Analyse

Velfærd eller privat velstand i 2019?

I 2019 kommer lønmodtagerne i gennemsnit til at opleve fremgang i deres private økonomi. Men samtidig bliver der færre penge til velfærd - altså for eksempel pasning af børn og hjælp til ældre. Hvis vi vil prioritere velfærd, skal finansloven se anderledes ud næste gang, skriver økonom i LO-fagbevægelsen.

Af Morten Aastrup

Økonom i LO

[email protected]

 

Det er den tid på året, hvor man begynder at tænke over, hvad vi kan forvente os af det kommende år. Selvom vi økonomer har et blakket ry, når det kommer til at forudsige fremtiden, er der nogle ting, vi kan give et nogenlunde bud på. 

Det er vel de færreste, der uenige om, hvad der står på bundlinjen for dansk økonomi i øjeblikket. Det går grundlæggende godt for økonomien som helhed, hvilket også er konklusionen i LO’s aktuelle prognose.

Men set fra et lønmodtagerperspektiv er det hele ikke lutter lagkage. Arbejdsløsheden er godt nok lav, og der er lønfremgang. Men samtidig er der en lang række politiske valg, der gør hverdagen ringere for lønmodtagerne. Lad os alligevel starte med den gode nyhed.

Flere penge på lommen i 2019

Der er lønfremgang på arbejdsmarkedet og sammen med en lav inflation, giver det plads til at hæve levestandarden. I år er indkomsten efter skat - korrigeret for prisudviklingen - i gennemsnit steget med næsten 10.000 kroner. Og i 2019 vokser indkomsten efter skat (rådighedsbeløbet) med yderligere 3.700 kroner. 

Fremgangen i reallønnen giver basis for en højere levestandard i lønmodtagerfamilierne. Det interessante er, at den højere levestandard primært kommer via reallønnen og ikke skattelettelser, som man ellers kunne fristes til at tro.

Faktisk er den samlede trækprocent nogenlunde det samme i årene. Beskæftigelsesfradraget stiger ganske vist, men omlægningen fra sundhedsbidrag til bundskat trækker i den anden retning.

LO-lønmodtagerne over en bred kam får flere penge til rådighed i år Morten Aastrup, økonom i LO

Pointen er, at LO-lønmodtagerne over en bred kam får flere penge til rådighed i år og de kommende år, og det er grundlæggende en god nyhed. Men man skal ikke bilde sig ind, at det skyldes lavere skatter. Det er derimod produktivitets- og lønfremgang, der driver fremgangen i levestandarden.

Udsigt til ringere velfærd 

Og nu til den dårlige nyhed. For lønmodtagernes tilværelse handler ikke bare om privat forbrug. Det handler også om, at der bliver taget vare på børnene i vuggestuer, børnehaver og skoler. At der er en ordentlig omsorg for de ældre. Kort sagt at velfærden understøtter en god og tryg hverdag for lønmodtagerne.

I kroner og øre betyder det, at velfærden forringes Morten Aastrup, økonom i LO

Sideløbende med opsvinget er der udsigt til kvalitetsforringelser i velfærden.

Vi skønner en realvækst i det offentlige forbrug på 0,4 procent i 2019. Til sammenligning ville det kræve 0,7 procent blot at følge med demografien - altså at der kommer flere ældre og børn i de her år.

I kroner og øre betyder det, at velfærden forringes med 1,5 milliarder kroner allerede næste år og 2,5 milliarder kroner i 2020. En forringelse, borgerne uden tvivl vil kunne mærke i hverdagen.

Plads til både velfærd og velstand

Vi bør derfor spørge os selv, om opsvinget alene skal kunne mærkes i den private pengepung. Med regeringens aktuelle prioriteringer er der nemlig ikke plads til, at velfærden kan følge med tiden og befolkningsudviklingen.

Hvis vi ønsker at opretholde den velfærd, vi har i dag, skal der prioriteres anderledes næste gang, der forhandles finanslov. I stedet for det aktuelle fokus på skattelettelser til de rigeste og billigere biler bør vi prioritere velfærden, så det økonomiske opsving bliver balanceret og kommer alle til gavn.

Offentligt forbrug og demografisk træk