvinder med dansk baggrund.«

Opgør med berøringsangsten

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at undersøgelsen sender det budskab, at hvis man målrettet arbejdet på at få flygtninge og indvandrere i job, så virker det også.

»Det budskab er utrolig vigtigt, og det bekræfter mig også i, at vi ikke skal pakke flygtninge og indvandrere ind, men have dem ud på arbejdspladserne med det samme, for rigtig integration finder sted via arbejdspladerne. Men det er ærgerligt at se, at den erfaring ikke er slået igennem i kommunerne bredt. Der er brug for, at kommunerne kigger på dem, som gør det bedst, for der er virkelig gode erfaringer at hente,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen tror, at mange sagsbehandlere har været præget af unødvendig berøringsangst over for personer med en anden kultur.

»Specielt har vi kunnet se, hvordan mænd følger med, når kvinder skal i aktivering. Alt det skal vi gøre op med, for det fører ikke til job, og det fører ikke til integration. Og så synes jeg, der er for meget diskussion om andre normer og religiøse hensyn på arbejdsmarkedet. Det er forfejlet, for når man arbejder i Danmark, arbejder man på danske vilkår,« siger han.

Erik Nielsen, socialdemokratisk borgmester i Rødovre og formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, mener, at rapporten og ministeren tegner et fordrejet billede af den beskæftigelsesindsats, der gøres i kommunerne. Han er overbevist om, at samtlige kommuner for længst er holdt op med at pakke indvandrere ind i vat.

»Men der skal være kvalitet i det, vi laver, og med de mennesker, der er tilbage i ledighedskøen, kræves der nogle gange en helt speciel indsats, før vi sender dem ud på arbejdsmarkedet. Det gælder blandt andre nogle indvandrerkvinder. Ellers får vi dem direkte tilbage, og det kan ingen være interesseret i, for så skal der noget til, før virksomheden tager den næste. Så at kritisere for eksempel forberedende kurser er helt forfejlet,« siger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.