Supermarked i kamp mod inflationen

Af

Den engelske supermarkedskæde Asda har erklæret krig mod inflationen og vil i den kommende tid sænke sine priser på dagligvarer med op til 30 procent. En gimmick uden reelt indhold, mener direktøren for De Samvirkende Købmænd i Danmark. Tidligere økonomisk overvismand er også mere bekymret for lønudviklingen end for detailhandlens prispolitik.

NYE ROLLER Den engelske centralbank – Bank of England – har fået en ny og uventet allieret i kampen mod inflationen, der i disse dage truer med igen at blive en reel trussel mod den økonomiske sundhed i Europa og USA.

I den kommende tid vil Asda, der er Englands næststørste dagligvarekæde, sænke priserne på blandt andet dagligvarer og elektronik med op til 30 procent. Målet er ifølge Asdas direktør Andy Bond at bekæmpe det inflationspres, der netop nu rammer det engelske samfund:

»Det bliver et hårdt år for forbrugerne med stigende energiudgifter og inflationspres. Vi har, sammen med andre dagligvarehandlere, et ansvar for at lægge låg på prisudviklingen,« siger han.

Umiddelbart skal de danske forbrugere imidlertid ikke forvente, at dansk detailhandel kopierer Asdas strategi. Meldingen fra De Samvirkende Danske Købmænd, der er brancheorganisation for 1.300 købmænd i Danmark, er således, at Andy Bonds udmeldinger ikke er andet og mere end en smart markedsførings-gimmick.

»Det her er endnu et eksempel på, at de amerikanske og engelske supermarkedskæder tænker mere i markedsføring end i reelle resultater. Vi har tidligere set på klima- og miljøområdet, at de engelske og supermarkedskæder konkurrerer om at komme med de mest vidtløftige planer, men vi må nok stille et kvalificeret spørgsmålstegn ved, hvor meget af det, der bliver til noget,« siger administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd John Wagner.

I Coop Danmark A/S, der blandt andet driver dagligvarekæderne Kvickly, SuperBrugsen, Fakta og Irma, har man heller ikke meget andet end en skulderrysten til overs for den engelske supermarkedskædes initiativer:

»Det er ren pop,« siger pressechef Jens Juul Nielsen.

Han mener ikke, at der er mulighed for at sætte priserne ned, med den udvikling, der er i råvarepriserne, der fortsætter med at tordne i vejret.

»Det vil simpelthen ikke være seriøst.«

Inflationen truer
Hvorvidt Coop Danmarks pressechef har ret i, at priserne ikke kan sænkes mere på nuværende tidspunkt, er svært at sige uden detailkendskab til koncernens regnskaber. Imidlertid står det fast, at priserne på en række af de mest basale dagligvarer er steget eksplosivt i løbet af det seneste års tid.

Et pristjek foretaget af dagbladet Politiken viser, at fra juni 2007 til januar 2008 er prisen på en række af de mest almindelige dagligvarer røget voldsomt i vejret. Eksempelvis steg prisen på et kilo hvedemel med 74 procent, prisen på en pakke smør med 55 procent, havregryn med 28 procent og letmælk med 25 procent.

Samlet set betyder prisstigningerne ifølge udregninger foretaget af Landbrugsraadet, at en dansk gennemsnitsfamilie med far, mor og to børn i år må belave sig på at skulle betale knap 8.000 kroner mere for kød, mejerivarer, frugt og andre fødevarer, end den gjorde i 2007.

Forklaringen på de voldsomme prisstigninger er blandt andet, at den globale efterspørgsel efter madvarer er steget kraftigt som resultat af udviklingen i blandt andet Kina og Indien. Samtidig er høsten slået fejl i flere lande.

Stigende priser er således heller ikke kun et dansk fænomen. Det slår igennem i alle lande, dog med varierende styrke. I det hele taget synes der netop nu at være et voldsomt inflationspres på den internationale økonomi, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i, at forbrugerpriserne i de 15 euro-lande er steget med 3,2 procent fra januar sidste år til januar i år. Det er den største stigning, der er set i 14 år og langt over Den Europæiske Centralbanks ønske om en inflation på under 2 procent.

Vis nu lidt samfundsansvar
Så helt ærligt, burde detailkæderne så ikke også udvise lidt ansvar og dæmpe prisstigninger, uagtet at det måske ikke er den bedste forretning på kort sigt?

Ved nærmere eftertanke er administrerende direktør i De Samvirkende Danske Købmænd John Wagner ikke helt afvisende overfor ideen:

»Skal jeg komme med et politisk svar, så har en erhvervsvirksomhed vel det samme ansvar i sin gøren og laden som en arbejdstager i en overenskomstforhandling. Men ligesom det kan have sine vanskeligheder at forklare en sosu-assistent, at hun skal holde igen med sine lønkrav, så kan det være lidt svært at nå igennem med budskabet om lavere priser til en købmand,« siger han.

John Wagner mener imidlertid, at der er vigtigere sager for hans medlemmer at forholde sig til end inflationsbekæmpelse. Her tænker han blandt andet på fødevaresikkerhed og fedmeepidemi, hvor man helt klart kan sige, at dagligvarebutikkerne har et ansvar for resten af Danmarks befolkning.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at vi forholder os til det samfundsmæssige ansvar dér, hvor vi virkelig kan gøre en forskel. Det næste er vel, at vi skal diskutere, hvad dagligvarehandlen kan gøre i forhold til Irak-krigen,« siger John Wagner.

Det kan selvfølgelig også virke lidt absurd, at det nu skal være detailhandlens ansvar at holde inflationen i ave. Nærmest siden de første pengesedler blev trykt, har det været op til centralbankerne at holde hånd i hanke med pengestrømmene og prisudviklingen, så hvorfor ændre ved det?

Det skal der heller ikke, siger tidligere økonomisk vismand og professor Niels Blomgren-Hansen fra Handelshøjskolen i København. Men dermed ikke sagt at detailhandlen ikke kan spille en positiv rolle i inflationsbekæmpelsen.

»Enhver virksomhed, der er en effektiv spiller på markedet, er med til at holde priserne nede. Både ved at skabe øget konkurrence og ved at skabe ny innovation i forhold til, hvordan man organiserer salg og indkøb,« siger Niels Blomgren-Hansen.

Tidligere økonomisk overvismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen mener dog ikke, at man skal fæste for stor lid til, at en enkelt virksomhed via sin prispolitik kan holde inflationen under kontrol. Dertil er selv Wal-Mart for lille en brik i den samlede økonomi.

»Så vi er nok ovre i afdelingen for gode intentioner eller skåltaler,« siger han.

Skal der virkelig sættes ind overfor den stigende inflation, så mener Torben M. Andersen, at ens hovedbekymring bør være en anden end detailhandlens prispolitik. Nemlig de igangværende overenskomsterforhandlinger på det offentlige område, hvor der er lagt i kakkelovnen til ekstraordinært store lønstigninger.

»Kommer vores lønninger til at stige væsentligt mere end i vores konkurrentlande, så kan vi få en højere inflation i Danmark, hvilket vil gå ud over vores konkurrenceevne og føre til en vækst i ledigheden,« siger Torben M. Andersen.

Generelt mener han dog, at den udbredte frygt for voldsomme stigninger i inflationen herhjemme er stærkt overdrevne.

»Jeg har ikke fantasi til at forestille mig inflation i den størrelsesorden, som vi havde i slutningen af 1970erne og starten af 1980erne. Så perspektiverne i inflationsfrygten er nogle ret små udsving i forhold til, hvad vi tidligere har set,« siger Torben M. Andersen.

Professor Niels Blomgren-Hansen er knap så optimistisk som sin kollega. For det første deler han frygten for en lønprisspiral herhjemme. For det andet mener han, at udviklingen i Kina og Indien, som har gjort det billigere at producere varer og derfor har holdt prisudviklingen i ave, er ved at klinge af.

»Vi kan ikke forvente, at de seneste års udvikling fortsætter. På et tidspunkt vil det også blive dyrere at få produceret varer i Asien, og så vil priserne begynde at stige,« siger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.